American Hairless Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Regelmæssige kontroller

En American Hairless Terrier (AHT) er en lille, vågen og nysgerrig selskabshund, der lever længe, typisk 14–16 år. For at holde den robust i hele livet, bør du planlægge regelmæssige sundhedstjek hos dyrlægen, fra hvalp til senior. Som tommelfingerregel anbefales et årligt helbredstjek hos voksne og halvårlige besøg fra 8–9-årsalderen, hvor aldersrelaterede forandringer oftere viser sig. Ved hvert besøg bør dyrlægen gennemgå hud og poter grundigt, da hårløs hud er udsat for solskoldning, smårifter, aknelignende forandringer og tørhed. Derudover er tandstatus altafgørende for små racer, hvorfor mundhuleundersøgelse og professionel tandrens efter behov er en vigtig del af programmet.
AHT’er har en terriertemperament, som betyder energi og årvågenhed. For at gøre klinikbesøg trygge, kan du træne hunden i at stå på en skridsikker måtte, få poter, ører og hale håndteret, og acceptere mundtjek. Medbring rigelige bløde godbidder og en let trøje, da mange klinikker er kølige, og hårløse hunde hurtigt bliver kolde. Overvej at vente i bilen, til dyrlægen er klar, hvis din hund er støjfølsom.
Ved hvalpeforløbet ser dyrlægen typisk hunden ved 8, 12 og 16 uger for vaccinationer, vægtkontrol, orm og adfærdsrådgivning. Her kan du også drøfte BAER-høretjek, da racen kan være disponeret for medfødt døvhed, samt tidlig ortopædisk screening for patellaluksation. For voksne hunde er det klogt at få en basis-blodprofil med lever-, nyre- og stofskiftetal, når hunden er 3–5 år, således at senere ændringer kan opdages i tide. Fra midalderen kan et årligt stofskiftepanel være relevant, da hypothyreose forekommer i racen. Endelig er løbende vægtkontrol og justering af foderportioner centrale greb, der beskytter led, knæskaller og hud.

Vaccinationsprogram

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din AHT mod alvorlige infektioner. Kernevacciner i Danmark dækker hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV). Standard hvalpeprogram er ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner typisk hvert tredje år, mens nogle klinikker tilbyder antistoftitre som alternativ til rutinebooster, når det er fagligt forsvarligt.
Leptospirose er udbredt i fugtige miljøer og ved kontakt med gnavere eller stillestående vand. Denne vaccine anbefales ofte årligt, især for nysgerrige, udendørsaktive terriere. Kennelhoste (parainfluenza/Bordetella) er relevant for hunde, der går til træning, stævner, pension eller besøger hundeparker. Den gives som injektion, oral eller intranasal vaccine, ofte årligt eller før kendt eksponering. Rabiesvaccination er ikke rutinemæssig i Danmark, men påkrævet ved rejse til mange lande; gyldighed er 1–3 år afhængigt af vaccinetype og indrejsekrav.
Hårløs hud ændrer ikke selve vaccinationsbehovet, men vær opmærksom på, at en lille hund kan reagere med træthed og ømhed det første døgn. Giv ro, let motion og adgang til vand. Hvis din AHT tidligere har reageret kraftigt, kan dyrlægen planlægge observationstid efter vaccination eller forbehandling. Informér altid om rejseplaner, da det kan kræve rabies, bændelormebehandling eller ekstra dokumentation. Endelig er korrekt registrering i Det Danske Hunde Register og opdaterede pasoplysninger afgørende, når du kombinerer vaccinationer med rejse.

Forebyggende behandlinger

Forebyggelse er nøglen til et langt, problemfrit liv for en American Hairless Terrier. Parasitter er stadig en risiko, selv uden pels. Brug et effektivt loppe- og flåtmiddel i sæsonen, og fjern flåter hurtigt med flåttang. I store dele af Danmark ses også rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum); drøft lokalrisiko og, om din hund bør have regelmæssig forebyggelse eller test. Rejser du sydpå, kan hjertelorm og leishmaniose blive relevante, hvorfor en rejseplan bør gennemgås med dyrlægen i god tid.
Hudpleje kræver særlig opmærksomhed hos AHT: Et mildt, uparfumeret hundeshampoo og fugtgivende pleje (f.eks. ceramid-holdige produkter) kan stabilisere hudbarrieren. Undgå overbadning, der udtørrer huden. Ved sol udsættes huden for UV-skader, hvorfor hundesikker solcreme uden zinkoxid anvendes på udsatte områder; kombiner gerne med lette UV-trøjer. I frostvejr hjælper en foret sweater og potevoks mod sprækker. Hold neglene korte for at aflaste knæ og tæer, især når racen kan være disponeret for patellaluksation.
Tandpleje er et must for små hunde. Daglig tandbørstning med hundetandpasta forebygger parodontose, som ellers kan føre til smerte, tandtab og systemisk belastning. Dyrlægen kan anbefale tandrens under bedøvelse, når der ses tandsten eller lommer. Ernæring bør fokusere på et fuldfoder af høj kvalitet, justeret til aktivitetsniveau. Ved tilbagevendende hudproblemer eller ørebetændelser kan en elimineringsdiæt afklare foderallergi. Til ledbeskyttelse kan omega-3 fra fisk og velvalgte kosttilskud diskuteres, om end evidensen varierer.
Endelig er reproduktionsplaner noget, du bør drøfte individuelt. Sterilisation/kastration har fordele og ulemper, der afhænger af adfærd, sundhedsstatus og livsstil. For avlshunde er sundhedsundersøgelser som BAER-test, patellavurdering og eventuel genetisk screening ansvarlige tiltag, der løfter racens trivsel.

Akut veterinærhjælp

På trods af god forebyggelse opstår der situationer, hvor din AHT skal til dyrlægen med det samme. Kontakt akut dyrlæge ved vejrtrækningsbesvær, kollaps, kramper, vedvarende opkast/diarré med blod, manglende evne til at urinere, pludselig, stærk smerte eller sårskader i fuld hudtykkelse. Hårløs hud er sårbar, og rifter kan hurtigt blive inficerede; skyl forsigtigt med lunkent saltvand, dæk med ikke-klæbende forbinding, og søg hjælp. Solskoldning med blærer, varme- eller kuldepåvirkning samt kraftige insektstik kræver ligeledes vurdering.
Terriere er nysgerrige, hvorfor forgiftninger forekommer. Vær særligt opmærksom på xylitol, druer/rosiner, chokolade, løg/hvidløg, menneskemedicin, nikotin/vapevæsker og rottegift. Ring straks til dyrlægen med oplysninger om mængde, produkt og tidspunkt. Ved slag mod øjet eller pludseligt rødt, smertefuldt øje skal hunden tilses akut. Selvom GDV er sjældent hos små racer, kan akut bug smerte og opspilet mave aldrig ignoreres.
Ved halthed hos unge små hunde bør Legg-Calvé-Perthes overvejes, særligt ved gradvist tiltagende bagbenshalthed og smerte i hofteled. Patellaluksation viser sig ofte som at hunden ”springer et par skridt” på tre ben; akut forværring kræver vurdering. Medbring altid kontaktoplysninger på dyrlægevagten, et lille førstehjælpskit (saltvandsampuller, gaze, selvklæbende bandage, flåttang) og en tæppeforet transportkasse. Dæk hunden til under transport i koldt vejr, og undgå varme biler om sommeren. Træn gerne frivillig mundkurv før du får brug for den; det gør akutte undersøgelser sikrere og mindre stressende for alle.

Sundhedsovervågning

Hjemmeovervågning mellem dyrlægebesøg er det, der binder forebyggelse og behandling sammen. Vej hunden hver måned, og brug en kropskonditionsskala til at holde den slank; det beskytter knæ og hofter og mindsker risiko for patellaluksation og stofskiftekomplikationer. Fotodokumentér hudforandringer og følg udviklingen, så selv små ændringer i pigment, knopper, skæl eller rødme opdages tidligt. Tjek ører ugentligt for voks, rødme eller lugt, og rens kun med veterinært godkendt ørerens efter anvisning.
Registrér appetit, tørst og urinmængde. En stigning i drikkelyst og vandladning kan være tidlige tegn på Cushings sygdom eller andre hormonelle/nyremæssige problemer. Hold øje med energi og træningslyst; modvilje mod aktivitet kan pege på smerter i knæ, ryg eller hofter. Enkle hjemmeopgaver som sit-to-stand-serier og korte trappepas kan bruges som ”funktionsmålinger”; hvis kvaliteten falder, er det et signal om at få en klinisk vurdering.
For høresansen kan du indarbejde håndsignaler i træningen, også selv om hunden hører normalt. Det gør hverdagen lettere, hvis aldersrelateret eller medfødt høretab skulle vise sig. Brug gerne en aktivitets- eller GPS-tracker til at følge daglige skridt og hvileperioder. Markante ændringer i mønstret er ofte det første, der afslører, at noget er galt. Endelig bør senior AHT’er have faste blodprøver og urinundersøgelser årligt, eventuelt hyppigere ved kendte diagnoser. Sammen med din dyrlæge udarbejder du en individuel sundhedsplan, der afspejler racens særlige hud-, tand- og endokrine behov, hundens temperament og jeres livsstil.