Amerikansk Vandspaniel specialdiæter og ernæringsråd

Amerikansk Vandspaniel har en dokumenteret tendens til hud- og øreproblemer samt allergier, og et målrettet, allergivenligt foder kan gøre en stor forskel. Start, hvis din hund klør, får tilbagevendende ørebetændelser, har rødme i poter eller blød afføring, med en kontrolleret elimineringsdiæt i 8 til 12 uger. Vælg enten et dyrlægefoder med hydrolyseret protein, eller et velkomponeret foder med én, ny proteinkilde og én, enkel kulhydratkilde, som hunden aldrig har fået før, for eksempel and og sød kartoffel eller kanin og ris. Undgå i forsøgsperioden godbidder, tyggeben og smagsatte medicin, som kan forstyrre tolkningen.

De hyppigste foderrelaterede problemkilder er kylling, okse, mejeriprodukter, hvede og soja. Efter en succesfuld prøveperiode kan du genintroducere ingredienser én ad gangen, med 10 til 14 dages mellemrum, så du systematisk identificerer, hvad der tåles. Vælg herefter et vedligeholdelsesfoder med stabile, deklarerede proteinkilder, moderat fedt og hudbarriere-støtte via omega-3, biotin og zink i sikre mængder.

Som vandglad race er AWS tilbøjelig til fugtige ører, der kan give sekundær gærvækst. Selve foderet løser ikke fugtproblemet, men en antiinflammatorisk profil med højt indhold af EPA og DHA kan dæmpe hudens reaktionsniveau, og opløselige fibre som inulin eller FOS kan støtte tarmens mikrobiom, som påvirker immunbalancen.

Vær opmærksom på kornfri foderblandinger, der er tunge i ærter, linser og kartoffel. Der er rapporteret sammenhænge til dilateret kardiomyopati hos nogle hunde. Vælg hellere veldokumenterede produkter fra producenter med åben ernæringsprofil og fodringsforsøg. For hvalpe, der vokser hurtigt, bør calcium og fosfor ligge korrekt, så risici for ledproblemer ikke øges af ubalancer.

En Amerikansk Vandspaniel vejer typisk 11 til 21 kilo og har et aktivitetsbehov på mere end to timer dagligt. Optimal vægt er afgørende for at aflaste hofter og albuer og for at mindske risikoen for forværring af hofteledsdysplasi. Brug en kropskonditionsscore på 1 til 9, og sigt efter 4 til 5. Ribben skal kunne mærkes let, taljen skal være synlig oppefra, og buglinjen skal løfte sig let set fra siden.

Beregn dagligt kaloriebehov ud fra RER, som er 70 gange kropsvægt i kilogram opløftet i 0,75. For en 15 kilos hund er RER cirka 530 kilokalorier. Multiplicer med aktivitetsfaktoren: rolig voksen 1,4 til 1,6, aktiv jagt- eller sportshund 1,8 til 2,5, meget hårdt arbejde 2,5 til 3,0. Det giver cirka 740 til 1.325 kilokalorier pr. dag for en 15 kilos AWS, afhængigt af aktivitetsniveau. På hviledage kan du skære 10 til 15 procent ned, og på lange træningsdage lægge 10 til 25 procent til, så energiniveauet passer til belastningen.

Vej foderet på køkkenvægt, da målebægre snyder. Hold godbidder under 10 procent af dagens kalorier, og erstat en del af dem med foderpiller fra den daglige ration. Til hunde, der let tager på, kan et foder med højere protein, moderat fedt og mere fiber øge mæthed. Ved hypothyroidisme, som ses hos racen, er medicinsk behandling førstevalg, men kaloriekontrol og daglig, lav-impact motion i vand eller på blødt underlag støtter vægttab uden at belaste leddene unødigt. Juster hver anden uge ud fra vægt og konditionsscore, så kurven bevæger sig 1 til 2 procent ned pr. uge ved vægttab.

Flere af racens typiske problemområder kan støttes med målrettede diæter. Ved mistanke om foderallergi er et hydrolyseret dyrlægefoder guldstandarden til diagnoseperioden, da proteinmolekylerne er klippet i så små fragmenter, at immunsystemet oftest ikke reagerer. Ved efterfølgende vedligehold kan et nøje udvalgt, begrænset ingrediensfoder fungere, suppleret med omega-3 for hud og led.

For ledstøtte ved hofteledsdysplasi findes diæter med høj EPA og DHA, moderat energi for vægtkontrol samt tilsatte glykosaminoglykaner. De kan reducere brugen af smertestillende midler. For pancreatitis eller tendens til blød mave efter hård træning kan et letfordøjeligt foder med lavt til moderat fedt og balancerede fibre være nyttigt. Ved tilbagevendende diarré kan et GI-foder med probiotika og præbiotika stabilisere tarmfloraen.

Epilepsi ses i racen. Evidens peger på, at diæter beriget med MCT kan reducere anfaldsfrekvens hos visse hunde, når de kombineres med medicin. Her vælges typisk et fuldfoder med 5 til 10 procent af kalorierne fra MCT. Hypothyroidisme kræver primært korrekt medicinering, men foder med kontrolleret energi og høj proteinkvalitet hjælper med at bevare muskelmasse under vægtkontrol. Øjensygdomme som katarakt, retinal dysplasi og progressiv retinal atrofi forebygges ikke af foder alene, men antioxidanter som lutein, E-vitamin og C-vitamin kan indgå som skånsom støtte.

Medicinske diæter vælges bedst i samråd med dyrlægen, der kender hundens sygehistorik og kan vurdere, hvilke ernæringsmæssige strategier der passer til diagnosen, hundens aktivitetsprofil og eventuelle mediciner.

Mange ejere ønsker en mere naturlig fodring, enten som hjemmelavet, skånsomt tilberedt mad eller BARF. Uanset valg skal kosten være fuldt afbalanceret. En Amerikansk Vandspaniel har brug for tilstrækkeligt, letfordøjeligt protein af høj kvalitet, sunde fedtsyrer og en sikker calcium til fosfor balance omkring 1,2 til 1. For hjemmelavet fodring bør du få en individuel opskrift fra en veterinær ernæringsfysiolog, så mikronæringsstoffer som jod, zink, kobber, B-vitaminer og D-vitamin ikke mangler.

Råt kød indebærer smitterisici fra bakterier og parasitter. Hvis du vælger råt, så frys fisk i mindst en uge, hold streng hygiejne, undgå tilberedte rørknogler, og vær opmærksom på tand- og kvælningsrisiko ved ben. En moderat tilgang er skånsomt tilberedt hjemmelavet mad med magre proteiner som kalkun, hvid fisk eller vildt, kombineret med kulhydrater som ris, havre eller sød kartoffel, grøntsager som gulerod, squash og spinat samt en afbalanceret vitaminer og mineraler blanding.

Som vandhund forbrænder AWS ofte meget energi på svømmedage. Planlæg derfor små, letfordøjelige måltider før aktivitet, så mavesækken ikke er tung, og giv hovedmåltidet en til to timer efter træning. For at minimere risiko for vandintoksikation, når hunden leger i vand, hold pauser, skift til apportering på land ind imellem, og tilbyd små mængder rehydreringsvæske efter belastning. Undgå kelp og andre jodrige tilskud uden vejledning, da overskud kan påvirke skjoldbruskkirtlen. Varier proteinkilder over tid, men hold dig til dokumenterede råvarer, der tåles, så du ikke utilsigtet genintroducerer kendte allergener.

Tilskud kan være nyttige, men de skal passe ind i en helhedsplan. For led og hud anbefales marine omega-3. Doser 75 til 120 mg EPA plus DHA pr. kilo kropsvægt dagligt, fordelt over måltiderne, og tilføj E-vitamin 2 til 4 IE pr. kilo ved høje fiskeoliedoser. Grønlæbet musling kan anvendes som kilde til glykosaminoglykaner; følg producentens vægtbaserede doser. Alternativt kan du bruge glucosamin cirka 20 mg pr. kilo og chondroitin cirka 15 mg pr. kilo dagligt. MSM 50 mg pr. kilo kan forsøges ved stivhed, hvis maven tolererer det.

Ved epilepsi kan MCT-olie være relevant. Start konservativt med cirka 0,5 ml pr. kilo kropsvægt dagligt, fordelt på to til tre måltider, og øg langsomt til maksimalt 1 ml pr. kilo, hvis maven tolererer det, og dyrlægen har godkendt det. Probiotika med dokumenterede stammer som Enterococcus faecium eller Lactobacillus rhamnosus i 1 til 5 milliarder CFU dagligt kan stabilisere mave og immunrespons. Biotin og zink kan støtte hudbarrieren, men undgå store zinkdoser uden blodprøver, da overskud kan give mangler i kobber. Kelp og ustandardiserede jodtilskud frarådes ved tendens til skjoldbruskkirtelproblemer.

Husk, at tilskud ikke må drive kalorierne for højt. Fiskeolie og MCT bidrager med energi; indregn dem i den daglige plan. Lad altid dyrlægen vurdere behovet, især hvis din Amerikansk Vandspaniel får medicin, har lever- eller bugspytkirtelproblemer, eller hvis der er planlagte operationer, hvor blødningsrisiko kan påvirkes af fiskeolie.