Anatolsk hyrdehund - Ansvarlig avl og genetik

Anatolsk hyrdehund er en storvokset, funktionsavlet vogter, der gennem århundreder har beskyttet husdyr i barske, åbne landskaber. Racen er uafhængig, loyal og naturligt reserveret over for fremmede, hvilket afspejler dens primære opgave: at vurdere trusler selvstændigt og handle roligt og sikkert. I avl skal funktion, sundhed og stabilt temperament vægte højere end kosmetiske detaljer.

Størrelse og proportioner: Racen er gigantisk. I praksis sigter man mod en skulderhøjde i området ca. 69–74 cm og en kropsvægt omkring 45–68 kg, afhængigt af køn og kondition. Bygningen er kraftig uden at være klodset, med en dyb brystkasse, stærke lemmer og en tør, atletisk muskulatur. Kroppen er en anelse længere end høj, og overlinjen skal være fast. Bevægelsen er jordvindende og økonomisk, med fri albueføring og stabil ryglinje.

Hoved og udtryk: Et bredt, proportioneret hoved med moderat stop, stærke kæber og korrekt saksebid er racetypisk. Øjnene er mellemstore, let mandelformede og helst mørke, med et roligt, vågent udtryk. Ørerne er trekantede og middelstore, båret hængende.

Pels og farver: Dobbeltpels, kort til middellang, med tæt underuld, der fælder markant sæsonvist. Typiske farver er fawn/creme ofte med sort maske, brindlet, pinto og andre naturlige fårefarver; næsepigment bør være sort. Pelsen er ikke hypoallergen og kræver regelmæssig soignering, mere end én gang ugentligt – især i fældeperioder.

Temperament: En mentalt sund Anatolsk hyrdehund er selvsikker, rolig og kontrolleret – aldrig nervøs eller unødigt skarp. Den skal være dybt loyal over for sin familie og flokken, men reserveret over for fremmede. I avl bør man konsekvent fravælge individ­er med usikkerhed, overdreven skarphed eller svigtende impulskontrol.

Bemærk om standarder: Kennelklubstandarder kan variere internationalt. Som ansvarlig opdrætter følger du den gældende nationale klubstandard, men lader altid funktion og sundhed være styrende for udvælgelsen.

Ansvarlig avl i en specialiseret vogterrace kræver aktiv styring af genetisk diversitet. Et væsentligt mål er at bevare en tilstrækkelig effektiv populationsstørrelse og undgå matadoravl. Som tommelfingerregel bør én han ikke stå bag mere end ca. 5 % af hvalpene i en femårsperiode, og nære kombinationer som far–datter, mor–søn og helsøskende undgås helt.

Indavlskoefficient (COI): Beregn COI over mindst 10 generationer, og sigt mod < 6,25 % (ideelt 3–5 %), hvor det er praktisk muligt. Genomisk COI via SNP-tests kan supplere klassiske stamtavleberegninger og give et mere præcist billede af reelt tab af diversitet. Vælg gerne kombinationer, der reducerer eller fastholder COI i kuldet sammenlignet med forældrene.

Selektionsbalancer: Overdreven selektion på størrelse, farve eller udstillingspræg kan have utilsigtede sundheds- og adfærdsmæssige konsekvenser. Prioritér hofter, albuer, øjenrande, hud- og skjoldbruskkirtelfunktion samt stabil vogteradfærd. Brug, hvor tilgængeligt, avlsindeks/EBV for HD/AD, og lad søskende- og afkomsdata vægte tungt, da de ofte forudsiger bedre end enkeltindividet.

Farve- og pelsgenetik: Racetypiske farver omfatter fawn/creme (A-lokus ay), ofte med sort maske (E-lokus EM), brindle (K-lokus kbr) og pinto (S-lokus). Merle er ikke racetypisk og bør ikke forekomme. Selektér aldrig primært på ekstreme farver eller mønstre, da det kan indsnævre genpoolen, og undgå parringer, hvor pigmentmangel eller meget lys hud kan give praktiske problemer i stærk sol.

Immunitet og komplekse træk: Demodicose har en væsentlig immunologisk komponent, og hypothyreose har ofte et autoimmunt element. Afliv ikke diversitet ved at udelukke hele linjer på baggrund af enkeltstående tilfælde, men avl ikke på klinisk syge dyr, og vær konservativ med dyr med gentagen demodicose eller positive thyroglobulin-antistoffer. Overvej desuden at monitorere DLA-haplotypediversitet via genomiske profiler, hvor det er muligt, for at understøtte bred immunvariation.

Temperamentets arvelighed er moderat. Selektér dokumenteret stabilitet i flere miljøer (hegn, mark, byrum, dyrlæge) og fravælg individer med lav tærskel for kampadfærd eller vedvarende reaktivitet, da sådanne træk kan nedarves.

Et systematisk sundhedsprogram før avl reducerer risikoen for arvelige lidelser og øger hvalpenes livskvalitet. For Anatolsk hyrdehund anbefales følgende som minimum:

Ortopædi: Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) screenes med officielle røntgenoptagelser ved ≥ 24 måneder, når hunden er fuldt udvokset og i slank kondition (kropskonditionsscore 4–5/9). Målet er HD grad A eller B og AD 0. Undgå avl på individer med klinisk smerte, artrose eller frihedsindskrænkende bevægelsesfejl.

Endokrinologi: Komplet skjoldbruskkirtelprofil (total T4, fri T4 ved equilibrium dialysis, TSH og TgAA) fra ca. 2 år, gentaget hvert 12.–24. måned i avlskarrieren. Hunder med klinisk hypothyreose eller vedvarende positive TgAA fravælges til avl.

Øjne: ECVO/CAER-øjenundersøgelse årligt. Entropion eller andre øjenrandsfejl er diskvalificerende for avl, også efter kirurgisk korrektion, da underliggende anatomi kan nedarves.

Hud og immunitet: Systematisk kontrol for demodicose ved hudskrab, især hvis der har været juvenil, generaliseret demodicose. Gentagne, udbredte tilfælde bør udelukke avl.

Supplerende undersøgelser: Auskultation af hjerte og generel klinisk undersøgelse. Basisblodprøver (hæmatologi/biokemi) før parring kan afsløre subkliniske problemer. Vurdering af bevægelse på fast underlag og gangartsanalyse kan tidligt afsløre ortopædiske udfordringer. Overvej en bred DNA-screening for at bekræfte forældreskab og få et estimat af genetisk diversitet; brug resultater omhyggeligt, da ikke alle DNA-tests er klinisk relevante for racen.

Reproduktion og smitte: Brucellose-test på begge forældre senest 30 dage før parring. Tæver får komplet reprotjek, inkl. vaginalcytologi/kultur ved behov, og progesteronmåling for optimal timing. Hanhunde får sædanalyse (koncentration, motilitet, morfologi). Vaccinationer og parasitkontrol opdateres før avl.

Racerelaterede risici og management: Som stor, dybbrystet race har Anatolsk hyrdehund risiko for mavedrejning (GDV). Oplys hvalpekøbere om tidlige symptomer, og overvej profylaktisk gastropeksi i forbindelse med neutralisation eller kejsersnit. Styr vægt og vækstkurve med foder til store racer for at reducere ortopædisk belastning.

Etikken i avl handler om mere end tests – den handler om ansvar for hunde, hvalpekøbere og racens fremtid. Anatolsk hyrdehund er en specialiseret vagthund, som kræver erfarne hænder og passende rammer.

Alder og belastning: Lad tæver og hanner modne fysisk og mentalt; parring tidligst ved 24 måneder. Planlæg få, velovervejede kuld med god restitution mellem drægtigheder (mindst én løbetid, gerne 12 måneder). Mange vælger at pensionere tæver omkring 6–7 år afhængigt af sundhed og trivsel.

Velfærd før bekvemmelighed: Avl kun på hunde med stabilt, racetypisk temperament. Fravælg frygtsomhed eller urimelig skarphed, da det kan kompromittere velfærd og sikkerhed. Sørg for tilstrækkelig plads, solidt hegn (typisk 1,8–2,0 m) og miljøberigelse. Racen er ikke velegnet til små lejligheder; ideelt trives den på land, større ejendomme eller velafgrænsede arealer, hvor den kan bruge sit sind og sin krop.

Åbenhed og dokumentation: Del sundhedsdata, røntgenresultater, øjenattester, thyroideaprofiler og COI med potentielle avlspartnere og hvalpekøbere. Transparent kommunikation bygger tillid og fremmer gennemtænkte beslutninger.

Hvalpeopvækst: Planlæg målrettet socialisering, der respekterer vogterinstinktet. Kontrollerede møder med fremmede, miljøskifte, lydtræning og sikre besøg hos dyrlæge er vigtige. For hvalpe, der skal arbejde med husdyr, gennemføres rolig, styrket positiv introduktion til flokdyr. Implementér Early Neurological Stimulation (ENS) og Early Scent Introduction (ESI) i de første leveuger.

Købermatch og ansvar: Vær selektiv i valget af hjem. Diskutér racens uafhængighed, træningsbehov, daglig motion (typisk 60–90 minutters varierende aktivitet samt mental stimulering) og vedligehold (børstning mere end ugentligt). Brug skriftlige kontrakter med sundhedsgarantier, livslang tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og klare forventninger til foder, motion og forsikring.

Det optimale avlsmatch balancerer sundhed, temperament, funktion og eksteriør. Start med målsætningen for kuldet: arbejdslinje, udstilling, familie/ejendomsvagt – og vælg partnere, der supplerer hinanden uden at forringe racens robusthed.

Sundhed og data: Gennemgå mindst fem generationers stamtavle, søskende- og afkomsdata for HD/AD, øjen- og thyroideahistorik. Beregn COI over 10 generationer, og vurder også genomisk slægtskab, hvor muligt. Fravælg kombinationer, der gentager de samme risikolinjer for demodicose eller autoimmunitet.

Temperament i kontekst: Evaluer kandidaternes adfærd i flere miljøer – hjemme på ejendommen, under håndtering af fremmede, og i bymæssige omgivelser. En Anatolsk hyrdehund må gerne være reserveret, men skal kunne håndteres sikkert af dyrlæge og opdrætter uden panik eller eskalerende aggression. Vælg partnere, der tilføjer ro, førerbarhed og klar trusselvurdering.

Eksteriør og bevægelse: Prioritér konstruktion, der understøtter lang levetid i arbejde: korrekt skulder- og kryds­vinkel, stærk lænd, faste poter og elastisk, effektiv trav. Undgå at fordoble på de samme eksteriøre fejl (f.eks. stejle skuldre eller bløde håndrod). Lad ikke overdreven størrelse eller ekstremt tung substans overskygge funktion.

Reproduktion og logistik: Aftal skriftligt studbetingelser, ejerskab af sæd/frosne doser, gentagne parringer og ansvarsfordeling, hvis parringen mislykkes. Planlæg progesteronkurve for optimal timing, og overvej kunstig insemination, hvis geografi eller adfærd gør naturlig parring uhensigtsmæssig. Sørg for brucellosetest og karantæneprocedurer ved import/eksport.

Opfølgning: Forpligt jer til at følge kuldet i mindst to-tre år. Indsamlede data om sundhed, hofter/albuer, øjne, skjoldbruskkirtel og temperament bliver grundlaget for næste generations bedre beslutninger og for mere præcise avlsindeks.