Australian Silky Terrier - Ansvarlig avl og genetik

Australian Silky Terrier er en lille, elegant terrier i FCI gruppe 3, som kombinerer robusthed med raffineret type. Idealmålet er ca. 23–26 cm i skulderhøjde, med tæver ofte en anelse mindre, og en harmonisk vægt på 3,5–4,5 kg. Helhedsindtrykket skal være rektangulært og letstrakt, men aldrig spinkel; knoglebygningen er fin, dog solid nok til at understøtte et aktivt terriertemperament. Hovedet er langt og fladt med moderat stop, næsepartiet tørt, næsen sort og øjnene små til middel, mandelformede og mørke med et vågent udtryk. Ørerne er små, V-formede, båret stramt opretstående, og bidet skal være korrekt saksebid. Halsen er moderat lang, toplinjen plan, brystet dybt nok til albuerne, og bevægelserne frie, effektive og parallelle for og bag. Pelsen er racens signatur: lang, lige og fint silkeblød uden uldet underuld, delt i en ren skilning fra næseryg til halerod. Længden må aldrig hæmme bevægelsen. Farven er stålblå eller gråblå kropsmantel med dybt gulrøde aftegn på hoved, bryst og ben; pigment skal være stærkt, og hvidt er uønsket. Halen bæres livligt og højt, udtrykket er årvågent, og hele hunden skal udstråle balance og sund funktionalitet. Mentalt er Silky venlig, kvik og opmærksom, uden nervøsitet eller aggressivitet, men med tydelig terrierlyst og byttedrift. Avl skal understøtte racens brugsegenskaber og hverdagsrobusthed: en Silky skal kunne trives i lejlighed, men tåle daglig aktivitet uden at blive lydfølsom eller stresset. Overdreven miniaturisering, ekstrem pelsmængde og farvevarianter uden for standarden må fravælges til fordel for korrekt størrelse, sund konstruktion, stærkt pigment og et åbent, stabilt sind.

Racen er lille i Danmark med få årlige registreringer, hvorfor bevarelse af genetisk diversitet er en hovedopgave. Arbejd systematisk med indavlskoefficient (COI) beregnet over mindst 5–10 generationer, og sigt mod COI under 6,25 % pr. parring, gerne under 5 %, for at undgå ophobning af recessive risikovarianter og mindske risiko for fertilitets- og sundhedsproblemer. Undgå den såkaldte “popular sire”-effekt: ingen enkelt han bør stå for mere end ca. 5 % af afkom i en femårsperiode, da dette kraftigt reducerer den effektive populationsstørrelse. For en polygenetisk præget lille race er det ofte klogere at bruge mange sunde, gennemsnitligt gode individer end få “stjerner”. De vigtigste arvelige problemkomplekser i Silky er typisk polygenetiske: patellaluksation, trachealkollaps, Legg-Calvé-Perthes (aseptisk lårbenshovednekrose), diabetes og epilepsi. Her er selektion baseret på fænotype og familiedata afgørende: undlad at avle på afficerede hunde, og vær forsigtig med hel- og halvsøskende til afficerede, indtil linjen har dokumenteret sundhed over flere kuld. Hold øje med kropslige risikofaktorer, som kan øge belastning af patella og luftveje: for let knoglebygning, for stejle vinkler, meget smalle brystkasser eller meget kort næse. Farvegenetik bør styre mod standardens stål- til gråblå mantel med rødgule aftegn og stærkt sort pigment; avl mod ustandardiserede farver, fortyndet pigment eller ekstremer i pelslængde kan kompromittere både helhed og hud-/pelskvalitet. Når populationen er lille, er internationalt samarbejde sundt: import af individer med lav slægtskabsgrad, solide sundhedsdata og korrekt type øger variationsbredden uden at gå på kompromis med racens udtryk.

En ansvarlig avlsstrategi for Australian Silky Terrier kombinerer kliniske undersøgelser, billeddiagnostik og relevant laboratoriemedicin. Minimum før avl: 1) Patellaundersøgelse ved dyrlæge, helst dokumenteret med officiel grad, kun avl på grad 0/0. Gentag vurdering ved 2–3 års alderen, da luxation kan fremkomme senere. 2) Hofte/lårbensled radiologi med fokus på Legg-Calvé-Perthes: præavlsrøntgen efter afsluttet vækst, og altid hvis der har været belastningssmerter eller halteepisoder i ungdommen. 3) Luftveje: anamnese på hoste, “gåsehonk” eller belastningsintolerance; klinisk auskultation, tracheal palpation og ved mistanke laterale hals- og thoraxoptagelser. Parring frarådes ved dokumenteret trachealkollaps eller kronisk, uforklarlig hoste. 4) Øjenundersøgelse (ECVO), selv om arvelige øjenlidelser ikke er udtalte i racen; fundus-status giver baseline og kan afsløre uerkendte problemer. 5) Tandtjek: toy-racer har høj risiko for parodontose; avlsdyr skal have sundt tandkød, korrekt tandsæt og ikke udtalt tandstensdannelse trods normal pleje. 6) Blodprofil inkl. fastende glukose og evt. fructosamin for at screene for diabetes; udskyd avl ved dysregulerede værdier. Overvej leverfunktion (galdesyrer) i linjer med væksthæmning eller uforklaret GI-problematik. 7) Reproduktionsinfektioner: test for Brucella canis ved import/eksport eller international parring; et positivt resultat udelukker avl. 8) DNA-tests: der findes aktuelt ingen bredt anerkendte, racetypiske DNA-screeninger, som er obligatoriske, men forældreskabstest (ISAG) øger sporbarheden. Brug kun DNA-tests med dokumenteret klinisk relevans for den aktuelle linje. Husk aldersmodning: tæver bør være fuldt udvoksede fysisk og mentalt, typisk tidligst ved 18–24 måneder, og hanner bør være testet efter kønsmodning. Dokumentér alle resultater i stambogssystemer, så hele racen kan lære af data.

Etisk avl handler om mere end tests; det handler om gennemsigtighed, velfærd og langsigtet ansvar. Vælg altid sundhed og temperament før rosetter. Tæver parres ikke på første løbetid og ikke i to tætte løb i træk; giv restitution mellem kuld, og begræns antallet af kuld pr. tæve til et niveau, hvor hun bevarer kondition og livskvalitet. Planlæg fødsel med dyrlæge, og hav en nødplan for kejsersnit, da toy-racer kan være i risiko ved vanskelige fødsler, om end Silky generelt er robust. Undgå avl på individer med smerteproblemer, kronisk hoste, gentagne krampeanfald, diabetes eller dokumenteret PL/LCP—og vis tilbageholdenhed med nære slægtninge til sådanne hunde, indtil linjen er grundigt evalueret. Arbejd aktivt med socialisering: drægtig og diegivende tæve skal have trygge rammer, og hvalpe skal have positiv, alderssvarende stimulation fra 3.–8. uge, så racens kvikke, venlige natur understøttes. Sæt klare, skriftlige aftaler med hvalpekøbere om sundhedsgaranti, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og forventet pels- og tandpleje. Vær åben om fejl—ingen linjer er perfekte. Formidl fulde sundhedsdata og eventuelle kendte problemstillinger i familien, så købere og medopdrættere kan træffe informerede valg. Fravælg “teacup”-tendenser og farveavl uden for standarden; ekstremer går oftest ud over sundhed. Sørg for korrekt identifikation, registrering og sporbarhed, og del data med klub og kolleger. Endelig, skab en kultur, hvor mental sundhed vurderes systematisk, fx via adfærdsbeskrivelser eller standardiserede temperamentsskemaer; Silky skal være tillidsfuld, energisk og håndterbar i moderne familieliv.

Start med et målbillede: korrekt størrelse (23–26 cm, 3,5–4,5 kg), stærkt pigment, sund konstruktion, silkepels i balance og stabilt, venligt terriertemperament. 1) Sundhedsprofil: kræv dokumenteret patella 0/0 og frihed for kliniske tegn på LCP, trachealkollaps, epilepsi og diabetes. Vægt alle helbredsdata fra forfædre og søskendekuld; gentagne tilfælde i en linje bør give forsigtighed. 2) Genetik og slægtskab: beregn COI for den konkrete parring (5–10 generationer), og brug i videst muligt omfang partnere med lavt indbyrdes slægtskab. Undgå at kombinere to individer, der hver især har nært beslægtede forfædre med samme helbredsproblem. 3) Eksteriør og funktion: match styrker og svagheder. Har tæven tendens til lidt løs albue og snæver front, så vælg en han med korrekt forbryst, stram albueføring og gode, parallelle bevægelser. Er pelsen rigelig, men tæt på at hæmme skulderfrihed, så find en partner med korrekt skulderlægning og funktionel pelsmængde. 4) Temperament: prioriter tryg, nysgerrig, menneskeorienteret adfærd, som kan håndteres i bymiljø. Undgå at parre to meget skarpe eller lydfølsomme individer. 5) Reproduktion og whelping: vælg hanner fra linjer med ukomplicerede fødsler og god hvalpeoverlevelse; det er ofte arveligt betingede egenskaber. 6) Praktik og etik: sikre brucella-test ved international brug, klar parringkontrakt, plan for transport og dyrlægeberedskab. 7) Farve og pels: hold jer til standardens blå/gulrøde mønster og sort pigment; undgå fortyndingsvarianter og ustandardiserede farver. 8) Datadeling: registrér parring og alle sundhedsresultater, samt kulddata (kuldstørrelse 3–5 hvalpe er typisk) i racens databaser. En god avlspartner er ikke kun en smuk hund, men en balanceret genetisk pakke, som øger sandsynligheden for sunde, funktionelle, racerigtige hvalpe.