Australian Silky Terrier socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Australian Silky Terrier er en lille terrier i toy-størrelse (ca. 23–26 cm og 3,5–4,5 kg), men personligheden er stor, kvik og opmærksom. Netop derfor er socialisering ikke et hyggetillæg, men fundamentet for et liv med en venlig, stabil familiehund, der trives i både lejlighed og byliv. Nøglen er at kende de kritiske vinduer, og at arbejde systematisk, roligt og positivt.

Primær socialiseringsfase: ca. 3–12 uger. I denne periode lagres oplevelser dybt. Lad hvalpen møde forskellige mennesker (børn under opsyn, ældre, personer med skæg, briller og hatte), hunde i sikre rammer, bylyde, natur, underlag (grus, træ, metalgitre), samt lette håndteringssituationer. Fordi Silkyen er lille, kan verden virke overvældende; brug derfor korte, kontrollerede møder, hvor hvalpen kan tage initiativet. Bær hvalpen i tæt trafik eller ved store hunde, og brug et godt Y-sele for at skåne den følsomme luftrørstrachea.

Sekundær fase: ca. 12–16 uger. Fortsæt det gode arbejde, mens du introducerer mere af virkeligheden: korte byture, rolige cafébesøg, bilkørsel og korte ture i elevatorer og trapper. Start ”cooperative care”: træn frivillig håndtering af poter, ører, mund og hale, så pelspleje (daglig børstning af den silkebløde pels, føntørrer og bad) bliver trygt. Klargør til dyrlægebesøg med vejning på vægt, stillestå-øvelser og berøring af knæ og hofter.

Unghunde- og teenagefase: ca. 6–14 måneder. En eller to ”frygtperioder” kan opstå; kendte ting kan pludselig virke uhyggelige. Skru ned for sværhedsgraden, og gå tilbage til lette succeser med godbidder og afstand. Terriere er modige, men også selvstændige; undgå at presse, og lad hvalpen/den unge hund selv vælge nærhed. Hold sessioner korte, og afslut altid på en succes.

Socialisering handler om kvalitet frem for kvantitet. For en Silky betyder det mange små, velplanlagte, positive møder, hvor hunden lærer, at verden betaler i gode ting, når den er nysgerrig og rolig. Brug bløde, små godbidder i mikrostørrelse for at undgå maveproblemer og unødig vægtøgning, og vær opmærksom på, at racen kan have en øget risiko for diabetes; vælg derfor kaloriekontrollerede belønninger, og medregn i dagsrationen.

Lydmiljø: Introducér gradvist bylyde, fyrværkerioptagelser, trafik og husholdningsapparater ved lav styrke, mens hunden spiser eller leger. Øg kun lydniveauet, når hunden er afslappet. Terriere har tendens til at give lyd; lær derfor et ”tak, det er nok”-signal ved at belønne rolig adfærd efter et enkelt vuf.

Mennesker og hunde: Planlæg møder med venlige, vaccinerede hunde i passende størrelse og med god, rolig adfærd. Lad ikke fremmede hunde vælte en lille Silky omkuld; positiv socialisering kræver tryg afstand. Mennesker må tilbyde godbidder i åben hånd, mens du styrer tempoet. Afslut inden træthed.

Miljø og transport: Øv korte bilture med tykke underlag for at skåne knæ og hofter, og brug sele eller sikkerhedsbur. Træn elevatorer og trapper gradvist; bær hunden på lange trapper i starten for at skåne patellae. I byen kan du træne på afstand af legepladser, cykler og skateboardere, så hunden lærer at observere roligt og orientere sig mod dig.

Pels- og kropshåndtering: Gør børste, kam, klosaks og føntørrer til ”godbidssignaler”. Træn mundkurv som en positiv færdighed til brug ved skader eller hos dyrlægen. Cooperative care reducerer stress og øger sikkerheden for både hund og ejer.

Selv en vel-socialiseret Australian Silky Terrier kan udvise terrier-klassikere: vagtbjefferi, jagttrang efter smådyr og en vis selvsikkerhed over for større hunde. Nøglen er tidlig, venlig træning og hverdagsrutiner, der forebygger, at små problemer vokser sig store.

Barking og lydsensitivitet: Lær et tydeligt ”rolig”-signal. Når hunden varsler, anerkend roligt, vend dig væk fra triggere, og beløn tavshed. Indfør ”tæppe-trick”: Hunden lærer at lægge sig på en måtte og slappe af, når det ringer på døren. Kombinér med snuselege, som biologisk tilfredsstiller behovet for at bruge næsen og dæmper arousal.

Jagt og lineadfærd: Træn en solid indkaldelse med fløjte og høj værdi belønninger på langline. Beløn orientering mod dig ved fugle/duer på afstand. Brug Y-sele for at undgå pres på luftrøret, især fordi tracheal collapse er en kendt risiko hos små racer.

Hund-menneske interaktion: Forebyg ressourcestyring ved at bytte-systematisk: ”bytte for bedre bytte”. Giv tyggeben i fred, og træn frivillig afgivelse mod superbelønning. Undgå straf; terriere lærer hurtigt, men husker også uretfærdighed.

Fysisk skånsomhed: Undgå højdespring ned fra sofaer og trapper i vækstperioden, fordi racen kan være disponeret for patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes. Brug skridsikre måtter, og hjælp med ramper. Hold sessions korte, 3–5 minutter, med pauser, så overtræthed ikke tipper adfærden.

Hvalpebid og håndtering: Rediriger bid til legetøj, frys og stop legen i få sekunder ved for hårde bid, og genoptag roligt. Fortsæt daglig berøring af poter, ører og mund, så dyrlægecheck og pelspleje forbliver trygt.

Socialisering slutter ikke, når hvalpen fylder 16 uger. For en kvik, opmærksom terrier gælder ”use it or lose it”. Planlæg derfor løbende vedligehold, fra unghundealderen og hele voksenlivet.

Rutiner i hverdagen: Sørg for daglig motion på op til 30 minutter i kombination med mentale opgaver: søgelege, simple næseprøver, små problemløsningsopgaver og target-arbejde. Variér ruterne; besøg nye parker, gå gennem gågader uden at hilse på alle, og beløn kontakt. Små ”novelty-doser” (nye underlag, lette forhindringer) holder nysgerrighed og robusthed ved lige.

Sociale vitaminindsprøjtninger: Planlæg månedlige ”tjek-ind”-sessioner: et roligt møde med en venlig hund, en tur forbi skolen, en kort pause på en café, hvor hunden øver at ligge på tæppe og ignorere stimuli. Hold alt i kontrolleret, belønningsrig ramme.

Pelspleje som træning: Daglig børstning og ugentlig bad/foehn kan blive samarbejdslege. Markér start og slut med et ritual, og beløn undervejs. Træn klip af hår omkring poter og hygiejnezonen, så filt forebygges, og huden holdes sund.

Sundhedsforebyggelse som socialisering: Besøg klinikken uden behandling for at få godbidder og vejes. Træn mundåbning, temperaturtagning (simuleret) og berøring af knæ og nakke. Brug sele frem for halsbånd ved linearbejde for at beskytte luftrøret, og hold vægten slank, så led og stofskifte skånes.

Unghundens regression og voksen vedligehold: Forvent perioder med ”glemt” træning i teenagealderen. Gå roligt tilbage til trin 1, reducer kriterierne, og byg op igen. Fortsæt med at registrere fremskridt i en logbog, så du kan justere, inden små problemer vokser.

Forebyggelse er billigere, end reparation. Silkyen er en hengiven skødehund, men også en terrier med mening; sæt derfor rammer, der gør det let at lykkes, og henleder energien i sunde baner.

Alene-hjemme træning: Racen knytter sig tæt. Byg gradvist varighed med mikrofravær, brug tyggevenlige aktivitetslegetøj, og kør ”forudsigeligt farvel”-ritual. Overvåg på kamera i starten, så du kan justere tidligt.

Barkestyring i byen: Fjern visuelle triggere fra vinduer, træn ro-signaler, og giv daglige snusepauser. Indfør stillebelønning (ro = adgang til altan/udsigt), og lær alternativadfærd som ”gå på tæppet”, når det ringer på.

Sikker leg og motion: Undgå voldsom leg med større hunde. Brug ramper til sofa/seng, skridsikre tæpper og kontrollerede apportlege på blødt underlag. Varme op med 3 minutters rolig gang før leg, og køl ned efter.

Kost og belønninger: Brug små, magre godbidder, og fratræk belønninger fra dagsrationen. Overvægt øger belastning af knæ og kan komplicere diabetes.

Grooming og mundhygiejne: Daglig børstning forebygger filtre, der kan gøre huden øm. Træn tandbørstning 3–5 gange ugentligt; små racer er særligt udsatte for tandsten.

Plan for usikkerhed og ”frygt-blips”: Sæt altid afstand først, og giv hunden valg. Beløn orientering og rolig nysgerrighed, og undgå straf. Kontakt en adfærdsrådgiver tidligt, hvis udfordringer eskalerer.

Opdrætter og sundhedsscreening: Vælg opdrætter, der screener for patellaluksation og hofte-/lårbensproblemer (Legg-Calvé-Perthes), og som prioriterer stabile temperamenter. Aftal tidlig dyrlægekontrol, og hold årlige tjek, så luftvej, stofskifte og neurologi monitoreres.