Australsk Cattle Dog hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Australsk Cattle Dog er en årvågen, robust og højt trænbar race, som ofte møder dyrlægen med stor energi, og som kan være reserveret overfor fremmede. Netop derfor betaler det sig, at du gør dyrlægebesøgene forudsigelige og positive. Planlæg korte, positive “klinikture”, hvor din hund kun vejes, får godbidder og går igen. Lær en rolig “chin rest” og frivillig håndtering, så dyrlægen kan undersøge øjne, ører, tænder og poter uden kamp.

Besøgshyppighed bør tilpasses livsfase og aktivitetsniveau. Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, igen ved ca. 6 måneder, samt ved 12 måneder. Voksne, raske hunde ses årligt til helbredstjek og tandvurdering. Fra ca. 7 år, hvor racen betragtes som begyndende senior, giver halvårlige kontroller bedre mulighed for at fange tidlige tegn på aldersrelaterede problemer, herunder begyndende ledsmerter og synsforandringer.

• Ved det rutinemæssige helbredstjek bør dyrlægen, udover standard klinisk undersøgelse, have fokus på:
• Øjne: Screen for tidlige tegn på Progressive Retinal Atrofi (PRA), som kan vise sig ved usikkerhed i dæmpet lys, udvidede pupiller og øget refleks i nethinden.
• Led og bevægeapparat: ACD’er har en høj arbejdsvilje og kan skjule smerte. En grundig ortopædisk gennemgang, inkl. vurdering af skuldre, albuer og hofter, er vigtig.
• Hørelse: Medfødt eller senere udviklet døvhed kan forekomme. BAER-test er guldstandard ved mistanke.
• Tænder: Aktiv brugshund med tendens til plak, hvis tyggeadfærden ikke styres korrekt. Planlæg tandrens ved behov.
• Hud og poter: Kontroller for mikrotraumer, slidsår og fremmedlegemer efter hårdt terræn.

Et årligt basisblodpanel og urinundersøgelse, især fra 5–7 års alderen, skaber et værdifuldt “baseline”, som gør det lettere at opdage afvigelser tidligt. Medbring altid opdateret vaccinations- og rejsehistorik, og noter spørgsmål hjemmefra, så konsultationen bliver effektiv og rolig.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Australsk Cattle Dog mod alvorlige sygdomme, og det skal justeres efter livsstil. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-1) og parvovirus (CPV). Disse gives ofte i en kombination, som også kan inkludere parainfluenza.

• Anbefalet skema:
• Hvalp: 8, 12 og 16 uger.
• Booster: ca. 12 måneder.
• Voksne: Kernevacciner typisk hvert 3. år, afhængigt af vaccine og dyrlægens vurdering.

Leptospirose anbefales årligt i Danmark, især til en ACD, der færdes i naturen, drikker af pytter eller har kontakt med gnavere og kvæg. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) er relevant, hvis hunden går til træning, konkurrencer, hundepension eller hyppigt møder mange hunde. Afhængigt af præparat gives den årligt eller efter dyrlægens plan.

Rabies er påkrævet ved rejse uden for Danmark. Sørg for gyldigt EU-kæledyrspas, korrekt timing af vaccination og eventuelle yderligere krav, som visse lande stiller. Tal med dyrlægen i god tid før afrejse, da nogle destinationer kræver ventetid eller supplerende behandlinger.

Titer-testning kan i visse tilfælde bruges til at vurdere immunitet mod kernevira, men erstatter ikke leptospirose- eller kennelhostevaccination. Da Australsk Cattle Dog ofte bruges aktivt og opholder sig udendørs i mange miljøer, er risikoeksponering højere end for en gennemsnitlig byhund, og programmet bør afspejle dette.

Praktisk planlægning hjælper: Undgå hårde træningspas samme dag som vaccination, hold øje med milde bivirkninger (let træthed, ømhed), og kontakt straks dyrlægen ved kraftig hævelse, nældefeber, opkastning eller vejrtrækningsbesvær.

Forebyggelse er nøglen til en lang, smertefri karriere for en aktiv Australsk Cattle Dog. Parasitter, tænder, led og vægt kræver særlig opmærksomhed hos denne energiske race.

• Parasitter:
• Flåter og lopper: Danmark har en betydelig flåtbelastning med risiko for Borrelia og Anaplasma. Anvend effektiv flåtprofylakse i sæsonen (ofte marts–november), og overvej helårsdækning ved mild vinter. Tjek pelsen dagligt efter ture i højt græs og krat.
• Orme: Angiostrongylus vasorum (fransk hjerte-/lungeorm) forekommer i DK. Forebyg ved at begrænse indtag af snegle/frøer, og overvej regelmæssige fæcesundersøgelser (2–4 gange årligt for meget aktive hunde). Planlæg målrettet ormebehandling efter fund eller risikoprofil, og husk særlige tiltag efter rejser sydpå, hvor hjerteorm kan være et problem.

Tandsundhed: Børst tænder 3–7 gange om ugen, helst dagligt. Supplér med godkendte tyggeprodukter. Regelmæssige tandeftersyn forebygger parodontitis, som kan påvirke præstation og livskvalitet.

Led og muskler: ACD’er har høj smertetærskel og stor arbejdsglæde. Indfør struktureret opvarmning og nedkøling før/efter træning. Undgå gentagne højimpact-hop på hårde underlag, især før 12–14 måneders alderen, hvor vækstpladerne lukkes. Diskutér brug af omega-3 (EPA/DHA) ved langvarig belastning; evidensen for glukosamin/kondroitin er blandet, men kan overvejes individuelt.

Vægt og ernæring: Hold kropskonditionsscore på 4–5/9. En slank, velmusklet hund belaster leddene mindre og præsterer bedre. Justér fodermængder efter træningsmængde, og vælg et fuldfoder med tilstrækkeligt protein til at understøtte muskelrestitution.

Øjne, ører og pels: Gennemfør årlig øjenkontrol, især fra 4–5 år, for tidlig opsporing af PRA. Overvej BAER-test ved mistanke om hørenedsættelse. Børst dobbelpelsen ugentligt for at fjerne løse hår og jord, og gennemgå poter for rifter og nedslidte trædepuder. Hold neglene korte for at skåne led og forbedre fodfæste på glatte gulve.

Selv den bedst forebyggede Australsk Cattle Dog kan komme ud for akutte problemer, ikke mindst fordi racen ofte “løber igennem” smerte. Kend faresignalerne, og hav en plan.

Søg akut hjælp ved: kraftig sløvhed eller kollaps, vejrtrækningsbesvær, lyse/blege eller blålige slimhinder, gentagne opkastninger eller blodig diarré, svære smerter, pludseligt synstab eller øjenskade, sår med kraftig blødning, kramper, mistanke om forgiftning (f.eks. rottegift, xylitol, vindruer/rosiner), alvorlige bidskader eller sår >2 cm, samt vedvarende ikke-vægtbærende halte.

Racespecifikke risici: ACD’ens arbejdsiver øger risiko for snitsår, seneoverbelastninger og poteskader. Varmeslag kan opstå hurtigt ved høj aktivitet i varmt vejr. Selvom mavedrejning er mindre typisk for racen end for dybtbrystede racer, bør pludselig oppustet mave, rastløshed og forsøg på opkast uden indhold tages meget alvorligt. Flåtbårne sygdomme kan give feber, halthed og sløvhed inden for dage til uger efter flåtbid.

Førstehjælp og transport: Ring altid til klinikken på forhånd, så der kan forberedes triage. Brug gerne mundkurv på en smertepåvirket hund for at undgå refleksbid. Læg trykbandage på blødende sår, skyl øjne med sterilt saltvand ved irritament, og hold hunden varm og rolig under transport. Forsøg aldrig at give ibuprofen, paracetamol eller andre humane smertestillende midler, da de kan være giftige for hunde. Fremkald kun opkastning efter udtrykkelig anvisning fra dyrlægen.

Forberedelse: Hav et førstehjælpskit derhjemme og i bilen (bandager, gaze, tape, saltvand, pincet til flåt, termometer), kendskab til nærmeste 24/7-klinik, gyldig forsikring og opdateret mikrochip-registrering.

Løbende hjemmeovervågning giver tidlige advarsler og komplementerer de professionelle helbredstjek. ACD’en er hårdfør og kan maskere ubehag, så små ændringer tæller.

• Hjemmemålinger og observationer:
• Vægt og BCS: Vej en gang om måneden, og mål kropskonditionsscore. Justér foder og aktivitet ved afvigelser.
• Hvilende respirationsfrekvens: 15–30 åndedrag/min i dyb hvile/søvn. En vedvarende stigning kan indikere smerte eller sygdom.
• Puls og temperatur: Puls typisk 60–120 slag/min i hvile; temperatur 38,0–39,0 °C. Notér din hunds “normalområde” som reference.
• Afføring og vandladning: Ændret konsistens, slim/blod eller hyppighed kan pege på mave-/tarm- eller urinvejsproblemer.
• Adfærd og præstation: Mindre lyst til at springe, langsommere acceleration, stivhed efter hvile, usikkerhed i skumring og nat (mulig PRA), øget drikkelyst eller ændret søvnmønster – alt bør noteres.

Ugentlig mini-gennemgang: Tjek tænder og tandkød, ører for lugt/rødme, øjne for uklarhed, poter for rifter og neglelængde, samt hele kroppen for knuder eller ømhed. Brug en logbog eller app til at registrere observationer, træningsmængder og restitution.

Seniorfokus (fra ca. 7 år): Halvårlige helbredstjek med blod- og urinprøver, tandstatus, ledvurdering og øjenundersøgelse. Drøft evt. tilskud, smerteplan og aktivitetsjustering, så hunden forbliver stærk og mentalt stimuleret uden overbelastning.

Træningsmæssig sundhed: Planlæg varieret, skadesforebyggende træning med kernestyrke, balance og mobilitet. Non-slip underlag derhjemme og korrekt seletilpasning reducerer glid og mikrotraumer. Indlær håndteringsøvelser (“chin rest”, pote- og øjenhåndtering), så dyrlægebesøg og hjemmepleje bliver stressfri og sikre.