Sundhedsguide for Australsk Cattle Dog: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den Australske Cattle Dog (ACD) er en robust, arbejdsivrig mellemstor race, men som alle specialiserede hyrde- og kvæghunde har den sit eget sundhedsprofil. Det vigtigste arvelige øjenproblem er progressiv retinal atrofi (PRA, ofte prcd-varianten), som gradvist nedbryder nethinden og kan føre til blindhed. Sygdommen debuterer typisk i voksenalderen, og da den er arvelig, bør avlsdyr DNA-testes, før de anvendes i avl. ACD’er har desuden øget risiko for medfødt sensorineuralt høretab, ofte ensidigt, men også bilateralt. Hørelse kan kun vurderes sikkert med BAER-test (Brainstem Auditory Evoked Response), som derfor er standard i seriøse avlsprogrammer.
Led- og bevægeapparatsproblemer ses, fordi racen er både atletisk og hårdtarbejdende. Hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi kan forekomme, ligesom osteochondrose (OCD) i skulder eller albue hos unge, hurtigtvoksende hunde. Hos voksne atleter ses indimellem korsbåndsskader og overbelastninger i tæer og hånd-/fodhvælving, især på ujævnt eller glat underlag. Sekundært kan der opstå slidgigt vedvarende.
Øvrige problemer omfatter katarakt (grå stær) hos nogle linjer, tandproblemer som tandsten og periodontitis, samt i aktive boliger tandslid fra hårde bolde eller sten. Huden er normalt sund, men ACD’er, der arbejder i krat og mark, kan få hotspots, sår og fremmedlegemer i poter. Tæger er et særligt fokuspunkt i danske forhold, da de kan overføre Borrelia og Anaplasma; klinisk sygdom er relativt sjælden, men bør tages alvorligt.
Som energisk race er ACD’en tilbøjelig til at gemme smerte og “køre igennem” ubehag, hvilket kan maskere begyndende skader. Endelig kan understimulation lede til stressrelaterede adfærdsproblemer, fx tvangspræget jagt på bevægelige objekter eller halebid. Disse er ikke sygdomme i snæver forstand, men de påvirker helbred og velfærd og bør forebygges som del af det samlede sundhedsarbejde.

Forebyggelse starter, før hvalpen flytter ind. Vælg en opdrætter, der kan dokumentere normal BAER-test på hele kuldet, DNA-test for prcd-PRA og officielle røntgenresultater for hofter og albuer på forældredyr. Dette reducerer, men eliminerer ikke, risiko.
Fodring og kropsvægt er hjørnestene. Hold en slank kropskondition (BCS 4–5/9). Brug et komplet hvalpefoder til mellemstore racer med kontrolleret calcium/fosfor-balancer, til væksten er afsluttet. Undgå calciumtilskud og “fri fodring”. For voksne, vej rationerne, justér efter aktivitetsniveau, og fordel på 2 måltider dagligt for at stabilisere energi og mæthed.
Træning bør doseres intelligent. For hvalpe og unghunde, der stadig har åbne vækstlinjer, gælder skånsom, varieret bevægelse: korte, hyppige gåture på blødt underlag, balanceøvelser og næsearbejde. Undgå gentagne spring, hårde stop-start-leg og lange løbeture, til hunden er fysisk moden (typisk 14–18 måneder). For voksne arbejdeshundes vedkommende, planlæg opvarmning 5–10 minutter (rolig trav, slalom/8-taller, cavaletti) og afjogning 5–10 minutter for at mindske skadesrisiko. Veksling mellem disciplinerne (hyrdning, lydighed, spor, canicross, cykling) hjælper med at fordele belastningen.
Pote- og neglepleje er undervurderet forebyggelse. Hold neglene korte (klip hver 2.–4. uge), inspicér trædepuder efter hver tur på groft underlag, og brug potesalve efter behov. Undgå varme asfaltflader om sommeren og glatte gulve i hjemmet; læg tæpper ud, hvor hunden accelererer eller hopper.
Parasitter og infektioner forebygges med en plan for tægekontrol i sæsonen, basisvaccination (hvalpeserie) og årlige kernevacciner efter risikoprofil. I Danmark er leptospirose relevant for hunde, der færdes ved vand, gylle eller gårde. Rejser I til Sydeuropa, bør I forebygge mod hjerteorm (Dirofilaria) og sandfluer (leishmaniose). Tandbørstning 3–7 gange ugentligt er den bedste beskyttelse mod parodontose.
Endelig, tænk på mental forebyggelse: ACD’en har et stort arbejdshjerte. Daglig opgaveløsning, næsearbejde, problemløsningslege og målrettet træning forebygger stress og destruktiv adfærd, som ellers indirekte kan føre til skader.

Tidlig opdagelse afhænger af, at du kender din hunds “normal”. ACD’er er hårdføre og skjuler ofte ømhed, så subtile ændringer betyder noget.
Øjne: Natlig usikkerhed, tøven på trapper i dæmpet lys, udvidede pupiller, refleksende “shine” i øjnene, eller at hunden støder ind i genstande, kan pege mod PRA eller andre nethindeproblemer. Tåreflåd, røde øjne eller uklar linse kan være tegn på irritation eller katarakt.
Hørelse: Manglende respons på kendte lyde fra én side, stærkt visuelt fokus i træning, eller at hunden forskrækkes, når du nærmer dig bagfra, kan tyde på ensidig døvhed. Test hjemme med bløde, ikke-vibrerende lyde, men få en BAER-test for sikker vurdering.
Led og muskulatur: Kortere skridtlængde, modvilje mod at springe ind i bilen, “kaninhop” i trav, stivhed efter hvile, periodisk halthed eller kliklyde fra led kan indikere dysplasi, OCD eller begyndende slidgigt. Gentagne slikkesår på poter eller mellem tæer tyder på overbelastning eller fremmedlegemer.
Hud og parasitter: Pludselig kløe, hotspots, sår i poterne, mørke krummer ved hårrødder (loppeafføring) eller flåter i tyndhårede områder skal håndteres hurtigt.
Almen tegn: Vægttab trods normal appetit, øget drikkelyst, ændret vejrtrækning under aktivitet, nedsat udholdenhed eller irritation ved berøring af lænden kan være tidlige alarmsignaler.
Akutte faresignaler: Hede dage med kraftig gisp, matte slimhinder, koordinationsproblemer eller kollaps kan være tegn på hedeslag – afkøl og søg dyrlæge straks. Pludselig voldsom halthed, hævet knæ eller manglende støtte på bagben kan være korsbåndsskade og kræver hurtig vurdering.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen gør en stor forskel for ACD’en, fordi den kombinerer tidlig opdagelse med ydelsesoptimering.
Hvalp (0–6 mdr.): Kliniske tjek ved 8, 12 og 16 uger med basisvacciner (hundesyge, parvovirus, hepatitis), samt vurdering af tandfrembrud, bid, vækstkurve og adfærd. Leptospirose anbefales efter risikoprofil. BAER-test udføres ideelt i 6–8 ugers alderen, så hørestatus er dokumenteret.
Unghund (6–18 mdr.): Årligt sundhedstjek med fokus på vækst, muskelbalance og træningsbelastning. Dyrlægen kan rådgive om overgang til voksenfoder, og om timing af kastration/sterilisation; for en aktiv mellemstor race overvejes ofte at vente til nær fuld skeletmodenhed for at skåne leddene. Ved avlsplaner, få øjenundersøgelse (ECVO) og officielle røntgenbilleder af hofter/albuer ved korrekt alder.
Voksen (1,5–7 år): Årlig helbredsundersøgelse inklusive tandstatus, hjerte/lunger, palpation af led og ryg, body condition score, gangvurdering, samt fæcesundersøgelse efter behov. Blodprøver og urin kan tages som baseline ved 3–5 år, især for hårdtarbejdende hunde, og gentages efter klinisk skøn. Vaccinationer holdes ajour; leptospirose er typisk årlig, kernevacciner efter gældende protokol. Tægebeskyttelse planlægges sæsonmæssigt.
Senior (fra ca. 7–8 år): Sundhedstjek hver 6. måned anbefales. Udvidet screening med blodprøver (organfunktion, stofskifte), urinprøve (nyrer, urinveje), blodtryk og regelmæssige øjenkontroller for aldersforandringer. Røntgen/ultralyd kan være relevant ved halthed eller mistanke om slidgigt. Vurder smerte og mobilitet systematisk, og tilpas kost, aktivitet og eventuel smertebehandling.
Hele livet: Dokumentér præstation, hvilepuls og restitutionstid efter arbejde; ændringer over tid kan afsløre begyndende problemer, før de bliver synlige i klinikken.

Tænk sundhed som et projekt, der følger ACD’en fra hvalp til senior. Definér mål for kropstilstand, præstation og trivsel, og evaluer kvartalsvist.
Hvalp/unghund: Fokus på tryg socialisering, kontrolleret vækst og opbygning af kropskontrol. Brug miljøtræning og næsearbejde til at trække mentale “kilometer”, mens du beskytter vækstzonerne mod gentagne spring og hårde stop.
Voksen: Etabler en årsplan for træning (periodisering). Inddel året i base, opbygning, konkurrence/arbejde og aktiv restitution. Indlæg 1–2 restitutionsuger hvert 8.–12. uge med lavere intensitet. Arbejd med core-stabilitet (bakke/trække, kontrolleret bakning, cavaletti) 2–3 gange ugentligt. Monitorér kropsvægt og muskelmasse; en fast ugentlig vejning og månedlige fotos i stående opstilling giver objektiv feedback.
Ernæring og tilskud: Vælg fuldfoder af høj kvalitet, der matcher aktivitet. Overvej omega-3 (EPA+DHA) 50–100 mg/kg/dag ved ledproblemer eller høj belastning, efter aftale med dyrlæge. Glucosamin/grønlæbet musling kan forsøges ved begyndende stivhed; evidensen er moderat, men enkelte hunde profiterer. Vandtilgængelighed og elektrolytter er vigtige på varme dage og ved lange arbejdsdage.
Tænder og hud: Daglig eller næsten daglig tandbørstning er den mest omkostningseffektive sundhedsinvestering, suppleret med professionelle tandrensninger efter behov. Skyl og tør pelsen efter sumpede marker; den tætte dobbeltpels beskytter, men kan holde på fugt – forebyg hotspots. Undgå at klippe pelsen kort; den fungerer som varme- og UV-beskyttelse.
Sikkerhed og miljø: Brug bilbur eller crash-testet sele. Sikr skridsikkert underlag i hjemmet, og anvend ramper til bil og sofa for den ældre hund. I badesæsonen, lad hunden svømme kontrolleret, og skyl efter saltvand.
Økonomi og beredskab: En sygeforsikring med dækning for ortopædi og avanceret billeddiagnostik er fornuftig for en aktiv ACD. Hav en skriftlig plan for akut skadeshåndtering (hvile, køling, kompression, kontaktinfo på dyrlæge), og gem centrale helbredsdata digitalt (vaccinationer, BAER-resultat, øjenattester, røntgenrapporter).
Senior: Skru ned for højimpact-aktiviteter, men hold intensiteten via næsearbejde og varierende terræn i kortere intervaller. Arbejd med fleksibilitet, balance og smertestyring; små justeringer i hverdagen (tæpper, ramper, hævet madskål) gør stor forskel.