Australsk Terrier specialdiæter og ernæringsråd

Australsk Terrier er kendt som en allergivenlig race for mennesker, men racen kan selv være disponeret for hud- og fødevareallergier. Typiske tegn er tilbagevendende ørebetændelser, kløe i poter og armhuler, rødme, blød afføring eller flatulens. Da pelsen er strid og kort, og huden er eksponeret, vil fejl i ernæringen hurtigt afspejles i hud- og pelskvaliteten.

Det mest effektive første skridt ved mistanke om foderallergi er en struktureret eliminationsdiæt i 6–8 uger, hvor hunden får enten en hydrolyseret proteindiæt eller en nøje udvalgt novel-protein-diæt med én proteinkilde, som hunden aldrig har fået før (fx kanin, hjort, hest eller insekt), og en enkelt kulhydratkilde (fx kartoffel). Hydrolyseret foder består af proteiner, som er spaltet til små peptider, så immunforsvaret ikke genkender dem som allergener. Under forsøgsperioden må der ikke gives andre proteinkilder, godbidder eller smagsatte tyggeben, da selv små mængder kan forplumre resultatet.

Når symptomerne bedres, kan man via kontrolleret provokation bekræfte diagnosen og identificere specifikke triggere (okse, kylling og mejeriprodukter er hyppige syndere). For Australsk Terrier, som vejer 5–7 kg, giver det mening at vælge et foder med hudbarriere-støttende næringsstoffer, fx øget indhold af omega-6 (linolsyre), biotin, zink, A- og E-vitamin. Dette kan dæmpe kløe, forbedre pelsens glans og reducere øre- og hudproblemer. Vælg gerne foder, som er FEDIAF/AAFCO-komplet og afbalanceret, da hjemmeblandede forsøg ofte mangler essentielle mikronæringsstoffer.

Hold øje med afføringens konsistens, hudens fugt og ørernes lugt under diætændringen. En lille terrier med høj appetit kan være madglad, og det er vigtigt, at alle i husstanden, inklusive naboer og hundevenner, respekterer diætplanen. Husk, at nogle miljøallergier kan sameksistere med fødevareallergi, hvorfor kostoptimering ofte bør kombineres med hudpleje, regelmæssig pelspleje og eventuelt medicinsk behandling efter dyrlægens anvisning.

Små terriere tager let på, fordi energibehovet er beskedent, mens appetitten er stor. Overvægt øger risikoen for patella luxation og forværrer smerte ved ledproblemer, ligesom det kan komplicere diabetes. Den optimale kropskondition for en Australsk Terrier er BCS 4–5/9: ribben skal kunne mærkes let, taljen skal anes oppefra, og der skal være en tydelig bugoptrækning fra siden.

Energi-behovet kan estimeres som RER = 70 × (vægt^0,75). For 5 kg er RER ca. 234 kcal/dag, for 6 kg ca. 268 kcal/dag og for 7 kg ca. 301 kcal/dag. De fleste kastrerede, voksne terriere har et vedligeholdelsesbehov (MER) på ca. 1,2–1,6 × RER afhængigt af aktivitet. Det betyder cirka 280–430 kcal/dag for en hund i intervallet 5–7 kg. En aktiv terrier, som går op til en time dagligt og leger, vil ligge i den høje ende; en lejlighedshund med kortere ture tættere på den lave.

Oversæt kalorier til gram ved at se på foderets energitæthed. Er foderet fx 360 kcal pr. 100 g, vil en 6 kg hund med behov på 320 kcal skulle have omkring 90 g pr. dag (320/3,6). Brug altid en køkkenvægt, da målebægre er upræcise for små portioner. Godbidder bør udgøre højst 10 % af dagsrationen; ved vægttab maks. 5 %. Skift til et slankefoder med højere protein, moderat fedt og øget fiber, hvis vægten skal ned, og del dagsrationen i to måltider for bedre mæthed.

Motion bør være daglig og varieret: raske gåture, næsearbejde og kortvarige legepas. Undgå mange hop op og ned af sofa eller trapper, især ved kendt knæproblematik; brug rampe eller løft hunden. Vej hver 2.–4. uge, og juster mængden i små trin på 5–10 % for at holde en stabil, slank linje.

Nogle Australske Terriere udvikler sygdomme, hvor diæten er en central del af behandlingen. Ved diabetes er målet stabile blodsukre, jævnt energiindtag og korrekt timing i forhold til insulin. En egnet diabetisk diæt har typisk moderat til højt proteinindhold, kontrolleret fedt, begrænsede, lav-glykæmiske kulhydrater (fx byg, havre, linser) og øget fiber (ofte 8–12 % på tørstofbasis) for at flade blodsukkerkurven. Fodr to gange dagligt på faste tidspunkter, koordineret med insulininjektioner efter dyrlægens plan. Undgå semi-moist foder og godbidder med sukker, glukosesirup eller højt indhold af simple kulhydrater. Som sikre snacks kan små mængder dampede grønne bønner, agurk eller en bid kogt, magert kød uden krydderi bruges, forudsat at den samlede diæt holdes konsistent.

Ved patella luxation og Legg-Calvé-Perthes er kropsvægten kritisk. Et ledstøttende foder med omega-3 (EPA/DHA), tilstrækkeligt protein til muskelvedligehold, antioxidanter (E-vitamin) og eventuelt grønlæbet musling kan være gavnligt. Vælg moderat energitæthed for at forebygge overvægt. Ved smertefulde led kan for meget spring og retningsskift i leg give uheldige belastninger, hvorfor foderet bør kombineres med skånsom motion.

Små racer har desuden høj risiko for tandproblemer. Dental-diæter med speciel kibble-struktur, som ikke smuldrer straks, samt natriumpolyfosfater, kan reducere plak og tandsten; dette bør suppleres med daglig tandbørstning. Har hunden tendens til sart mave, kan en diæt med høj fordøjelighed, moderat fedt og evt. præbiotiske fibre (FOS/MOS) stabilisere afføring.

Ved mistanke om urinvejssten eller lever-/nyresygdom er raceprædispositionen mindre udtalt, men diætvalg skal altid ske i samråd med dyrlægen og baseres på urin-/blodprøver og eventuel billeddiagnostik. Giv aldrig receptpligtige diæter uden diagnose, og lav ikke drastiske skift uden faglig rådgivning.

Mange ejere ønsker mere naturlig fodring, fx BARF eller hjemmelavet mad. En Australsk Terrier er lille, og selv små ubalancer kan få stor effekt. Hjemmelavet skal derfor være komplet og afbalanceret efter FEDIAF- eller NRC-standarder; ellers risikerer man mangel på calcium, essentielle aminosyrer, jod, kobber, D-vitamin m.m. Brug kun opskrifter udarbejdet af en veterinær ernæringsfysiolog, og få dem tilpasset hundens vægt, aktivitet, alder og eventuelle sygdomme.

Råt kød indebærer smitterisiko (Salmonella, Campylobacter, Yersinia) for både hund og mennesker. Da racen ofte bor i lejlighed, og familien kan være tæt på hunden, bør hygiejneprioritering være høj: frysning, optøning i køleskab, rengøring af overflader og skåle, samt skånsom håndtering. Alternativt kan man vælge kommercielle, højtryksbehandlede rå produkter eller skånsomt tilberedte friskfoderløsninger, som er fuldfoder og testet for næringsbalance.

Vil du blot “friske” tørfoderet op, kan næringsrige toppers være et sikkert kompromis: en teskefuld dåsefisk i vand (sardiner eller makrel, uden salt), et par blåbær, lidt revet gulerod eller 1–2 teskefulde kogt græskar kan give smag, fibre og mikronæringsstoffer uden at forrykke balancen. Husk at indregne toppers i kalorieregnskabet. Undgå toksiske fødevarer: løg, hvidløg, druer, rosiner, alkohol, xylitol og chokolade. Ben fra bordet kan splintre og bør ikke gives; brug hellere sikre tyggeprodukter i korrekt størrelse til små hunde.

Uanset fodringsfilosofi gælder det, at langsomme overgangsperioder på 7–10 dage, hvor mave-tarmsystemet får tid til at tilpasse sig, er det mest skånsomme.

Kosttilskud kan være nyttige, men bør vælges målrettet. For led og hud anbefales marine omega-3 (EPA+DHA). En praktisk dosis er 60–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt; en 6 kg Australsk Terrier vil således typisk få 360–600 mg. Vælg et produkt med dokumenteret indhold og lavt niveau af oxidering, og justér dosis efter dyrlægens råd, hvis hunden får blodfortyndende medicin eller har pankreasproblemer.

Til ledstøtte kan glucosamin og chondroitin anvendes; almindelige dagsdoser er omtrent 30 mg/kg glucosamin HCl og 15 mg/kg chondroitinsulfat. Grønlæbet musling (GLM) tilbyder naturlige glykosaminoglykaner og omega-3; for en lille hund er 250–500 mg GLM-ekstrakt dagligt en typisk mængde, afhængigt af koncentration. Effekten ses ofte efter 4–8 uger.

Ved hud- og pelsproblemer kan GLA (gamma-linolensyre) fra kæmpenatlysolie eller hjulkroneolie være et supplement; 10–20 mg GLA pr. kg kropsvægt dagligt kan dæmpe kløe hos nogle hunde. Zink og biotin kan støtte hudbarrieren, men bør ikke gives højt doseret uden blodprøve og faglig vurdering.

Probiotika med hundespecifikke stammer kan forbedre afføringskvalitet og støtte immunforsvaret. Sigt efter 1–5 milliarder CFU dagligt i 2–4 uger, og vurder respons. Undgå at blande mange tilskud uden plan; for en lille race kan kalorier og mikronæringsstoffer hurtigt løbe løbsk. Vælg produkter med tredjepartstest, tydelig deklaration og batchnummer, og informer altid dyrlægen om alt, hvad hunden får, så tilskud koordineres med eventuel medicin og diæter.