Hvalpevejledning: Valg af Australsk Terrier hvalp

At vælge den rette opdrætter er det vigtigste første skridt, når du vil have en Australsk Terrier hvalp. Racen er relativt sjælden i Danmark, hvilket betyder, at der kan være ventelister, og at du bør være ekstra grundig i din research. Start med en DKK/FCI-tilknyttet opdrætter, der kan dokumentere sundhed, temperament og ordentlig socialisering. Bed om at se skriftlige sundhedsresultater for forældredyrene: patellastatus (helst 0/0), aktuel øjenundersøgelse (ECVO inden for 12 måneder), samt klar information om forekomst af Legg-Calvé-Perthes og diabetes i linjerne. Australsk Terrier er en lille, livlig terrier, der er modig og kærlig; det afspejles ofte i forældrenes adfærd. Insistér derfor på at møde mindst én, gerne begge, forældre, så du kan vurdere racetypisk venlighed, nysgerrighed og evnen til at slappe af.
Spørg ind til opdrætterens socialiseringsplan for kuldet på 3–6 hvalpe: Hvilke lyde, underlag og miljøer møder hvalpene, fra de er tre uger? Får de positive erfaringer med børnehænder, håndtering af poter og ører, samt korte køreture? Racen kan være vagtsom og gøende, når noget er usædvanligt, så en god opdrætter arbejder målrettet med rotræning og kontrolleret eksponering. Vurder også rammerne: vokser hvalpene op i hjemmemiljø, er der rent, og er der legetøj, berigelse og pauser til uforstyrret søvn?
En seriøs opdrætter leverer hvalpen tidligst ved 8 uger, chipmærket, registreret i DKK, med sundhedsbog, første vaccination, ormebehandling efter plan og købskontrakt med returret. De vil drøfte fodring, pleje af den stride, korte pels (lav fældning, hypoallergen) og aktivitetsbehovet på op til 1 time dagligt. Endelig bør opdrætteren være tilgængelig efter købet, så du får støtte til de første måneder, hvor vaner og temperament formes.

Når du står ved hvalpekassen, så kig efter en Australsk Terrier hvalp, der er vågen, social og nysgerrig, men som også kan falde til ro igen. Racen er livlig og modig; en god kandidat søger kontakt, snuser, leger kortvarigt og vender tilbage til dig for tryghed. Undgå den yderliggående: den, der enten er meget passiv/sky eller konstant kører op i gear uden at kunne regulere sig.
Lav en enkel mini-screening. 1) Håndtering: Løft hvalpen roligt, hold et øjeblik, og mærk, om den afspænder. En Australsk Terrier bør acceptere blid håndtering, da pelspleje kræver berøring af ører, poter og skæg. 2) Overflader: Lok hvalpen hen over et glat underlag og en lille kant. Racen er modig; den bør vise vilje til at prøve igen, hvis den tøver. 3) Lyd: Lav en blid, ny lyd (raslepose). En passende reaktion er kort nysgerrighed og hurtig recovery. 4) Madinteresse: Tilbyd en lille godbid. Mat interesse gør træning lettere, men pas på glubsk adfærd – den kan give tendens til at tigge.
Tjek det fysiske. Øjne skal være klare uden flåd, ører rene og lugtneutrale, huden uden rødme, og afføringen fast hos hvalpe i kuldet. Tandsæt og bid bør ligne saksbid. Føl forsigtigt langs bagknæene for stabilitet (patella bør ikke glide), men lad dyrlægen lave den endelige vurdering. Bevægelse skal være fri og symmetrisk. Pelsen er kort og strid; hos hvalpe føles den ofte lidt blødere, men der skal være en begyndende hård tekstur og tydelig underuld i nakke og over ryg. Farverne varierer fra varm tan med blålig sadel til ensfarvet rød eller sand; vælg ud fra præference, ikke myter om temperament.
Vurder endelig størrelse i forhold til forældrene. En han ender typisk omkring 25 cm og 5–7 kg; for stor eller meget lille forælder kan give afvigelse i fremtiden.

Inden overtagelse bør hvalpen have gennemgået et dyrlægetjek med skriftlig attest. Bed om at se vaccine- og ormejournal, chipnummer og DKK-registrering. Australsk Terrier er generelt robust og lever ofte 11–15 år, men som lille terrier er der kendte risici: patellaluksation, Legg-Calvé-Perthes, diabetes og hud-/miljøallergier. Øjensygdomme som katarakt ses også. Spørg derfor, om kuldet/linjen er øjenlyst, og hvordan opdrætteren arbejder for at minimere disse problemer.
Forebyggelse starter i hjemmet. Undgå overvægt, da ekstra kilo øger risikoen for ledproblemer og diabetes. Fodr med et kvalitetsfoder til små racer, 3–4 måltider dagligt til ca. 12 uger, derefter 3 måltider til 6 måneder, og til sidst 2 måltider. Hold et jævnt energiniveau, så blodsukkeret er stabilt. Tilbyd tyggeemner, der er sikre for små kæber, og begynd tandbørstning fra dag ét; små racer har tendens til tandsten og paradentose.
Motionér med omtanke. Racen trives med op til 1 times daglig aktivitet fordelt over flere ture og små træningspas. Undgå gentagen høj-impact leg på glatte gulve; brug tæpper og løbere, og overvej en rampe til sofa/seng for at skåne knæ og hofter. Racen er nysgerrig, men ikke nødvendigvis en naturvandhund; hvis I skal til vand, så brug sele og evt. svømmevest, og træn positivt i meget lavt vand.
Pelsplejen er lav-fældende, men kræver ugentlig børstning og lejlighedsvis håndtrimning (typisk 3–4 gange årligt) for at bevare den stride struktur og hudens sundhed. Hypoallergen betyder, at mange allergikere reagerer mindre, men ingen hund er 100 % allergifri; planlæg et besøg hos opdrætteren for at teste din egen tolerance. Tegn gerne en sygeforsikring og livsdækning inden afhentning, så eventuelle tidlige hændelser er dækket.

Australsk Terrier er livlig, modig og kærlig. En enkel temperamenttest hjælper dig med at matche hvalpens profil med din hverdag. Lav testen i et stille lokale sammen med opdrætteren, så hvalpen er tryg.
Kontakt og samarbejde: Sæt dig på gulvet, klap i hænderne, og sig hvalpens navn lyst. En god familiehund kommer hurtigt hen, søger øjenkontakt og sætter sig evt. i skødet. Meget passiv respons kan kræve mere træningsarbejde; overdreven vildhed kan betyde højere ledelsesbehov.
Startle–recovery: Tab forsigtigt en nøglebundt bag dig. Notér, om hvalpen kort stopper op, snuser og hurtigt vender tilbage til normal adfærd. Australsk Terrier er vagtsom; en velafbalanceret hvalp alarmerer kort, men falder til ro igen uden at eskalere.
Byttedrift og fokusskifte: Tril en lille bold forbi hvalpen, og stop den efter 1–2 meter. Ønsket respons er kort jagt, hurtig orientering tilbage mod dig, og villighed til at bytte for godbid. For høj byttedrift uden byttevillighed kan give udfordringer i lejlighed og byrum.
Håndtering og plejetolerance: Berør ører, potehår og skæg, og hold blidt om kroppen i 3–5 sekunder. En racetypisk hvalp accepterer dette med let protest eller slet ingen, hvilket er vigtigt for fremtidig håndtrim og daglig børstning.
Støj/gøetendens: Reagerer hvalpen med langvarig gøen på nye stimuli, eller kan den afledes hurtigt? Vælg den, der kan støttes i at tie stille ved dit signal – særligt vigtigt i lejlighed.
Alene-hjemme-anlæg: Placer hvalpen i en hvalpegård med et tyggeben i 2 minutter, mens du står i døråbningen. En god kandidat kan snuse, tygge og regulere sig uden panik; det gør alene-træningen nemmere.
Husk, at miljø og træning former adfærden. En dygtig opdrætter vil bruge dine testresultater til at matche dig med den hvalp, der passer bedst til dine mål.

Planlæg købet som en trinvis proces. 1) Research: Kontakt DKK raceklub/opdrætterliste, og skriv til få, velrenommerede opdrættere. Vær klar på ventetid – racen har relativt få årlige oprettelser. 2) Første besøg: Mød opdrætter og forældre, gennemgå sundhedspapirer, og se miljø og socialisering. 3) Reservering: Sæt dig på venteliste eller reserver med kontrakt, der beskriver pris, levering, sundhedsgaranti og returret. 4) Matchning: Omkring 6–7 uger foretages hvalpematch ud fra temperament, aktivitetsbehov og dine ønsker (familie, lejlighed, førstegangshund). 5) Overdragelse: Tidligst ved 8 uger, med chip, DKK-stamtavle, sundhedsbog, vaccination og ormebehandling.
Forbered hjemmet til en lille, energisk terrier. Sikr have/altan med hegning, der er grav-sikker, da terriere kan være kreative. Brug hvalpehegn, skridsikre underlag og en passende transportkasse. Indkøb: let sele i Y-model, 120–200 cm line, ID-brik, børste/strigle til strid pels, tyggeben, aktivitetslegetøj (snusemåtte/puslespil), klikker og belønningsgodbidder.
De første 4 uger: Hold en rolig rytme med 3–4 korte træningspas dagligt (1–3 minutter), fokus på navnrespons, belønningsmarkør, ro på tæppe, blid socialisering med lyde, miljøer og mennesker. Gå korte ture i snor, og arbejd med at passere hunde roligt – terriere kan være selvsikre. Indfør alone-træning gradvist, og beløn stille adfærd.
Pleje og aktivitet: Børst ugentligt, aftør skæg og poter efter ture, og planlæg første håndtrim hos erfaren trimmer ved 5–6 måneder. Hold samlet daglig aktivitet på op til 1 time, fordelt på gåture, leg og næsearbejde – racen er kvik og trives med opgaver. Overvej hvalpetræning i en klub, så I får god støtte. Drøft neutralisering med dyrlægen; mange små terriere har gavn af at vente, til de er kønsmodne, af hensyn til led og hormoner. Rejses I, så brug sele i bil og evt. hunde-svømmevest ved vand. Med den rette plan får du en hengiven, lille bedste ven, der trives i både lejlighed og byliv.