Sundhedsguide for Australsk Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Australsk Terrier er en robust, lille terrier med en forventet levetid på 11–15 år, men racen har nogle tilbagevendende sundhedstemaer, som det er klogt at kende. Mest klassisk er patellaluksation, hvor knæskallen glider ud af sit spor. Det kan vise sig som “skippende” bagbenshalthed, kortvarig tre-benet gang eller modvilje mod at hoppe. Lettere grader håndteres ofte konservativt med vægtkontrol, muskelopbygning og sele i stedet for halsbånd, mens svære tilfælde kan kræve kirurgi. En anden ortopædisk lidelse er Legg-Calvé-Perthes disease (LCPD), en avaskulær nekrose af lårbenshovedet hos unge, små hunde. Den debuterer typisk i 4–12 måneders alderen med tiltagende bagbenshalthed og smerte i hoften. Diagnosen stilles med røntgen, og behandlingen er hyppigt kirurgisk (fjernelse af lårbenshoved/hals), hvilket ofte giver en god funktion hos små hunde. Endokrint ser man en øget forekomst af diabetes mellitus hos små racer, og Australsk Terrier er ingen undtagelse. Tegnene er øget tørst og urinering, god appetit men vægttab, mat pels og tilbøjelighed til infektioner. Ubehandlet kan diabetes føre til katarakt og blindhed, hvorfor tidlig diagnose og insulinbehandling er afgørende. Allergiske problemstillinger – især atopisk dermatitis og eventuelt fødevareallergi – kan give kløe, rød og irriteret hud, slikkede poter og gentagne ørebetændelser. En struktureret udredning og langsigtet hudpleje er nødvendig. Som hos mange små racer er tandsygdom (parodontitis) almindelig på grund af tætsiddende tænder og tandstensdannelse, hvilket kan påvirke både livskvalitet og organer sekundært. Endelig ses enkelte tilfælde af pancreatitis, ofte udløst af meget fed kost eller “bordmad”, med pludselig opkast, mavesmerter og sløvhed. Krydser man disse risici med racens livlige, modige natur, er det tydeligt, at forebyggelse, korrekt motion og vægtstyring er centrale elementer i et langt og sundt liv.

Forebyggelse begynder med hverdagen. Hold din Australske Terrier slank; stræb efter en kropskonditionsscore på 4–5/9, da selv 5–10 % overvægt øger belastningen på knæ og hofter og forværrer både patellaluksation og LCPD-symptomer. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet til små racer, og undgå meget fedtholdige godbidder og rester, som kan trigge pancreatitis. Del den daglige ration i 2–3 måltider for at stabilisere energi og appetit. Pels og hud holdes sunde med jævnlig pleje: ugentlig gennembørstning og regelmæssig håndstripping hver 8.–12. uge, så den stride dækpels bevares, og huden får luft. Rengør ørerne efter behov, især hvis hunden klør sig eller svømmer, og brug et mildt, dyrlægeanbefalet ørerensemiddel. Daglig tandbørstning med enzymatisk hundetandpasta er guld værd; suppler med tyggeprodukter med dokumenteret effekt (VOHC). Brug sele i stedet for halsbånd, når I går tur, da tryk på halsen kan udløse hoste hos små hunde og øger risikoen for nakkebelastning – og selen giver bedre kontrol for en energisk terrier. Tilpas motion til racens behov: op til en times daglig aktivitet i form af raske gåture, næsearbejde og korte legesekvenser. Undgå gentagne højimpact-hop til og fra sofa eller trapper; brug ramper eller lave trin for at skåne knæ og hofter. Mental stimulering – f.eks. søgelege, fodersøg og problemløsningslegetøj – forebygger stressrelateret kløe og bidrager til vægtkontrol. Parasitsikring (lopper, flåter) planlægges efter sæson og terræn, da hudparasitter forværrer allergi. Overvej kastration/sterilisation i samråd med dyrlægen; hos tæver reducerer det risikoen for hormonelt betinget insulinresistens i forbindelse med løbetid, hvilket kan komplicere diabetes. Afslutningsvis er det klogt at tegne en sygeforsikring og at føre en enkel sundhedslog med vægt, vandindtag og eventuelle symptomer, så ændringer opdages tidligt.

Tidlig opdagelse kræver, at man kender de små signaler, som en modig terrier ellers kan skjule. Fra bevægeapparatet gælder: intermitterende bagbenshalthed, “skippende” skridt, vanskeligheder ved at hoppe op i sofaen, stivhed efter hvile, eller smertereaktion ved berøring af knæ/hofter. Hos unge hunde med LCPD ses ofte tiltagende halthed og muskelatrofi på det ene bagben. For diabetes er de klassiske tegn øget tørst og urinering (mål gerne – mere end ca. 90–100 ml vand pr. kg kropsvægt pr. døgn er mistænkeligt), øget appetit kombineret med vægttab, mat pels, sødlig ånde og tendens til urinvejsinfektion; udvikling af uklare, hvide pupiller tyder på katarakt og kræver hurtig vurdering. Allergier viser sig som kløe, rødme mellem tæerne, slikkeri af poter, gnubning af ansigt, hyppige ørebetændelser med lugt og brunligt sekret, samt tilbagevendende hotspots. Tandsygdom afsløres ved dårlig ånde, gul/brun belægning, røde eller blødende gummer, savlen og “pillede” spisevaner. Pancreatitis mistænkes ved pludselig opkast, nedsat appetit, krum ryg eller “bede-stilling”, mavesmerter og feber. Vær også opmærksom på generelle faresignaler: vedvarende træthed, vægtændringer uden forklaring, hoste anstrengelsesudløst eller natlig uro, samt sår der ikke vil hele. Som tommelfingerregler gælder, at en halthed som varer mere end 24–48 timer, temperatur over 39,2 °C, kraftig kløe, der forstyrrer søvnen, eller forbrug af mere end 100 ml/kg vand pr. døgn, bør udløse kontakt til dyrlægen. Notér starttidspunkt og udvikling, da tidslinjen hjælper ved diagnostik. Husk, at Australsk Terrier er smertedulere; små ændringer i adfærd – mindre lyst til leg, mere rastløshed eller kortere tålmodighed – kan være første tegn.

En struktureret sundhedsplan, der følger livsstadiet, giver de bedste chancer for tidlig opdagelse. Hvalp (8–16 uger): basisvaccination mod hundesyge, hepatitis og parvovirus (DHP) i flere doser, eventuelt leptospirose og kennelhoste efter risikovurdering, chipmærkning og pas. Dyrlægen vurderer bid, testikler hos hanner, patellastatus og adfærd. Unghund (6–12 mdr.): helbredscheck med fokus på knæ og hofter; ved halthed anbefales røntgen for at udelukke LCPD. Drøft kastration/sterilisation ud fra adfærd og helbredsrisici. Voksen (1–7 år): årligt sundhedstjek med auskultation af hjerte og lunger, tandstatus og mundhulens helbred, vurdering af hud og ører, patellapalpation og vægt/body condition. Vacciner revaccineres iht. gældende anbefalinger – ofte DHP hvert 3. år, leptospirose årligt og kennelhoste efter behov. Forebyggelse mod ektoparasitter og orme tilpasses brugsmiljø; i Danmark anbefales målrettet ormebehandling efter fæcesundersøgelse. Senior (7+ år): helbredstjek hver 6.–12. måned med basisblodprøver (hæmatologi, biokemi), urinanalyse (inkl. vægtfylde, glukose, protein), blodtryk og evt. øjenundersøgelse, da diabetisk katarakt kan udvikles hurtigt. Ved mistanke om diabetes indgår fastende glukose, fruktosamin og urinanalyse; ved hudproblemer foretages cytologi og behandlingsplan for allergi. Gentagen professionel tandrens med røntgen planlægges efter behov – små racer kræver ofte hyppigere indgreb. For den energiske og modige Australske Terrier er desuden adfærds- og motionsrådgivning en fast del af kontrolbesøget, så aktivitetsbehovet mødes uden overbelastning af knæ og hofter. Aftal gerne en fast årscyklus i kalenderen, så intet overses, og før en kort sundhedslog, som kan deles med dyrlægen ved hvert besøg.

Tænk sundhed som et maraton, ikke en sprint. Start med en basisplan: 1) Ernæring skræddersyet til en lille, aktiv terrier, med fokus på mæthed, moderat fedt og tilstrækkeligt protein til muskelvedligehold. 2) Daglig tandrutine og jævnlig håndstripping, som bevarer hudbarrieren og den stride pels. 3) Motion i små, varierede portioner – f.eks. to til tre kortere gåture krydret med næsearbejde – frem for én lang, hård tur. 4) Træningsprogram med positiv forstærkning, der kanalisere racens livlighed og mod, og som mindsker stress, der kan forværre kløe. 5) Sikkerhedsramper til sofa og bil for at aflaste knæ og hofter. Som hunden ældes, justeres planen: skift gradvist til seniorkost med fokus på idealvægt og evt. ledstøtte; indsæt hyppigere helbredstjek; og øg mental stimulering, som ofte er mindre fysisk belastende. Brug en enkel månedlig tjekliste: vægt, vandindtag, appetit, afføring, aktivitetslyst, hud/ører og tandstatus. Notér værdier og afvigelser. Tegn en god sygeforsikring tidligt i livet, da den gør det lettere at vælge optimale behandlinger, hvis f.eks. LCPD eller diabetes opstår. Husk miljøet: Australsk Terrier trives også i lejlighed, hvis den får daglig motion og hjernegymnastik; undgå glatte gulve, som kan give vridskader, og sørg for skridsikre tæpper. Ved rejser opdateres vaccinationer og parasitbeskyttelse, og medbring kendt foder for at undgå gastrointestinale problemer. Endelig er samarbejde nøglen: hold løbende kontakt med din dyrlæge, opdrætter og evt. hundetræner, så helbredsdata, adfærd og hverdag spiller sammen. Med en konsekvent, men fleksibel plan, der respekterer racens karakter – livlig, modig og kærlig – kan din Australske Terrier forblive rask og velfungerende hele livet.