Barbet vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Barbet er en mellemstor, vandglad apporterende jagthund med tæt, krøllet pels, der isolerer forbavsende godt, når den er tør og velplejet. Den samme pels kan dog blive en kuldefælde, når den er våd, filtreret eller presset flad under et fugtigt dækken. Derfor handler vinteromsorg om at forstå forskellen på tør og våd kulde, og om at styre eksponeringen for vind, nedbør og vand. Barbettens svømmehud mellem tæerne gør den naturligt komfortabel i vand og sne, men netop mellem tæerne kan sne- og isklumper samle sig, hvilket hurtigt nedkøler poterne.

Voksne, sunde Barbets tåler som tommelfingerregel 30–45 minutters aktiv udendørs aktivitet omkring frysepunktet, hvis pelsen holdes tør. Er der blæst, slud eller regn, reduceres tiden, eller der vælges et vandtæt dækken. Under cirka –5 °C bør de fleste Barbets have et velsiddende dækken og hyppige, korte pauser. Ved hård frost under –10 °C er korte tisseture og mental træning hjemme at foretrække. Lad ikke en Barbet svømme i åbent, koldt vand om vinteren – risikoen for underafkøling, øreproblemer og muskelstivhed er markant.

Hold øje med tegn på kuldestress: rysten, stiv gang, at hunden løfter poter, krummer sig sammen, bliver urolig eller tværtimod usædvanligt stille, samt kold ørerand og hale. Vær særligt varsom med hvalpe, seniorer, slanke individer og hunde i restitution efter sygdom eller skade, der alle køler hurtigere. Ved blege eller blålige slimhinder, koordinationsbesvær eller sløvhed afbrydes opholdet straks, hunden tørres og varmes langsomt op, og dyrlæge kontaktes ved mistanke om hypotermi. Med planlægning, og respekt for vejret, trives de fleste Barbets glimrende gennem vinteren.

Det rigtige udstyr hjælper Barbettens pels med at fungere optimalt. Et let, vandtæt softshell- eller regndækken beskytter mod blæst og slud i plus- til let minusgrader, mens et foret vinterdækken er passende i frost. Vælg modeller, der dækker brystet og lænden, uden at klemme de krøllede hår flade; en høj krave, gode justeringer og bagbensstropper forbedrer pasformen i blæst. Brug sele under dækkenet for stabilt trækpunkt, og tjek, at stropper ikke gnider i armhulerne.

Poterne fortjener særlig opmærksomhed: potesokker eller booties med god sål beskytter mod is, skarpe iskanter og vejsalt. Sørg for korrekt størrelse, og prøv dem først indendørs med godbidder, så hunden lærer at gå naturligt. Alternativt kan en vandafvisende potebalsam med bivoks/lanolin påføres før turen, for at lægge en beskyttende film.

Refleks og lys er obligatorisk i de mørke måneder: vælg en reflekterende vest eller integrerede reflekskanter på dækkenet og en LED-halsring. ID-mærkning og gerne GPS-tracker giver ekstra tryghed, hvis en snebyge eller mørke forvirrer hunden.

Til hjemkomst er en absorberende tørredragt og mikrofiberhåndklæder uvurderlige. Føntørring kan bruges på lav til middel varme og med god afstand, mens pelsen børstes let igennem i lag, så den tørrer helt til huden – fugtig hud i krøllet pels kan give hotspots. Ørerne tørres forsigtigt på ydersiden; brug kun ørerens efter aftale med dyrlæge, typisk efter svømning eller ved tendens til fugt. I bilen beskytter en isoleret transportkasse med skridsikker måtte mod gennemtræk, og et tæppe hjælper med at holde varmen uden direkte varmeblæser på hunden.

Barbet er kvik, venlig og arbejdsivrig, og den trives med daglig motion – typisk 45–60 minutter i alt. Om vinteren deles dette fornuftigt i 2–3 kortere pas, så kuldebelastningen reduceres. Start altid med 5–10 minutters opvarmning i snor: rolig gang, blid trav, cirkler og små sidebevægelser, der smidiggør skuldre, ryg og bagpart, inden frileg eller apport. Afslut med 5 minutters nedkøling i rolig gang.

Vælg underlag med godt greb: skovstier og nyfalden sne er bedre end blank is eller hårdt, ujævnt fortov. Undgå voldsomme retningsskift og langtrukne boldkast på glat underlag, der kan udløse forstuvninger. Til apporteringsglæden kan du bruge bløde dummyer i stærke farver, der er lette at finde i sne. Sporarbejde i sneen, simple søgelege i skovbunden og næsearbejde, hvor godbidder gemmes i snedriver, udmatter mentalt uden at overbelaste kroppen.

Indedage behøver ikke være stillesiddende. Snusemåtter, foderpuzzles, shaping- og tricktræning, balanceøvelser på skridsikre puder eller et sammenrullet tæppe styrker kropskontrol og samarbejde. 10–15 minutter fokuseret næsearbejde svarer ofte til en længere gåtur i træthedsværdi.

Hold øje med vejrgrænser: omkring frysepunktet kan en voksen Barbet ofte klare 30–45 minutters aktiv tur, med pauser og dækken ved blæst. Ved –5 til –10 °C skæres ned til 15–30 minutter, og under –10 °C nøjes man med korte ture og indendørs aktiviteter. Svømning i koldt friluftsvand frarådes; hvis der findes opvarmede hundebassiner/hydroterapi, kan skånsom vandtræning være et glimrende supplement – hunden tørres og varmes op straks efter.

Poterne er Barbettens kontakt med vinteren, og forebyggelse er nøglen. Før sæsonen trimmes hårene mellem trædepuderne let, så de ligger plant med puder, men ikke barberes ned til huden – en kort, jævn pels reducerer sneklumper og bevarer en smule naturlig beskyttelse. Klip neglene hyppigere om vinteren, hvor underlaget slider mindre; husk også ulvekløer.

Inden turen kan du massere en tynd film potebalsam (bivoks/lanolin/shea) ind i trædepuder og mellem tæer. Ved behov anvendes booties, især på saltede fortove eller is. Introducer dem gradvist indendørs med godbidder, så hunden lærer følelsen at kende, og kontroller velcro og pasform, så de ikke gnaver.

Efter turen skylles poter og hår mellem tæer i lunkent vand for at fjerne salt og små isrester. Dup grundigt tørt – fugt i krøllet pels kan gemme sig helt ned ved huden. Fjern eventuelle snebolde forsigtigt med lunkent vand, ikke ved at rive dem ud. Påfør en smule potebalsam igen, hvis huden virker tør. Tjek for rødme, små rifter, revner eller ømhed; læg ro på ved irritation, og kontakt dyrlæge ved dybere revner, vedvarende slikketrang eller halthed.

Hold øje med tegn på saltirritation og kemi: rødme mellem tæerne, kløe eller brændende fornemmelse. Undgå at lade hunden slikke store mængder smeltet sne fra saltede områder. Er der anvendt issmelt på egne fliser, vælg produkter, der er deklareret som husdyrvenlige. En fast pote-rutine før og efter hver vintertur, sammen med godt underlag indendørs, forebygger både sprækker, forfrysninger og belastningsskader.

Når dagene er kolde og korte, skal hjemmet give varme, ro og vedligehold af Barbettens karakteristiske pels. Et lunt, trækfrit soveområde med ortopædisk madras eller en fast, støttende hundeseng aflaster led, mens skridsikre tæpper på glatte gulve reducerer risikoen for forstuvninger efter glatte ture. Et behageligt indeklima på cirka 18–21 °C og moderat luftfugtighed (40–50 %) modvirker tør hud og statisk pels.

Efter våde ture bruges tørredragt og håndklæder, og pelsen føntørres skånsomt, til den er tør helt ind til huden. Børst i sektioner 2–4 gange om ugen, så krøllerne holdes fri for filtre; en let fugtgivende spray kan hjælpe. Undgå fuldklip i dybfrost – hold i stedet pelsen funktionelt veltrimmet, og kort den langs bug, armhuler og poter, hvor sne samler sig. Bad kun ved behov med mild, fugtgivende shampoo, og skyl grundigt.

Ørerne, som hænger og let holder på fugt hos vandelskende racer, inspiceres ugentligt. Tør ydersiden efter våde ture, og luft ørerne dagligt. Plukning af ørehår bør kun ske efter konkret vurdering, da unødig plukning kan irritere huden; rådfør dig med dyrlæge eller erfaren groomer.

Er aktivitetsbehovet højt, men vejret ubarmhjertigt, hæver du den mentale træningsandel: næsearbejde, ro-træning, problemløsning og samarbejdslege. Justér foderet let efter energiforbruget – nogle hunde forbruger mere i kulde, men pas på vinterkilo. Små tilskud af omega-3 (efter aftale med dyrlæge) kan støtte hud og pels. Friskt vand skal altid være tilgængeligt; varm eventuelt væsken en smule for at øge lysten til at drikke. Med disse vaner holdes Barbettens venlige, kvikke sind i balance hele vinteren.