Hvalpeopdragelse af Bayersk Bjergschweisshund: Fra dag ét til voksen

Når du bringer en Bayersk Bjergschweisshund-hvalp hjem, er det vigtigste, at du skaber ro, forudsigelighed og sikre rammer fra første dag. Racen er loyal og intelligent, men naturligt reserveret over for fremmede, så hold modtagelsen stille, og lad hvalpen selv opsøge kontakt. Hav et afgrænset startområde klar med hvalpeindhegning, en blød seng i et roligt hjørne, vandskål, tyggelegetøj og en transportkasse, som kan blive hvalpens trygge base.

Udstyr bør være funktionelt og skånsomt: en let Y-sele, et fladt halsbånd med ID, og en 10–15 meters sporline til sikre snuseture. Læg skridsikre tæpper på glatte gulve, og brug gerne en lille rampe ved dørtrin, så du skåner led. Som stor race har hvalpen øget risiko for ledproblemer, så undgå trapper og vilde hop, og følg 5‑minutters-reglen: højst ca. 5 minutter struktureret gåtur pr. måned, hvalpen er, to gange dagligt de første måneder, mens fri snusen i eget tempo gerne må fylde mere.

Foder et stort-race hvalpefoder af høj kvalitet, og hold vægten slank. Del dagsrationen i 3–4 måltider, og brug en del af foderet til træning. Vej hvalpen ugentligt, og justér mængden, så kropsscoren ligger omkring 4–5/9. Aftal et dyrlægetjek inden for 48–72 timer, og få en plan for vaccinationer, ormekur og flåtbeskyttelse. Tjek ører og øjne ugentligt; racen har hængende ører og kan være følsom over for ørebetændelser, og enkelte linjer ses med øjenlidelser.

Skab hurtigt en daglig rytme: søvn efter hver aktivitet, korte træningspas, hyppige ture ud til tissetræning, og rolige putteritualer om aftenen. Bavarianeren er næsedrevet og arbejder gerne, så indbyg små snuselege allerede fra dag ét – det giver mental ro, og reducerer rastløshed indendørs.

Træn kort, positivt og konsekvent. Brug et markeringsord, f.eks. “ja”, som falder i det øjeblik, hvalpen gør det rigtige, og beløn med små, bløde godbidder. Start med lette øvelser i et distraktionssvagt miljø: sit, dæk, kig (øjenkontakt) og navnerespons. Hver session må gerne være 2–3 minutter, 3–5 gange dagligt.

Indkald er livsvigtigt for en næsedrevet schweisshund. Sæt indkaldet op med lang line, lav startsværhed, og brug højværdi-belønninger (f.eks. kylling, ost eller en kort snusesession som “løn”). Kald én gang: “Kom her!”, marker “ja”, når hvalpen vender mod dig, og beløn rigt, når den når frem. En fløjte kan senere læres som sikkerhedssignal. Byg sværhedsgrad langsomt op, og undgå at kalde, hvis du ved, at hvalpen ikke kommer – succesraten skal være høj.

Træn lineføring med “følg mig”-lege, hvor du belønner for frivillig kontakt ved siden af benet. Lær “forbi/leave it”, så hvalpen høfligt kan passere dufte og mad på jorden – afgørende for en hund, der helst laver næsen til kompas. Lær også en “på måtte”-øvelse, hvor hvalpen lærer at finde ro på en seng eller måtte; det hjælper i hjemmet og ved gæstebesøg.

Husk generalisering: træn de samme øvelser i forskellige rum, i haven og senere på stille stier. Hold forventningerne realistiske – en Bayersk Bjergschweisshund arbejder målrettet på spor, men kan være selektiv, når dufte frister. Derfor bør du ofte lade næsen være belønningen: efter en flot “forbi” eller pæn lineføring, får hvalpen “værsgo, snus!”.

En fast rytme og forudsigelighed er nøglen. Tag hvalpen ud, så snart den vågner, efter leg og 5–10 minutter efter måltider. Gå til samme udvalgte sted, sig din toiletkode (f.eks. “tiss-tiss”), og beløn i det øjeblik, hvalpen er færdig. Gå derefter roligt ind igen, så hvalpen lærer, at belønningen kommer for at tisse – ikke for at blive udenfor.

Brug en passende stor transportkasse eller hvalpegård som sovesikker base. Indlær kassen gradvist med godbidder og tyggeaktiviteter, og lad døren stå åben i starten. Som tommelfingerregel kan en hvalpeblære holde sig cirka alder i måneder + 1 timer om dagen, men planlæg natlige tisseture de første uger. Fjern vandskålen 1–2 timer før sengetid, og hold aftenen rolig.

Uheld sker. Skæld aldrig ud – rengør med et enzymatisk middel, der fjerner lugtsporet fuldstændigt, så hvalpen ikke bliver “mindet” om stedet. Begræns fri adgang i hjemmet i starten med babygitre og lukke-døre, og hold hvalpen i snor indendørs, når du ikke kan være opmærksom. Varselstegn er rastløs snusen, cirklen og at søge væk fra jer – aflæs signalerne, og kom ud i tide.

Med en næsedrevet hound kan du med fordel bruge snus på udetoilettet som motivator: spred et par tørfoderkugler i græsset, når hvalpen har tisset, så stedet bliver ekstra attraktivt næste gang.

Bayersk Bjergschweisshund er naturligt reserveret over for fremmede. Kvalitetssocialisering fra 8–16 uger, og ansvarligt videreført efter 16 uger, giver en tryg, høflig voksenhund. Målet er positive, kontrollerede oplevelser – ikke flest mulige møder. Brug “se på den”-legen: når hvalpen registrerer en ny ting (menneske, cykel, barnevogn), markerer du roligt “ja”, og giver en godbid. På den måde lærer hvalpen, at nye indtryk forudsiger noget rart, og den bevarer afstanden, den er tryg ved.

Lav en plan, som dækker forskellige mennesker (børn, voksne, mænd med skæg, personer med hat/briller), miljøer (by, skov, parkeringskælder), lyde (tordenoptagelser, trafik, jagtskud på lav volumen) og underlag (grus, metalriste, træbroer). Lad fremmede kaste godbidder i en blød bue til hvalpen i stedet for at række en hånd frem, og giv hvalpen ret til at sige “nej tak” til kontakt – tvang kan skabe usikkerhed.

Hundemøder bør være med rolige, velfungerende voksne hunde og korte, så hvalpen ikke lærer at “fare ud”. Hvalpehold hos en positiv træner er værdifuldt; spørg om små hold og strukturerede øvelser. Kør korte bilture til rare steder, og øv tryghed ved dyrlægen med håndteringstræning: ører, poter, mund og øjne berøres kort, marker “ja”, beløn, og stop før uroen stiger.

Da jagtinstinktet er udtalt, skal fri leg i åbent terræn ske i indhegnede arealer eller i lang line. Indkald og “forbi” under opbygning er dit sikkerhedsnet – prioritér dem højt i socialiseringsperioden.

Fra 6–18 måneder går hvalpen ind i unghundealderen, hvor hormoner og modning kan give periodevis “selektiv hørelse”. Fortsæt med korte, hyppige træningspas, og hold kriterierne realistiske. Udbyg indkaldet i sværere miljøer, brug lang line i naturen, og betal godt for succes – næsearbejde er stadig den bedste løn.

Øg den fysiske aktivitet gradvist. Som voksen trives racen med mere end 2 timers daglig motion, men opbygningen skal være led-smart: variation på bløde underlag, kuperet skovbund i roligt tempo, og simple kropskontroløvelser som langsomme bakke-bak i snor, lave cavaletti og at stå med forpoter på en balancepude. Vent med tung løb- og trækaktivitet til mindst 12–18 måneder, og varm altid op og ned.

Giv racetypiske opgaver: sporarbejde/schweiss, nosework, færtlege i haven, og problemløsningslege som snusemåtter og slikkemåtter. Lær “bliv”, “forbi”, “på måtte” og dørhøflighed, så unghunden kan regulere sig selv, når gæster kommer. Træn alene hjemme gradvist med korte fravær, og giv passende tyggeaktiviteter for at forebygge destruktiv adfærd.

Sundhedsmæssigt er forebyggelse vigtig: hold en slank vægt, klip negle hver 1–2 uge, tjek ører ugentligt, og hold øje med tegn på øjenirritation. Tal med dyrlægen om optimal tidspunkt for neutralisation i forhold til vækstplader og led. Vær opmærksom på mavedrejning i store, dybbrystede hunde: del måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før/efter fodring, og brug eventuelt slowfeeder. Ved halthed, nedsat lyst til at hoppe eller nedsat syn i dæmpet lys, søg dyrlæge – tidlig indsats beskytter arbejdsglæden hos denne udholdende, loyale jagthund.