Bearded Collie hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Bearded Collie er kvik, karismatisk og ofte lidt ”bouncy”, hvilket gør forberedelse til dyrlægebesøg vigtigere end for mange andre racer. Et godt udgangspunkt er en fast plan: hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger, unghunde ved 6 og 12 måneder, voksne årligt, og seniorer (fra ca. 8 år) hver 6. måned. Denne rytme passer til racens lange levetid, 14–15 år, og hjælper med at fange tidlige tegn på de tilstande, Bearded Collien er disponeret for.

Ved hvert tjek bør dyrlægen gennemgå hud og pels grundigt. Den lange, silkebløde pels kan skjule hotspots, små sår, flåter og hudinfektioner, især i armhuler, lyske, bag ørerne og omkring halen. Ørerne skal undersøges for voks, rødme og lugt, da fugt og hår i øregangen kan disponere til otitis. Øjnene vurderes for tegn på arvelige problemer som progressiv retinal atrofi (PRA) og persisterende pupilmembraner; en årlig eller toårlig øjenundersøgelse hos en øjendyrlæge (ECVO) er klogt for racen. Tænder og tandkød kontrolleres, da plak og tandkødsbetændelse hurtigt kan udvikle sig i en aktiv hund, der ofte får bløde godbidder.

Bevægeapparatet bør altid være i fokus. Hofteledsdysplasi kan vise sig ved stivhed, ”bunny hopping” eller modvilje mod at hoppe ind i bilen. En ortopædisk undersøgelse og eventuelt røntgen er relevant ved symptomer eller før avl. Samtidig bør kropsvægt og fedtprocent (BCS) registreres, fordi overvægt forværrer ledproblemer og hypothyreose kan give vægtøgning.

For at gøre besøget trygt for en energisk hyrdehund, træn gerne håndtering hjemme: løft læber, kig i ører, rør poter og børst hale og bukser, mens du belønner rolig adfærd. Medbring en skridsikker måtte, yndlingsgodbidder og en børste til hurtigt at skille pelsen ad, så dyrlægen let kan komme til. Notér spørgsmål på forhånd, og medbring video af eventuel halthed, hoste eller kløe, som kan være svære at fremprovokere i klinikken.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Bearded Collie mod de mest alvorlige sygdomme, uden at overvaccinere. De centrale vacciner i Danmark er DHP (hundesyge, smitsom leverbetændelse/adenovirus og parvovirus), ofte kombineret med Pi (parainfluenza) og L (leptospirose). Kennelhoste-vaccine (Bordetella +/- Pi) anbefales til sociale hunde, der går til træning, udstillinger eller pension – noget racens sociale og sportslige natur ofte medfører. Rabies er nødvendig ved rejse til udlandet.

Anbefalet skema: hvalp ved 8, 12 og 16 uger (DHP + evt. L og Pi), derefter booster ved 12 måneder. Herefter gives DHP typisk hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste som regel gives årligt afhængigt af smitterisiko. Rabies kan gives fra 12 uger med booster efter 1 år og derefter hvert 3. år, hvis rejse er aktuel. I miljøer med høj kennelhoste-eksponering, fx agility og rally, er årlig eller halvårlig revaccination værd at drøfte.

Nogle ejere vælger antistoftiter for DHP som alternativ til rutinebooster; tal med din dyrlæge om, hvornår det er fagligt forsvarligt. Efter hver vaccination observeres hunden i 15–30 minutter for sjældne reaktioner. Hos langhårede hunde er det en fordel at rede pelsen fri lokalt, så injektionsstedet kan inspiceres, og eventuelle hævelser opdages. Planlæg vaccinationer uden for intense træningsperioder, så lette bivirkninger som træthed ikke forstyrrer præstationen.

Sørg for en opdateret vaccinationsbog og digitale påmindelser. Da Bearded Collien ofte færdes i hundemiljøer, er konsekvent dækning mod kennelhoste og leptospirose særlig relevant, mens rejsevaner afgør behov for rabies og ekstra beskyttelse.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt liv hos en Bearded Collie. Parasitter først: flåter er udbredte i Danmark og kan overføre borrelia og anaplasma. Vælg en dokumenteret flåtprofylakse (spot-on, tyggetablet eller halsbånd) i sæsonen, og lav daglige flåttjek – den lange pels skjuler let små nymfer. Lopper forebygges med samme midler. Lungeorm (Angiostrongylus vasorum) findes i store dele af landet; drøft månedlig eller risikobaseret forebyggelse, især hvis din hund spiser snegle eller færdes i haver og parker med mange snegle. Ormekur gives ellers kun ved påvist behov eller rejse til områder med hjerteorm.

Tænder børstes dagligt eller mindst 3–4 gange om ugen med hundetandpasta; suppler med tandvenlige tyggeprodukter. En årlig tandstatus med mulighed for tandrensning under bedøvelse kan planlægges ved behov. Pelspleje er daglig disciplin i denne race: grundig udredning i sektioner med kam og børste, fokus på bukser, bag ørerne og faner på benene. Trim hygiejnezonen omkring anus for at forebygge filtrering og hudirritation. Ører renses skånsomt ved behov; undgå over-rens, men fjern løs voks og hold indgangen tør.

Led og muskler: en Bearded Collie trives med 45–60 minutters daglig motion, fordelt på mental og fysisk aktivitet. Undgå hårde belastninger, indtil vækstzoner er lukkede (typisk 12–18 måneder), for at beskytte hofterne. Hold en slank kropskondition, og overvej tilskud med omega-3, glucosamin og chondroitin ved tidlige ledtegn. Et velafbalanceret fuldfoder dækker energibehovet, mens vægtøgning, kuldskærhed og pelsforandringer kan indikere hypothyreose – få taget blodprøver ved mistanke.

Reproduktion og hormoner kan påvirke pelskvaliteten i denne race; kastration kan i nogle tilfælde give blødere, mere filtrende pels. Afvej fordele og ulemper med dyrlægen. Endelig anbefales racetilpasset screening: ECVO-øjenundersøgelse hvert 1–2 år, røntgen af hofter (og evt. albuer) ved avlsplaner eller symptomer, samt årlig helbredsprofil for voksne og halvårlig for seniorer.

Selv den bedst forebyggede Bearded Collie kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og handl hurtigt. Oppustet mave med rastløshed, savlen og forgæves opkastninger kan være mavedrejning (GDV), som kræver omgående behandling. Heatsroke truer især en langpelset hund på varme dage: kraftig gispen, sløvhed, røde eller blege gummer og kollaps er alarmerende tegn – afkøl gradvist med lunkent vand og søg straks dyrlæge. Akutte øjenproblemer som pludselig synstab, kraftig smerte eller udflåd er altid akutte, da PRA ikke er en akut lidelse, men andre tilstande kan være det.

Allergiske reaktioner, fx efter bistik, kan give hævelse af hoved, nældefeber og vejrtrækningsbesvær; kontakt dyrlæge med det samme. Ved hoste, åndenød, kollaps eller blodig opkast/diarré skal lungeorm mistænkes. Dyb haltheder, sår fra hegn eller under løb i naturen, samt flåtbårne sygdomme med feber og nedstemthed kræver hurtig vurdering.

Forberedelse gør en forskel: hav altid en førstehjælpskasse med saltvandsopløsning til øjne/sår, kompresser, elastikbind, pincet/flåttang, termometer og en let snude/muzzle (en bouncy hund kan bide af smerte). Gem nærmeste døgnåbne dyrehospitals nummer i telefonen, og hold forsikring og journaloplysninger lige ved hånden. Transporter hunden roligt, på et skridsikkert underlag, og ring altid i forvejen, så klinikken kan klargøre modtagelsen. Husk, at alvorlige symptomer ofte er svære at vurdere gennem lang pels; derfor er din mavefornemmelse, kombineret med tidlig kontakt til dyrlægen, afgørende.

Systematisk hjemmemonitorering hjælper dig og dyrlægen med at fange små ændringer tidligt. Lav et månedligt ”fra snude til hale”-tjek: del pelsen i baner, mærk efter knuder, sår, varme områder og parasitter. Vej hunden hver måned, og registrér kropskondition (BCS 4–5/9 er målet). Notér appetit, energi og træningslyst; fald i udholdenhed kan pege på smerte, stofskifteproblemer eller infektion.

Hold øje med øjnene: natteblindhed, at hunden tøver på trapper i dæmpet lys, eller udtalt genskin i nethinden kan være tidlige tegn på PRA – få en øjenundersøgelse ved tvivl. Ørerne tjekkes ugentligt for rødme og lugt. Kløe i poter, gentagne øreproblemer og sæsonvariation kan indikere atopi/allergi; før en kløedagbog med 0–10-skala. For skjoldbruskkirtlen er klassiske tegn vægtøgning, kuldskærhed og trist pels, eventuelt ledsaget af hudinfektioner.

Bevægelse og gang: videooptag korte sekvenser i skridt og trav på lige underlag hver 2.–3. måned. Sammenlign for at opdage tidlige forandringer, som kan være relateret til hofter. Brug gerne aktivitetsmåler for at kvantificere hvile og motion; en Bearded Collie trives med op til en times daglig aktivitet, men variation i mental stimulering (spor, næsearbejde, samarbejdsøvelser) er mindst lige så vigtig som løbeture.

Træning i samarbejdende pleje reducerer stress ved dyrlægen: lær hunden et ”hagerest”-signal, frivillig pote- og øre-håndtering og accept af mundinspektion. Korte, positive bil- og klinikbesøg uden behandling bygger tryghed. Del dine noter, videoer og eventuelle afføringsprøver med dyrlægen ved kontroller – det giver skarpere diagnose og mere målrettet rådgivning til netop din karismatiske hyrdehund.