Bedlington Terrier's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Bedlington Terrier-hvalp er lille af statur, men har en kvik forbrænding og en nysgerrig, lærende hjerne, som stiller særlige krav til foderet. Vælg et fuldfoder til hvalpe af små racer, der er AAFCO/FEDIAF-godkendt til vækst. Det sikrer korrekt energitæthed og et balanceret indhold af calcium og fosfor (ideelt ca. 1,2–1,4:1), så knogler og led udvikles harmonisk. Kig efter DHA fra fiskeolie, som understøtter hjerne og syn – vigtigt til en smart, træningsivrig terrier. Hvalpefoder bør indeholde letfordøjelige proteiner i den høje ende (typisk 25–32 %), så muskler og pels får optimale byggesten.
Bedlington-hvalpe fodres bedst i 3–4 måltider dagligt de første 6 måneder, derefter i 3 måltider frem til 8–10 måneder, hvor du gradvist kan gå over til 2 daglige måltider. Undgå fri adgang til foder, da små terriere kan overspise og hurtigt tage på. Brug en køkkenvægt for at dosere præcist, og hold godbidder på maks. 10 % af dagens kalorier – anvend gerne små, bløde træningsgodbidder eller bidder af deres eget hvalpefoder.
Racen er genetisk disponeret for kobberophobning (Copper Toxicosis). Spørg opdrætteren om forældrenes COMMD1-status, og undgå at bruge lever, muslinger eller andre kobberrige godbidder til træning. De fleste kvalitets-hvalpefoder dækker hvalpens minimumsbehov for kobber uden at være overdrevne, men ekstra kobberkilder bør begrænses. Vandkvalitet kan også have betydning; et simpelt kulfilter kan reducere kobber fra gamle rør.
Hold øje med vægt, mave-tarm-tolerance og pelskvalitet. En Bedlington-hvalp skal være slank, med talje og nemt mærkbare ribben. Vej ugentligt, og justér portioner efter kropskonditionsscoren (mål 4–5/9), så væksten er jævn og kontrolleret.

Som voksen (typisk fra 10–12 måneder) trives Bedlington Terrieren på et næringsrigt, men kontrolleret fuldfoder. Energibehovet for en voksen på 8–10,5 kg ligger ofte omkring 450–600 kcal/dag afhængigt af køn, aktivitetsniveau og kastration. Med et tørfoder på ca. 380 kcal/100 g vil det svare til omtrent 120–160 g pr. dag fordelt i to måltider. Justér op eller ned for at ramme en kropskonditionsscore på 4–5/9.
Proteinindhold på ca. 22–28 % og fedt på 12–18 % passer mange Bedlingtons fint. Racens krøllede pels og følsomme hud profiterer ofte af marine omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) fra fisk eller fiskeolie. Det kan dæmpe hudirritation, fremme en glansfuld pels og støtte leddene, som hos en aktiv terrier får daglig belastning. Fiber i moderat mængde (fx 2–5 %) bidrager til god mavefunktion og faste, lette efterladenskaber.
Vær særligt opmærksom på kobber: undgå regelmæssige kobberrige snacks som lever, skaldyr og visse indmadsgodbidder. Tjek dit tørfoders deklaration; vælg gerne varianter uden kobbertilsat som kobbersulfat i unødigt høje mængder. Har din hund normal leverfunktion, er et kvalitets-voksenfoder oftest tilstrækkeligt, men ved mistanke om kobberfølsomhed bør du drøfte et lav-kobber foder med dyrlægen. Brug mad- og vandskåle i rustfrit stål, og overvej filtrering af drikkevand i hjem med kobberrør.
Tandpleje er et must for små racer: daglig tandbørstning, suppleret med VOHC-godkendte tyggeprodukter, hjælper mod tandsten. Overvej at variere mellem tør- og vådfoder, hvis appetitten svinger, men bevar den samlede daglige energikontrol. Husk, at godbidder til træning let løber op – indregn dem i den samlede ration.

Fra cirka 7–8 års alderen betragtes mange Bedlingtons som seniorer, og ernæringen bør fintunes til at bevare muskelmasse, ledkomfort og organfunktion. Energitætheden bør ofte sænkes 10–20 % i forhold til voksenperioden, men protein af høj kvalitet må ikke spares på – det hjælper med at modvirke aldersrelateret muskeltab og holder pelsen i topform.
Et godt seniorfoder har typisk høj fordøjelighed, moderat fedt og et skånsomt fiberindhold, der mindsker maveuro. Omega-3 fra fisk kan fortsat støtte led og hud. Tænk også i antioxidativ støtte (E-vitamin, C-vitamin, lutein), som kan være relevant for generel cellestøtte og øjensundhed, uden at det ændrer behovet for øjenkontrol ved racens arvelige øjenlidelser.
Racen har kendt risiko for lever- og nyreproblemer (Copper Toxicosis og Renal Cortical Hypoplasia). En årlig blod- og urinprofil er klogt; hvis værdierne ændrer sig, kan et lever- eller nyreskånende foder blive aktuelt efter dyrlægens anbefaling. Disse diæter har ofte reduceret kobber og/eller fosfor samt justerede proteinmængder – og de skal vælges målrettet ud fra hundens konkrete diagnose.
Seniorer kan have nedsat appetit eller tandgener. Opblødning af tørfoder, lun servering eller delvis overgang til velsmagende, fuldbalanceret vådfoder kan sikre tilstrækkeligt energi- og næringsindtag. Fordel gerne den daglige ration i 2–3 mindre måltider for at aflaste fordøjelsen og stabilisere blodsukkeret. Fortsæt vægt- og konditionskontrol månedligt, så du kan nå at justere, hvis aktivitetsniveau og energibehov ændrer sig med alderen.

Copper Toxicosis: Bedlington Terrieren er racemæssigt disponeret for kobberophobning i leveren. Det kan give forhøjede levertal og i værste fald leverskade. Ernæringsmæssigt betyder det, at man bør undgå kobberrige fødevarer (lever/andet indmad, skaldyr) og vælge foder med moderat til lavt kobberindhold. Ved diagnosticeret tilstand er et dyrlægeordineret lever-/low-copper-foder den bedste løsning. Undgå multivitaminer med kobber, og tal med dyrlægen, før du giver zinktilskud.
Fødevareoverfølsomhed: Selvom racen ikke er kendt for særligt høj allergiforekomst, ses individuelle tilfælde. Kløe, røde ører eller tilbagevendende maveuro kan være tegn. En elimineringsdiæt (hydrolyseret eller single-protein) under dyrlægeopsyn er guldstandarden. Husk at matche godbidder og tyggeben til diæten.
Led og patellaluksation: Hold hunden slank; selv små kilo øger belastning på knæ. Marine omega-3 og ledtilskud med fx grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin kan være relevante, især hos aktive eller ældre hunde. Motionér dagligt, men undgå mange stejle trapper og glatte gulve.
Øjne (Distichiasis, Retinal Dysplasia): Kost kan ikke forebygge disse arvelige tilstande, men generel antioxidant- og omega-3-støtte kan være fornuftig som led i en helhedsorienteret pleje. Regelmæssige øjenchecks er vigtigere end tilskud.
Nyrer (Renal Cortical Hypoplasia): Ved tegn på nyrepåvirkning anbefales tidlig kosttilpasning med dyrlægens hjælp, ofte med kontrolleret fosfor og eventuelt justeret proteinindtag. God hydrering er centralt; overvej vådfoder eller ekstra vand på foderet.
Tænder: Småracer har øget risiko for parodontal sygdom. Daglig tandbørstning, egnede tyggeprodukter og evt. tanddiæter kan reducere tandsten og dårlig ånde – og dermed forbedre appetit og livskvalitet.

Praktisk foderplan:
Hvalp 2–4 mdr.: 4 måltider/dag, energitæt småraceutviklingsfoder med DHA.
Hvalp 5–6 mdr.: 3 måltider/dag, overvåg vægt ugentligt; justér portionerne i små trin.
Unge 7–12 mdr.: 2–3 måltider/dag; overgang til voksenfoder mellem 10–12 mdr. via en 7–10 dages gradvis blanding.
Voksen 1–7 år: 2 måltider/dag; 120–160 g tørfoder/dag for en 9 kg hund er ofte passende, men justér efter kondition og aktivitetsniveau. Indregn træningsgodbidder.
Senior 7+ år: 2–3 mindre måltider/dag; vælg senior-, lever- eller nyreskånende diæt efter behov og dyrlægeråd.
Indkøb og etiketter: Vælg AAFCO/FEDIAF-komplette produkter fra producenter med dokumenteret kvalitetskontrol. Proteinkilder skal fremgå tydeligt (fx kylling, kalkun, laks). Undgå unødigt høje kobbertilsætninger; hold godbidder enkle, og spring leverbaserede snacks over.
Portionsstyring: Brug køkkenvægt, ikke kun målebæger. Hold en månedlig vejedag, og sigt efter BCS 4–5/9. Justér mængden 5–10 % ad gangen, hvis vægten drifter. Ved maveuro, skift ikke brat – lav en rolig overgang over 1–2 uger.
Supplerende tiltag: Daglig tandbørstning; omega-3 fra marine kilder 2–3 gange om ugen; vandfiltrering i hjem med kobberrør; skåle i rustfrit stål. Rå eller hjemmelavet kost bør kun anvendes efter opskrift fra veterinær ernæringsekspert for at undgå ubalancer, især omkring kobber, zink, calcium og fosfor.
Hvornår skal dyrlægen med? Ved pludseligt vægttab, opkast, gul misfarvning af tandkød/øjne, svaghed, ændret drikkelyst eller vedvarende kløe. For en race med lever- og nyrefølsomhed kan tidlig kostjustering gøre stor forskel på langt sigt.