Tilpasning til lejlighedsliv
En Bichon Havanais trives fornemt i en bylejlighed, fordi racen er lille, stille af natur, og avlet som selskabshund. Den voksne højde på omtrent 23–27 cm og vægt omkring 4,5–7,5 kg gør den nem at løfte, transportere og indrette en tryg base til, selv i små kvadratmeter. Den kaldes ofte en “Velcrohund”, hvilket betyder, at den helst vil være tæt på sin familie; det er en fordel i lejlighedsliv, men det forpligter, for racen bryder sig ikke om lange aleneperioder.
Skab tydelige daglige rutiner, så hunden kan forudsige hvornår den skal hvile, lege og luftes. En hvalpegård, et bur eller en afgrænset “safe zone” med seng, vand, tyggeben og aktivitetslegetøj giver ro, når du ikke kan have fuldt fokus. Træn gradvist alenetid, startende med sekunder og minutter, så du forebygger vokalisering og stress, der ellers kan genere naboer.
Havanais er hypoallergen og fælder minimalt, men pelsen er lang og silkeblød, og den kræver daglig børstning for at undgå filter. I et tørt indeklima kan en luftfugter og en blid balsamspray hjælpe mod statisk elektricitet, som ellers giver knuder. Læg skridsikre tæpper på glatte gulve, så den lille krop skånes, og så risikoen for at belaste knæ og hofter mindskes.
Sørg for sikkerhed i hjemmet: sikr altandøre og rækværk, brug børnesikring på vinduer, og undgå møbelhøjder, som frister til spring. Brug gerne hunderampe til sofa og seng. Vælg en let sele frem for halsbånd til daglig brug, så nakke og ryg skånes, og så du har fin kontrol, når I møder elevatorer, smalle opgange og travle opgange.
Bylivets udfordringer
Byen byder på mange indtryk: trafikstøj, cykler, løbehjul, barnevogne, sirener og elevatorer. For en sensitiv og intelligent Bichon Havanais kan det virke overvældende, hvis ikke du socialiserer og tilvænner systematisk. Start med korte, rolige eksponeringer på afstand, og giv godbidder, hver gang en ny lyd eller bevægelse dukker op. Herved lærer hunden, at byen forudsiger noget rart.
Vejr og underlag er en anden udfordring. Sommerens varme asfalt kan brænde poter, og vinterens salt kan irritere hud og sprække trædepuder. Tjek underlaget med hånden, gå i skygge, og skyl samt tør poter efter gåturen. En let regn- eller vinterfrakke hjælper den lille krop med at holde varmen uden at tynges.
Størrelsen gør også Havanais sårbar i mødet med større hunde og menneskemylder. Hold snoren kort i tætte situationer, og vælg små, rolige stikveje, når hovedgaden er travl. Undgå trange hundeparker med voldsom leg; aftal i stedet legeaftaler med venlige, jævnstørrelse hunde. Vær opmærksom på børns begejstring; lær dem, at hunden skal have lov at snuse først, og at den kan sige fra.
Sundhedsmæssigt kan bylivets trapper og spring belaste knæ og hofter, særligt hvis hunden hopper ned fra møbler. Havanais har disposition for blandt andet patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes, så forebyggelse er klogt. Luftforurening og støv kan samle sig i den lange pels og omkring øjnene; aftør ansigt og skæg dagligt for at reducere tårestriber og irritation. Mikrochip, opdateret ID-mærke og ansvarsforsikring er et must i byen, hvor alt går stærkt, og hvor en forskrækket hund kan smutte.
Motionsbehov i byen
Selvom Bichon Havanais er livlig og legesyg, er racens fysiske motionsbehov beskedent: op til cirka 30 minutters daglig aktivitet rækker for de fleste voksne individer. Kvalitet slår kvantitet i byen. Fordel motionen i 2–3 korte ture med fokus på snusetid, rolig trav og små træningsindslag, der stimulerer hjerne og krop.
Snuse-ture på 10–15 minutter, hvor linen er løs og næsen arbejder, giver mental mæthed. Kombinér med “by-parkour”: sikre balancer på lave kantsten, stop på tæpperister og korte bakkeøvelser, alt sammen uden hop ned fra højder. Leg apport i en stille gård, eller lav indendørs søgelege på regnvejrsdage. I opgang og på trapper er det bedre at gå kontrolleret i snor end at lade hunden spæne, så du skåner knæ og ryg.
Hvalpe og unghunde skal have særligt varsom dosering. Undgå lange trapper og gentagne hop, og hold ture korte, men hyppige. Når energien er høj, kan du skifte til hjernegymnastik: target-arbejde, næsesøg, klikkertræning og simple tricks som “spin”, “touch” og “pote”. Havanais elsker at lære, og racens intelligens udnyttes glimrende i indendørs aktiviteter som nosework, rally-lydighed på begynderniveau og tricktræning.
Husk også restitution. En rolig liggeplads væk fra gennemgang, gerne med ortopædisk madras, understøtter led og ryg. Hold øje med vejrforhold, puls og vejrtrækning, især hvis din hund har hjertemislyd eller mitralinsufficiens; træn da kortere, hyppigere sessioner, og konsulter dyrlægen ved usikkerhed.
Socialisering i bymiljø
God socialisering er nøglen til en robust byhund. Start tidligt, og arbejd systematisk med positive erfaringer. Lav en tjekliste: elevator, rulletrappe set på afstand, glasfacader, cykler, løbehjul, paraplyer, busstoppesteder, caféstole, børneleg og forskellige underlag som træ, gummi, brosten og riste. Præsenter ét element ad gangen, på den afstand hvor hunden stadig kan spise godbidder og logre.
Brug modsvarsbetingning: når en bus kører forbi, falder der kylling. Når en cyklist passerer, sker der leg. På den måde lærer Havanais, at byens hændelser betyder gode ting. Meld jer til hvalpe- eller unghundehold, hvor instruktøren har fokus på små racer, og hvor der arbejdes med ro, impulskontrol og hyggelige hilsner.
Socialisering handler også om mennesker. Træn “hilse-protokol”: hunden sætter sig på egen måtte, får øjenkontakt med dig, og må derefter hilse kort, hvis den ønsker det. Indfør et “til mig”-signal, der betyder, at den straks vender tilbage til dig, hvis noget bliver for meget. Beløn roligt, ikke med hektisk klappen.
Transport er en del af bylivet. Træn at ligge trygt i transporttaske eller lille bur, så I kan bruge bus, metro og tog uden stress. Start hjemme med åben taske, lækre tyggeting og korte lukkede intervaller, der gradvist forlænges. Besøg dyrlæge, groomer og butik uden at skulle have behandling, så stederne forbindes med noget rart. Havanais’ lange pels kræver tillidsfuld håndtering; øv børstning, pote- og tandtjek som små, belønnede ritualer.
Praktiske byliv tips
Infrastrukturen i byen kan arbejdes med, hvis du planlægger. Hav en fast toiletrutine morgen og aften, og læg en kort “nød-tur” midt på dagen. Brug faste toiletpladser, fx et stykke rabat eller et tissetræ i gården; det gør det nemmere for hunden at komme af med sig, også når det regner. Medbring altid poser og en lille flaske vand til at skylle efter på fliser.
Udstyr gør en forskel. En Y-sele, en let line på 2–3 meter til rolige områder og en kortere line til fortove, samt en blød transporttaske til offentlig transport, dækker de fleste behov. Refleks og blink i de mørke måneder øger sikkerheden. Et ID-mærke med telefonnummer, opdateret registrering og ansvarsforsikring er uundværligt i byen.
Pelspleje er dagligt arbejde. Børst i små sektioner, eventuelt på en skridsikker måtte på vaskemaskinen, og brug en stålkam til at tjekke for skjulte knuder i armhuler, bag ørerne og i skægget. Skyl poter efter salt, og klip håret mellem trædepuderne, så der ikke samler sig skidt. Planlæg bad hver 3.–4. uge, alt efter miljø og hud, og brug mild hundeshampoo. Hold øje med øjne og ører, og søg dyrlæge ved rødme, kløe eller lugt.
Respektér naboer. Arbejd med “rolig”-signal, dæk af udsynet til opgangen, og giv tyggeting og slikke-måtter, når der er uro på gangen. Til sidst, husk at Havanais er en selskabshund. Den trives bedst med selskab og korte aleneperioder. Overvej hundelufter eller dagpasning de dage, hvor kalenderen tårner sig op, så din hund forbliver glad, sund og velstimuleret.