Bichon Havanais specialdiæter og ernæringsråd

Bichon Havanais er kendt for en smuk, silkeagtig pels og sart hud, og netop derfor spiller fodervalget en stor rolle. Skellet mellem egentlig foderallergi og foderintolerance er vigtigt: Allergi er et immunmedieret respons, der ofte viser sig som kløe, rødme mellem tæer, gentagne øreproblemer og eventuelt mave/tarm-symptomer, mens intolerance primært giver løs mave eller oppustethed. Ved mistanke om foderallergi er den gyldne standard en elimineringsdiæt i 8–12 uger med enten hydrolyseret protein eller en nøje udvalgt novel protein-kilde (f.eks. hjort, and eller insekter), som hunden aldrig har fået før. Under forløbet er konsekvens nøglen: Alle godbidder, tyggeben og medicinske snacks skal erstattes med diæt-kompatible alternativer, ellers falder testen. Efter en symptomfri periode foretages en kontrolleret provokation for at bekræfte diagnosen.

Som lille selskabshund profiterer Havanais af små, tætte kroketter, der er lette at tygge, og som ikke slider unødigt på tænderne. Vælg et fuldfoder med tydeligt deklarerede proteinkilder, uden unødvendige farvestoffer og med dokumenterede prebiotika (f.eks. FOS/MOS) for at støtte en stabil mave. Et moderat fedtindhold og en afbalanceret omega-6:omega-3-profil hjælper hudbarrieren; se efter EPA/DHA i det samlede niveau 50–100 mg/kg kropsvægt dagligt via foder eller tilskud, hvis dyrlægen anbefaler det. Havanais har tendens til tårestriber; kost kan sjældent løse det alene, men et stabilt, letfordøjeligt foder med god mineralbalance, rigeligt vand og daglig øjenhygiejne kan reducere sekundær misfarvning.

Hold øje med afføringskvalitet og hud/øre-status, og før gerne en foderlog. Hvis kløe eller diarré vender tilbage ved foderskift, kan et mere stramt elimineringsforløb eller en veterinærformuleret hydrolyseret diæt være nødvendig, særligt hos hunde med samtidige miljøallergier.

En voksen Bichon Havanais vejer typisk 4,5–7,5 kg og trives bedst med en slank kropsform (BCS 4–5/9). Som indendørs selskabshund med moderat aktivitetsniveau har racen relativt beskedent kaloriebehov. Et praktisk udgangspunkt er 200–350 kcal/dag for de fleste voksne, kastrerede individer, men beregn gerne ud fra RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75 og multiplicér med en aktivitetsfaktor på ca. 1,2–1,6. Ved vægttab startes forsigtigt omkring 0,8–1,0 × RER, og vægt følges ugentligt. Brug køkkenvægt, så du vejer rationerne i gram; målebægre er upålidelige for små mængder.

Overvægt forværrer patellaluksation, hofte-/albuedysplasi og smerter ved Legg-Calvé-Perthes. Det øger desuden belastningen på hjertet ved degenerativ mitralklapsygdom. Forebyg med faste fodertider, portionskontrol og begræns godbidder til maks. 10 % af dagens kalorier. Vælg gerne et slankefoder til små racer med højere protein, moderat fedt og øget fiber/satietetskomponenter, så mæthedsfølelsen bedres uden at gå på kompromis med muskelmasse og pelskvalitet.

Havanaisen er social og lærevillig, og små daglige aktivitetsindsatser gør en stor forskel: 2–3 korte gåture, 10–15 minutter ad gangen, suppleret med snuselege, target-træning og madlabyrinter/puzzle-feeders. Træningsgodbidder kan med fordel være små, bløde og lavkaloriske (eller taget fra den daglige foderration). Vurder kropsformen med hænderne: Ribbenene skal kunne mærkes let uden at trykke, taljen være synlig ovenfra, og buglinjen optrukken fra siden. Planlæg kontrolvejninger hver 2.–4. uge hos dyrlæge eller på en præcis hjemmevægt, og justér mængden med 5–10 % ad gangen, hvis vægten ikke bevæger sig som ønsket.

Nogle Havanaiser udvikler tilstande, hvor en terapeutisk diæt kan aflaste organer og forbedre livskvaliteten. Ved portosystemisk shunt (PSS) anvendes ofte letfordøjelige diæter med moderat, højkvalitetsprotein, reduceret kobber og tilpassede aminosyremønstre. Formålet er at minimere dannelsen af ammoniak og andre neurotoksiner samt støtte leverens regeneration. Samarbejd altid med dyrlægen om valg af specifik diæt og eventuel medicinsk behandling.

Ved degenerativ mitralklapsygdom og hjertemislyde tilstræbes moderat natriumrestriktion og tilførsel af marine omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA, typisk 100–220 mg/kg kropsvægt/dag samlet), hvilket kan støtte hjertefunktionen og dæmpe inflammation. Vægtkontrol er afgørende for at reducere kredsløbsbelastningen. Taurin og L-carnitin kan overvejes efter dyrlægevurdering, men gives ikke rutinemæssigt uden behov.

Ledsygdomme som patellaluksation, dysplasi og Legg-Calvé-Perthes har primært kirurgiske/rehabiliterende løsninger, men ernæring kan understøtte komforten. En slank kropsvægt mindsker smerte og progression. Diæter beriget med omega-3, samt klinisk dokumenterede ledtilskud (glucosamin/chondroitin, grønlæbet musling eller UC-II) kan anvendes som del af en samlet plan. Til hvalpe anbefales et fuldfoder til små racer med korrekt calcium/fosfor-forhold og kontrolleret energi for at undgå for hurtig vækst, som kan belaste skrøbelige led.

Små racer er disponerede for tandproblemer. Et tanddiætfoder med særlige kibble-strukturer og mineraler, der hæmmer tandstensdannelse, kan kombineres med daglig tandbørstning. Urinvejssten forekommer i små racer; hvis din Havanais har haft struvit eller calciumoxalat, kan en målrettet urinvejdsdiæt, højere vandindtag og regelmæssige urinprøver forebygge recidiv. Ved tidligere pancreatitis kan et fedtreduceret, letfordøjeligt foder være nødvendigt. Medicinske diæter bør altid ordineres og overvåges af dyrlægen for at sikre effekt og sikkerhed.

Interessen for rå- eller hjemmelavet kost er stigende, og mange ønsker maksimal kontrol over ingredienserne. For en lille race som Bichon Havanais er præcision afgørende, fordi selv små ubalancer i calcium, fosfor, jod eller vitamin D hurtigt kan give problemer. Hvis du vil fodre hjemmelavet, bør opskriften være formuleret af en veterinær ernæringskyndig og balanceret op mod anerkendte standarder. Brug et komplet vitamin/mineral-premix beregnet til hund, ikke menneskeprodukter, og revider opskriften ved vægt- eller helbredsændringer.

Råt kød indebærer en forhøjet risiko for bakterier som Salmonella og Campylobacter. I husstande med børn, ældre eller immunsvækkede anbefales varmebehandlede, fuldfoder-baserede løsninger. Undgå rå knogler, som kan forårsage tandskader eller tarmobstruktion. Havanais har fine tænder; sikre tyggealternativer og daglig tandbørstning er bedre end hårde knogler.

Planlæg en rytme, der passer til racens temperament: 2 daglige måltider til voksne og 3–4 til hvalpe, så blodsukkeret holdes stabilt, og maven trives. Integrér træningsgodbidder i den samlede dagsration, så kalorieregnskabet holder. Skift ikke foder brat; brug 5–7 dage på gradvis overgang. Vælg ferskvand i skålen eller en lille vandfontæne for at øge indtaget, hvilket er nyttigt for urinvejene. Undgå toksiske fødevarer (chokolade, vindruer/rosiner, løg/hvidløg, xylitol, alkohol og koffein), og hold dig fra fedtrige bordrester, der kan trigge maveproblemer hos små hunde.

Naturlig fodring kan fungere glimrende, når den er korrekt balanceret, hygiejnisk håndteret og individuelt tilpasset – men den kræver planlægning, præcision og løbende opfølgning.

Tilskud kan være nyttige, når de matches til et konkret behov, men de erstatter ikke et fuldfoder af høj kvalitet. Fiskolie er blandt de bedst dokumenterede tilskud: Et samlet dagligt indtag på ca. 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt kan støtte hud og led; ved hjerte-/ledproblemer anvendes ofte højere niveauer efter dyrlægens anvisning. Vælg produkter med tredjepartstests for renhed og opbevar dem køligt for at undgå oxidation.

Til ledstøtte anvendes typisk glucosamin (ca. 15–30 mg/kg) og chondroitin (ca. 10–15 mg/kg) dagligt, eventuelt suppleret med grønlæbet musling eller UC-II (undenatureret type II-kollagen, lavdosis). Effekten er mest tydelig hos hunde med kliniske ledproblemer og skal vurderes over 6–8 uger. Probiotika kan stabilisere en sart mave; se efter hundespecifikke stammer og en daglig dosis i størrelsesordenen 1–4 mia. CFU, samt et præbiotisk fiberindhold i foderet.

Ved hjertesygdom diskuteres ofte L-carnitin og taurin, men supplementering bør kun ske efter måling eller dyrlægeråd. Antioxidanter som E-vitamin og coenzym Q10 markedsføres til seniorhunde; evidensen er varierende, og dosering kræver faglig vejledning. Hud og pels kan drage nytte af omega-3; derimod er biotin, zink og B-vitaminer typisk tilstrækkelige i fuldfoder, hvis ikke der foreligger dokumenteret mangel. Multivitaminer er sjældent nødvendige til hunde på kommercielt fuldfoder og kan i værste fald skabe ubalancer.

Endelig er tandhelse et område, hvor tilskud med enzymatiske effekter og VOHC-godkendte tyggeben har dokumentation. Kombinér altid med daglig tandbørstning. Som tommelfingerregel: Brug få, veldokumenterede tilskud målrettet et defineret mål, og informer dyrlægen, så interaktioner med medicin undgås.