Miljøberigelse for Bichon Havanais: Skab det perfekte hundemiljø

Bichon Havanais er en udadvendt, legesyg selskabshund, der trives, når hjemmet er overskueligt, trygt og forudsigeligt. Som “velcrohund” vil den helst være tæt på sin familie, så skab en basecamp – en blød hule med seng, tæppe og et par favorittlegetøj – placeret der, hvor I opholder jer mest. Brug gerne en åben transporttaske eller et bur som hule, så hunden forbinder det med ro, og så I nemt kan tage den trygge base med på besøg eller ferie. Gulve med glatte overflader er en kendt risikofaktor for små racer med tendens til patellaluksation, så dæk “løbestierne” med skridsikre løbere, og stil skåle, seng og legetøj, så hunden ikke skal accelerere eller dreje skarpt på glatte planker eller fliser. Temperatur og luftkvalitet betyder meget for den silkebløde dobbeltpels. Hold 18–22 °C indendørs, sørg for god udluftning, og brug en fugtighed på 40–60 %, så huden ikke udtørrer, og pelsen ikke filtrer unødigt. Samtidig, vælg milde, parfumelette rengøringsmidler, da små hunde opholder sig tæt på gulvet og dermed udsættes for dampe. Lydmiljøet bør være roligt. Havanais kan være følsomme for pludselige lyde; brug tæpper, gardiner og evt. white noise for at dæmpe ekko. Arbejd med en enkel dagsrytme: korte gåture, et par “snifaris” i opgangen eller haven, 5–10 minutters tricks/klikkertræning og rolig tyggetid. Racen har typisk brug for op til 30 minutters daglig motion, men et højt behov for mental stimulering. Indfør alene-hjemme-træning tidligt: træn et “på tæppet”-signal, hvor hunden lærer at slappe af på sin måtte, mens du er i samme rum, og udvid gradvis afstand og varighed. Det gør hverdagen lettere, reducerer separationsstress og forebygger uønsket vokal adfærd.

En Bichon Havanais kan trives fortrinligt i en lille have eller på en terrasse, hvis rummet er sikkert, afvekslende og skånsomt for små led. Start med indhegningen: et hegn på 90–120 cm er som regel nok til en toy-race, men sikre bunden med nedgravet net (15–20 cm) eller kantlister, hvis din hund er en opportunistisk gravekunstner. Sørg for skygge og læ – et halvtag, et skyggenet eller en tæt busk – så hunden kan regulere temperatur og hvile. Underlaget bør være potevenligt. Tæt græs, trædæk eller fint, afrundet grus er skånsomt; undgå skarpe skærver og huller, der kan vriste en patella. Et lavt soppebassin kan bruges på varme dage, altid under opsyn, så pelsen ikke bliver tung og kold. Gør haven til et sanseparadis. Plant urter, der dufter mildt og er ugiftige, f.eks. citronmelisse, timian og mynte, og lav et “snusebed”, hvor du drysser foderkugler eller godbidder ud blandt blade og barkflis. Skift gemmesteder, så søgeadfærden forbliver spændende. Byg en lille, lav “forhindringsbane” med en balanceplanke tæt ved jorden, en tunnel og et par markeringer til slalom; hold højden ganske lav for at skåne hofter og knæ. Fjern giftige planter som taks, laurbærkirsebær, påskeliljer og rhododendron, og undgå sneglegift og muse-/rottegift. Tjek hegn, låger og huller jævnligt, og hav en dobbeltport eller kompostgitter, hvis hunden har tendens til at smutte, når døren åbnes. Afslut med en altid ren vandskål i skyggezonen, og en tørreplads/ måtte ved døren, så du nemt kan skylle og børste pelsen fri for burrer og græsfrø, der ellers kan irritere hud og øjne.

Indretningen skal hjælpe en lille, adræt, men fysisk sårbar hund med at komme sikkert op og ned, uden at hoppe fra højder. Brug lave ramper eller trappestiger til sofa og seng, og hold hældningen på ca. 20–25 grader, så belastningen på knæ og hofter minimeres. Læg skridsikre måtter ved start og slut, og undgå løse tæpper, der kan glide. Placér en blød seng i hvert hovedrum – gerne ortopædisk skum – så hunden kan hvile nær jer, uden at ligge direkte på kolde gulve. Lav en kompakt foderstation. De fleste Havanais klarer sig fint med skåle i gulvhøjde; brug en slow feeder til morgenmåltidet for at forlænge spisetiden, og tilbyd tyggeaktiviteter (f.eks. tørrede tyggestrimler eller fyldt slikkemåtte) sidst på dagen, når familien falder til ro. Skab en lille “plejestation” med antiskridmåtte, blød børste, kam og mikrofiberhåndklæde. Den lange, silkebløde pels kræver daglig gennemredning for at undgå filtre, især bag ørerne, i armhulerne og på bagparten. Hold ører tørre og rene, og klip pelsen omkring øjnene, så hår ikke generer synet. Opbevar legetøj i kasser, og rotér ugentligt: hav 4–6 styk fremme, mens resten gemmes væk, så nyhedsværdien bevares. Giv udsyn i vindueshøjde via en lav bænk, så hunden kan kigge ud uden at skulle hoppe op i vindueskarmen. Brug baby-gates til at styre adgang til trapper eller rum med mange kabler og kemikalier. Til sidst, dæmp akustikken med tæpper og gardiner, og skab et fast “rospot”, hvor ingen forstyrrer hunden, når den hviler eller tygger.

En Havanais er robust i sindet, men fysisk lille, og derfor kan små miljøfejl få store konsekvenser. Forebyg knæ- og hofteproblemer som patellaluksation og hoftedysplasi ved at undgå gentagne hop fra sofa, stol og bil. Brug ramper, skridsikre løbere og god neglepleje, da lange kløer forværrer fodfæstet. Glatte gulve, trappetrin og skarpe bordkanter er særligt risikable for hvalpe og seniorer. Øjenproblemer som katarakt betyder, at god belysning og ryddelige ganglinjer er vigtige; sæt natsensorlys op, så hunden kan orientere sig, hvis den står op. Ved nedsat hørelse kan du supplere verbale signaler med håndtegn eller vibrationer, f.eks. et let tramp i gulvet. Hjertesager som mislyd eller mitralklapsinsufficiens kræver moderat aktivitet i kølige tidsrum, hyppige pauser og adgang til vand og skygge. Hold hjemmet giftfrit: opbevar rengøringsmidler, medicin, chokolade, vindrue-/rosinprodukter, xylitol og løg/porre/hvidløg utilgængeligt. Undgå små legetøjsdele, snore og knapper, der kan sluges, og vælg legetøj i korrekt størrelse. Sikr kabler med ledningskanaler, og brug stikkontaktbeskyttere. Installer fungerende røgalarmer, og overvej et “kæledyr i hjemmet”-klistermærke på døren. I bilen bør hunden altid sikres med transportkasse eller sele fastgjort til bilens ankerpunkter; brug helst Y-sele, der aflaster halsen. Mikrochip, ID-brik og ajourført telefonnummer er must. Husk, at daglig motion for racen typisk er op til 30 minutter, fordelt på korte ture og leg, og at hvalpe samt hunde med ledsmerter eller hjertesygdom bør have skånsomme, oftere men kortere, aktiviteter.

Havanaisen er intelligent og ivrig efter at samarbejde, så mental stimulering er nøglen til en harmonisk hverdag. Tænk i korte, sjove moduler, der passer ind i familielivet. En god tommelfingerregel er 2–3 økter á 5–10 minutter dagligt: et trickmodul, et søgemodul og en ro-øvelse. Start simpelt med targettræning, “pote”, “snur rundt” og platformtræning, og byg videre til navne på legetøj, næsesøg i rum og diskriminationslege, hvor hunden vælger mellem to dufte. Brug snusemåtte, foderbolde og puslespil, og gem godbidder i håndklæder eller æggebakker (under opsyn). Gå “snifaris”, hvor fokus er næsen, ikke distancen; det giver stor tilfredsstillelse uden at belaste led. Leg med social kontakt: korte apportlege på tæppe, tænk-pauser og bytte for godbid for at undgå træk og hop. Planlæg ro: lær et stabilt “på tæppet”-signal, kombineret med langvarig slikkeaktivitet på slikkemåtte, som sænker arousal. For hunde, der let keder sig alene, kan du forberede en “aktivitetskurv” før arbejde: ét tyggeben, ét puslespil og en frysning af vådfoder i en slow feeder. Rotér indholdet, så det forbliver spændende. Tilpas aktiviteter ved helbred: ved knæ/hofte-issues undgå hop og trapper, men brug næsearbejde, balance på lave puder og kontrolleret langsom bakkeøvelse. Ved nedsat syn, brug stærke dufte og taktile markører (måtter), og ved hørenedsættelse, træn håndsignaler. Hold træningen venlig og belønningsbaseret; racen er sensitiv og samarbejdsvillig, og den lærer bedst, når opgaverne føles som leg. Afslut hver dag med en kort massage og pelsgennemgang, så du opdager hudirritation, burrer eller ømhed tidligt.