Sundhedsguide for Bichon Havanais: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Bichon Havanais er generelt en robust, lille selskabshund med en levetid på 14–16 år. Som toy-race er den dog disponeret for visse ortopædiske, øjen-, lever- og hjerteproblemer, der med fordel opdages tidligt. Patellaluksation (løse knæskaller) er blandt de hyppigste lidelser og viser sig ofte som periodisk halte eller små “skridt over”, hvor hunden kortvarigt aflaster et bagben. Legg-Calvé-Perthes (aseptisk lårbenshoved-nekrose) kan ses hos unge, små hunde; det giver tiltagende smerte, atrofi i bagparten og tydelig halte. Hip dysplasia og, sjældnere, elbow dysplasia kan forekomme, selv om det ses oftere i større racer. Chondrodysplasi er en vækstforstyrrelse i brusken, som kan give disproportional benstilling og tidlig ledslidelse.

På øjensiden ses katarakt (grå stær), som kan være arvelig eller aldersbetinget og forårsage nedsat syn. Tåreflåd og misfarvning omkring øjnene er kosmetisk, men kan også dække over irritation. Medfødt eller tidligt opstået døvhed forekommer i enkelte linjer; BAER-test er guldstandard til diagnosticering.

Blandt leverlidelser er portosystemisk shunt (PSS) en vigtig, medfødt årsag til dårlig trivsel, neurologiske symptomer efter fodring og urinvejssten. Hjertemæssigt ses hjertemislyde og senere mitralklapsinsufficiens (MVI), en degenerativ lidelse i klappen mellem venstre for- og hjertekammer, som gradvist kan føre til hjertesvigt.

Som hos andre små racer er parodontose meget almindeligt og påvirker livskvalitet, smerte og systemisk sundhed. Øreproblemer (otitis externa) kan opstå, hvis lange hår og fugt får lov at dominere øregangen. Endelig er overvægt en risikofaktor, der forværrer alle led- og hjerteproblemer. En proaktiv tilgang, med avlsscreening, vægtkontrol og regelmæssige helbredstjek, er nøglen til et langt og godt liv for din Havanais.

Forebyggelse begynder før købet. Vælg en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere: patellastatus (0/0), øjenattest (ECVO), BAER-høretjek, samt sundhedsdata for hjerte og lever i linjen. Selvom egentlige DNA-tests endnu er begrænsede for flere af disse lidelser, reducerer systematisk screening risikoen markant.

Vægtkontrol er centralt for en toy-race. Hold kropsscoren på 4–5/9 via præcisionsfodring (vej foderet), begræns godbidder til højst 10 % af dagsrationen, og vælg et fuldfoder, der opfylder FEDIAF/AAFCO-standard. Omega-3 (EPA/DHA) kan understøtte led og hjerte, og et moderat natriumindhold er fornuftigt hos predisponerede seniorer.

Motion bør være daglig, men kort og varieret: 2–3 små ture og interaktiv leg i 20–30 minutter totalt er passende. Undgå repetitive høj-impact-aktiviteter og hop fra sofa/seng, da det belaster knæ og hofter. Brug ramper og skridsikre underlag i hjemmet.

Tandpleje skal være rutine: daglig tandbørstning med hundetandpasta, tyggeprodukter med dokumenteret effekt (VOHC-godkendte), samt professionelle tandrensninger efter behov. Øjne bør holdes rene omkring tårestriber med sterilt saltvand eller godkendte øjenservietter; søg dyrlæge ved rødme, smerte eller uklarhed i linsen. Ørerne kontrolleres ugentligt for lugt og rødme; klip overskydende hår omkring åbningen, men undgå aggressiv plukning inde i øregangen, som kan irritere.

Parasittiltag tilpasses livsstil: rutinemæssige afføringsprøver og målrettet ormebehandling, loppe- og skovflåtprofylakse i sæsonen, samt rejseprofylakse, hvis hunden skal sydpå. Træning mod alene-hjemme og berøringstræning (ører, poter, mund) mindsker stress ved dyrlægebesøg og gør tidlig opdagelse lettere. En sygdomsforsikring og en opsparing til uforudsete indgreb er fornuftige elementer i en langsigtet forebyggelsesplan.

Jo tidligere symptomer fanges, desto bedre prognose. Brug både øjne, hænder og din smartphone: korte videoer af unormale bevægelser eller vejrtrækning hjælper dyrlægen. Vær opmærksom på:

• - Ortopædi: Periodisk “skridt over” med bagben, hoppen som en kanin, modvilje mod at springe op, stivhed efter hvile, halthed, smerte ved berøring af hofte/knæ, muskelsvind på bagparten.
• Øjne/ører: Uklarhed i linsen, hvidlig-blålig sløring, sammenknebne øjne, lysfølsomhed, rødme, kraftigt tåreflåd, gnubben af øjne. Manglende reaktion på lyde, særlig i hvalpe, eller ensidig orientering kan pege på høretab.
• Lever/PSS: Dårlig trivsel og vækst, episoder med forvirring, slingren eller kramper især efter måltider, opkast, diarré, øget tørst og urinering, gentagne urinvejsinfektioner eller sten.
• Hjerte/MVI: Nyopstået hoste (især om natten), hurtig eller besværet vejrtrækning i hvile, nedsat udholdenhed, besvimelse, maveomfang der øges, blålige slimhinder. Lær at måle hvilerespirationsrate under søvn; vedvarende >30/min er et faresignal.
• Tænder/hud: Dårlig ånde, savlen, tyggebesvær, løse tænder, rød og blødende tandkød. Kløe, rødme i hudfolder, fedtet pels, tilbagevendende øreproblemer.

For hvalpe bør man reagere på selv små afvigelser i vægtkurven, manglende energi eller gentagne fordøjelsesproblemer. Hos voksne og seniorer er subtile ændringer i adfærd – søvn, appetit, aktivitetsniveau – ofte første tegn. Notér “baseline” for din Havanais, når den er rask, så små skift opdages. Husk, at racens venlige, tapre væsen kan maskere ubehag; systematiske hjemmekontroller en gang ugentligt gør en forskel.

En struktureret sundhedsplan øger chancen for tidlig opdagelse. Følgende ramme kan bruges og tilpasses individet:

Hvalp (8–16 uger): Grundvaccinationer (DHPP og evt. leptospirose afhængigt af lokal risiko), sundhedstjek inkl. auskultation af hjerte, vækstkurve, afføringsprøve, patellapalpation, øre- og øjenkontrol. Overvej BAER-test ved forbehold om hørelse. Rådgivning om ernæring, socialisering og tandbørstetræning.

Unge (6–18 måneder): Revaccinationer. Patella­vurdering, ortopædisk gennemgang og gangvurdering. Ved halthed: røntgen af hofter/knæ og vurdering for Legg-Calvé-Perthes. Baseline-blodprøve og urinprøve er en god investering, især i racer med PSS-risiko; ved mistanke: galdesyretest. ECVO-øjenundersøgelse før avl eller ved synstvivl.

Voksne (1,5–7 år): Årligt sundhedstjek med vægt og BCS, tandstatus, auskultation af hjerte og lunger, patellatjek, øjne og ører. Blod- og urinprøver hvert 1–2 år for at fange tidlige lever-, nyre- og endokrine afvigelser. Parasitscreening efter behov. Vaccinationer iht. risikoprofil.

Senior (7+ år): Halvårlige tjek. Udvidet blodprofil, urin, blodtryk, thoraxrøntgen ved nyopdaget mislyd, og tidlig henvisning til ekkokardiografi ved MVI-mistanke. Tandrens efter behov. Gennemgang af kost (evt. seniorfoder), ledstatus og smertestyring.

Akut eller ved symptomer: Hjertepatienter instrueres i hjemmemåling af hvilerespirationsrate og kontakt ved stigning. Ved neurologiske tegn efter måltid eller væksthæmning hos unge: hurtig udredning for PSS.

Dokumentér alt i en sundhedsjournal, med vaccinationer, laboratorieresultater og hjemmeobservationer; kontinuitet gør små ændringer synlige og støtter målrettet indsats.

Bichon Havanais er udadvendt, intelligent og knytter sig stærkt til sin familie. Det er en fordel for sundheden, fordi du hurtigt opdager ændringer, men det forpligter også til daglig pleje og mental stimulering, så stress og alene-hjemme-udfordringer ikke udløser sekundære problemer som mave/tarm-forstyrrelser eller hudkløe.

Byg en daglig rytme: morgen- og aftentjek af øjne og mund, kort børstning af den silkebløde dobbeltpels for at undgå filtre, samt 2–3 korte, glade gåture og leg. Planlæg miljøet, så led belastes minimalt: ramper til sofa/seng, skridsikre tæpper på glatte gulve, og undgå stejle trapper. En ugentlig “mini-sundhedsdag” på 10–15 minutter, hvor du mærker efter knuder, tjekker ører, tæller vejrtrækninger i søvn og vejer hunden, gør underværker for tidlig opdagelse.

Økonomisk planlægning er en del af sundhed: tegn en sygeforsikring med fornuftige dækningslofter, og sæt penge af til egenbetaling og tænder – små racer kræver ofte flere tandbehandlinger over livet. Forvent aldersrelaterede tilpasninger: ved begyndende hjerteklapsygdom følges en evidensbaseret protokol for tidlig behandling; ved artrose anvendes multimodal strategi (vægt, motion, fysioterapi, smertestillende efter dyrlægens anvisning).

Rejser I, planlæg tidlig rådgivning om pas, vacciner og parasitforebyggelse. Skal hunden passes, instruer om dens rutiner og tidlige faresignaler. Avl bør kun ske på dyr med dokumenteret sund status (patella 0/0, aktuel øjenattest, fri for mislyde) og uden kendte PSS-tilfælde i nær linje.

Med struktur, forebyggelse og nysgerrig opmærksomhed kan din Havanais med stor sandsynlighed leve et langt, aktivt og kærligt liv ved din side.