Biewer hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Biewer er en lille, silkepelset terrier på 1,8–3,6 kg, der statistisk lever længe, cirka 16 år. Netop derfor betaler forebyggelse sig, og faste dyrlægebesøg er en af de bedste investeringer i et langt, sundt liv. Som tommelfingerregel anbefales et fuldt helbredstjek hver 6.–12. måned hos voksne hunde og hvert halve år fra ca. 8–10-årsalderen, hvor aldersforandringer tager fart. Hvalpe ses ved 8, 12 og 16 uger, typisk i forbindelse med vaccinationer. Under et rutinetjek vil dyrlægen lytte til hjerte og lunger, palpere luftrøret for tegn på trachealkollaps, vurdere knæenes stabilitet for patellaluksation, inspicere hud og pels for kløe, tørhed og pelsfiltre, samt undersøge øjne og ører for irritation og tåreflåd. Munden er et fokusområde hos Biewer, da små racer er udsatte for parodontose og tilbageholdte mælketænder; dyrlægen vurderer tandkødets sundhed, tandsten, okklusion og eventuelle løse tænder. Et vægt- og kropsscoringscheck hjælper med at holde idealformen, da blot 200–300 gram overvægt belaster led og luftveje hos en toy-hund. Årlige basisblodprøver fra 1–2-årsalderen giver et personligt "baseline", som gør det lettere at spotte tidlige afvigelser i lever-, nyre- og blodsukkerværdier. Hos seniorer suppleres ofte med urinanalyse og blodtryk. Da Biewer kan have sart mave-tarm, vil dyrlægen ofte spørge ind til afføringens konsistens, farve og hyppighed, samt gennemgå fodring, godbidder og eventuelle kosttilskud. Afslutningsvis bør man sammen lægge en plan for tandpleje, parasitforebyggelse, motion og pelspleje, så hverdagen bliver let at lykkes med.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter den lille Biewer mod alvorlige sygdomme, og det er særligt vigtigt for en race, der ofte besøger groomer, træning eller bymiljøer. Kernevaccinerne omfatter typisk hundesyge (D), hepatitis/adenovirus (H/A) og parvovirus (P). Mange klinikker bruger en kombi (DHP eller DA2PP), hvor parainfluenza kan indgå. Hvalpe vaccineres ved 8, 12 og 16 uger for at dække overlap med moderens antistoffer. En booster gives omkring 12 måneder, og herefter typisk hvert 3. år for kernevacciner, medmindre lokale risici eller klinikker anbefaler andet. Leptospirose er relevant i store dele af Danmark, da bakterien trives i fugtige miljøer og kan smitte via vandpytter og gnavere; den gives oftest årligt. Kennelhoste (Bordetella +/- Parainfluenza) anbefales til hunde, der går i hundeskole, til frisør eller passer. Den kan gives som næsedråber, oral eller injektion, og revaccineres typisk hver 6.–12. måned afhængig af produkt og eksponering. Rabies er ikke påkrævet for en hjemmehund i Danmark, men er nødvendig ved rejse og kræver EU-kæledyrspas; vaccination kan gives fra 12 ugers alder og gælder normalt 1–3 år, men bliver først gyldig 21 dage efter injektion. I skov- og engområder kan man diskutere Borrelia/Lyme-vaccine; effektiviteten varierer, og flåtbid forebygges bedst med gode flåtprodukter. Vaccination bør altid skræddersys. Biewers lave vægt gør, at vi foretrækker at vaccinere, når hunden er rask, velhydreret og uden mavekneb, så bivirkninger minimeres. Efter vaccination observeres hunden roligt i 20–30 minutter, og samme dag holdes aktivitet og stressniveau nede.

Forebyggelse handler om at fjerne risici, før de bliver til problemer. For en Biewer starter det med tænder, mave-tarm, pels og parasitter. Tandpleje: Daglig tandbørstning med hundetandpasta er guldstandarden og den vigtigste enkeltindsats for en toy-race. Planlæg professionelle tandtjek mindst årligt; mange Biewers har brug for tandrens under anæstesi hvert 12.–24. måned, afhængig af hjemmetandpleje. Bed dyrlægen vurdere, om mælketænder er tilbageholdte og bør fjernes. Ernæring: Biewer kan have GI-følsomhed med tendens til blød, misfarvet afføring og perioder med diarré. Et letfordøjeligt fuldfoder med klart deklareret proteinkilde, moderat fedt og gerne tilsat præ-/probiotika er ofte en god base. Små, hyppige måltider (2–3 pr. dag hos voksne) reducerer mavebelastning. Introducer nye godbidder langsomt, og undgå fedtrige rester, som kan udløse pancreatitis. Parasitter: Flåter, lopper og rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum) forekommer i Danmark. En helårs- eller sæsonplan med moderne antiparasitære midler aftales med dyrlægen; produkter kan kombineres, men doser skal tilpasses den lave kropsvægt. Husk månedlig afføringsprøve (eller kvartalsvis) i hushold med børn eller hvis hunden spiser ting ude. Rejser I sydpå, drøft hjerteormsprofylakse. Pels og hud: Den lange, silkebløde pels kræver daglig gennembørstning og ugentlig bad efter behov, så hud og pels holdes ren. Rens ører skånsomt, og undgå aggressiv hårplukning, hvis ørerne er sarte. Klip kløer hver 2.–4. uge. Vægt og led: Hold en slank kropskondition (BCS 4–5/9) for at skåne knæ og luftveje. Træning bør være daglige, korte gåture og leg; trap intensiv springleg ned ved tegn på knæsmerter. Anæstesi: Små hunde kræver skånsom anæstesiprotokol, varmestyring og præcis væsketerapi; vælg en klinik med erfaring i toy-racer.

Selv med god forebyggelse kan akut hjælp blive nødvendig. Kend faresignalerne, og reager hurtigt. Særlige risici hos Biewer er mave-tarmproblemer, luftvejstegn og lavt blodsukker hos små hvalpe. Kontakt straks dyrlæge ved: gentagen opkast eller vandtynd diarré, især med blod; sort, tjæreagtig afføring (melæna); vejrtrækningsbesvær, blålige gummer eller pludselig, "honkende" hoste, der kan tyde på trachealkollaps; svær sløvhed, kramper eller desorientering (tænk hypoglykæmi hos hvalpe); pludselige haltheder eller smertehyl (knæluksation/traume); indtagelse af toksiner (xylitol, chokolade, vindruer/rosiner, medicin, liljer i vandet, rottegift); sår/skader og påkørsel. Inden afgang: ring til klinikken, så de kan forberede sig; mål åndedrætsfrekvens i hvile, hvis muligt; tjek gummefarve; hold hunden varm og rolig. Ved mistanke om lavt blodsukker hos hvalp, kan man gnide lidt honning på tandkødet og køre afsted; giv ikke vand eller mad ved bevidstløshed. Undlad at fremprovokere opkast uden veterinær rådgivning, da ætsende stoffer og skarpe genstande kan forværre skaden. Hav altid en lille "akutmappe": EU-pas, medicinoversigt, forsikring, seneste vægt, evt. afføringsfoto og en kort video af hoste, halthed eller anfald, som kan hjælpe dyrlægen. Ved diarréhunde er det nyttigt med frisk afføringsprøve. Efter akutbesøg aftales ofte en skånekostplan, rehydrering, probiotika og ro. Ved luftvejstegn får små hunde ofte ilt, hostestillende/antiinflammatorisk behandling og plan for vægtkontrol og sele i stedet for halsbånd.

Hjemmemonitorering gør dig i stand til at opdage små ændringer tidligt, så I kan handle i tide. Lav en enkel sundhedslogbog i papir eller app. Notér vægt hver måned; hos en Biewer kan 100 gram være forskellen mellem ideal og overvægt. Brug kropskonditionsskala (BCS 1–9) – stramme taljer og let følbare ribben er målet. Registrér afføring med en 1–7-skala: 3–4 er ønskeligt; grønlige, gulbrune eller meget lyse afføringer kan pege på fodersensitivitet eller galdeproblemer, mens sort, tjæreagtig afføring er akut faresignal. Farvefotos hjælper dyrlægen. Tjek mundugentlig: kig efter rødme, blødning, tandsten og løse tænder. Børst dagligt, og notér blødende tandkød eller dårlig ånde. Øjne: overvåg tåreflåd og misfarvning i ansigtspelsen; pludselig rødme, smerte eller lysskyhed kræver dyrlæge. Led: hold øje med kortere skridt, tøven ved trapper eller “bunny hopping”, som kan indikere knæluksation. Respirationsrate i dyb hvile (sovende) bør være under ca. 30/min; højere gentagne værdier kan være tegn på smerte, stress eller kredsløbs-/lungesygdom. Brug sele frem for halsbånd for at skåne luftrøret. Planlæg årlige blod- og urinprøver for at fange tidlige ændringer i organfunktion, og revurdér foder ved tilbagevendende blød afføring eller hyppig misfarvning. For følsomme maver virker enkeltproteinsfoder (fx lam eller fisk) eller skånsomme diæter ofte bedre end blandede proteinkilder; udfør 6–8 ugers eliminationsdiæt ved mistanke om fødevareoverfølsomhed. Endelig, sørg for mental stimulering – snuselege og korte træningspas – som dæmper stress, der kan forværre maveproblemer. Med små, konsekvente vaner forbliver din Biewer robust, glad og klar til et langt liv.