Sommeromsorg for Black and Tan Coonhound: Sikkerhed i varmen

Black and Tan Coonhound er en stor, atletisk jagthund med kort, glat pels – og en kulsort grundfarve, der absorberer solens stråler. Det gør racen særligt varmefølsom i højsommeren. Hunde sveder kun minimalt gennem trædepuderne; de køler primært ved at halse, hvor fugt fra luftvejene fordamper, og ved at øge blodgennemstrømningen i blandt andet ørerne. En stor krop med relativt mindre overfladeareal, som hos denne race, afgiver varme langsommere end en mindre hund, og det kan gøre afkøling mere krævende på varme dage. De lange, hængende ører kan desuden hæmme luftcirkulation omkring øregangen, når hunden er meget varm og fugtig, hvilket øger risikoen for irritation eller infektion efter badning.
For at hjælpe din coonhound skal du kende tidlige tegn på varmestress: tiltagende, hektisk halsen, glasagtige øjne, rastløshed, savlen, mørkerøde eller blege gummer, koordinationsbesvær, opkast eller diarré. Det kræver øjeblikkelig handling: flyt hunden i skygge, tilbyd små slurke køligt vand, og køl ned med vådt håndklæde på bryst, bug og lyske. Mistanke om hedeslag er akut – kontakt dyrlæge med det samme.
Væskebehovet stiger i varmen. Som tommelfingerregel drikker en voksen coonhound 50–60 ml pr. kg kropsvægt i døgnet i køligt vejr; ved 30 kg svarer det til 1,5–1,8 liter – og mere ved aktivitet og varme. Sørg for adgang til frisk, køligt vand inde og ude, og skift skåle ofte, så vandet forbliver indbydende. Undgå sportsdrikke til mennesker; brug kun hundesikre elektrolytter efter aftale med dyrlæge.
Lad hunden akklimatisere gradvist over 10–14 dage, når varmen sætter ind. Start med korte, rolige ture i de køligste timer, forøg varighed og intensitet i små trin, og hold skarpt øje med vejrtrækning og genopretningstid. Hold ideal kropsvægt; ekstra fedt isolerer og gør det sværere at komme af med varme. Justér foderportioner efter aktivitetsniveau, og tilbyd energitætte, men letfordøjelige måltider i mindre portioner.

Planlæg dagens motion til tidlig morgen og sen aften, hvor asfalt, sand og luft er køligere. Vælg skovbund, græs og skyggefulde ruter, og brug godt siddende sele og langline; coonhoundens kraftige næse og jagtinstinkt kan ellers trække jer ud i åbent, varmt terræn. Hold gåturene kortere, men læg hyppige, rolige snusepauser ind – næsearbejde varmer hovedet mindre end sprint.
Hjemme kan du kombinere passiv og aktiv afkøling. Sørg for gennemtræk, nedrullede gardiner på sydsiden, og evt. ventilator eller aircondition. En hævet hundeseng, der lader luft cirkulere under kroppen, samt en kølemåtte, er effektivt for en stor, varm hundekrop. Træn hunden i at bruge kølemåtten med belønning, så den associerer den med komfort.
Fordampningskøling virker glimrende til en korthåret coonhound: gennemvæd et tyndt håndklæde i køligt (ikke iskoldt) vand, vrid det, og læg det over bryst og bug i pauser. Du kan også fugte pels på bryst, bug og lyske med 15–20 °C vand; gentag, når vandet fordamper. Undgå tunge, tætte køledækkener i fugtigt vejr, hvor fordampning hæmmes.
Tilbyd små, hyppige vandpauser. Medbring foldbar skål og ekstra vand på ture og i bilen. Frosne slikkelagkager på slikkemåtte, isterninger af fortyndet kyllingefond uden løg/salt, eller frosne Kong-legetøj kan give mental aktivering uden at presse pulsen. Efter badning eller svømning tørres ørene nænsomt, så fugt ikke bliver fanget i øregangen.
Ved kørsel bruger du solskærme, ventilation og eventuelt en godkendt burventilator. Parker kun i skygge for kortest mulige stop, og tag altid hunden med ud; selv få minutter i en varm bil kan være livstruende.

Varm bil er den største sommerfare: temperaturen kan stige til livstruende niveauer på få minutter, også på overskyede dage. Vinduer på klem eller skygge redder ikke – tag altid din coonhound med ud.
Asfalt og fliser bliver langt varmere end lufttemperaturen. Brug håndfladetesten: kan du ikke holde hånden på underlaget i 7 sekunder, er det for varmt til poter. Planlæg ruter på græs eller skovsti, og overvej potesalve eller lette potesko ved behov. Tjek trædepuder for sprækker, sår og små sten efter hver tur.
Vand er skønt, men kræver omtanke. Undgå søer med blågrønalger; kig efter grønt, ærtesuppe-lignende vand eller skum langs bredden. Skyl saltvand af pelsen efter strandtur, og forhindre at hunden drikker store mængder havvand, som kan give saltforgiftning og opkast/diarré. I bølger og på SUP/bræt er redningsvest en god idé for en stor, tung hund.
Som repræsentant for drivende jagthunde har coonhounds en stærk næse og høj byttedrift. Brug langline og sikre indkald i åbne områder; varme gør impulskontrol sværere. ID-mærkning, synligt hundetegn og evt. GPS-tracker reducerer risikoen, hvis hunden følger et spor.
Parasitter topper om sommeren. Anvend flåtprofylakse anbefalet af dyrlægen, og tjek hele kroppen – især ører, armhuler, lyske og mellem tæerne – dagligt. Fjern flåter hurtigt med flåttang; i Danmark ses bl.a. Borrelia og Anaplasma. Rejser du sydpå, drøft forebyggelse af hjerteorm og leishmaniose med dyrlæge. Græsaks kan bore sig ind i ører og poter; undersøg og fjern dem straks.
Store, dybbrystede racer er disponerede for mavedrejning. Selvom coonhounden ikke er den mest udsatte, er det klogt at fodre 2–3 små måltider, undgå hård aktivitet 2 timer før/efter fodring, og styre store vandindtag lige efter intens leg.
Pas på hugorme og bistik. Ved pludselig hævelse, smerte, sløvhed eller vejrtrækningsbesvær søges dyrlæge, og hunden holdes i ro.

Den korte, glatte pels er nem at vedligeholde, men kræver stadig ugentlig pleje. Børst med gummistrigle eller blød børste for at fjerne løse hår og fordele hudens naturlige olier; det støtter hudbarrieren og mindsker risikoen for hudirritation og hot spots, når pelsen bliver fugtig af sved, badning eller regn. Brug en fugtig mikrofiberklud til at tørre støv og salt af efter strandture.
Bad kun efter behov, cirka hver 4.–6. uge i sommersæsonen, med mild hundeshampoo. Overvaskning udtørrer huden og kan paradoksalt øge fældning og kløe. Skyl grundigt, og tør især hudfolder og ører godt. De lange ører fanger varme og fugt; rens øregange 1–2 gange ugentligt med en alkohol-fri, let tørrende ørerens, og tør ydre øreklap efter svømning. Tegn på øreproblemer er hovedrysten, kløe, rødme og lugt.
Solbeskyttelse er relevant, selv om pelsen er mørk. På tyndt behårede områder, såsom næseryg, lyske eller en lille hvid brystplet, kan du anvende hundesikker, zinkoxid- og PABA-fri solcreme, faktor 30+. Påfør 20 minutter før udgang og gentag efter badning.
Hold kløerne korte; lange kløer ændrer vinklen i poten og øger belastningen på hofter og håndled – særligt problematisk ved varme, bløde underlag som sand. Tjek trædepuder for revner; potebalsam kan styrke hudens elasticitet.
Undgå at klippe pelsen ned; den korte pels beskytter mod sol og isolerer også mod varme. I stedet fokuseres på afkøling, skygge og hydrering. Brug loppe-/flåtmidler efter anvisning, og gennemgå huden systematisk efter ture. Brug den ugentlige pelspleje som helbredscheck: mærk efter knuder, sår eller ømheder, og hold øje med øjne for uklarhed eller lysfølsomhed, der kan indikere begyndende grå stær.

Sommerferie med en Black and Tan Coonhound bliver bedst, når aktiviteterne matcher racens næse, mod og humor – og når varmen tænkes ind. Del den daglige motion op i korte, kølige sekvenser. Tidlige morgenture med sporarbejde i skoven, mantrailing på skyggefulde stier, eller et roligt svøm ved sikre strande giver høj tilfredshed uden overophedning. Brug langline og sele, så næsearbejdet kan udfoldes trygt, og træn et solidt indkald i lave distraktioner, før I øger sværhedsgrad.
Indendørs kan du tilbyde mentalt arbejde: godbidssøg, flapper-spil, slikkemåtter, target-træning og simple tricks. 10–15 minutter fokuseret næse- og hjernegymnastik kan erstatte 30 minutters gåtur i hede perioder.
Ved rejser pakker du: foldbar vandskål, rigeligt vand, kølemåtte, hævet seng, skygge-/solsejl, førstehjælpskit med flåttang og ørerens, hundens papirer og ID, samt evt. GPS. Planlæg pauser hver 1–2 time med skygge og vand. I overnatningssteder opretter du en kølig base væk fra sol og gennemgang, og bevarer så vidt muligt rutiner for fodring, luftning og hvile – store hunde restituerer bedre med forudsigelighed.
Vandaktiviteter er populære, men lær hunden at gå i og op ad sikre opgange, og brug redningsvest ved dybt vand eller båd. Skyl pelsen efter salt eller søvand, og tør ører. På vandreture i varme perioder er tempoet lavt, ruterne skyggefulde, og pauserne hyppige. Undgå cykelture og løb i middagstimerne; racens gåpåmod kan føre til overophedning, før den selv stopper.
Hold øje med hofter og bevægelighed. Varme, bløde underlag trætter stabiliserende muskler; byg ture op gradvist, og vælg faste, men eftergivende underlag. Med omtanke kan sommeren blive fyldt med trygge eventyr, hvor din coonhound bruger sin næse, holder hovedet koldt, og kommer hjem med logrende hale.