Blodhund - Allergi og intolerance: Komplet guide

Blodhunden er ikke hypoallergen. Racen fælder moderat året rundt, og selv om pelsen er kort og glat, frigiver den både skæl (dander), hudfedt og spyt til omgivelserne. Det er primært disse partikler, ikke hårene i sig selv, der udløser allergi hos følsomme mennesker. Blodhunden er kendt for udtalt savlen, særligt omkring fodring, ophidselse og efter aktivitet. Spyt i skæg, læbefolder, på legetøj og tekstiler tørrer ind og bliver til luftbårne allergener, når det hvirvles op. I praksis gør det racen mere udfordrende for allergikere end mange andre korthårede hunde.

Racen har udtalte hudfolder omkring læber, hals og ører. Disse samler fugt og mikroorganismer, og de kan forværre hudirritation og fold dermatitis, hvis de ikke holdes tørre og rene. De lange, tunge ører ventilerer dårligt og disponerer til voksophobning og otitis externa, hvilket ofte hænger sammen med atopi (inhalationsallergi) eller fødevareallergi. Ved allergi bliver hudbarrieren kompromitteret, hvilket øger kolonisering af bakterier og gær (Malassezia) og dermed lugt, kløe og sekundære infektioner.

Som stor, aktiv schweisshund har blodhunden høj næseaktivitet udendørs. Den kommer tæt på jord, bladlag og vandfyldte grøfter, hvor den eksponeres for pollen, skimmelsvampe og mider. Dette forklarer, hvorfor mange ejere rapporterer sæsonvariation i kløe og øreproblemer.

Konklusionen er klar: Blodhunden er et dårligt valg for mennesker med moderat til svær pels- eller spytallergi. For ejere med mild sensibilisering kan grundig hygiejne, målrettet pelspleje og god indeklimakontrol mindske belastningen, men racen bliver sjældent symptomfri i et hjem med udtalte allergikere.

Effektiv håndtering af allergi hos blodhund kræver en plan, der kombinerer pels- og hudpleje, ørevedligehold, parasitkontrol og miljøhygiejne. Start med en fast rutine: børst ugentligt med en blød gummistrigle for at fjerne løse hår og skæl uden at irritere huden. Aftør hudfolder og læber dagligt med en fugtig, lun klud, og tør efter med køkkenrulle for at undgå fugt, som kan udløse fold dermatitis. I perioder med øget kløe kan du bade hver 1.–2. uge med en mild, parfumefri, allergivenlig shampoo og en efterfølgende fugtgivende balsamspray, der støtter hudbarrieren.

Ørerne kræver særlig disciplin. Rens 1–2 gange ugentligt med en ørerens med tørrende og let syre-balancerende egenskaber, især efter jagt, sporarbejde eller vådt vejr. Lær din blodhund at acceptere håndtering ved at klikke og belønne ro under ørerens, foldtørring og potetjek – racen er følsom og stædig, så korte, positive sessioner virker bedst.

Helårs parasitforebyggelse mod lopper og flåter er ufravigeligt, da loppeallergi er blandt de mest kløeudløsende tilstande. Hold kløer korte for at begrænse hudskader ved krads. Vægtkontrol er vigtigt; overvægt øger inflammation og forværrer hudproblemer.

Indendørs reducerer du allergenmængden ved at anvende HEPA-luftrenser(e), støvsuge 2–3 gange ugentligt med HEPA-filter og vaske hundens seng og plaider ved mindst 60 °C ugentligt. Planlæg gåture uden for spids pollentid (tidlig morgen/sent aften), og skyl poterne samt mave/bryst i lunkent vand efter tur for at fjerne pollen og jordbakterier. Dokumentér symptomer i en logbog (kløeskala 0–10, ørerens, bad, vejr/pollen), så du og dyrlægen kan justere indsatsen datadrevet.

Fødevareallergi og -intolerans viser sig hos blodhunde typisk som kronisk kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæer og perioder med blød afføring. En korrekt udført eliminationsdiæt er guldstandarden for at stille diagnosen. I samråd med dyrlægen vælges enten et hydrolyseret fuldfoder, hvor proteinerne er spaltet, så immunsystemet ikke genkender dem, eller et velvalgt novel protein-foder (f.eks. and med tapioka, hest med kartoffel eller vildt med ærter), som hunden aldrig har fået før.

Eliminationsdiæt bør vare 8–12 uger, hvor hunden får 100 % af kalorierne fra den valgte diæt – ingen godbidder, tyggeben, smagsgiver, bordrester eller medicin i smagfulde kapsler. Brug i stedet foderets egne kroketter som træningsbelønning. For blodhundens størrelse er det ofte praktisk at veje dagsrationen og fordele den i lille træningspose og foderskål. Når symptomerne er faldet signifikant, gennemføres en kontrolleret provokation med tidligere foder for at bekræfte diagnosen.

Under og efter diæten kan tilskud af marine omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) i antiinflammatorisk dosis være gavnlige; en praktisk målestok er 100–150 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, med dyrlægens vejledning. Vælg produkter med dokumenteret renhed. Probiotika med veldokumenterede stammer til hund (f.eks. Enterococcus faecium NCIMB 10415) og let fermenterbar fiber (inulin, FOS) kan støtte tarmbarrieren og afføringskvaliteten.

Vær opmærksom på skjulte proteinkilder i tyggeben og tandsticks, og sørg for konsekvent fodring i hele husstanden. Hvis kløen kun delvist bedres, kan kombineret atopi og fødevareallergi være årsagen. Hyppige tilbagevendende hud- og øreinfektioner kan også være et tegn på hypothyreose; bed om en skjoldbruskkirtelprofil, hvis vægtøgning, træthed og pelsforandringer følger med.

Miljøet spiller en stor rolle for blodhundens allergisymptomer. Udendørs eksponeres racen for store mængder pollen, græssporer og skimmelsvampe, fordi den arbejder med næsen nede og bevæger sig i krat og grøfter. Planlæg ruter væk fra højt græs i højsæson, og lad pelsen tørre helt efter regn eller vandløb for at undgå fugtrelateret dermatitis. Indendørs er målet at reducere allergentrykket: brug HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden opholder sig mest, og udskift filtre efter producentens interval. Støvsug og mop gulve regelmæssigt, og vask hundesenge, tæpper og betræk ved 60 °C ugentligt.

Husstøvmider trives i fugt og tekstiler. Hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 %, eventuelt med affugter i kælder og bryggers, hvor store hunde ofte opholder sig. Vælg glatte overflader og vaskbare plaider frem for tykke, langluvede tæpper. Brug parfumefri rengøringsmidler for at undgå kontaktirritation.

Potepleje er central: skyl eller aftør poter, bryst og bug efter ture for at fjerne pollen og salt, og brug en mild potesalve som barriere ved hårdt føre. Trim håret mellem trædepuder, så fugt ikke fastholdes.

I bilen kan et vaskbart overtræk og god ventilation begrænse allergener, og det gør det nemmere at rengøre efter savl. Hav altid en “slobber-klud” ved hånden, og tør læber og kæbefolder efter vand, foder og aktivitet. Konsekvent fugt- og allergenkontrol mindsker risikoen for sekundære infektioner i hudfolder og ører – svagheder, som blodhunden er disponeret for.

Veterinær udredning starter med grundig anamnese, klinisk hud- og øreundersøgelse samt cytologi for at identificere bakterier og Malassezia. Hudskrab og tapetprøver udelukker skab og andre parasitter. Ved recidiverende otitis anbefales otoskopi og eventuelt dyrkning for målrettet terapi. Hvis der er mistanke om fødevareallergi, iværksættes eliminationsdiæt; ved sæsonbetingede symptomer vurderes atopi, hvor intradermal test eller serum-IgE kan bruges til at skræddersy allergen-specifik immunterapi.

Symptomatisk behandling tilpasses individet: moderne antipruritiske midler som oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint) giver hurtig kløekontrol og kan kombineres med hudpleje. Kortikosteroider kan være effektive på kort sigt, men anvendes med omtanke pga. bivirkninger. Antihistaminer hjælper nogle, især i kombination med omega-3. Topikale midler – f.eks. kløestillende shampoos, antiseptiske vask med klorhexidin, og kalkineurinhæmmere (tacrolimus) til lokal brug – er værdifulde ved lokaliseret sygdom. Sekundære bakterielle eller gærinfektioner behandles med målrettede antibiotika/antimykotika i korrekt varighed.

Allergen-specifik immunterapi (injektion eller sublingual) er eneste kausale behandling ved atopi og kan reducere behovet for medicin på sigt; succesrater på 60–70 % ses ofte med tålmodig opfølgning. Ørebehandling bør altid adressere bagvedliggende allergi, ellers vender otitis tilbage. Ved kraftig øregangsforsnævring eller polypper kan kirurgi sjældent blive nødvendig.

Blodhunde har racedisposition for ectropion og entropion; kronisk øjenirritation kan ligne allergi. Vurder øjnene jævnligt, og brug smørende øjendråber ved behov efter aftale med dyrlæge. Refraktære hudproblemer, vægtøgning, kuldskærhed og sløvhed kan pege mod hypothyreose, som både kan forværre hud og ører; en blodprofil afklarer. Ved komplekse forløb er henvisning til veterinær dermatolog det bedste næste skridt.