Hvalpevejledning: Valg af Blodhund hvalp

At vælge den rette opdrætter er det vigtigste skridt mod en sund og harmonisk Blodhund. Sigt efter en DKK/FCI-registreret opdrætter, som avler med dokumenterede sundhedsresultater og et klart mål om stabile temperamenter. Bed om at se kopi af forældredyrenes sundhedstests: albueledsdysplasi (AD) med officiel status, aktuel øjenundersøgelse for entropion/ektropion, samt dokumentation for stofskifteundersøgelser (TSH/T4) for at reducere risikoen for hypothyreose. Spørg desuden ind til, hvordan opdrætteren aktivt begrænser overdrevne hudfolder, som kan øge risikoen for fold-dermatitis.
En god Blodhund-opdrætter kan forklare forskellen på linjer selekteret til eksteriør og linjer selekteret til næsearbejde, og vil matche dig med en hvalp, der passer til din erfaring, dit aktivitetsniveau og dine mål. Blodhunden er en stor, intelligent schweisshund med en ekstremt udviklet lugtesans, som kræver op til 2 timers daglig motion som voksen og betydelig mental aktivering. Opdrætteren bør kunne redegøre for racens behov, herunder et hjem med plads, sikre hegn og en hverdag, hvor næsearbejde og rotræning prioriteres.
Vurder hvalpenes opvækstmiljø: Stueopdræt med rige sanseindtryk, tryg menneskekontakt og positive lydoplevelser (støvsuger, køkkenlyde) er ideelt. Bed om at se moren sammen med kuldet, og gerne faren eller hans dokumenterede adfærds- og sundhedsdata. Kuldstørrelser på 8–10 hvalpe er almindelige; spørg, hvordan opdrætteren sikrer individuel socialisering.
Seriøse opdrættere leverer hvalpen med stamtavle, sundhedsbog/EU-pas, vaccinationsstatus, chipregistrering, ormekur, købsaftale og skriftlig socialiserings- og træningsplan. De tilbyder efterkøbsstøtte, er åbne om racens særheder (bl.a. savl, hud- og ørepleje) og taler også om muligheden for adoption via redning, hvis det giver mening. Vælg altid gennemsigtighed og faglighed over korte ventetider.

Når du står ved kuldet, så se først på helheden. En Blodhund-hvalp bør virke nysgerrig, venlig og moderat selvstændig – det er normalt, at næsen ofte er i jorden. Bevægelsen skal være fri og elastisk uden tegn på halte- eller stivhed. Vurder proportioner: stærk ryglinje, dybt bryst uden at være tungt, lige ben og faste, vellukkede poter. Halen skal være korrekt ansat og bæres i en let bue.
Hud og pels: Pelsen er kort og glat. Huden må gerne have naturlige folder, men ikke i en grad, der dækker øjnene eller skaber fugtige lommer. Se efter rene hudfolder uden rødme eller lugt. Øjnene skal være klare; mild rødme kan ses hos nogle hvalpe, men markant udadvendt øjenkant (ektropion) eller indadkrængning (entropion) er en bekymring, som kræver dyrlægevurdering. Ørerne er lange og bløde – de må ikke lugte dårligt eller være fyldt med mørkt sekret.
Tjek munden for korrekt saksebid, og at ganen og læberne er uden sår. Vejrtrækning skal være lydsvag. Hør hvalpens hjerte, hvis muligt, og mærk forsigtigt på kroppen for symmetri og uden ømhed.
Adfærdsmæssigt skal hvalpen kunne afbryde sin snusen for kort øjenkontakt, og gerne søge tilbage til undersøgelse. Prøv en lille social test: klap hænder blidt og se, om hvalpen kommer; rør blidt ved poter, ører og hale for at vurdere håndteringstolerance; tril en kugle eller læg en crinkly ting foran hvalpen for at teste nysgerrighed. En god begynderhvalp er den, som hurtigt vender tilbage til neutral eller positiv adfærd efter en ny oplevelse.
Endelig, bekræft at hvalpen er vaccineret og chipmærket ved overdragelse, og at vægtkurven følger en jævn, sund stigning for en stor race.

• Blodhunden er generelt robust, men racen har en håndfuld kendte problemområder, som man med fordel kan forebygge aktivt.
  Albueledsdysplasi (Elbow Dysplasia): Ses i store racer. Bed om forældredyrenes officielle AD-status, og støt hvalpens led ved at styre vægten og begrænse hård belastning i vækstperioden. Undgå lange trapper og glatte gulve; brug skridsikre måtter.
  Hypothyreose (Hypothyroidism): Et lavt stofskifte kan give træthed, vægtøgning og pelsproblemer. Spørg opdrætteren, om der er kendte tilfælde i linjen, og hvordan de screener. Hold øje med symptomer i voksenlivet, og få taget blodprøver ved mistanke.
  Ektropion/entropion: Fejlstillinger af øjenlågene kan give irritation og infektioner. Øjenlysning på forældredyr mindsker risikoen. Som ejer skal du reagere på tåreflåd, misfarvning eller gnidning af øjne, og søge dyrlæge tidligt.
  Fold-dermatitis: Hudfolder kan holde på fugt og skabe grobund for irritation og infektion. Tør folderne efter våde ture, hold pelsen kort og ren i problemerområder, og brug skånsomme, dyrlægegodkendte renseprodukter efter behov.
  Ører: De lange, hængende ører er tilbøjelige til at blive fugtige og varme. Ugentlig rens, god ventilation og tørring efter regn eller bad forebygger otitis.
  Maveudspiling/mavedrejning (GDV): Som dybbrystet, stor race kan Blodhunden være disponeret. Fodr i 2–3 mindre måltider, undgå voldsom aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring, og drøft med dyrlægen, om profylaktisk gastropeksi er relevant. Kend alarmsymptomerne: rastløshed, udspilet mave, gentagne forsøg på at kaste op uden resultat – søg akut dyrlæge.
  Generel forebyggelse:
• Foder: Brug hvalpefoder til store racer for kontrolleret vækst, og hold huld i slank ende.
• Motion: Byg langsomt op; tommelfingerregel er ca. 5 minutter rolig snor-gåtur pr. måned alder, suppleret med næselege.
• Pleje: Pelsen kræver ugentlig børstning; racen er ikke hypoallergen. Tjek negle, tænder og hudfold regelmæssigt.
• Vaccination og parasitkontrol: Følg dyrlægens program, inkl. chip og EU-pas ved rejse.
  Levetid ligger typisk på 10–12 år, når sundhed, vægt og aktivering prioriteres.

• Blodhunden er uafhængig, nysgerrig og venlig. Det betyder, at en god hvalp sjældent er den mest "pleaser"-orienterede i kuldet, men derimod en, som trygt følger næsen, og som alligevel kan afbryde for en social belønning.
  Praktiske minitests hos opdrætteren:
• Nysgerrighed: Placer en ny genstand (fx en paraply) et par meter væk. En lovende hvalp vil pause kort, undersøge med næsen og derefter slappe af.
• Lydfølsomhed: Tab en ske i en metalbakke på moderat afstand. Hvalpen må gerne forskrækkes, men bør hurtigt orientere og genoptage normal adfærd.
• Håndtering: Kropsscanning fra snude til hale. Let modstand er normalt; vedvarende stress eller snap er et rødt flag hos en begynderfamilie.
• Foder- og duftmotivation: Læg en duftsti af små godbidder. Den typiske Blodhund følger sporet metodisk – et godt tegn for træning.
• Social kontakt: Sæt dig på hug og kald hvalpen venligt. Den må gerne komme for at hilse, men må også vende tilbage til udforskning; balancen mellem selvstændighed og kontakt er racetypisk.
  Match til hjemmet: Til hjem med børn er en blid, tålmodig hvalp, som hurtigt falder til ro efter stimuli, ofte bedst. Bor du med små kæledyr, så vælg en hvalp med lavere jagt-/forfølgelsestendens, og planlæg grundig management. Da racen er sporfast, er indkald og gå pænt i snor kompetencer, som skal prioriteres fra dag ét.

Start i god tid; racen er relativt sjælden, og ventelister er almindelige. Etisk opdræt indebærer referencecheck, spørgsmål til din hverdag og måske hjemmebesøg – tag det som et kvalitetsstempel.
Aftaler og dokumenter: Anvend DKK’s købsaftale eller tilsvarende FCI-anerkendt kontrakt. Hvalpen skal leveres tidligst ved 8 uger, chipmærket, registreret, med første vaccination, ormekur og sundhedsattest. Bed om kopi af stamtavleansøgning, forældres sundhedsresultater (AD, øjne, stofskifte) og socialiseringsplan. Spørg til retur-/omplaceringspolitik, hvis livet ændrer sig.
Overdragelsesdag: Planlæg en rolig hjemkomst. Hav en stor, robust transportkasse, sele og fast 2–3 m line, skridsikre måtter, hvalpesikret hus (børnegitre, kabelskjulere), store mikrofiberklude til savl, samt en plan for natten.
Første 8–12 uger hjemme: Indskriv jer på hvalpehold; træn navnrespons, ro, håndtering og indkald via leg og duftlege. For en stor race gælder skånsom fysisk træning – fokus på korte snoreture, næsearbejde og miljøtræning. Undgå trapper og hop.
Hverdag og management: Blodhunden trives i et stort hjem med have og sikkert hegn. Lugtesansen er overvældende, så brug sele eller bredt halsbånd og solid line. Planlæg daglig mentalt arbejde: spor i have/park, godbidssøg, foderpuzzle. Ugentlig pels- og ørepleje er et must.
Økonomi og forsikringer: Tegn lovpligtig ansvarsforsikring og gerne sygeforsikring. Budgettér til kvalitetsfoder til stor race, store senge/kasser og regelmæssig dyrlægepleje.
Langsigtet: Respekter racens natur som schweisshund fra Belgien (FCI gruppe 6). Med fast, venlig træning og rigeligt næsearbejde får du en hengiven familiehund og en fremragende makker i spor og søg.