Nødsituationer med Bolognese: Beredskab og førstehjælp

Som ejer af en Bolognese – en lille, rolig og hengiven selskabshund på 2,5–4 kg – er forberedelse altafgørende. En kompakt, velassorteret førstehjælpskasse, der er tilpasset en toy-race, kan gøre forskellen i en nødsituation, hvor minutter tæller.

Pak følgende basisudstyr: sterile saltvandsampuller (0,9 %) til øjne og sår; klorhexidin 0,05 % til skånsom sårdesinfektion; gaze-kompresser i små størrelser; polstringsvat og selvklæbende elastikbind (vetwrap), der ikke klæber til pels; kirurgisk tape/papirtape; en saks med stump spids; pincet og flåtfjerner; engangshandsker; et digitalt termometer samt vandbaseret glidecreme; 5–10 ml engangssprøjter til skylning og dosering; glukose-/honninggel til hypoglykæmitiltag hos hvalpe; nødtæppe (folie); koldt-/varmepose; små, rene håndklæder; en ekstra letvægtssele og line; en lille, blød snudebåndsløsning (brug aldrig ved vejrtrækningsbesvær, hedeslag eller opkast); en lille krave/kravekrave (E-collar) i XS; neglestopper (alun/styptisk pulver) til negleblødning; samt en lommelygte.

Dokumenter: kopi af vaccinationsbog, medicinliste, kendte allergier, chipnummer og kontakt til egen dyrlæge/dyrlægevagt. Notér hundens aktuelle vægt – vigtige oplysninger, når doser skal vurderes af en dyrlæge.

Opbevar kassen samlet i en vandtæt taske, gerne ved udgangen, så den følger jer til træning, ferie og gåture. Tjek udløbsdatoer hvert halve år, og erstat brugte eller udløbne produkter. Da Bolognese har lang, bølget pels, er en lille kam og et par engangsklude nyttige til at frilægge sår og holde området rent.

Husk vigtige principper: giv aldrig menneskemedicin uden dyrlægens anvisning; forsøg ikke at fremkalde opkast uden forudgående dyrlægeråd; og mund-/potehåndtering bør trænes roligt i hverdagen, så din Bolognese accepterer hjælp i en presset situation.

Kvælning/luftvejsblokade: Små hunde som Bolognese kan få en godbid eller et legetøjsstykke galt i halsen. Typiske tegn er hoste, kvælningslyde, panik, blålige tandkød eller kollaps. Forbliv rolig, hold hunden stabil, åbn forsigtigt munden og fjern kun synlige fremmedlegemer med fingre eller en pincet. Undgå blinde fingersweeps, der kan skubbe emnet dybere. Hvis objektet ikke kommer ud, kan du lave 3–5 forsigtige abdominale tryk: hold hunden med ryggen mod din brystkasse eller liggende på siden, placér håndkanten lige bag ribbenskanten på den bløde bugvæg, og tryk opad/forover med moderat kraft – tjek munden efter hvert par tryk. Små toy-racer er skrøbelige, så brug skånsom kraft. Hvis hunden ikke trækker vejret, påbegynd HLR, og kør til dyrlæge. Al kvælning bør efterfølges af dyrlægetjek, da tracheal irritation eller trachealkollaps kan opstå.

Hedeslag: Bolognese trives i lejlighedslivet, men kan overophede i bil, i direkte sol eller ved stressende leg. Symptomer er kraftig gispen, rødme af tandkød, svaghed, opkast og kollaps. Flyt hunden i skygge, begynd forsigtig afkøling med lunkent vand på pels og poter, brug ventilator, og tilbyd små mængder vand. Mål rektal temperatur; stop aktiv afkøling ved 39,5 °C, og søg akut dyrlæge.

Hypoglykæmi (især hvalpe): Sløvhed, rysten, ukoordinerede bevægelser og evt. kramper. Giv straks en smule honning/glukose på tandkødet, hvis hunden er ved bevidsthed, hold den varm, og kontakt dyrlæge. Giv aldrig noget i munden på en bevidstløs hund.

Kramper: Fjern farer, sluk lys og reducer lyd. Tidsregistrér anfaldet. Rør ikke i munden. Hvis kramper varer mere end 2–3 minutter, eller der kommer flere på kort tid, skal du køre til dyrlæge.

Akutte allergiske reaktioner: Pludselig hævelse af hoved/læber/øjenomgivelser, nældefeber, opkast. Fjern evt. bi-brodden, køl lokalt, og søg hurtig dyrlægehjælp. Giv ikke antihistamin uden dyrlægeråd.

Respiratoriske problemer/trachealkollaps: Harkende, gåsehorn-lignende hoste, især ved hals-træk i line. Hold hunden rolig, undgå halsbånd – brug sele – og søg dyrlæge.

Bolognese vejer lidt, og giftige stoffer når hurtigt farlige koncentrationer. Typiske risici i hjemmet er chokolade, rosiner/vindruer, xylitol (sukkerfri tyggegummi/slik/tandpasta), løg/hvidløg, koffein, alkohol, dej med gær, macadamianødder, humanmedicin (især ibuprofen, paracetamol og ADHD-/antidepressiva), nikotin/nikotinposer, rottegift, visse gødninger/pesticider, rengøringsmidler, æteriske olier samt blågrønalger ved badning.

Handling trin-for-trin:
1) Fjern adgang til giftstoffet, og gem emballage/etiket.
2) Vurder mængde og tidspunkt for indtagelse; notér hundens vægt.
3) Ring straks til din dyrlæge/dyrehospital for instruktion. Tid er afgørende, især ved xylitol, hvor der kan opstå livstruende blodsukkerfald og leverskade.
4) Fremkald aldrig opkast uden dyrlægens udtrykkelige anvisning. Brug aldrig salt, mælk, olie eller brintoverilte på eget initiativ. Aktivt kul må kun gives efter dyrlægeråd.
5) Hudeksponering: skyl i 10–15 minutter med tempereret vand og mild hundeshampoo. Øjeneksponering: skyl omgående med steril saltvandsopløsning i mindst 10 minutter.

Ved mulig blågrønalgeforgiftning, skyl pelsen grundigt og søg akut hjælp. Hvis Bolognese viser tegn som pludselig opkast, rysten, bleg/blålig slimhinde, ustø gang eller kollaps, skal du transportere den sikkert til dyrlæge med det samme.

Forebyggelse: opbevar mad og medicin uden for rækkevidde, brug skabsbørnesikringer, og vælg godbidder/legetøj i passende størrelse for at undgå både kvælnings- og forgiftningsrisiko.

Sår og poter: Den silkebløde, lange pels kan skjule små sår. Klip forsigtigt pelsen omkring såret, skyl med steril saltvandsopløsning, og desinficér med fortyndet klorhexidin 0,05 %. Stop blødning med direkte tryk i 5–10 minutter. Læg en polstret bandage: gaze på såret, polstringsvat rundt om, og selvklæbende elastikbind yderst – ikke for stramt. Poter skal holdes tørre og rene; brug sok/bootie på gåturen. Skift bandage dagligt, og brug krave for at forhindre slikken. Dybde, store sår eller sår nær øjne/led skal ses af dyrlæge.

Negleblødning: Hvis en negl klippes for kort, anvend styptisk pulver eller maizena, hold tryk i et par minutter, og hold hunden i ro.

Øjenskader: Bolognese kan få irritationsgener ved hår, der gnider mod øjet, og små skader kan være alvorlige. Skyl forsigtigt med saltvand, undgå at gnide, sæt krave på, og søg dyrlæge snarest ved smerte, tåreflåd, lysskyhed eller uklarhed. Trim pelsen omkring øjnene regelmæssigt for at forebygge irritation.

Forstuvninger, patellaluksation og frakturer: Små racer er udsatte ved hop fra sofa/seng. Pludselig halte, optrukket ben eller skrig kan indikere skade. Immobilisér så skånsomt som muligt med håndklæder, undgå at rette fejlstillinger, og bær hunden på et stabilt underlag. En Bologneses knogler er fine; hjemmelavede skinnebandager kan gøre skade, så lad dyrlægen stabilisere korrekt.

Brandsår og kemiske ætsninger: Køl med rindende, tempereret vand i 10–20 minutter; undgå is. Dæk løst med steril, ikke-klæbende bandage, og søg dyrlæge.

Bid og stik: Selv små punkturer kan skjule dybe lommer af vævsskade og bakterier. Rens overfladen, hold øje med hævelse/smerte/feber, og få hunden vurderet inden for få timer.

HLR for små hunde: Hvis hunden ikke trækker vejret og ingen puls mærkes, læg den på højre side, giv 100–120 brystkompressioner/minut i en dybde på cirka 1/3 af brystkassens bredde; efter 30 kompressioner gives 2 indblæsninger, gentag, og kør mod dyrlæge.

Søg straks dyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, blålige/blege slimhinder, kollaps, kramper >2–3 min eller gentagne anfald, hedeslagstegn, vedvarende opkast/diarré med sløvhed eller blod, mistanke om gift, øjenskader, dybe sår, ukontrollerbar blødning, mistanke om fraktur/ledluksation, urinretention/vedvarende presse uden urin, samt hypoglykæmiske symptomer hos hvalpe.

Når du ringer, vær klar med: race (Bolognese), alder, vægt (fx 3,2 kg), symptomer og starttidspunkt, eksponeringer (mad/medicin/kemikalier), målt temperatur (normal 38,0–39,0 °C), respirationsfrekvens i hvile (15–30/min), hjertefrekvens for små hunde (90–140/min) og farve på tandkød (lyserød er normalt). Tag emballager eller billeder af relevante stoffer med.

Transport: Hold hunden varm og rolig, brug sele eller lille transportkasse med polstring, og stabilisér hoved og rygsøjle ved mistanke om traume. Anvend ikke snudebånd ved åndedrætsbesvær, hedeslag eller opkast.

Forberedelse og forebyggelse: Gem nummer til egen dyrlæge og nærmeste dyrehospital i telefonen og på køleskabet; hav forsikring og journaloplysninger let tilgængelige. Træn din Bolognese i mund-, pote- og øjenhåndtering samt rolig brug af krave, så undersøgelser er mindre stressende. I hjemmet, sikr alt spiseligt i lukkede skabe, og brug altid sele i line for at skåne luftrøret. Med kort, daglig motion og daglig pelspleje opdager du hurtigt små forandringer – den bedste nødhjælp er tidlig opdagelse og hurtig handling.