Border Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Border Terrieren er en modig, glad og kærlig familiehund med rødder i Storbritannien, hvor racen blev brugt til at jage ræve ud af huler. Som lille terrier i FCI gruppe 3, 25–28 cm høj og 5–7 kg, er den robust og årvågen, men også følsom over for god, rolig håndtering. Den kortpelsede, hypoallergene pels kræver ugentlig pleje, og daglig motion på op til en time passer racens energiniveau. Alt dette spiller ind, når du planlægger besøg hos dyrlægen, for regelmæssige kontroller er nøglen til et langt, sundt liv på 12–15 år.

Start med et hvalpeprogram: første gennemgang typisk ved 8 uger, derefter ved 12 og 16 uger. Dyrlægen vurderer vækstkurver, bid og tandfrembrud, navle, knæ (patella), hjerte, hud og adfærd. Border Terriers kan have malokklusioner (fejlstilling i tandsættet), så tidlig mundhulekontrol er vigtig. Samtidig opbygges positiv associations-træning: belønninger, blide berøringer og korte, trygge besøg, hvor intet “ubehageligt” sker, øger samarbejdsviljen resten af livet.

Voksne hunde ses som minimum én gang årligt til helbredsundersøgelse. Ved dette sundhedstjek gennemgår dyrlægen hjerte og lunger (lytning for mislyde og rytmeforstyrrelser), bevægeapparat med fokus på patellaluksation, hud og ører (Border Terriers graver gerne og kan få hudirritation), vægt og huld (BCS), samt tænder og tandkød. En målrettet snak om aktivitet, ernæring og adfærd indgår altid, fordi racen trives bedst med klare rammer, mental stimulering og forudsigelighed.

Fra cirka 7-års-alderen betragtes Border Terrieren som senior. Her anbefales halvårlige kontroller, eventuelt suppleret med blod- og urinprøver, blodtryk og skjoldbruskkirtelprofil, da hypothyreose kan forekomme. Tidlig opsporing af forandringer i hjerte, stofskifte, tænder eller knæ forbedrer prognosen markant. En fast, årlig rytme skaber overblik, tryghed og bedst mulig sundhed gennem hele hundens liv.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram forebygger alvorlige sygdomme og er særligt relevant for en aktiv, nysgerrig Border Terrier, der elsker at snuse, grave og møde nye hunde. Kernevacciner i Danmark omfatter typisk hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV). Parainfluenza (Pi) gives ofte sammen med kernevacciner eller via kennelhoste-vaccine.

Anbefalet skema: hvalpevacciner ved 8, 12 og 16 uger, revaccination ved 12 måneder, derefter hver 3. år for kernevacciner, medmindre din dyrlæge tilpasser efter forhold og producentens anbefalinger. Leptospirose anbefales årligt for de fleste danske hunde, og for terriere, der elsker vand eller færdes i områder med rotter og stillestående vand, kan 6–12 måneders interval overvejes. Kennelhoste (Bordetella +/- parainfluenza) gives årligt, eller hver 6–12 måneder ved høj smitterisiko (træningshaller, hundepension, stævner). Administration kan være intranasal, oral eller injektion – vælg løsning efter hundens temperament og eksponeringsrisiko.

Rejseplaner kræver rabiesvaccination tidligst ved 12 uger og et EU-kæledyrspas. Vaccinen har 21 dages karens før rejse, og gyldigheden er 1–3 år afhængigt af vaccinetype og destinationskrav. Ved rejse til visse lande kan desuden være krav om behandling mod rævens dværgbændelorm (Echinococcus) i et tidsvindue før indrejse – planlæg dette i god tid med dyrlægen.

For Borrelia (Lyme) findes vaccine, men primær forebyggelse er effektiv flåtbeskyttelse og daglig flåttjek. Hvalpe og unge hunde bør samtidig have en strategi for indvoldsparasitter: i Danmark anbefales typisk afføringsprøver frem for rutinemæssig ormekur, men i hvalpeperioden kan targeted behandling være relevant – afstem det med dyrlægen. Gode vaccinationer dækker ikke alt, men reducerer markant risikoen for alvorlig sygdom og komplikationer.

Forebyggelse er hjørnestenen i god sundhed, især for en nysgerrig Border Terrier med høj jagtdrift og flair for at stikke snuden i alt. Parasitter, tænder, vægt, led og hud kræver en plan.

Eksterne parasitter: Brug et dokumenteret flåt- og loppeprodukt i sæsonen, ofte marts til oktober – muligvis hele året i milde vintre. Isoxazolin-tabletter, spot-on midler eller halsbånd kan være relevante; vælg ud fra miljø, svømmevaner og familieforhold. Border Terriers undersøger gerne rævegrave, så skab (Sarcoptes) kan forekomme; hurtig dyrlægevurdering ved intens kløe eller skorper er vigtig. Indre parasitter håndteres bedst med 1–2 årlige afføringsundersøgelser og målrettet behandling ved fund. Rejser I sydpå, kan forebyggelse mod hjerteorm/lejshmaniose-vektorer blive relevant.

Tandsundhed: Malokklusioner ses i racen. Kontrollér bid allerede som hvalp, og børst tænder dagligt med hundetandpasta. Overvej tandrensning under bedøvelse ved behov, typisk efter dyrlægens scoring af tandsten og gingivitis. Fjernelse af tilbageholdte mælketænder forebygger skævt bid og tandkødsproblemer.

Vægt og led: Hold kropshuld på 4–5/9. Overvægt belaster knæ og øger risikoen for patellaluksation. Undgå mange trappegange, spring ned fra møbler og glatte gulve, især i unghundeperioden. Prioritér stabilitetsøvelser, kontrollerede bakke- eller sandturs gåture, samt jævnlig negle- og potepleje for godt greb.

Stofskifte og hormoner: Hypothyreose kan debutere i middelalderen. Ved lav energi, vægtøgning, pelsforandringer eller hudinfektioner, få taget T4/TSH. Kryptorkisme (manglende nedfald af testikler) kræver kirurgisk fjernelse, både af adfærds- og kræftrisiko-hensyn.

Hud og pels: Den korte pels plejes ugentligt, gerne oftere i fældeperioder, med tjek for flåter, rifter og knuder. Bad kun ved behov. Rens ører ved behov, og klip kløer hver 3.–4. uge. Et helhedsorienteret forebyggelsesprogram sparer både ubehag og dyre behandlinger på sigt.

Selv den bedst forebyggede Border Terrier kan få brug for akut hjælp. Kend faresignalerne, og vær forberedt, så du kan handle roligt og hurtigt.

Søg straks dyrlæge ved: vejrtrækningsbesvær, blålige eller blege slimhinder, kollaps eller svær svimmelhed, kramper over 3–5 minutter eller gentagne anfald, vedvarende opkast/diarré med blod, mistanke om forgiftning (rottegift, chokolade, xylitol, menneskemedicin), pludselig udspilet bug og smertereaktion, akut haltheden med skrig, dybe bidesår, øjenskader, hedeslag, eller hurtig, vedvarende hævelse i hoved/hals efter insektstik.

Racespecifikt ser man hos aktive terriere fremmedlegemer i mave-tarm (pinde, sten, legetøj) og stik-/rive-skader fra krat og gravehuller. Patellaluksation kan vise sig som pludselig “hoppen over” i trav med efterfølgende normal gang – det kræver vurdering, især ved gentagelser. En stærk jagtdrift kan lede til trafiktraumer; brug sele i bilen og line i bynære områder.

Førstehjælp: Ring altid først til klinikken, så de kan forberede modtagelse. Hold hunden varm eller kølig efter behov, og begræns bevægelse ved mistanke om fraktur/rygskade. Giv aldrig ibuprofen eller paracetamol – det er giftigt for hunde. Ved kramper, ryd området for farlige genstande, mål tid, og forsøg at filme, så dyrlægen kan se mønstret. Ved blødning, læg trykforbinding, og beskyt sår med ren gaze. Skyl øjne med sterilt saltvand ved irritation.

Hav et lille førstehjælpskit: sterilt saltvand, gaze og elastikbind, pincet/flåttang, engangshandsker, saks, klorhexidin 0,05 %, renseservietter, termometer og et tæppe. Notér nærmeste døgnåbne dyrehospital, og gem deres nummer i telefonen.

Systematisk overvågning hjemme gør, at små ændringer opdages tidligt. Vej hunden hver 2.–4. uge, og vurder huld (BCS) ved at mærke ribben, talje og buglinje. Notér appetit, energi, søvnmønster, aktivitetsniveau (Border Terrieren trives med op til en times daglig motion plus mental aktivering) og adfærdsændringer, fx øget uro, lydfølsomhed eller isolationssøgning.

Tjek tænder og tandkød ugentligt for rødme, dårlig ånde, tandsten og løse tænder. Se efter tilbageholdte mælketænder i unghunde. Journalfør hudfund: kløe, hotspots, knuder eller sår – terriere får let småskrammer, som kan inficeres. Gennemgå poterne for revner og fremmedlegemer efter gravedage.

Hjerte og vejrtrækning: Lyt efter hoste efter aktivitet eller om natten, og mål hvile-/søvn-vejrtrækninger et par gange om måneden; over 30–35 pr. minut i hvile kan være tegn på hjerte- eller lungesygdom og bør afklares. Ved mislyde hos unge hunde kan det være medfødt (hjertedefekt), og henvisning til ekkokardiografi giver en klar diagnose og plan.

Bevægeapparat: Fil korte videoklip af gang og løb i ny og næ. Små ændringer, som “skipping” i trav eller tøven på trapper, kan afsløre begyndende patellaproblemer. Få årlig ortopædisk gennemgang, og justér motion til mere lav-impact, hvis der opstår ømhed.

Blod- og urinprøver årligt fra 6–7 år giver værdifulde trends. Inkludér T4/TSH ved mistanke om hypothyreose, eller som baseline i seniorlivet. Blodtryk og øjenundersøgelse kan tilføjes. Brug en sundhedsdagbog eller app, hvor du samler vægt, vaccinationer, parasitbehandlinger, medicin, laboratorieresultater og observationer. Et opdateret EU-pas og forsikringsoplysninger i samme mappe gør dyrlægebesøg mere effektive, og du bevarer overblikket over din Border Terriers helbred.