Nødsituationer med Border Terrier: Beredskab og førstehjælp

• En veludstyret førstehjælpskasse er fundamentet for et godt beredskab til din Border Terrier. Racen er lille, modig og nysgerrig, hvilket øger risikoen for sår, fremmedlegemer og forgiftninger. Tænk praktisk, og tilpas indholdet til en hund på 5–7 kg, så du kan handle hurtigt og sikkert. Opbevar en kasse derhjemme og en mindre i bilen, og tjek udløbsdatoer hvert halve år.
• Kontaktliste: Din dyrlæges nummer (inkl. vagt), nærmeste dyrehospital, samt en pårørendes kontakt. Hav også hundens chipnummer, forsikringsoplysninger og medicinliste.
• Personligt sikkerhedsudstyr: Engangshandsker, maske/klud til mund-til-snude-ventilation, lygte og fløjte.
• Sår- og bandagemateriale: Sterile kompresser, gazebind, selvklæbende forbinding (cohesive wrap), plastertape, trekantet tørklæde, vatpinde, saks med stump spids og pincet.
• Rens og skyl: Sterilt saltvand (0,9 %) til sår og øjne, øjenskyl, samt klorhexidin 0,05 % til hud (aldrig i øjne eller åbne hulrum).
• Køl/varme: Kold-/ispose og nødvarmetæppe, så du kan stabilisere ved hedeslag eller nedkøling.
• Mundkurv og krave: En blød mundkurv eller mulighed for at improvisere med gaze/snøre, samt en oppustelig krave. Brug aldrig mundkurv ved vejrtrækningsbesvær eller opkast.
• Poteudstyr: Potesokker/booties og ekstra kompresser til potesår; Border Terriers graver gerne og slider poterne.
• Måling og monitorering: Digitalt rektaltermometer med gel, engangssprøjter (10–20 ml) til skylning, samt en lille notesbog til tidsregistrering (fx ved kramper).
• Til særlige situationer: Flåtfjerner, honning/glukosegel til hvalpe eller små hunde ved mistanke om lavt blodsukker, samt en sammenklappelig skål og vand.
• Viden: Et lamineret kort med hunde-HLR, tegn på chok og hedeslag, samt en kort handleplan.
  Bemærk, at smertestillende medicin kun må gives efter aftale med dyrlæge. Opbevar aldrig ibuprofen, aspirin eller paracetamol i hundens kit. Førstehjælp er en bro til professionel behandling, ikke en erstatning.

Border Terriers er energiske, jagtivrige og modige, hvilket øger risikoen for visse akutte hændelser. Kend faresignalerne, og handl roligt og struktureret.
Kvælning og luftvejsproblemer: Små kæber, bidte legetøjsdele og bolde kan give fastklemning. Tegn: Panik, voldsom hoste, savlen, blålige slimhinder, lydløs vejrtrækning. Handling: Bevar ro, se hurtigt i munden, og fjern kun synlige genstande, der er lette at få ud uden at skubbe dem længere ned. Hvis hunden ikke kan trække vejret, kan du forsøge 3–5 kontrollerede abdominale tryk under ribbenskanten opad mod mellemgulvet (skånsomt, da den er lille), eller korte slag mellem skulderbladene, og straks søge dyrlæge. Ved bevidstløshed uden vejrtrækning: start HLR.
Hedeslag: Border Terriers stopper ikke altid selv, når jagtinstinktet tager over. Tegn: Kraftig gispen, rød tunge, savlen, svaghed, desorientering, evt. kollaps. Handling: Flyt i skygge, begynd gradvis nedkøling med lunkent vand på krop og lyske, brug luftcirkulation/ventilator. Stop aktiv køling når temperaturen er ca. 39 °C. Giv små slurke vand, og kør til dyrlæge.
Traume og blødning: Trafik, hegn og graveri kan give sår og frakturer. Læg direkte tryk i 10–15 minutter uden at kigge, og anlæg en fast bandage. Mistænker du brud, så polstr og stabilisér, bær hunden, og undgå unødige bevægelser.
Anfald/kramper: Racen kan have disposition for kramper. Notér starttidspunkt, fjern skarpe genstande, dæmp lys/lyd, og forsøg ikke at holde i munden. Kramper >2–3 minutter, gentagne anfald eller manglende opvågning kræver akut dyrlæge.
Øjne og hugorm: Buskads kan ridse hornhinden; skyl med saltvand, undgå at gnide, og på med krave. Ved hugormebid: Hold hunden i ro, bær den, undgå kulde/varme på såret, og søg dyrlæge straks.

• Terriere er nysgerrige, og Border Terriers kan nemt få fat i mad, lokkemidler eller kemikalier. Hurtig, korrekt handling kan være livreddende. Grundregel: Ring til dyrlæge eller giftlinje for dyr med det samme, og medbring emballage eller foto af produktet.
  Almindelige toksiner: Chokolade (især mørk), xylitol (sukkerfrit tyggegummi/slik/bagværk), druer/rosiner, løg/hvidløg, nikotin/nikotinposer, rottegift (antikoagulantia), sneglekorn (metaldehyd), ibuprofen/paracetamol, cannabis, frostvæske (ethylenglykol), blågrønalger og skimmelinficeret kompost/affald.
  Førstehjælp – trin for trin:
  1) Stop eksponering: Fjern adgang til stoffet. Ved hud-/pelseksponering skylles med lunkent vand og mild hundeshampoo i mindst 10 minutter. Undgå at få sæbe i øjnene.
  2) Saml data: Hvad, hvor meget, hvornår, hundens vægt, symptomer. Gem emballage.
  3) Ring først: Inducér ikke opkast, medmindre dyrlægen specifikt beder om det. Nogle stoffer (fx ætsende kemikalier, petroleumsprodukter) gør opkast farligt.
  4) Overvågning: Hold øje med opkast, rystelser, sløvhed, blege slimhinder, usædvanlig blødning, ændret puls/vejrtrækning.
  Særlige scenarier:
• Xylitol: Kan udløse livstruende blodsukkerfald inden for 30–60 minutter og leverskade. Kør direkte til dyrlæge – giv ikke selv mad uden anvisning.
• Rottegift: Symptomer (blødning, hoste blod, blå mærker) kan komme efter 1–3 dage. Søg dyrlæge straks uanset symptomstatus.
• Blågrønalger: Efter badning i sø med alger – skyl straks, undgå at lade hunden slikke pelsen, og kør til dyrlæge.
• Chokolade/druer: Toksisk grænse varierer; kontakt dyrlæge uanset indtaget mængde hos en lille hund.
  Giv aldrig menneskemedicin. Aktivt kul og væsketerapi håndteres bedst på klinik. Tidlig kontakt og korrekt dekontaminering forbedrer prognosen markant.

Førstehjælp ved skader handler om at standse blødning, beskytte væv og stabilisere, indtil dyrlægen overtager. Border Terriers får ofte poteskader, hudrifter, øjenirritationer og – pga. racedisposition – problemer omkring knæskallen (patellaluksation).
Sår og rifter: Klip forsigtigt pelsen omkring såret. Skyl generøst med sterilt saltvand. Desinficér huden omkring såret med klorhexidin 0,05 % (ikke i selve dybe sår). Læg sterile kompresser og en fast, men ikke stram, forbinding med selvklæbende bandage. Tjek cirkulation i tæer/ben (varme, farve). Tegn på infektion: varme, hævelse, rødme, pus eller dårlig lugt.
Poter og kløer: Revnede trædepuder og afrivne kløer bløder ofte meget. Læg direkte tryk i 10–15 minutter, og pak poten ind i flere lag kompres + selvklæbende bandage. Sæt en potesok på for at beskytte forbindingen. Kløe og graveri kan forværre sår; brug krave ved behov.
Øjne: Hyppige efter krat og jagt. Skyl med saltvand, undgå at gnide, og påfør krave. Smerte, lysskyhed eller grønligt/gulligt flåd kræver hurtig dyrlæge.
Forstuvning/fraktur: Hunden kan halte, pibe eller nægte at belaste. Stabiliser blidt med polstring og en midlertidig skinne (fx skum og en stiv linjal/avis), og begræns bevægelse. Bær din Border Terrier – dens lille størrelse gør dette muligt og skånsomt.
Patellaluksation: Pludselig bagbenshalte, benet holdes bøjet. Hold hunden i ro, køl let med en koldpakke i 10 minutter over knæet (klæde imellem), og søg dyrlæge. Nogle luksationer glider på plads igen, men gentagelser kræver vurdering.
Hede-/kuldepåvirkning: Ved hedeslag – se ovenfor. Ved nedkøling: Tør våd pels, læg i tæppe og giv langsom passiv opvarmning. Undgå varmepuder direkte på huden.
Bidsår: Selv små huller kan skjule dybere skader. Rens overfladisk, læg bandage, og få dyrlægetilsyn – antibiotika er ofte nødvendigt.

Kend dine akutte røde flag, og ring hellere én gang for meget end én gang for lidt. Søg altid dyrlæge straks ved: Åndedrætsbesvær, blålige/livsforladte slimhinder, ukontrollerbar blødning, kendt eller mistænkt forgiftning, hedeslag, hugormebid, større traumer, mistanke om fraktur/rygskade, kramper >2–3 minutter eller klyngeanfald, alvorlige øjenskader, kollaps/besvimelse (særligt relevant ved hjertefejl), eller manglende opvågning/forværring.
Når du ringer: Oplys racen (Border Terrier), alder, vægt, chipnummer, kendte diagnoser (fx patellaluksation, hypothyreose, hjertefejl, kramper), aktuel medicin, symptomer og tidslinje, hvad der er sket, og hvad du allerede har gjort. Spørg om transport- og triageråd.
Transport: Hold hunden varm/kølig efter behov, begræns bevægelse, og brug en transportkasse eller et fast underlag som båre. Ved næseblod holdes hovedet let lavere end kroppen. Ved opkast/anfald lægges hunden i sideleje.
Forberedelse og opfølgning: Gem akutte numre i telefonen og på køleskabet. Kend din lokale dyrlægevagt/akutklinik uden for åbningstid, og planlæg ruten. Få din dyrlæge til at notere sikre, vægttilpassede doser af eventuel akutmedicin (fx antihistamin) på receptetiketten, og opdatér planen ved vægtændring. Efter en hændelse: Fører en kort log med tidspunkter, observationer og fotos af sår, og aftal kontrol. Overvej et kursus i hunde-HLR og førstehjælp, da små, hurtige indsatser ofte er afgørende for en lille terrier med højt tempo.