Borzoi - Allergi og intolerance: Komplet guide

Borzoi er ikke en hypoallergen race. Den silkeagtige, mellemlange pels fælder moderat til kraftigt året rundt, og to gange årligt kan fældningen være særlig markant. Skæl (dander), løse hår og spytproteiner kan udløse symptomer hos følsomme mennesker, og for hunden selv kan hudbarrieren blive udfordret af tørhed, hyppig fældning og miljøirritanter. Som mynde har Borzoi en fin hud og relativt lav underhudsfedtmængde, hvilket kan gøre den mere sårbar over for kontaktirritation fra shampoo, rengøringsmidler og ru overflader. Samtidig er racen typisk rolig indendørs, hvilket betyder, at meget af fældningen ender i de rum, hvor familien opholder sig mest. God pelspleje er derfor nøglen, både for at holde hjemmet renere og for at beskytte hundens hud. Børst grundigt 2–4 gange om ugen med en kombination af karda og stålkam for at fjerne løse hår og filter. Undgå aggressive de-shedding-værktøjer, der kan skære hårstrå og irritere huden. Bad hver 4.–6. uge med en mild, parfumefri, fugtgivende shampoo, og skyl ekstra grundigt, så der ikke efterlades rester, som kan give kløe. En let balsamskyl eller leave-in-conditioner kan hjælpe med at bevare hudens fugtbalance. Tør hunden helt efter bad og regnvejr, især bag ørerne, i armhuler og i bukserne, hvor hudfolder kan blive varme og fugtige. Selv om Borzoi er stor (hanner 75–85 cm, tæver 68–78 cm; 35–48 kg), kan den trives i lejlighed med korrekt motion og mental stimulering. Det er en loyal, kærlig og følsom ledsager, der reagerer godt på blid håndtering. Netop den følsomhed gør konsekvent, skånsom pleje og et stabilt miljø ekstra vigtigt, når man forebygger og håndterer allergi og intolerance.

Effektiv håndtering begynder med at genkende tegnene: kløe, rødme, gentagen poterensning, hovedrysten, øreflåd, pelsmathed, hotspots og tilbagevendende hud- eller øreinfektioner. Første skridt er altid at udelukke parasitter, herunder loppeallergi, da et enkelt loppebid kan udløse voldsomme reaktioner hos følsomme hunde. Anvend et gennemprøvet, dyrlægegodkendt loppe-/flåtemiddel året rundt. Borzoi er en atletisk mynde med jagtdrift, der ofte færdes i højt græs og på marker; skyl poter, bug og bukser i lunkent vand efter ture i pollensæsonen for at fjerne pollen og jord, der kan irritere huden. Tør omhyggeligt. Racens rolige indendørsadfærd betyder, at den ligger meget på tekstiler. Vask hundesenge og tæpper hyppigt ved 60 °C, og støvsug med HEPA-filter for at reducere støv og skæl. En kløefri hverdag handler også om adfærd. Borzoi trives med selskab, og langvarig alene-tid kan øge stressrelateret slikken og kradsen. Planlæg daglige, rolige gåture (op til ca. 60 minutter fordelt på 2–3 ture), suppleret med snuse-lege og blid hjernegymnastik. Overvej lure coursing eller kontrollerede sprint-sessioner uden for højsæson for pollen, så energien kanaliseres uden at forværre symptomer. Hold en symptomdagbog med datoer, vejrtype, rute, foder, godbidder og eventuelle rengøringsmidler, du har brugt i hjemmet. Det gør mønstre og udløsere tydeligere for både dig og dyrlægen. Trim pels og hår mellem trædepuder forsigtigt, så snavs ikke samler sig, men bevar beskyttende hårlag. Hold kløer korte for at mindske skader ved kløe. Brug bløde, luftige halsbånd eller helst sele, da tynd hud på halsen kan blive irriteret. Ved tilbagevendende øre- eller hudproblemer bør du søge henvisning til en veterinærdermatolog for målrettet udredning.

Fødevareallergi hos hund er oftest rettet mod proteiner (f.eks. kylling, okse, mejeri, æg), mens egentlig intolerance kan give mave-tarm-symptomer uden immunrespons. Hos Borzoi viser fødevareoverfølsomhed sig typisk som vedvarende kløe, ørebetændelser og rødme, ofte uden udtalte sæsonudsving. Den diagnostiske guldstandard er en streng eliminationsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af kontrolleret provokation. Vælg enten et veterinært hydrolyseret fuldfoder eller en velvalgt novel protein-kilde (f.eks. and, kanin, hest, hjort eller insekter) kombineret med en kulhydratkilde, hunden ikke tidligere har fået. Hjemmelavede diæter bør formuleres i samarbejde med en hundeernæringsekspert, så store hunde som Borzoi får korrekt energi, protein, mineraler og vitaminer. Under eliminationsperioden må der ikke gives andre proteinkilder: ingen smagsatte mediciner, tyggeben, madrester eller fedt fra panden. Brug enkelt-ingredient godbidder, der matcher diæten, eller den nye diæts foderpiller som belønning. For at støtte hudbarrieren kan du supplere med omega-3-fedtsyrer (EPA+DHA) i en samlet dosis på cirka 75–100 mg/kg kropsvægt dagligt. Start lavt, og øg langsomt for at undgå maveuro. Vælg rensede fiskeolier med dokumenteret indhold, og medregn eventuelle omega-3 i fuldfoderet. Probiotika kan være nyttige; vælg produkter med dokumenterede stammer og enhedsdoser, og giv dem konsistent i mindst 4–6 uger. Hold Borzoi i slank huld (kropsscoringsindeks 4–5/9), da overvægt fremmer inflammation og belastning på led, hvilket er relevant for store racer. Skift foder gradvist over 5–7 dage, når eliminationsdiæten er afsluttet, og bekræftet skyldig ingrediens bør fremover undgås. Råfoder anbefales normalt ikke under udredning, da det øger risikoen for kontamination og gør tolkning af resultater vanskeligere. Brug skåle af rustfrit stål, vask dem dagligt i varmt sæbevand, og hold fodringsrutinerne forudsigelige; Borzois følsomme natur trives med faste rammer.

De hyppigste miljøudløsere er pollen (græs, træer, urter), husstøvmider, skimmelsvamp og kemiske irritanter fra rengøringsmidler, parfume og røg. En stor, rolig Borzoi tilbringer mange timer indendørs, ofte på bløde overflader, hvor støv og skæl ophobes. Indfør faste rengøringsrutiner: støvsug 2–3 gange ugentligt med HEPA-filter, vådmop gulve, og vask hundens sengetøj, plaider og betræk ved 60 °C ugentligt. Overvej allergentætte betræk til hundesenge og madrasser. I pollensæsonen kan du planlægge gåture tidligt morgen eller efter regn, når pollenbelastningen er lavere, og holde vinduer mere lukkede på blæsende dage. En kort aftørring med fugtig mikrofiberklud hen over pels, ben og bug efter ture fjerner mange allergener. Et stationært lunkent fodbad ved døren kan være praktisk til poter. Luftaffugtere kan hjælpe i fugtige boliger, da skimmelsvampe trives ved høj luftfugtighed; sigt mod 40–50 % relativ fugt. Skift eller opgrader ventilationsfiltre til MERV 13, hvor det er muligt, og servicer anlæg regelmæssigt. Brug milde, parfumefri rengøringsmidler, og skyl grundigt, hvor hunden opholder sig. Undgå stærke tæpperensere og luftfriskere. Udendørs bør Borzoi have adgang til rene, korte græsarealer; højt græs og tidsler irriterer bug og bukser. Overvej en let, tætsiddende dragt ved højsæson for pollen, hvis huden let bliver rød. I bilen kan et sædebetræk, der vaskes hyppigt, reducere eksponering. Notér lokale pollental, så du kan forudse dårlige dage; det gør det lettere at tilpasse aktiviteter uden at gå på kompromis med den daglige, moderate motion, racen har behov for.

Dyrlægelig udredning bør omfatte hud- og øreundersøgelse, cytologi for at identificere bakterier eller Malassezia-gær, hudskrab for parasitter og ofte en plan for eliminationsdiæt. Ved mistanke om miljøallergi (atopi) kan der henvises til intradermal test eller specifik IgE-serologi for at sammensætte allergen-specifik immunterapi (hyposensibilisering). Mange Borzoi trives på en kombination af miljøkontrol, diætstrategi og målrettet medicin. Moderne antipruritiske midler omfatter oclacitinib og monoklonale antistoffer mod IL-31; antihistaminer hjælper nogle hunde, især profylaktisk, men har varierende effekt. Topikale kortikosteroider og calcineurinhæmmere kan dæmpe lokal kløe; systemiske steroider reserveres til kortvarige opblussen, da bivirkningsrisikoen er betydelig, særligt hos store hunde. Antimikrobiel behandling iværksættes, når cytologi bekræfter sekundære infektioner, og shampoo-terapi med klorhexidin eller antiseptiske/antifungale kombinationer kan være et skånsomt supplement. Til ører bruges målrettede ørermidler efter cytologi og oprensning. Da Borzoi er mynder, bør sedation og anæstesi planlægges omhyggeligt: de har anderledes fedtfordeling og kan reagere følsomt på visse midler. Vælg en dyrlæge med erfaring i mynder, anvend afmålte doser, monitorér tæt og hold hunden varm. Overvej MDR1-gen-testning før brug af lægemidler, der påvirkes af P-glykoprotein, især hvis der er familiehistorik for lægemiddelfølsomhed. Loppe-/flåteprofylakse er uundværlig ved loppeallergi; produkter i isoxazolin-klassen er effektive, men anvendes med forsigtighed hos hunde med krampehistorik. Immunterapi er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb ved atopi; den kræver tålmodighed (ofte 6–12 måneder), men er vel tolereret af de fleste og kan reducere behovet for anden medicin. Lav en langsigtet plan med faste kontroller, så behandlingen tilpasses sæson, vægt og symptombillede.