Borzoi hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Borzoi er en stor, elegant mynde med særlige behov hos dyrlægen. For at sikre et langt og sundt liv, planlægges kontroller systematisk: Hvalpe ses typisk hver 3.–4. uge fra 8 til 16 uger for sundhedstjek, vaccinationer og rådgivning om vækst. Unge voksne ses årligt, og fra cirka 7-års alderen, hvor Borzoi betragtes som senior, anbefales helbredstjek hver 6. måned, da sygdomsudvikling kan gå hurtigt i store racer.

Ved den rutinemæssige konsultation bør dyrlægen vurdere: vægt og huld (BCS), tænder og tandkød, ører, hud og pels, hjerte og lunger, øjne samt bevægeapparat. Da Borzoi er dybbrystet, giver det mening at lytte ekstra opmærksomt efter arytmier og at palpere maven. En årlig fuld profil kan inkludere blodprøver, urinprøve og blodtryk. Som mynde har Borzoi ofte særlige laboratorieværdier, for eksempel kan total T4 ligge i den lave ende uden klinisk hypothyreose, så tolkning bør ske i lyset af racen. Ved mistanke om stofskifteproblemer, bør diagnostik inkludere frit T4 (ED) og TSH.

Øjenundersøgelse er vigtig, da arvelige øjensygdomme som Progressive Retinal Atrophy forekommer i racen. En årlig øjenattest hos øjendyrlæge kan fange forandringer tidligt. Ledsmerter eller halthed hos unghunde kan skyldes vækstrelaterede lidelser, blandt andet osteochondrosis dissecans; tidlig vurdering forbedrer prognosen.

Adfærdsmæssigt er Borzoi ofte rolig, men følsom. Brug skridsikkert underlag, medbring et tæppe hjemmefra, og aftal helst et stille tidsrum i klinikken. Informér altid om, at din hund er en mynde, da sighthounds kan reagere anderledes på bedøvende midler. Moderne anæstetika er sikre, men korrekt dosering, varmebevarelse og overvågning er afgørende.

Afslut hver kontrol med en konkret plan: vægtmål, motionsanbefaling, pelsplejeinterval, tandplan og næste forebyggende behandling. Det gør det let at følge op, og det passer Borzoiens behov for rutine og ro.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Borzoi mod alvorlige sygdomme, samtidig med at det tilpasses eksponering og livsstil. Grundvacciner (core) dækker typisk hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV) og parvovirus (CPV). I Danmark gives disse som DHPP i hvalpeprogrammet ved 8, 12 og 16 uger. Herefter gives en revaccination omkring 12 måneder, og derefter hvert 3. år, medmindre særlige forhold tilsiger andet.

• Ikke-core vacciner vurderes individuelt:
• Leptospirose: Anbefales ofte årligt, især hvis hunden har adgang til stillestående vand, vildt eller områder med rotter. Startes typisk efter 12 uger med to doser med 3–4 ugers mellemrum, dernæst årligt.
• Kennelhoste (Bordetella/CPiV): Relevant ved træning, udstillinger, hundeskov, pension eller hundedagpleje. Gives som næsespray, oral eller injektion, oftest hvert år (nogle præparater hver 6.–12. måned).
• Rabies: Ikke påkrævet for hunde, der bliver i Danmark, men obligatorisk ved rejser. Giv mindst 21 dage før afrejse og følg de gældende EU-regler.
• Borrelia: Overvej i flåttætte områder eller ved rejser; tal med dyrlægen, da effektivitet og indikationer kan variere.

Store, følsomme racer som Borzoi kan have gavn af at sprede vaccinationerne over flere besøg, så bivirkninger minimeres, og oplevelsen forbliver positiv. Ved tidligere reaktioner kan dyrlægen premedicinere, vælge et andet mærke eller tage titretest for at vurdere antistoftiter mod kernevacciner. Titretest kan være nyttige hos voksne hunde med dokumenteret tidligere vaccination, men erstatter ikke nødvendigvis vacciner, hvis smitterisikoen er høj.

Medbring altid pas og vaccinationshistorik. Sæt en påmindelse i kalenderen, så revaccinationer ikke overses, og tilpas programmet, når livsstilen ændrer sig, for eksempel ved øget rejsesæson eller kursusaktiviteter.

Forebyggelse er nøglen til et sundt Borzoi-liv. Parasitter, tandsten, overvægt og mave/tarm-problemer er blandt de emner, der bør adresseres proaktivt.

• - Ektoparasitter (lopper/flåter): Danmark har flåtsæson store dele af året. Brug et dokumenteret flåtmiddel (spot-on, tyggetablet eller halsbånd) efter aftale med dyrlægen. Tjek pelsen efter hver tur i højt græs eller skov, da Borzoiens silkebløde pels kan skjule små nymfer.
• Endoparasitter: Lav 2–4 årlige fæcesundersøgelser og behandl målrettet mod rundorm, bændelorm eller Giardia efter behov. Angiostrongylus vasorum (lungorm) forekommer i Danmark; i risikoområder kan månedlig profylakse være relevant. Husk, at visse midler skal doseres med omtanke hos mynder; informer altid om racen.
• Rejserisici: Ved rejser sydpå kan hjertorm, leishmaniose og andre vektorsygdomme være aktuelle. Planlæg beskyttelse i god tid inden afrejse, og fortsæt efter hjemkomst i henhold til produktvejledningen.
• Tandpleje: Store, smalle kranier kan give plakophobning. Daglig tandbørstning er guldstandarden; suppler eventuelt med tanddiæt, tyggeben med VOHC-godkendelse og årlige tandtjek. Professionel tandrensning under anæstesi planlægges individuelt.
• Ernæring og vækst: Til hvalpe/unge anbefales stor race-vækstfoder med moderat energi og kontrolleret calcium/fosfor for at reducere risiko for OCD og andre vækstforstyrrelser. Hold huld slankt; overvægt belaster led og øger risiko for maveproblemer.
• Forebyggelse af mavedrejning (GDV): Borzoi er dybbrystet og dermed disponeret. Giv 2–3 små, rolige måltider dagligt, undgå hård leg 60 minutter før og efter fodring, undgå store mængder luftslugning og kend symptomerne. En profylaktisk gastropexi kan overvejes i forbindelse med sterilisation/kastration hos særligt disponerede individer.
• Pels og negle: Ugentligt børstning reducerer filt og fældning. Hold neglene korte; lange negle øger skaderisiko ved sprint.

Timing af neutralisation bør diskuteres; hos store racer giver det ofte mening at vente, til knoglerne er færdigudviklede (typisk 18–24 måneder), for at beskytte leddene.

Selv med god forebyggelse kan akutte situationer opstå. Kend faresignalerne, og hav en plan for hurtig handling – store, følsomme racer som Borzoi kan forværres hurtigt.

• Søg straks dyrlæge ved:
• Mistanke om mavedrejning (GDV): Pludselig rastløshed, gentagne forgæves opkastninger, udspilet mave, savlen, smerte, kollaps. Dette er en livstruende nødsituation, der kræver øjeblikkelig kirurgi.
• Pludseligt synstab, meget røde eller smertefulde øjne – kan være akut glaukom eller nethindeproblemer.
• Kollaps, åndenød, blålige slimhinder, kramper eller svær smerte.
• Mistanke om forgiftning (rottegift, chokolade, xylitol, lægemidler) – ring før du fremkalder opkast.
• Dybe sår, påkørsel eller akutte halteforløb efter højhastighedsløb.
• Hedslag: Mynder har lav fedtprocent og kan overophede hurtigt i varmt vejr; symptomer inkluderer kraftig gispen, svaghed, opkast og neurologiske tegn.

Forberedelse redder tid: Gem dyrehospitalets nummer i telefonen, kend åbningstider og hvor der er døgnåben klinik. Hav en førstehjælpspakke hjemme og i bilen (bandager, saltvandsopløsning, termometer, sokker som pote-beskyttelse). Transportér hunden roligt på skridsikkert underlag; hold den varm, men ikke overophedet.

Informer altid om, at det er en mynde, når anæstesi eller sedering kan blive aktuelt. Bed om hurtig stabilisering med IV-adgang, smertelindring og overvågning. Ved GDV kan kirurgisk gastropexi i samme seance forebygge recidiv. Efter akutte hændelser er en plan for smertekontrol, gradvis genoptræning og kontroltjek vigtig – Borzoi accelererer voldsomt og har derfor risiko for blødevævsskader, som kræver struktureret optrapning tilbage til løb.

Daglig og ugentlig hjemmeovervågning gør, at du fanger problemer tidligt og sparer din Borzoi for ubehag. Opret en enkel sundhedslogbog (digitalt eller i papir), hvor du noterer vægt, huld, appetit, motionsniveau og eventuelle symptomer.

• - Vægt og huld: Vej hver 2.–4. uge. Du skal kunne føle ribbenene let uden at se overdreven ribbetegning. Pludselige ændringer i vægt kræver vurdering.
• Kredsløb og åndedræt: Mål hvilepuls (typisk 60–100 bpm for store hunde; individuelle variationer forekommer) og respirationsfrekvens i dyb søvn (under 30/min). Stigninger over flere dage kan indikere smerte, stress eller sygdom.
• Øjne: Tjek for skygger i synet, nattesynsproblemer eller ændret reflekssvar; ved mistanke om PRA eller andre lidelser, søg øjenattest hos specialdyrlæge.
• Bevægeapparat: Hold øje med stivhed, haltehed efter sprint eller modvilje mod at rejse sig. Unge hunde med OCD kan vise intermitterende forbenhalte.
• Mave/tarm: Notér afføringskonsistens, gas og oppustethed. Kend din hunds normale adfærd efter måltider; ændringer kan være første tegn på maveproblemer.
• Hud og pels: Gennemgå ugentligt for knuder, sår, flåter og filtdannelse. Borzoi fælder, men pludselig pelstab eller rødme kan være tegn på allergi eller hormonelle ubalancer.
• Tænder: Kig i munden ugentligt; blødning, dårlig ånde eller løse tænder kræver tandtjek.

Tal med dyrlægen om forsikringsdækning, seniorplan fra 7 år og eventuelle racetests (f.eks. genetisk screening, hvor tilgængeligt). Tilføj en sedations-/anæstesiprotokol i journalen, når den er afprøvet, så fremtidige indgreb bliver så sikre som muligt. En forudsigelig rutine, rolig håndtering og klare planer spiller sammen med Borzoiens følsomme, loyale natur og gør dyrlægebesøg trygge.