Borzoi vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Borzoi er en stor, slank mynde med lav kropsfedtprocent, lange ben og en silkeblød, bølget pels, der ikke isolerer lige så effektivt som en tæt dobbeltpels. Det gør racen følsom for vind, regn og fugtig kulde, især når temperaturen nærmer sig frysepunktet. Kulden rammer typisk tyndthårede områder først, herunder ører, snude, hale og poter. Vær opmærksom på tidlige tegn på kuldestress: skælven, spændt eller krummet ryg, at hunden løfter poter fra underlaget, piben, modvilje mod at bevæge sig, mathed eller desorientering. Bliver hunden våd i blæst, kan varmetabet accelerere markant, og risikoen for hypotermi, frostskader og muskelstivhed stiger. Hvalpe, seniorer og meget slanke individer er særligt udsatte. Som mynde har Borzoien en dyb brystkasse og lange muskler, der trives med blid opvarmning og jævn belastning; pludselige spurter på kold, glat overflade kan øge risikoen for fiberskader. Vinterens mørke spiller også ind. Ved Progressive Retinal Atrophy (PRA) nedsættes synet, ofte først i svag belysning. Det kan gøre aftenture utrygge, hvorfor refleksudstyr, LED-lys og ruter med godt gadelys er fornuftige tiltag. Ledsmerter kan forværres i kulde, og hunde med begyndende osteochondrose eller stive skuldre kan blive mere stive efter hvile. Sørg for gradvis opvarmning, undgå lange perioder af kuldeeksponering, og hold pauser til at tjekke poter for isklumper og salt. En Borzoi trives med rolig indendørs hvile og korte, målrettede ture i skarpt vejr, mens længere aktiviteter planlægges til mildere tidspunkter på dagen. Med korrekt forberedelse kan selv kolde perioder blive både sikre og stimulerende for denne følsomme, royale ledsager.

Et velsiddende mynde-dækken er vinterens vigtigste investering til en Borzoi. Vælg et dækken med høj krave, lukket bryststykke og vind- samt vandtæt yderlag, kombineret med et isolerende, åndbart foer. En pasform, der følger den dybe brystkasse og de smalle flanker, forhindrer kuldebroer og gnavesår. På meget kolde dage kan en tynd fleeceundertrøje lægges under dækkenet, så varmen bevares uden at binde fugt. En hals-snood varmer de lange nakkemuskler og beskytter ører i blæst. Potesko med god sål og høje manchetter beskytter mod skarpe iskanter og vejsalt; supplér med potevoks før turen for at forebygge revner og for at afvise fugt. Refleksvest og LED-halsbånd er afgørende i vintermørke, især hvis hunden har nedsat mørkesyn. Vælg en Y-sele, der ligger stabilt over brystbenet, eller et korrekt indstillet martingale-halsbånd, så Borzoien ikke kan bakke ud, men undgå at spænde udstyret over flere lag, så bevægeligheden hæmmes. Medbring mikrofiberhåndklæde til hurtig aftørring efter sne og sjap, og hav et ekstra dækken til skift, hvis det første bliver vådt. I bilen bør en skridsikker måtte og en foret transportkasse forhindre nedkøling, mens ventilationen holdes moderat for at undgå fugt. Undgå uld direkte mod huden ved høj aktivitet, da det kan klø og holde på fugt; syntetiske, åndbare materialer er bedre. Tjek syninger og lukninger jævnligt, da lange bevægelser kan slide udstyret. Rigtigt udstyr, der passer myndens anatomi, giver frihed til at bevæge sig naturligt, mens kropstemperaturen holdes stabil i vintermånederne.

Borzoi har brug for op til cirka en times daglig motion, men om vinteren er fordelingen vigtigere end den rå mængde. Del gerne turene i to til tre kortere pas, og planlæg hovedturen på døgnets mildeste tidspunkt. Start med 5–10 minutters lineført skridt og roligt trav for at øge blodgennemstrømningen og smøre leddene, før du giver plads til friere bevægelse. Undgå maksimale spurter på is eller hårdt, ujævnt underlag; vælg hellere sne med greb eller en indhegnet bane med godt fodfæste. Mynder accelererer eksplosivt, og på glatte flader kan det belaste skuldre og albuer, hvilket er uheldigt for en race med disposition for osteochondrale problemer. Indarbejd kontrollerede lege: zigzag mellem kegler, cavaletti i lav højde på skridsikkert underlag og enkle balanceøvelser for kerne- og bagpartsmuskulatur. På dage med streng kulde kan du erstatte noget af udendørs motion med indendørs næsearbejde, targets, problemløsningsspil og ro-træning. Afslut altid med 5–10 minutters nedkøling i roligt tempo, og tør hunden, inden den lægges til hvile. Giv lunkent vand efter aktivitet, men vent 45–60 minutter med et større måltid for at reducere risikoen for mavedrejning hos denne dybbrystede race. Vurdér energiniveau og kropsvægt ugentligt; mange Borzoi forbrænder mere i kulde, men overfodring kombineret med nedsat aktivitet kan også give vægtøgning. Prioritér kvalitet frem for kvantitet: jævn belastning, gode underlag og mentalt stimulerende opgaver gør vinterens motionspas sikre og tilfredsstillende.

Vinterunderlag slider på poterne. Trim forsigtigt hårene mellem trædepuderne, så der ikke dannes isklumper, der kan sprede tæerne og give småskader. Påfør en bivoks- eller sheabaseret potevoks 5–10 minutter før turen; undgå produkter med tea tree-olie, der kan irritere. Træn potesko gradvist: først korte perioder indendørs, beløn rolig gang, øg varighed og introducér derefter gåture på forskellige underlag. Skyl poter i lunkent vand efter ture på saltede veje, dup tørre – også mellem tæerne – og påfør en tynd film potevoks igen, hvis huden er tør. Kontroller jævnligt for revner, rødme, slikketendens eller ømhed mellem tæerne, som kan indikere irritation eller begyndende interdigital furunkulose. Hold neglene korte, så hunden får optimalt greb; lange negle ændrer vinklerne i tåleddene og øger risikoen for vrid på glat føre. Vælg potesko med fleksibel, skridsikker sål, som ikke klemmer karpalleddet, og fastgør dem over en tynd sok ved meget følsomme poter. Ved små rifter: rens med lunkent saltvand eller fortyndet klorhexidin, tør grundigt, og brug potevoks som barriere. Ved dybere sår, vedvarende hævelse eller haltheder, kontakt dyrlægen. Vær særligt opmærksom ved temperaturer under frysepunktet kombineret med vind; frostskader på poter viser sig som bleg, kold hud, der senere bliver rød og øm. Konsekvent poterutine – trimning, beskyttelse, vask og tjek – forebygger de fleste vinterrelaterede problemer og holder din Borzoi tryg på is, sne og sjap.

Når kulden bider, skal Borzoien have et varmt, stille sted at restituere. Hold rumtemperaturen jævn, gerne 18–22 °C, og undgå gennemtræk omkring hundens hvileplads. En tyk, trykaflastende madras med memoryskum og et blødt tæppe forebygger trykpunkter på de bony prominenser, som mynder ofte har. Læg skridsikre tæpper på glatte gulve for at reducere risikoen for vrid og for at give tryghed ved oprejsning. Indeklimaet bør have moderat luftfugtighed, 40–50 %, for at modvirke tør hud og statisk elektricitet i den silkebløde pels. Børst pelsen 2–4 gange om ugen om vinteren for at fjerne løse hår og fordele hudens naturlige olier; tør hunden helt efter våde ture for at undgå kuldechok. Ernæringsmæssigt kan nogle Borzoi have gavn af en smule højere energitæthed i koldperioder, men justér på baggrund af kropskondition. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan støtte led og hudbarriere; drøft eventuelle ledtilskud som glukosamin og chondroitin med dyrlægen, især hos seniorer. Vandskålen må gerne tilbyde lunkent vand for at øge indtaget. Planlæg faste toiletpauser, så hunden ikke holder sig for længe i kuldeperioder. Skab mental stimulans indendørs med næsearbejde, targettræning og rolige tyggeaktiviteter, så den sensitive, loyale Borzoi får dækket sit behov for samvær og hjernegymnastik. Hold afstand til brændeovne og varmeblæsere for at undgå forbrændinger og udtørring af hud og næsespejl. Et forudsigeligt, varmt og stimulerende hjemmemiljø gør vinteren behagelig og sikker – præcis hvad en regal, kærlig Borzoi trives med.