Bracco Italiano som arbejdshund

Bracco Italiano er en af Europas ældste stående jagthunde, med rødder i renæssancens Italien, hvor racen blev forædlet i adelskenler for at samarbejde med falke og netjagt. Før brugen af skydevåben arbejdede braccoen langsomt og metodisk, den lokaliserede fugle med næsen højt i vinden, stod fast og hjalp jægeren med at placere net eller falkens angreb. Med skydevåbnets udbredelse udviklede racen sig til den alsidige stående jagthund, vi kender i dag: en hund, der finder, står og efter anskydning apporterer både på land og i lavt vand.

Braccoens særkende i arbejdet er dens kraftfulde, økonomiske trav – ofte beskrevet som et udstrakt “bracco-trav” – der gør den i stand til at dække meget terræn uden at brænde ud. Den arbejder med hovedet båret højt, næsen i vinden og et tydeligt, samarbejdende temperament, der gør den let at dirigere. Bygningen er robust og atletisk, med god knoglekraft og en dyb brystkasse, som giver udholdenhed. De lange, hængende ører og de bløde læber beskytter delvist næseslimhinden mod udtørring og leder duftpartikler ind mod lugtepithel, men de stiller samtidig krav til pleje for at undgå øreproblemer efter våde eller støvede arbejdsdage.

I italienske arbejdslinjer blev der traditionelt lagt vægt på en kombination af næse, ro i stand, førerorientering og apportvilje. Dette har formet en hund, der er både følsom og intelligent, og som trives bedst, når samarbejdet med føreren er klart og konsekvent. Historisk set blev braccoen brugt på agerjord og i let kuperet terræn efter agerhøns, vagtler og fasan, men den var også værdsat i vådområder for sin rolige, målrettede adgang til skudstedet og sikre apport af nedlagt vildt.

I dag er Bracco Italiano fortsat en alsidig arbejdshund i FCI gruppe 7 (stående jagthunde). Dens primære rolle er fortsat som fuglejæger på mark, hvor den systematisk afsøger terrænet, tager vinden korrekt, står rent og kontrolleret, og – efter ordre – rejser eller fastholder situationen, til jægeren er på plads. Efter skuddet forventes en rolig, effektiv apport til hånd. Racens korte, glatte pels gør den let at holde ren, og den tåler normalt arbejde i let siv og lavvandede søer, men den er ikke en specialiseret, koldtvands-duck dog; derfor kræver seriøs apportering i koldt vand langsom tilvænning og omhu med nedkøling.

Braccoen har også talent for sporarbejde. Dens overlegne næse og rolige tempo gør den egnet til schweissspor (eftersøgning af klovvildt), hvor præcision, udholdenhed og teamwork er afgørende. Flere individer excellerer ligeledes i nose work og specialsøg, hvor racens fokus og førerorientering kommer til sin ret.

I rednings- og SAR-arbejde kan en velafbalanceret bracco gøre god figur, især på sporbaserede opgaver i skov og let terræn, men den mangler ofte den eksplosive, luftfært-søgende stil, man ser i visse hyrde- og retrieverlinjer til urban SAR. Til gengæld er den robust og mentalt stabil i feltet, hvilket gør den velegnet til længere arbejdsdage i moderat tempo.

På jagt i Norden fungerer braccoen fint på agerlandets fasan og agerhøne, samt i skovkanter, hvor den kan holde et fornuftigt søgsmønster og tage trykket af lune fugle. Den er social og kærlig, men den kræver mere end to timers daglig aktivering i sæsonen og solid mental træning året rundt for at bibeholde ro, lydighed og kondition.

Træningen af en Bracco Italiano bør bygge på ro, relation og næsearbejde. Start med et stærkt fundament: en sikker indkald (gerne på fløjte), gå pænt, stop/sit på signal og en stabil bliv. Racen er intelligent og sensitiv; den responderer bedst på konsekvent, venlig, belønningsbaseret træning med klare kriterier. Undgå hårde korrektioner, da de kan skabe usikkerhed og slukke dens naturlige samarbejdsvilje.

Søgsarbejde og stand: Etabler et åbent, zigzag-søg i medvind og sidevind med en 10–15 meters langline, så hunden lærer at holde kontakten uden at blive for tæt. Markér succeser med rolig ros, ikke hast. Introducér fugtigt terræn, stubmarker og let krat gradvist, så pelsen og poterne vænnes. Træn stand ved kontrollerede udsætninger (dummy med vinge eller tamdue i springbur) og beløn ro i stand. Byg derefter ro til opflugt, skud og fald i små trin, så hunden forstår, at det kan betale sig at forblive rolig.

Apportering: Start tidligt med bløde dummyer og overgang til koldt vildt. Fokusér på greb midt på vildtet, rolig levering i front og slip på signal. Brug korte, gennemtænkte apporter og undgå at lade hunden sejre med egen belønning (løb med byttet), da det undergraver samarbejdet.

Skudtilvænning: Introducér skud på meget lang afstand, koblet med noget positivt (fodring eller apport), og arbejd gradvist tættere på. Skab altid ro før skuddet, så du ikke opbygger forventningsstress.

Vand og kulde: Braccoen kan arbejde i lavt vand, men introducér svømning i lunt vejr og i stille vand. Brug neoprenvest ved længere vinterapporter, og prioriter hurtig aftørring og opvarmning bagefter.

Fysik og sundhed: Konditionér primært i trav – fx 20–30 minutters cykling i roligt tempo 3 gange ugentligt – og suppler med bakke- og core-øvelser. Lav 10 minutters opvarmning og afkøling ved alle træningspas. Hold vægten slank for at skåne hofter og albuer. Tjek ører efter vådt arbejde, og rens ved behov for at forebygge otitis.

I Danmark kan en Bracco Italiano vise sine arbejdsevner på flere officielle prøver. Under Danmarks Jægerforbunds Udvalg for Stående Jagthunde (DJU) og i samarbejde med Dansk Kennel Klub (DKK) afholdes markprøver i forår og efterår for stående jagthunde. Her bedømmes søg, vindudnyttelse, stand, ro ved opflugt/skud og apporteringsarbejde. Prøverne afvikles i klasser (bl.a. åben og vinderklasse), og internationale field trials med FCI-meritter (CACIT) forekommer også.

Apporteringsprøver for stående jagthunde afholdes om sommeren, hvor vand-, land- og dirigeringselementer vurderes. Braccoen kan desuden stille på DKK’s schweissprøver (fx 3- og 20-timers spor), hvor sporvilje, tempo og præcision vægtes højt. Uden for jagtsektoren kan racen konkurrere i DKK Nose Work, Rally og Lydighed, som alle styrker kontrollen og samarbejdet, men stadig respekterer racens næsearbejdsdrift.

I racens hjemland organiserer ENCI (Italiens kennelklub) talrige bracco-prøver, herunder de klassiske “prove di lavoro” og St. Uberto (walk-up med bedømmelse af sikker våbenhåndtering og jagtmæssig etik). Hvis du rejser for at konkurrere, bør du sikre, at din hund er korrekt DKK-registreret, chipmærket, vaccineret og opfylder FCI’s startkrav.

Forberedelse til prøver bør omfatte: grundlydighed i forstyrrelser, søgsmønster i forskelligt terræn, ro i situationen, systematisk apportering og skudsikkerhed. Lav en sæsonplan, hvor du topper formen op til udvalgte prøver, og indlæg restitutionsuger. Gør brug af erfarne instruktører fra stående jagthundeklubber, der forstår racens mere rytmiske trav og dens behov for tydelig, rolig føring. Husk, at braccoens kvaliteter ofte udfolder sig bedst i kontrolleret tempo med fokus på korrekt arbejde frem for ren fart.

Som arbejdshund er Bracco Italiano målrettet, udholdende og samarbejdende. Som familiehund er den kærlig, blid og social – ofte en sand putteven. Forskellen ligger primært i graden og typen af daglig aktivering. En bracco, der ikke får struktureret arbejde, vil typisk selv finde projekter: snusemissioner, gravehuller eller jagt for egen næse. For at forene de to roller kræver hverdagen struktur.

I et familiehjem med stort hus og have trives racen glimrende, men mere end to timers daglig motion og mentalt arbejde er nødvendigt, især i sæsonen. Kombinér længere travture med friløb i indhegnet område og 10–15 minutters fokuseret næse- eller apporttræning. På ikke-jagtdage er nose work, spor, dummy-træning og problem-løsningslege (fx gemmeleg med foder) glimrende alternativer. Indfør klare hviletider – braccoen har godt af at kunne koble af i en rolig kasse eller på en måtte, så den lærer at skifte fra arbejdsmode til familietid.

Børn og gæster mødes venligt, men en entusiastisk bracco kan være fysisk overvældende. Lær høflige hilsner og beløn fire poter på gulvet. Katte og mindre dyr kræver management og god indkald, da jagtinstinktet er ægte, om end kontrollerbart med træning.

Plejebehovet er moderat: ugentlig gennemgang af pels og hud, hyppigere øretjek efter vand og regn, samt tand- og potepleje. Som stor, dybbrystet hund bør fodring ske i flere mindre måltider, og hård aktivitet undgås en time før og to timer efter måltid for at mindske risikoen for mavedrejning. Hold kropsvægten slank, og planlæg årlige sundhedstjek – særligt hvis hunden arbejder hårdt – så belastningsskader, øreproblemer og øjenirritationer opfanges tidligt.

Kort sagt, braccoen er en fremragende familiehund, hvis dens arbejdshjerne respekteres. Giv den ret arbejde, ro og relation – så får du en loyal og alsidig makker.