Nødsituationer med Bracco Italiano: Beredskab og førstehjælp

En Bracco Italiano er en stor, dybbrystet, energisk stående jagthund med lange ører og stor næseaktivitet. Det stiller særlige krav til en førstehjælpskasse, der både kan bo i hjemmet og medbringes i bilen eller i terrænet. Opbyg to sæt: et kompakt feltkit til lommen/rygsækken og et fuldt kit til hjem/bil. Pak i vandtæt taske og gennemgå indholdet hver 3. måned.

• Essentielt basisindhold:
• Mankestopper: blødt mundbind eller elastisk snor/tørklæde, så en smertepåvirket hund kan håndteres sikkert.
• Bandagemateriale: sterile kompresser (non-adherente til sårbund), selvklæbende bind (cohesive), polstring (vat/gaze), bred elastisk bandage, hæmostatisk gaze til kraftige blødninger samt plastertape.
• Øre- og øjenhjælp: saltvandsampuller (0,9 % NaCl) til skyl, pH-neutral øjenskyl, bløde vatpinde/gaze. Lange ører bløder let; medbring også en “ørehætte”-løsning (fx elastisk netbandage) til at fastholde bandage over øret.
• Desinfektion: klorhexidin 0,05 % eller povidon-jod til hud, saks med stump ende, pincet/flåtfjerner, engangshandsker, små poser til affald/”prøver” (fx giftpakning), samt en lygte.
• Potebeskyttelse: potesok/booties i passende størrelse, sølvnitratstift eller blodstandsende pulver til negleblødning, og en klosaks af god kvalitet.
• Termometer (digitalt) og smøremiddel, engangssprøjter (10–20 ml) til skylning/væskegivning, samt en nødfolie/varmetæppe.
• Vandflaske og sammenklappelig skål; en stor Bracco har højt væskebehov, særligt ved jagt og sporarbejde.
• Improvisationshjælp: trekanttørklæde/slør til løfteslynge, en rulle sportstape og et stift underlag (fx skærebræt) til simpel skinne.

Medicinsk indhold, efter aftale med egen dyrlæge: aktivt kul (kun på dyrlægens ordre), antihistamin til akutte allergiske reaktioner med korrekt dosis i hundens journal, samt saltvandsdråber til næse/øjne. Opbevar altid hundens data i kassen: navn, vægt, chipnr., forsikring, kroniske forhold, medicinliste, normaltemperatur og dyrlægens akutnummer.

Bracco Italiano er robust, men dens størrelse, aktivitetsniveau og dybe brystkasse giver særlige risici. Kend faresignalerne, og arbejd systematisk efter ABC: sikr omgivelser (Stop – Tænk – Handl), vurder vejrtrækning og bevidsthed, stand blødning, og kom til dyrlæge.

1) Maveudvidelse og -drejning (GDV/oppustet mave) – racespecifik højrisiko hos dybbrystede hunde. Tegn: pludselig oppustet, hård mave, rastløshed, savlen, hyperventilation, forgæves opkastforsøg, smerte. Handling: ingen mad/drikke, ingen forsøg på at “prikke hul” eller give medicin; kør straks til dyrlæge. Forebyggelse i hverdagen: del måltider i 2–3, undgå hård aktivitet 60 min før/efter fodring, styr vægt, og drøft profylaktisk gastropeksi ved narkoseprocedurer.

2) Hedeslag/varmestress – Braccoen arbejder længe og intenst. Tegn: kraftig gispen, rød tunge, sløvhed/kollaps, opkast/diarré, temperatur > 40 °C. Førstehjælp: flyt til skygge, tilbyd små slurke vand, køl kontrolleret med lunkent vand på bryst/bug/poter og luftcirkulation, stop køling ved 39,5 °C, og kør til dyrlæge. Undgå isbad og for aggressiv nedkøling.

3) Traumer (påkørsel, fald, jagtskader) – Stabiliser først: mundbind hvis nødvendigt, hold hunden rolig og varm. Ved kraftig blødning: direkte tryk 5–10 min uafbrudt, anlæg trykbandage. Mistanke om fraktur/rygskade: minimal bevægelse, improviseret båre, undgå at bøje rygsøjlen.

4) Øre- og halelæsioner – lange ører og entusiastisk haleføring giver “sprøjteblødning”. Rengør forsigtigt, læg polstring, anlæg trykbandage; ved øret kan en hætte eller netbandage holde tryk. Kontakt dyrlæge for suturering.

5) Fremmedlegemer – i pote, øre eller næse efter markarbejde (aks/avner). Tegn: halter, hovedrysten, nysen/ensidig næseflåd. Fjern kun overfladiske fremmedlegemer, du kan se; undgå at rode dybt. Skyl med saltvand, beskyt med bandage, og søg dyrlæge.

6) Kramper – hold ro, sluk lys/lyde, fjern farer, og rør ikke i munden. Mål tid. Hvis anfald > 2–3 min, flere anfald i træk eller første anfald i livet: akut dyrlægebesøg.

7) Bid/stik – hugormebid i Danmark forekommer. Hold hunden i ro, bær den om muligt, ingen stasebind, og kør til dyrlæge. Ved bistik i mund/svælg: risiko for hævelse – søg akut.

Braccoen er madglad og nysgerrig, og jagtmiljøer rummer særlige giftkilder (agn, alger, pesticider). Hurtig og korrekt håndtering er afgørende.

Typiske toksiner: chokolade/kakao, xylitol (sukkerfri produkter), vindruer/rosiner, løg/hvidløg, nikotin og cannabisprodukter; humanmedicin (ibuprofen, paracetamol), rottegift (antikoagulant/alfachloralose), sneglegift (metaldehyd), frostvæske (ethylen-/propylenglykol), blågrønalger, oliebaserede produkter og stærke rengøringsmidler.

• Generel førstehjælp ved mistanke:
• Stop eksponering, fjern rester, og gem emballage/prøve.
• Skyl hud i lunkent vand med mild shampoo ved dermal eksponering; skyl øjne med rigeligt saltvand 10–15 min ved stænk.
• Giv ikke mad, mælk eller salt; fremkald aldrig opkast uden udtrykkelig instruktion fra dyrlæge eller giftlinje – nogle toksiner er ætsende eller kan aspireres.
• Ring straks til din dyrlæge eller akutlinje; oplys art, race, vægt, tid, stof og mængde.
• Hold hunden varm og rolig. Ved kramper eller sløvhed: stabil transport direkte til klinik.

• Særlige scenarier:
• Rottegift (antikoagulant): symptomer kan først vise sig efter 2–3 dage (blege slimhinder, hoste/blod, sløvhed, hævelser). Søg dyrlæge straks ved mistanke – tidlig modgift (vitamin K1) er afgørende.
• Sneglegift (metaldehyd): hurtig uro, savlen, kramper. Hold mørkt/roligt og kør akut.
• Blågrønalger: bader hunden i sø, skyld straks hele pelsen, og kør til dyrlæge ved opkast, savlen, svaghed eller kramper.
• Frostvæske: sød smag – selv små mængder er livsfarlige. Akut behandling inden for få timer er nødvendig.

Kul og opkast: Aktivt kul eller opkastfremkaldelse (medikamentelt) må kun ske efter faglig vurdering. Visse stoffer absorberes ikke i kul, og opkast kan forværre skaden.

Forebyggelse: opbevar kemikalier og medicin utilgængeligt, brug line i risikomiljøer, og træn en sikker “lad være”-kommando.

Korrekt, rolig håndtering reducerer smerte og følger. Braccoens størrelse (25–40 kg) kræver god teknik.

• Blødning og sår:
• Direkte tryk i 5–10 min uden at “tjekke” hvert minut. Anlæg derefter trykbandage: polstring mod sår, kompresser, cohesive bind moderat stramt, tjek kapillærfyldning i tæer/øre. Ved gennemsivning: læg mere polstring uden at fjerne første lag.
• Øreflapper: rengør forsigtigt, fold øret op langs hovedet, polstr, og brug netbandage eller elastisk bandage rundt om hovedet (ikke over øjne/næse). Blødning fra øret ser dramatisk ud, men kontrolleres oftest med korrekt tryk.
• Kloskader: stop blødning med sølvnitrat/blodstop-pulver, rens, og læg potesok.

• Forstuvning/fraktur:
• Halthed og hævelse kræver ro. Stabiliser med blød polstring og en let skinne (fx magasin), hvis der er tydelig aksefejl – undgå at stramme; to led over og under skaden bør immobiliseres. Kør til dyrlæge.

• Øjne:
• Ved sår på hornhinden/traume: blinkspasmer, tåreflåd, lysskyhed. Undgå at lade hunden gnide øjet; påfør ikke salver med steroid. Beskyt med krave, skyl forsigtigt med saltvand, og søg dyrlæge hurtigt.

• Varmerelateret sygdom:
• Mål temperatur; normal 38,0–39,0 °C. Ved > 39,5 °C: kontrolleret køling (lunkent vand på bug/bryst/poter, ventilator), små slurke vand, stop ved 39,5 °C, og søg dyrlæge.

• Hypotermi:
• Efter koldt vand/jagt i regn: tør pelsen, isoler med tæpper/nødfolie (blank side ind), lunken drik i små mængder, og optø langsomt.

• CPR (hjertelungeredning) – kun hvis ingen vejrtrækning og ingen tegn på cirkulation:
• Placér hunden på højre side. For en dybbrystet Bracco komprimeres over den bredeste del af brystkassen, lige bag albuen.
• Kompressioner 100–120/min, dybde ca. 1/3 af brystkassens højde.
• Forhold 30:2 (30 kompressioner, 2 indblæsninger), hvis du kan give sikre indblæsninger; ellers kontinuerlige kompressioner.
• Skift person hver 2. minut, hvis muligt. Fortsæt til spontan vejrtrækning/ankomst til dyrlæge.

• Transport og håndtering:
• Brug løfteslynge (håndklæde under bryst og bug) til store hunde, hold hals/ryg stabil, og undgå unødig bevægelse. Smertende hunde kan nappe – brug blødt mundbind om nødvendigt.

Forberedelse afgør tempo og udfald. Gem din dyrlæges akutnummer i telefonen, og hav adresse/vejbeskrivelse klar. Notér også nærmeste døgnåbne dyrehospital og Dyrenes Vagtcentral 1812.

• Hvornår er det akut?
• Mistanke om GDV (oppustet mave, forgæves opkast), vejrtrækningsbesvær, kramper, kraftig/vedvarende blødning, dyb sårskade/øjenlæsion, mistanke om forgiftning, hugormebid, påkørsel eller kollaps.

• Hvad skal du oplyse?
• Hunden: Bracco Italiano, køn, alder, vægt, chipnr.
• Symptomer og tidslinje: debut, progression, eventuelle udløsere (mad, aktivitet, eksponering).
• Vitals: temperatur, vejrtrækningsfrekvens, tandkødets farve (lyserød/bleg/blå), hjertefrekvens. Normal hvilepuls for stor hund ca. 60–100/min; respiration 10–30/min.
• Hvad du allerede har gjort (køling, bandage, skyl, evt. medicin).

• Logistik:
• Hav altid brændstof, tæppe, og en stor bæremåtte/båre i bilen, og hold førstehjælpskassen komplet. Øv rute og parkeringsforhold til klinikken.

• Forebyggende tiltag for Braccoejere:
• Fodringsrutiner (små, hyppige måltider, ro før/efter), ørepleje ugentligt for at forebygge otitis, potetjek efter hver tur, og drøft gastropeksi ved næste planlagte narkose. En veltrænet “stop”/”lad være”-kommando i marken reducerer både forgiftninger og traumer.

• Forsikring og journal:
• Sørg for udvidet sygeforsikring og ansvarsforsikring. Medbring forsikringsoplysninger, medicinliste og kopi af stamtavle/vaccination i bilen og i førstehjælpskassen.