Braque du Bourbonnais hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Braque du Bourbonnais er en mediumstor, fransk stående jagthund (FCI gruppe 7), kendt for et kærligt, blidt og tilpasningsdygtigt temperament. Den korte, fintplejede pels er typisk vildtplettet i lever- eller fawntoner, og racen er ofte glad for vand. Med en forventet levealder på ca. 12–15 år og en arbejdsglad natur trives den, når sundheden følges systematisk hos dyrlægen. Første sundhedstjek bør ske inden for 2–3 dage efter hjemkomst som hvalp, hvor vækst, tænder, navle/lyskebrok, hjertelyde, øjne og ører vurderes, og hvor du får lagt plan for vaccination, parasitforebyggelse og ernæring. Hvalpe kontrolleres typisk ved 8, 12 og 16 uger, hvor vægtkurver, adfærd og socialisering også gennemgås. Den unge hund ses igen omkring 6–8 måneder, når tænderne er færdigskiftede, og træningsbelastningen øges. Som voksen anbefales et årligt helbredstjek, hvor dyrlægen lytter efter eventuelle mislyde på hjertet (relevant for pulmonal stenose), vurderer øjenlåg og hornhinder for tegn på entropion/ektropion, undersøger ørerne for begyndende otitis (racen har hængeører og svømmer gerne), palperer muskler og led, tjekker poter/trædepuder efter arbejde i terræn, samt evaluerer kropskondition (ideelt 4–5/9) og vægt. Et basisblodpanel og urinprøve hvert eller hvert andet år hjælper med at fange tidlige forandringer, og en årlig fæcesundersøgelse kan styre behovet for ormekur. Seniorhunden, fra ca. 7–8 år, bør ses hver 6. måned med fokus på hjerte, lever/nyrer, stofskifte og tandstatus. For en aktiv Braque du Bourbonnais er en sports- og jagtrettet gennemgang nyttig: bevægeapparat, ryg og poter, neglestand, samt restitution efter arbejde. Overvej officiel hoftefotografering ved 12–24 måneder, inden intensiv jagtsæson eller avl. Hvis der høres hjertemislyd i hvalpealderen, eller den opstår senere, kan en henvisning til hjertescanning give klarhed, før hunden bedøves eller presses hårdt fysisk.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter den aktive Braque du Bourbonnais mod alvorlige infektioner. Kernevacciner omfatter hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV-1/2) og parvovirus (CPV), ofte samlet som DHPP. Standardplanen er ved 8, 12 og 16 uger, med efterfølgende booster omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner typisk hvert tredje år, eller efter dyrlægens vurdering baseret på risikoprofil og eventuel titertest. Parainfluenza indgår ofte i kombinationsvaccinen og styrker beskyttelsen mod kennelhoste. For en udendørs, vandglad og jagtligt aktiv hund anbefales leptospirose-vaccine årligt, da smitten kan forekomme i stillestående vand og via vilde dyr. Kennelhoste (Bordetella ± parainfluenza) er relevant, hvis hunden går på træningshold, i hundeskov med tæt kontakt, på jagtprøver eller i pension; den gives som næsedråbe, oral eller injektion, typisk årligt forud for sæsonen. Rabies er ikke rutine i Danmark, men er påkrævet ved rejse og kræver EU-kæledyrspas; planlæg vaccination i god tid, da gyldighed og indrejsekrav varierer. I særlige miljøer kan dyrlægen drøfte yderligere vacciner, men fokus i Danmark er kernevacciner, leptospirose og kennelhoste for denne race. Titertest kan i nogle tilfælde dokumentere immunitet for kernevacciner og bruges til at tilpasse boosters, men erstatter ikke lovkrav ved rejse. Hvalpe fra 6–8 uger, der udsættes for høj smitterisiko, kan få en ekstra tidlig vaccination efter konkret vurdering. Husk at kombinere vaccination med en rolig oplevelse: bring godbidder, giv hunden kontrol (frivillig håndtering), og planlæg et kort, positivt besøg, så klinikbesøg bliver trygge hele livet.

Forebyggelse er nøglen til et langt og aktivt hundeliv. Parasitter: Flåter trives, hvor jagthunde arbejder. En moderne flåtbeskyttelse (isoxazolin-tablet, spot-on eller halsbånd) i sæsonen – ofte marts til november, men ved milde vintre hele året – mindsker risikoen for borrelia og anaplasma. Fjern flåter hurtigt med flåttang. Lopper ses sjældent ved konsekvent forebyggelse, men hold øje efter kløe og sorte loppeafføringskorn i pelsen. Tarmparasitter styres bedst via fæcesprøver 1–2 gange årligt og målrettet behandling; hvalpe ormebehandles hyppigere efter dyrlægens plan, typisk ved 2, 4, 6 og 8 uger og derefter månedligt til 6 måneder. Ved rejse sydpå kan hjertelorm og sandfluer (leishmania) være relevante; brug godkendte frastødende midler og forebyggelse efter rådgivning. Ører: Hængeører og vandglæde øger risikoen for otitis. Skyl og tør ørerne med en mild, tørrende ørerens efter svømning, og lær hunden at acceptere ørerutinen. Øjne: Hold øje med tåreflåd, røde øjne eller kniben, da entropion/ektropion kan irritere hornhinden; tidlig vurdering forebygger sår. Tænder: Børst 3–4 gange ugentligt med hundetandpasta; suppler med dokumenterede tandtyggeprodukter, og få regelmæssige tandeftersyn, da paradentose kan snige sig ind uden tydelige tegn. Poter og negle: Trim negle jævnligt, kontroller trædepuder for rifter efter terrænarbejde, og brug potesalve eller booties ved hårdt underlag. Ernæring og led: Vælg et kvalitetsfoder til mellemstore, aktive hunde. Hold hvalpens vækst jævn – undgå overfodring og for mange kalorier – for at skåne hofter. En slank voksenkrop er den bedste forsikring mod hofteledsdysplasi-symptomer. Tal med dyrlægen om omega-3 fra fisk (EPA/DHA) og eventuelt ledtilskud ved høj belastning. Træning og mental aktivering dæmper stress og gør dyrlægebesøg lettere; træn frivillig håndtering (hak ned i godbid, hage-støtte, musematte) og korte, positive klinikbesøg uden procedurer.

Selv robuste jagthunde kan få brug for akut hjælp. Søg straks dyrlæge ved: vedvarende opkast/diarré med sløvhed eller blod, besvimelse/kollaps, svær åndenød eller blålige slimhinder, pludselig halthet uden vægtbæring, stærk øjensmerte/kniben, kramper, mistanke om forgiftning (fx xylitol, druer/rosiner, rottegift), dybe sår eller kraftig blødning, samt ved udspilet mave og forgæves hulken/kvælningslyde, som kan være tegn på mavedrejning. Braque du Bourbonnais er ikke blandt de mest disponerede for mavedrejning, men risikoen findes hos aktive, dybbrystede individer – reager hurtigt. Overophedning er en reel fare under jagt og træning: ved temperaturer over 41 °C, kraftig hæsen/halset, sløvhed eller koordinationsproblemer, start nedkøling straks med kølige våde håndklæder på bryst/bug/lyske, brug ventilator, og kør mod klinikken; undgå iskoldt vand. Vandarbejde kan give vandhale (cold tail) eller i sjældne tilfælde vandforgiftning ved ekstrem indtagelse; stop aktiviteten og søg råd ved usædvanlig smerte eller svaghed. I marken er torne, græsaks i ører/poter og snitlæsioner almindelige. Et lille førstehjælpskit med saltvandsopløsning, kompres, elastisk forbinding, potebooties, flåttang og en oppustelig halskrave er guld værd. Rens kun overfladisk, læg trykforbinding ved blødning, og lad dyrlægen vurdere behov for syning og antibiotika. Ring altid i forvejen, så klinikken kan triagere og forberede sig. Har hunden en kendt hjertelidelse som pulmonal stenose, er det vigtigt, at personale informeres, da ilt, skånsom sedationsplan og forsigtig væsketerapi kan være nødvendigt. Overvej en sygeforsikring, så akut økonomi ikke forsinker behandling. Transportér hunden sikkert i bil, og brug tæppe eller løftesele for at skåne ryg og hofter ved skader.

Daglig og ugentlig hjemmemonitorering gør en stor forskel. Lær din Braque du Bourbonnais’ normalværdier: hvilepuls ca. 60–100 slag/minut, respirationsrate i hvile 10–30/minut, temperatur 38,0–39,0 °C. Mål hvilerespiration ugentligt, når hunden sover, og notér i en app sammen med vægt og aktivitetsniveau; snigende stigninger kan varsle smerte eller hjertelungesygdom. Tjek ørerne for lugt, rødme eller voks, især efter vanddage; rens ved behov. Se øjnene dagligt for tåreflåd, røde kanter eller kniben, og få hurtigt vurderet mistanke om entropion/ektropion for at beskytte hornhinden. Føl dig frem til ribbenene, og sigt mod en slank talje – vægtstyring er afgørende for hofter og albuer. Gennemgå pelsen efter flåter, små knuder eller sår, og hold en simpel journal over fund, fodring og træningsmængde. Årlige blod- og urinprøver fra 5–6-årsalderen giver et baselinebillede, som gør det lettere at opdage afvigelser senere; seniorer ses gerne hver 6. måned. Ved vedvarende hjertemislyd eller nedsat udholdenhed kan en ekkokardiografi afklare, om der er tegn på pulmonal stenose, og om træning/bedøvelse skal tilpasses. Planlæg officielle røntgenoptagelser af hofter i 12–24-månedersalderen, særligt hvis hunden skal avles på eller arbejde hårdt; kombiner med træningsplan, der gradvist øger belastningen og undgår gentagne højimpakt-spring, indtil vækstzonerne er lukkede. Træn kooperativ pleje: hage-støtte på måtte, næse-target og frivillig mund/øre-kontrol, så klinik og hjemmepleje bliver stressfri. For rejsende hunde er det klogt at kalenderføre flåt-/ormekur, rabiesgyldighed og eventuelle krav om bændelormebehandling ved grænsepassage. Endelig, hold kommunikationen åben med din dyrlæge – del video af halthed eller vejrtrækning, og aftal kontrol, når noget afviger fra hundens normalbillede.