Braque du Bourbonnais og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Braque du Bourbonnais er en alsidig fransk stående jagthund fra FCI gruppe 7, kendt for sit blide væsen, sin tilpasningsevne og et skarpt næsearbejde. Racen er mediumstor (ca. 18–23 tommer, 16–25 kg) og har en kort, tæt pels, som gør den relativt robust i varieret vejr. Den er hengiven og rolig i hjemmet, men den trives kun rigtigt, når dens daglige behov for både fysisk og mental stimulation bliver mødt. Som udgangspunkt bør du planlægge 90–120 minutters samlet motion om dagen, fordelt på 2–3 ture, hvor mindst én tur indeholder målrettet aktivering som spor, apport eller strukturerede søgeøvelser.

I praksis fungerer en ugestruktur med variation bedst: to dage med højere intensitet (f.eks. frit løb på blødt underlag, canicross eller svømning), tre dage med moderat aktivering (snusevandringer, mark-søg, nosework), én dag med teknisk lydighed og kropskontrol, samt én restitutionsdag med let aktivitet. Braque du Bourbonnais er en næseorienteret hund, og langvarige snusepassager giver stor mental træthed uden unødig fysisk belastning. 20–30 minutters fokuseret næsearbejde kan være lige så udmattende som en lang løbetur.

Racen er ofte sikker i vand og har glæde af svømning som skånsom konditionstræning, men introducer vand gradvist, og skyl ører og pels efterfølgende. Terrænvariation er en fordel: skovbund, eng og sand styrker sener og muskler, mens ensartet asfaltbelastning bør begrænses. Som med andre jagthunde ligger drivkraften højt udendørs, så fri løb bør kombineres med pålidelig indkaldelse og eventuelt langline. Hold øje med kropsvægt og konditionsscore; en slank, muskuløs krop mindsker risikoen for overbelastning af hofter og albuer. Med en gennemtænkt plan kan denne venlige atlet finde en sund balance mellem intensitet, leg, næsearbejde og ro.

Hvalp (2–12 mdr.): Vækstpladerne er åbne, og led er sårbare, så fokusér på korte, hyppige aktiviteter og stor variation. Brug 5-minutters reglen: ca. 5 minutters kontrolleret aktivitet pr. måned alder pr. tur, 2–3 gange dagligt. Miljøtræning, korte snuselege, bløde apportstarter og simple balanceøvelser på stabile underlag er ideelle. Undgå gentagne hop, trapperæs, hårdt underlag ved løb og cykling. Socialiser roligt i forskellige miljøer, så den unges mentale batteri lades af, uden at kroppen slides.

Unghund (6–18 mdr.): Drivet stiger, men kroppen er ikke helt færdigudviklet. Træn impulskontrol og indkald i line eller langline, og brug intervalprincipper på blødt underlag: 1–2 minutters trav/fri søg efterfulgt af 1 minuts ro/lineføring, gentaget 6–8 gange. Introducér målrettet næsearbejde (spor i lav vegetation, enkle færtbaner) og korte, tekniske apportopgaver. Svømning kan gradvist bygges på, men undgå træthed, der forringer teknikken.

Voksen (18 mdr.–7 år): Her kan du skrue op for struktureret kondition. Planlæg 2 intense dage/uge (f.eks. 30–45 minutters frit løb på blødt underlag eller let canicross), 2–3 moderate dage (snusevandringer, spor, mark-søg, lydighed) og 1 dag med teknik/kropskontrol. Indlæg altid 5–10 minutters opvarmning og nedkøling, og variér tempo, underlag og opgaver for at forebygge overbelastning.

Senior (7+ år): Bevar daglig bevægelse, men del den op i kortere sekvenser med lavere intensitet. Snusevandringer, næsearbejde og svømning (hvis hunden elsker det) er skånsomme valg. Implementér længere opvarmning, og overvåg tegn på stivhed eller halthed. Ændres udholdenheden pludseligt, eller opstår hoste/træthed ved aktivitet, bør hjerte og led screenes hos dyrlægen. Tilpas terræn og vejr; kulde og stærk blæst kan irritere øjne hos hunde med tendens til entropion/ektropion.

Selv en jagthund kan blive behageligt træt indendørs, når hjernen udfordres. Med Braque du Bourbonnais er næsearbejde guld værd. Start med “find godbidden” i stuen: tre kopper, en godbid, skift placering og øg sværhedsgraden. Gå videre til duftbeholdere og en målduft (f.eks. teposer), og lad hunden markere ved at fryse blikket eller sætte sig. Korte, fokuserede sessioner på 5–10 minutter, 1–2 gange dagligt, giver fin mental træthed.

Apportteknik kan finpudses uden at belaste kroppen: grebsskifte fra blød dummy til let træapport, indkald til front, ro på plads og kontrolleret aflevering. Brug klikker for præcision, og hold kriterierne klare, så motivationen forbliver høj.

Kropskontrol styrker led og core: lave cavaletti (bøger som bomme), langsomme “stå–sit–dæk” med korrekt vægtfordeling, balancepude eller tæppefoldninger for let ustabilitet. 5–8 minutters kvalitet 2–3 gange om ugen rækker langt.

Problemløsningslege og fodersøg forlænger måltidet på en sund måde: snusemåtter, puzzle-feeders og hjemmebyggede papkasse-labyrinter. Indendørs lineføring med vendinger, kontaktøvelser og “gå pænt” i smalle passager skaber overførbarhed til bymiljø. Afslut altid med et “frikommando-ritual”, så hunden ved, hvornår den er på arbejde, og hvornår den er fri – det skaber ro i hverdagen.

Racen er lavet til marken, men kan trives lige så fint i by og skov, når du tænker sikkerhed og struktur ind. Snusevandringer på 30–60 minutter, hvor hunden får lov at undersøge i eget tempo, er grundstammen. Brug langline på 10–15 meter, når du træner frihed med kontrol, for Braque du Bourbonnais har udtalt jagtlyst.

Udnyt instinkterne konstruktivt: lav små søgeområder i højt græs med skjulte dummier eller fjerdufter. Beløn “stand” og ro, før du lader hunden hente apporten, så selvkontrollen styrkes. Varier terræn – skovbund, sand, eng – for at bygge stærke sener og poter.

Løb/canicross er glimrende for voksne hunde: et godt Y-sele, elastisk line og gradvis opbygning (f.eks. 2:1-forhold mellem trav og skridt de første uger). Hold dig til blødt underlag, og lad distancen følge hundens form, ikke kalenderen. Cykling ved siden er kun for fuldt udvoksede hunde; start med korte, kølige pas på 10–15 minutter, og stop ved træthed.

Svømning og vandapport er skånsomt for led, men vælg sikre indgange/udgange, og brug redningsvest ved dybt vand eller i strøm. Skyl ører og pels, og tør godt for at mindske risikoen for irritation.

I bymiljøet kan trapper, glatte fliser og skarpe sving være hårde ved led – gå i roligt tempo, og brug korte fokusopgaver ved kryds og på stationer. I skumring og mørke er refleks og eventuelt GPS en god idé. Sociale lege med afstemte hundemakkere giver fin puls, men afbryd for korte pauser, når legen bliver hektisk; kvalitet frem for kvantitet forebygger skader.

Sikkerhed starter og slutter med gode vaner. Indlæg 5–10 minutters opvarmning (rolig gang, let zigzag, par korte target-øvelser), og afslut med 5–10 minutters nedkøling og stræk i kontrollerede bevægelser. Tjek poter, klør og hud for rifter efter ture i krat, og fjern burrer fra den korte pels.

Vejr: Undgå højintensitet i varme perioder; planlæg de krævende pas tidligt eller sent på dagen, og tilbyd vandpauser. Den korte pels isolerer begrænset i frost – et dækken under pauser i kulde kan være en hjælp. Underlag: Begræns repetitiv løb på asfalt, og vær opmærksom på glatte gulve og is.

Sundhed: Braque du Bourbonnais kan være disponeret for hofteledsdysplasi. Hold hunden slank, byg muskulatur gradvist, og undgå stejle trapper og hårde hop i vækstperioden. Pulmonal stenose (medfødt hjertelidelse) kræver dyrlægevurdering; ved påvist problem bør du favorisere lav- til moderat intensitet, korte intervaller og hyppige pauser, og undgå lange, uafbrudte tempoture. Entropion/ektropion kan give øjenirritation i vind og støv; brug skov og læ på blæsende dage, og skyl øjne skånsomt ved rødme.

Adfærd og lovgivning: Træn pålitelig indkaldelse, før du giver mere frihed. Respekter lokale snorregler og jagtsæsoner. Ved tegn på halthed, knugen, modvilje mod at hoppe, ændret åndedræt eller pludseligt fald i udholdenhed, reduceres belastningen i 48–72 timer, og dyrlæge kontaktes ved manglende bedring. Med planlægning, variation og respekt for racens natur kan du motionere trygt, effektivt og med stor glæde – år efter år.