Braque du Bourbonnais som arbejdshund

Braque du Bourbonnais er en fransk, kontinentalt stående jagthund med rødder i Bourbonnais-regionen, hvor den siden renæssancen har været værdsat for sin alsidighed på småvildt. Racen blev næsten udryddet efter Anden Verdenskrig, men blev genopbygget fra 1970’erne af dedikerede franske opdrættere, som prioriterede jagtlige egenskaber, sundhed og det særlige udtryk med fintspættet lever- eller fawnbroket pels (ofte omtalt som “lie de vin”). I dag er den anerkendt under FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde), og den klassiske arbejdsprofil er en samarbejdsvillig, mellemstor hund, som søger i et moderat tempo med høj næse, markerer sikkert, står fast for fugl, og som kan bringe vildt ind med blød mund.

Historisk blev den brugt til agerlandets agerhøns og vagtler, i skov til skovsnepper, samt i mose og sivkanter, hvor dens naturlige vandglæde kommer til sin ret. Den korte, tætte pels giver lav vedligeholdelse og minimal modstand i tæt krat, men kræver omtanke i koldt vand og hårdt vejr. Mange individer har naturligt kort hale, hvilket kan være praktisk i tornet terræn. Racens temperament beskrives som hengivent, blidt og tilpasningsdygtigt, og det er netop kombinationen af blød mentalitet, samarbejdsvillighed og en fin, metodisk næse, der historisk har gjort den til en fremragende allround-arbejdshund for den gående jæger.

Søgsstilen er typisk middelvid, så føreren bevarer tæt kontakt. Braque du Bourbonnais arbejder effektivt i en kontrolleret galop, med villighed til at sænke farten, når maddingens fært bliver tæt, og den viser ofte et naturligt anlæg for at holde roen i opfløj og skud, når den trænes korrekt. Den har ligeledes tradition for at tage spor af anskudt vildt, hvilket understøtter dens rolle som praktisk jagtpartner hele sæsonen.

I dag bruges Braque du Bourbonnais primært som alsidig jagthund i mark, skov og ved vand. Den trives i drivende hegn, på eng og stub, og den kan problemfrit veksle mellem at søge og stå for fugl, apportere fra land og vand, og eftersøge anskudt vildt på korte spor. Dens moderate størrelse (typisk 16–25 kg) gør den let at håndtere i båd og bil, mens dens blide sind letter samarbejdet på fællesjagter og i makkertræningen.

Uden for jagtfæltet kan racen udmærke sig i discipliner, der udnytter dens næse og samarbejdsvilje: schweissprøver (eftersøgning af klovvildt på kunstspor), nose work, mantrailing på hobbyniveau og praktisk apportering. Den er også komfortabel i vand, men pelsen er kort, hvorfor neoprenvest eller hyppige pauser anbefales ved koldt vejr og længere apporteringer i sø og fjord. I varme perioder er den forholdsvis varmetolerant, men jægere bør stadig planlægge hvile, skygge og hydrering.

I landbrugs- og naturplejekontekster kan hunden assistere med fugletællinger eller markinventering, hvor et roligt, systematisk søg er en fordel. Som professionel arbejdshund uden for jagten er den mindre udbredt end dedikerede detektionsracer, men dens kombination af næsearbejde, førerfokus og stabile temperament gør, at den kan trænes til selektive opgaver, for eksempel færtmarkering inden for skadedyrskontrol eller simple søgeopgaver på ejendomme.

I nordisk og dansk kontekst passer racen særligt godt til den aktive jæger, som ønsker en lydhør, lavvedligeholdelses hund til fuglejagt og alsidige apporteringsopgaver, uden at gå på kompromis med familieegenskaberne i hjemmet.

Træningen af en Braque du Bourbonnais bør bygge på positiv, konsekvent forstærkning og klare rutiner, fordi racens blide natur gør den følsom for hårdhændet behandling. Begynd tidligt med socialisering i forskellige miljøer, lydpåvirkninger og korte bil- og båtture. Grundlæggende færdigheder – sikker indkald, lineføring, sit/dæk og ro – etableres før specialisering. En solid stopfløjt, en skarp indkaldstone og et frigivelsessignal er fundamentet til markarbejde.

Søgsarbejde opbygges med lange liner og checkcord i let dækning, hvor hunden belønnes for at tage vinden korrekt, søge i buer og holde kontakt. Introducér fugle via tamfugl og fjerduft på dummy, og træn ro i opfløj ved at fastholde position, mens føreren går frem. Overgang til skud foregår gradvist: start med lavt lydniveau på afstand, flyt langsomt tættere på, og koble lyden til kendte, positive øvelser. Steadiness til vingeskud kræver tålmodig progression og klare kriterier – hunden frigives kun, når føreren har givet tegn.

Apportering udvikles fra leg til struktureret ”hold-fast”, aflevering i hånd og dirigerbarhed (højre/venstre/back). På vand trænes korte, succesfulde indløb, efterfulgt af rolige landapporteringer for at skabe ro i hovedet. Blindapporter introduceres med markeringer, der gradvis skjules, og dirigeringsfløjte indlæres tidligt. Sporarbejde trænes på korte, friske spor med klove og lidt blod, hvorefter længde, alder og vinkler øges. Kondition og styrke understøttes af kontrolleret løb, bakkeintervaller og balanceøvelser, så hunden kan holde fart og form over en hel jagtdag.

For at fastholde motivationen varieres terræn, belønninger og sværhedsgrad. Hold træningspas korte, afslut med succes, og før logbog over fremskridt, så fejlmønstre opdages og rettes tidligt.

I FCI-regi hører Braque du Bourbonnais til Gruppe 7, og den kan stilles på markprøver for kontinentale stående hunde, både nationalt og internationalt. I Danmark afvikles markprøver under DKK og specialklubberne, hvor klasserne typisk spænder fra begynder til vinderklasse. Her bedømmes søg, stil, samarbejde, stand, ro i opfløj og skud samt apportering. Internationale field trials kan udløse certifikater og CACIT til særligt fremragende hunde.

Racen kan også deltage i apporteringsprøver for stående hunde, hvor vand- og landapporter samt søg i dækning vægtes, og i schweissprøver (f.eks. 400 m/1000 m), hvor sporvilje, tempo og præcision vurderes. I Frankrig er TAN (Test d’Aptitudes Naturelles) udbredt som anlægsprøve for unge hunde, og i Nordamerika kan racen testes i NAVHDA-systemet (Natural Ability, Utility Prep og Utility Test), som belønner den alsidige brugshund.

For ejere med avlsambitioner er sundhedsscreeninger en væsentlig del af ansvarlig certificering. FCI-hofter (HD) anbefales, ligeledes øjenundersøgelse (ECVO) med fokus på entropion/ektropion, og nogle populationer drager fordel af hjertescreening for pulmonal stenose via kardiologisk ultralyd. Dokumentation af jagtlig funktion – gennem prøveresultater og brugsmeritter – styrker avlsbeslutningerne og bevarer racens arbejdspotentiale.

Praktisk forberedelse til prøver inkluderer miljøtræning på fremmede arealer, skudfasthed, konsekvent ro på post og sikre afleveringer i hånd. Sørg, desuden, for at kende reglementet for den pågældende prøve, så øvelserne trænes mod præcise kriterier, og planlæg sæsonen med passende pauser, så hunden møder op frisk og i topform.

Braque du Bourbonnais kan være en fremragende familiehund, når den får opfyldt sine arbejdsmæssige behov. Den er hengiven, blid og socialt kompetent, hvilket gør den let at have med i hverdagen. Som arbejdshund kræver den dog daglig fysisk og mental stimulering. En voksen hund trives med 90–120 minutters aktivitet fordelt over dagen, herunder fri løb i sikkert område, næsearbejde og struktureret lydighed. Uden dette kan den blive rastløs og udvikle uønskede adfærdsmønstre som piben, rod eller jagt på alt, hvad der bevæger sig.

I hjemmet er den generelt rolig, hvis den har fået sin opgave. Den knytter sig tæt til familien og tåler dårlig langvarig isolation – træn alene-hjemme gradvist, og giv den et trygt hvilested. Den kan gå med børn, hvis samspillet er superviseret, og hvis børnene lærer at respektere hundens signaler. Smådyr og katte kan fungere i samme husstand, hvis introduktion og management er gennemført korrekt, men racens byttedrift skal respekteres, især i haven.

Boligbehovet er moderat – den kan bo i lejlighed, hvis den aktiveres fornuftigt, men et hjem med adgang til natur eller sikre friløbsområder gør hverdagen langt lettere. Den korte pels fælder moderat og kræver kun let pleje; tjek ører regelmæssigt efter jagtdage, og hold kløer og trædepuder i god stand. Ernæringsmæssigt bør en arbejdende hund fodres med energitæt foder, justeret efter sæson, med vand og elektrolytter til rådighed ved varme og lange arbejdsdage. Del måltiderne op, og undgå hård aktivitet lige før og efter fodring for at reducere risiko for maveproblemer.

Sammenfattet er racen et stærkt match til jægeren eller den meget aktive familie, der vil arbejde med hund – hele året.