Nødsituationer med Braque du Bourbonnais: Beredskab og førstehjælp

En Braque du Bourbonnais er en aktiv, alsidig stående jagthund, der bevæger sig hurtigt gennem krat, mark og vand. Det betyder, at den er mere udsat for skrammer, snitsår, fremmedlegemer i poter og øjne samt varme- eller kuldepåvirkning end mange mere stillesiddende racer. En veludstyret førstehjælpskasse, der følger hunden i bil og på tur, er derfor en reel livreddende investering. Pak den i en vandtæt taske, opbevar den et fast sted, og gennemgå indholdet hvert kvartal.

• Det essentielle indhold:
• Kontaktliste: Navn og telefonnumre på egen dyrlæge, nærmeste døgnåbne dyrehospital og forsikringsselskab, samt hundens chipnummer og medicinhistorik.
• Muzzle/mundkurv og bredt stofbånd: Selv en mild og blid Braque kan bide i smertechok. Træn gerne mundkurv på forhånd.
• Øjenskyl og steril saltvand (0,9 %): Til at skylle støv, græsfrø og sand ud af øjnene; racen er moderat disponeret for øjenirritation pga. entropion/ektropion.
• Desinfektion: Klorhexidin 0,05 % til hud og poter, alkoholfrie vådservietter, engangshandsker.
• Forbinding: Ikke-klæbende kompresser, gaze, selvklæbende elastisk forbinding (vet wrap), polster (bomuld/vat), tape og trekanttørklæde til midlertidig fiksering.
• Trykforbinding/”pote-pakke”: Ekstra kompresser, polster og booties/engangssokker til poter.
• Splintmateriale: Let skinnemateriale eller to stive pinde og tape til improviseret immobilisering.
• Pincet og flåttang: Hurtig, korrekt fjernelse af flåter reducerer risikoen for infektioner.
• Termometer med glidecreme: Normal rektal temperatur er ca. 38,0–39,0 °C.
• Saks med afrundet spids, lygte og sikkerhedsnåle: Til hårklip omkring sår og håndtering i svag belysning.
• E-collar (sammenklappelig) og redningsfolie: For at forhindre selvtraume og begrænse varmetab.
• Sprøjte (10–20 ml): Til at give små mængder vand eller skylle sår.

Undgå at opbevare human smertestillende medicin i kassen; ibuprofen og paracetamol er giftige for hunde. Antihistaminer eller aktivt kul må kun anvendes efter aftale med dyrlæge. Tilpas i øvrigt kassen til racens brug: ekstra øjenskyl efter mark- og vandarbejde, ekstra poteplejeudstyr og en let transportsele, så du kan aflaste en 16–25 kg hund uden at forværre en skade.

Som energisk jagt- og familiehund, der ofte arbejder i ujævnt terræn og skiftende vejr, har Braque du Bourbonnais et specifikt nødspektrum. Her er de hyppigste scenarier og førstehjælpens fokus.

Hedestress/hedeslag: Den korte, tætte pels afgiver varme relativt effektivt, men en motiveret Braque kan overpræstere, især i sensommerens fugtige varme. Tegn er kraftig, hæs vejrtrækning, savlen, faldende koordination, røde eller meget blege gummer, opkast og evt. kollaps. Flyt straks hunden i skygge, start aktiv nedkøling med lunkent til køligt (ikke iskoldt) vand på bug, lyske og poter, og skab luftcirkulation. Tilbyd små slurke vand. Mål temperaturen; stop nedkøling ved ca. 39,5 °C. Kontakt dyrlæge, da organskader kan opstå forsinket.

Hypotermi: Vandglæde og efterårs-/vinterjagt kan give kuldepåvirkning. Tegn er rysten, stivhed, sløvhed og lav temperatur. Tør hunden helt, pak i redningsfolie/varmt tæppe, giv lun rumtemperatur og søg dyrlæge ved vedvarende sløvhed eller stive bevægelser.

Mavedrejning (GDV): Risikoen er moderat hos en dybtbrystet, middelstor stående hund. Se efter oppustet, hård bug, rastløshed, gentagne, forgæves opkastforsøg, smerte, blege gummer og hurtig puls. Giv ikke mad, vand eller medicin, forsøg ikke at “bøvse” maven, og kør til dyrlæge omgående.

Traumer: Påkørsel, hegnsskader eller fald kræver rolig stabilisering. Muzzle hunden, før du rykker ved den. Hold nakke/ryg i neutral position, kontroller store blødninger med direkte tryk, og hold hunden varm. Undgå at give mad/vand; der kan blive behov for narkose.

Øjenproblemer: Entropion/ektropion kan forværre støv- og frøirritation. Tegn er kniben med øjet, tåreflåd, rødme og lysskyhed. Skyl nænsomt med steril saltvand, sæt E-collar på, og søg dyrlæge hurtigt for at forebygge hornhindesår.

Kollaps/synkope: Braque du Bourbonnais kan sjældent have medfødt hjertelidelse som pulmonal stenose. Ved kollaps, åbnes luftvej, tjekkes vejrtrækning og puls. Hvis der hverken er vejrtrækning eller puls, påbegyndes HLR, og der køres mod dyrlæge.

Kramper: Fjern farlige genstande, sluk stærkt lys, og hold ikke i hundens mund. Tidsregistrér anfaldet. Søg akut dyrlæge, hvis kramper varer > 2–3 minutter, gentager sig, eller hunden ikke vågner ordentligt op efterfølgende.

Ører og hud: Vandarbejde og rystende ører kan give otitis eller øre-hæmatom. Tør ører efter bad/jagt, og kontakt dyrlæge ved hovedrysten, lugt eller smerte.

En nysgerrig, madglad og arbejdsivrig Braque du Bourbonnais kan let indtage fristende, men farlige stoffer i hjem og natur. Tidsfaktor og korrekt førstehjælp er afgørende.

Typiske toksiner: Chokolade (især mørk), vindruer/rosiner, xylitol (i sukkerfri tyggegummi og bagværk), ibuprofen/andre NSAID og paracetamol (begge giftige for hunde), nikotin/e-cigaretvæske, cannabis, rottegift, sneglegift (metaldehyd), frostvæske (ethylenglykol), gødning og visse haveplanter. I det fri er blågrønalger, skarpe kemikalier ved landbrug og gamle lokkemidler også risikable.

Førstehjælp trin-for-trin:
1) Fjern kilden, og begræns yderligere optagelse.
2) Notér tid, estimeret mængde, produktnavn/aktivt stof og hundens vægt.
3) Ring straks til din dyrlæge eller nærmeste døgnåbne dyrehospital for råd; fremkald ikke opkast uden veterinær anvisning. Nogle stoffer er ætsende eller farlige at kaste op.
4) Bevar ro, og hold hunden varm og i ro. Skyl hud/pels med lunkent vand ved hudkontamination.
5) Medbring emballage, kvittering eller foto af etiketten til dyrlægen.

• Særlige scenarier:
• Xylitol og vindruer/rosiner kan være alvorlige selv i små mængder – kør straks til dyrlæge.
• Blågrønalger: Skyl hunden grundigt, undgå at den slikker pelsen, og søg akut dyrlæge ved sløvhed, opkast eller kramper.
• Rottegift findes i flere typer med forskellige modgifte; hurtig identifikation af produktet er nøglen.

Giv ikke aktivt kul, salt eller mælk på eget initiativ. Væske må kun gives i små mængder, hvis hunden er vågen og ikke kaster op. En Braque lærer hurtigt – træning i mundkurv og ro på måtte gør håndteringen lettere, hvis dyrlægen anbefaler induceret opkast eller IV-behandling.

Feltarbejde og høj fart gør pote-, hud- og øjenskader almindelige hos Braque du Bourbonnais. Korrekt, skånsom førstehjælp kan reducere smerte og komplikationer.

Blødning: Læg direkte tryk med rent kompres i 5–10 minutter uden at kigge. Hvis blod siver igennem, læg flere lag ovenpå, fjern ikke det første. Når blødning er kontrolleret, anlægges en polstret bandage, som ikke må sidde for stramt. Tjek tæer/gummer for normal farve og varme.

Poter: Glasskår, torne og slid er hyppige. Undersøg i godt lys, klip forsigtigt pels omkring såret, skyl med steril saltvand, dæk med ikke-klæbende kompres og elastisk forbinding, og sæt en bootie udenpå. Dybe, gabende eller forurenede sår skal sys inden for 6–8 timer.

Flænger og stik: Skyl skånsomt, undgå salver i dybe sår, og dæk løst. Stiksår fra grene eller vildt kan nå dybt – lad dyrlægen vurdere omfanget, og giv ikke mad/vand før vurdering.

Brud og luksationer: Muzzle hunden, støt det skadede område i neutral position med en improviseret skinne, og bær hunden i sele eller på tæppe. Forsøg ikke at reponere led eller rette vinkler ud.

Haletip og klo: Racen kan have naturligt kort hale, men spids- og kloskader bløder ofte. Læg fast trykforbinding, og søg dyrlæge for at forhindre infektion og gentagen blødning. Revnede ulveklo/tå skal ofte trimmes tilbage og bandageres.

Ører: Efter vand og krat ses let rifter og hæmatomer. Læg trykforbinding ved blødning, undgå at lade hunden ryste på hovedet, og brug E-collar.

Øjne: Ved kniben, rødme eller tåreflåd skylles straks med steril saltvand, E-collar påsættes, og hunden ses hurtigt af dyrlæge. Braque du Bourbonnais har kendt risiko for entropion/ektropion og dermed hornhindesår.

Forbrændinger/varmeskader: Køl med lunkent vand i 10–15 minutter, dæk sterilt og løst, og giv ikke cremer/olier. Pote-forbrændinger på varm asfalt behandles som sår og kræver hvile.

Flåter og stik: Fjern flåter med flåttang så tæt på huden som muligt, træk lige ud, desinficér, og notér dato. Kontakt dyrlæge ved feber, halthed eller sløvhed i dagene efter.

HLR i nødstilfælde: Kun hvis hunden ikke trækker vejret og ingen puls findes. Læg hunden på højre side, placer hænderne på brystkassen ved dens bredeste sted, tryk 1/3–1/2 af brystets dybde, 100–120/min. Giv 2 indblæsninger efter hver 30 kompressioner ved at lukke munden og blæse gennem næsen, kun til brystet lige løfter sig. Skift person hver 2. minut, og kør mod dyrlæge undervejs.

Forberedelse er halvdelen af beredskabet. Hav altid adressen på nærmeste døgnåbne dyrehospital i GPS’en, en kort ruteplan i bilen og en opdateret sundhedsjournal (vaccine, vægt, medicin, kendte diagnoser som fx hjertemislyd). Træn hunden i at acceptere mundkurv, berøring af poter og øjne, samt ro på måtte – det reducerer stress i akutte situationer.

Hvornår er det akut? Søg straks dyrlæge ved tegn på mavedrejning, vejrtrækningsbesvær, ukontrollabel blødning, kramper > 2–3 minutter, alvorlig øjenskade, svær smerte, kollaps eller varmestress. Ved forgiftning ringes med det samme for specifik rådgivning.

Når du ringer: Beskriv ABC (Airway, Breathing, Circulation), symptomer, hvornår de startede, muligt toksin, aktuel temperatur og hundens vægt. Fortæl, hvad du allerede har gjort. Følg anvisningerne, og giv ikke medicin uden ordre.

Efter akutbesøg: Følg smerte- og sårplejeplan, hold bandager tørre, og begræns aktivitet. En Braque du Bourbonnais har brug for mental aktivering – brug snusearbejde i hjemmet og stille target-træning i roperioden.

Forebyggelse fremover: Hold kropsvægten slank for at skåne hofter, planlæg træning i kølige perioder, tjek øjne og poter efter hver jagt, tør ører efter vand, og brug flåtprofylakse i sæsonen. Et systematisk “post-tur-tjek” fanger småskader, før de bliver store.