Breton's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Breton-hvalpen vokser hurtigt, men er ikke en stor race, så målet er jævn, kontrolleret vækst frem for at “presse på” med kalorier. Vælg et fuldfoder mærket “hvalp/puppy – alle racer” eller “mellemstor race”, som opfylder FEDIAF/AAFCO for vækst, og som har DHA fra fisk. Protein 28–32 %, fedt 14–20 % og et calcium/fosfor-forhold omkring 1,2–1,4:1 er passende; undgå hjemmemix uden ernæringsplan, da for meget calcium kan forstyrre knogleudviklingen.

Del den daglige ration i 3–4 måltider til ca. 6 måneder, og derefter 2–3. Hvalpe har små maver, så energitæthed og høj fordøjelighed er vigtige. En tommelfingerregel for energi: i den tidlige vækstfase behøver hvalpen cirka 2–3 × RER (RER = 70 × kg^0,75). En 4 måneders Breton på 7 kg har en RER omkring 300 kcal, og vil derfor typisk skulle bruge 600–900 kcal pr. dag, fordelt på flere måltider. Følg fodertabellen på posen, justér ugentligt efter kropskondition, og brug vægt, ikke målebæger, når du portionerer.

Hold øje med afføringens konsistens, hud og pels, som bør være blank og uden kløe. Bevar en slank profil: ribbenene skal kunne mærkes let, og hvalpen må ikke blive “pæreformet”. For mange godbidder kan skubbe kalorieindtaget for højt; hold dem til højest 10 % af dagens kalorier, og brug i stedet en del af dens daglige ration til træning. For at støtte led og hjerne, kan et hvalpefoder med fiskolie være en fordel, ligesom langsomt spisende skåle og foderaktivering kan dæmpe den ivrige Bretons appetit og beskytte maven.

Den voksne Breton er en kvik, udholdende jagthund, som trives på et energitæt, velafbalanceret fuldfoder. Med en idealvægt omkring 13–15 kg ligger hvileenergibehovet (RER) typisk nær 500 kcal/dag; de fleste familie‑Bretons har brug for 1,6–2,0 × RER, altså cirka 800–1.000 kcal/dag, mens en aktiv jagthund i sæson kan kræve 2,5–3,5 × RER, svarende til omtrent 1.250–1.750 kcal/dag. Justér efter kropskondition (mål 4–5/9), ikke kun efter posens tabel.

Makrofordelingen kan tilpasses aktivitetsniveau: protein 26–30 % for at vedligeholde muskelmasse, fedt 12–20 % afhængig af arbejde, samt højt indhold af omega‑3 fra fisk (EPA/DHA) til at dæmpe inflammation i hud, mave‑tarm og led. Vælg foder med letfordøjelige kulhydrater og funktionelle fibre (frukto‑oligosakkarider, roefiber), som stabiliserer maven, da Bretonen ofte er ivrig og kan sluge luft, når den spiser. Server to måltider dagligt, og undgå hård træning 60 minutter før og efter større måltider.

Sammenhold kalorietæthed med portionsstørrelse: et foder på 380–420 kcal/100 g vil for en 14 kg Breton, der skal have 900 kcal/dag, svare til omkring 215–240 g tørfoder. Bland gerne 10–30 % vådfoder eller “frisk” foder for smag og hydrering, men regn kalorierne med. Vandtilgængelighed er afgørende, især efter lange ture; nogle hunde drikker bedre, hvis vandet serveres let lunkent.

Uden for jagtsæsonen, reduceres portionen 10–20 %, eller skift til et “light/aktiv”‑foder med lavere fedt. Brug foderaktivering i hjemmet, da racen har et højt aktivitetsbehov, og fordel en del af rationen i søgelege og snusemåtter. Hold øje med vægt og pels: fedt i pelsen og skæl kan indikere behov for mere omega‑3 eller bedre proteinkvalitet.

Når Bretonen nærmer sig senioralderen – ofte fra 8–9 år – ændres stofskiftet, fordøjelsen og smagspræferencerne gradvist. Målet er at bevare muskelmasse, ledfunktion og et stabilt energiniveau, uden at vægten løber løbsk. Start med et fuldfoder til senior eller “adult all life stages” med høj proteinkvalitet (24–28 %), moderat fedt (8–14 %) og tilsat omega‑3, E‑vitamin og antioxidanter. Mange ældre hunde tåler lidt mere fiber (6–8 % råfiber), som kan stabilisere mave‑tarm og give mæthed.

Kaloriebehovet falder ofte 10–20 % i forhold til den voksne fase, men hunde med lavt stofskifte eller nedsat aktivitet kan behøve endnu mindre. Brug kropskondition og muskel-score (MCS) som rettesnor: ribben skal stadig kunne mærkes, og lårmusklerne bør være faste. Hvis appetitten daler, kan du vælge mere aromatiske proteinkilder, lune foderet let, eller kombinere med 20–30 % vådfoder for at øge smag og væskeindtag.

Ledstøtte er relevant for en aktiv mellemstor race: kig efter foder eller tilskud med fiskeolie (EPA/DHA 50–100 mg/kg/dag), grønlæbet musling, glucosamin og chondroitin, i samråd med dyrlægen. Tænderne fortjener ekstra opmærksomhed; tørre dental‑kroketter eller tyggeprodukter med VOHC‑godkendelse kan hjælpe, men daglig tandbørstning er bedst.

Hold øje med kognitive tegn som rastløshed om natten eller ændret social adfærd. Nogle seniorfoder indeholder MCT‑olie, L‑carnitin og antioxidanter, som kan støtte hjernefunktionen. Har din ældre Breton kendte sygdomme – fx nyrer, lever eller hjerte – bør foderet individualiseres hos dyrlægen, da protein, natrium og fosfor i så fald justeres mere præcist end i standard‑seniorfoder.

Bretonen er generelt robust, men racen ses ikke sjældent med epilepsi og hypothyreose. Ernæring kan ikke erstatte medicinsk behandling, men kan understøtte forløbet.

Epilepsi: Nogle hunde oplever færre anfald på foder med middelkædede triglycerider (MCT), eller på diæter med højere fedt og reducerede kulhydrater. Tal med dyrlægen om et målrettet MCT‑indhold; en praktisk startdosis er 0,5–1,0 ml MCT‑olie/kg/dag fordelt over måltider, som derefter justeres efter mave‑tarmtolerance. Undgå faste og store blodsukker‑sving; del energien i 2–3 jævne måltider.

Hypothyreose (lavt stofskifte): Vægten kan stige hurtigt, og pelsen blive mat. Når medicinen er indstillet, hjælper et energireduceret, proteinrigt foder (fx 28 % protein, 8–12 % fedt) med at fastholde muskelmasse, mens kalorierne holdes i skak. Omega‑3 fra fisk kan støtte hud og pels i overgangsperioden.

Fødevareoverfølsomhed: Gentagne ørebetændelser, kløe på poter/mave eller løs mave kan pege på foderreaktioner. En 6–8 ugers eliminationsdiæt med én ny proteinkilde (kanin, and) eller et hydrolyseret dyrlægefoder er guldstandarden; tilsætninger som snacks og tyggeben skal passe til diæten. Når symptomerne falder, gennemføres kontrolleret provokation for at bekræfte diagnosen.

Mave‑tarm og energi under arbejde: I jagtsæsonen, skift gradvist 10–14 dage før til et mere energitæt foder. Giv små “top‑ups” efter arbejde – fx 25 % af dagens ration som vådfoder – og sørg for elektrolyt‑frit, frisk vand ad libitum. For varme dage, tilbyd flere små måltider, da store portioner kan uroe maven.

Kosttyper: Tørfoder er praktisk og konsistent; vådfoder øger palatabilitet og væske. Rå/BARF kræver præcis opskrift med korrekt Ca:P, hygiejne og dyrlægelig vejledning, især til hvalpe og ældre.

Nedenfor får du praktiske rammer, du kan finjustere efter din Bretons aktivitetsniveau, kropskondition og foderets kalorietæthed.

Hvalp (2–6 mdr., 6–9 kg): 2,0–2,5 × RER fordelt på 4 måltider. Eksempel: 7 kg hvalp ≈ 300 kcal RER → 700–800 kcal/dag. Ved 390 kcal/100 g tørfoder svarer det til ca. 180–205 g, suppleret med et par spiseskefulde vådfoder. Fra 6–12 mdr. reduceres til 1,6–2,0 × RER, og man går til 3, siden 2 måltider.

Voksen, moderat aktiv (13–15 kg, 2–3 timers motion): 800–1.000 kcal/dag, typisk 215–260 g tørfoder ved 380–420 kcal/100 g, fordelt på 2 måltider. Indbyg 10–20 % af rationen i foderaktiviteter.

Jagtsæson/høj aktivitet: 1.250–1.600 kcal/dag, justér dagligt efter præstation og BCS. Overvej energitæt foder med 18–22 % fedt. Giv et lille måltid 2–3 timer før arbejde, og en velsmagende, letfordøjelig “recovery” på 25–30 % af dagstildelingen umiddelbart efter, og resten senere på dagen.

Senior (10–14 kg, lavere aktivitet): 650–850 kcal/dag, ofte 170–220 g tørfoder ved 380–420 kcal/100 g. Del gerne i 2–3 mindre måltider, og suppler med vådfoder for smag og hydrering.

• Generelle anbefalinger:
• Skift foder over 7–10 dage, så maven følger med.
• Vej foder i gram, og revider mængden hver uge ud fra BCS.
• Hold godbidder under 10 % af kalorierne; vælg frysetørret kød, gulerods‑ eller æbletern (uden kernehus), eller brug tørfoderkulen som belønning.
• Vand, altid frisk og let tilgængeligt – tag flaske og sammenklappelig skål med på tur.
• Planlæg faste fodertider i et roligt hjørne, da rutine dæmper stress hos den livlige Breton i det lille hjem.

Ved sygdom, pludselige vægtændringer eller kronisk kløe, kontakt din dyrlæge for en individualiseret plan.