Breton specialdiæter og ernæringsråd

Bretonen er en kvik, livlig stående jagthund med meget næsearbejde og stor glæde ved livet. Den energi kræver et stabilt fodergrundlag, men for en del Bretoner er allergi og foderintolerance en udfordring. Typiske tegn på foderrelaterede problemer er kløe, rødme mellem tæer, tilbagevendende ørebetændelser, løs mave eller hyppige prutter. Fordi racen har hængende ører og er aktiv udendørs, kan selv moderate allergier hurtigt vise sig som otitis externa, hvorfor præcis fodring er vigtig.

Start systematisk: Ved mistanke om fødevareallergi anbefales en fuld eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får en enkelt, ny proteinkilde (f.eks. and, vildt, hest, kanin eller insekt) og en enkel kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller ris), alternativt et fuldt hydrolyseret dyrlægefoder. Der må i perioden ikke gives andre proteiner, tyggeben, smagsatte medicintabletter eller bordmad, da selv små afvigelser kan forplumre resultatet. Bedømmelse sker først efter minimum 8 uger, dernæst udføres en provokationstest for at bekræfte diagnosen.

Ved vedligeholdelsesfodring vælg et foder med kort og gennemsigtig ingrediensliste, gerne single-protein, og med moderat fedtprocent uden mange kyllinge- og oksekilder, som ofte er impliceret. Omega-3 fra fisk kan dæmpe hudinflammation, mens prebiotika (MOS/FOS) og opløselige fibre stabiliserer mave-tarmkanalen. Hold øje med, at foderet opfylder FEDIAF/AAFCO-minima for essentielle næringsstoffer, også når det er ”hypoallergent”.

Grain-free er ikke automatisk bedre. Kornfrie diæter kan være egnede til enkelte hunde, men bør vælges med omtanke, da ubalancer i aminosyrer og fibre kan forekomme. Har din Breton tidligere haft hjertelidelser, eller vælger du kornfrit, kan det være relevant at sikre tilstrækkeligt taurin og L-carnitin efter aftale med dyrlæge.

Praktisk daglig styring betyder konsekvente fodertider, målte portioner og systematisk logning af symptomer og godbidder. Således kan du hurtigt se sammenhænge og handle, før små irritationer udvikler sig til større problemer.

En voksen Breton vejer typisk 13–15 kg og har et højt aktivitetsniveau, ofte mere end to timers motion dagligt. Korrekt energistyring forebygger overvægt og understøtter ydeevne samt langtidsholdbarhed i led og muskler. Sigt efter en kropskonditionsscore på 4–5/9, hvor ribben kan mærkes let, men ikke ses tydeligt, og taljen er synlig ovenfra.

Energibehovet kan estimeres via RER = 70 × (kropsvægt^0,75). For en 14 kg Breton er RER cirka 500 kcal. Multiplicer herefter med en aktivitetsfaktor: 1,6–2,0 til aktiv familiehund og 2,5–4,0 i jagtsæson. Det giver cirka 800–1.000 kcal til daglig vedligehold og 1.200–1.400+ kcal ved hårdt arbejde. Brug disse tal som udgangspunkt og justér hver 2. uge ud fra vægt og kondition.

Sammensætning betyder mere end kalorier alene. Til den aktive Breton vælg 24–28 % protein og 12–18 % fedt (tørstof), hvilket beskytter muskelmasse og leverer stabil energi. Uden for sæson kan fedtet reduceres mod 10–12 % for at forebygge vægtøgning. Foderets energitæthed varierer; mange tørfoder ligger på 3.600–4.200 kcal/kg. Skal din hund have 900 kcal, svarer det groft til 215–250 g foder afhængigt af energitæthed – vej portioner i gram, ikke i kopper.

Godbidder kan hurtigt tippe regnskabet. Hold dem under 10 % af dagens kalorier, og vælg små, bløde træningsgodbidder på 1–3 kcal stykket. Del dagsrationen i 2–3 måltider for bedre mæthed og stabilt blodsukker. Brug gerne aktivitetsfoderbræt eller søgninger i græs for at kombinere mental stimulering med fodring, hvilket passer fremragende til Bretonens jagtinstinkt.

Hold øje med skjulte kalorier i tyggeben, olier og rester. Justér foderportionen ned de dage, hvor der gives ekstra, så den samlede energi stadig matcher målet.

To tilstande, man særligt bør have på radaren hos Breton, er epilepsi og hypothyreose. Kost kan ikke erstatte medicin, men den kan være et effektivt supplement til behandlingen og forbedre livskvaliteten.

Epilepsi: Kliniske studier viser, at diæter beriget med MCT (mellemkædede triglycerider) kan reducere anfaldsfrekvens hos hunde med idiopatisk epilepsi. Praktisk betyder det enten et komplet MCT-beriget fuldfoder eller tilskud af MCT-olie, som udgør cirka 5–10 % af dagens kalorier. Introducér gradvist over 7–14 dage for at undgå maveuro. Hold fodringstiderne konsekvente, undgå lange fasteperioder, og sørg for jævn energitilførsel på trænings- og jagtdage, da svingende blodsukker kan trigge anfald hos enkelte hunde. Dokumentér anfald i en logbog sammen med fodring og aktivitet, så dyrlægen kan optimere både medicin og kost.

Hypothyreose: Hunde med lavt stofskifte har tendens til vægtøgning, nedsat muskelmasse og tør hud/pels. Vælg et foder med relativt højt proteinindhold for at beskytte muskelmasse, moderat energi samt en velafbalanceret omega-3-profil til hud og pels. Fiber kan hjælpe med mæthed og vægtkontrol, men undgå ekstreme fiberniveauer, som kan forstyrre absorptionen af levothyroxin. Giv medicinen konsekvent i forhold til måltiderne, efter dyrlægens anvisning, og undgå at give den sammen med mineraltilskud som calcium og jern, der kan binde hormonet. Sørg for, at foderet har tilstrækkeligt jod og selen i overensstemmelse med FEDIAF, men undlad ekstra jodtilskud uden dyrlægens godkendelse.

Mave/tarm-følsomhed: En del aktive hunde får løs mave ved foderskift og jagtdage. Her kan letfordøjelige kulhydrater (ris, kartoffel, havre), moderat fedt og probiotika være gavnligt. Planlæg foderskift over 7–10 dage, og undgå pludselige ændringer op til store præstationsdage.

Nogle ejere ønsker en mere ”naturlig” tilgang til fodring, enten via hjemmelavet mad eller BARF. For en energisk, mellemstor race som Breton er det muligt at lykkes med dette, men balancen skal være præcis for at undgå mangler eller overforsyning.

Hjemmelavet: Samarbejd ideelt med en veterinær Ernæringsspecialist, som kan formulere en opskrift, der opfylder FEDIAF/AAFCO. En typisk, afbalanceret hjemmelavet ration indeholder en mager proteinkilde (f.eks. kalkun, hvid fisk, oksekød 5–10 % fedt), en kulhydratkilde (ris, kartoffel, havre), sunde fedter (raps- eller fiskeolie) og en vitamin-/mineraltop-up. Kalcium-fosfor-forholdet skal ligge omtrent 1,2–1,4:1; uden dette risikerer du knogle- og tandskader over tid. Brug aldrig kun kød og grønt uden mineralsk korrigering.

BARF/råt: Hvis du vælger råt, skal hygiejnen være skarp. Frys kød ned ved -18 °C i mindst 3 dage for at reducere parasitrisiko, optø i køleskab, rengør redskaber grundigt, og hold råt adskilt fra familiens mad. Sammensætningen bør være velovervejet (f.eks. 70–80 % muskelkød, 10 % ben, 10 % organ hvor max halvdelen er lever) og fedtprocenten tilpasses sæsonens aktivitetsniveau. Giv ikke kogte knogler, og undgå for meget ben, som kan give forstoppelse.

Ydelsesstyring: Bretoner arbejder ofte i terræn og vand. På jagtdage kan et lille, letfordøjeligt pre-work måltid 2–3 timer før aktivitet og et restitutionsmåltid med hurtigere kulhydrater og letfordøjeligt protein efter arbejde støtte præstation og mave. Uden for sæsonen skruer du ned for fedtet og op for fiber til mæthed.

Vurder løbende hud, pels, afføring og energi. Ser du tør pels, flassende hud eller blød afføring, kan det være et signal om, at den naturlige ration mangler justering.

Tilskud kan være målrettede værktøjer for en Breton, men de skal bruges intelligent og i korrekt dosis.

Omega-3 fra fisk (EPA/DHA): Godt for hud, pels, led og inflammationskontrol. Mål 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag ved led-/hudproblemer. En 14 kg Breton ligger således omkring 1.050–1.400 mg/dag. Tilfør 2–4 IE vitamin E pr. kg for at beskytte mod oxidativt stress ved høj fiskolieindgift.

MCT-olie: Relevant ved epilepsi og som hurtig energikilde. Start lavt og øg til at dække 5–10 % af dagens kalorier, eller cirka 0,5–1 ml/kg/dag fordelt på 2–3 måltider. Stop ved tegn på diarré, og justér ned.

Pro-/præbiotika: Understøtter en stabil mave. Vælg dokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium) i 1–5 mia. CFU/dag. Tilfør opløselige fibre som psyllium 0,5–1 tsk/10 kg 1–2 gange dagligt ved løs mave eller som appetitregulering.

Ledstøtte: Grønlæbet musling (GLM) 50–100 mg/kg/dag, glucosamin 20 mg/kg/dag og chondroitin 10–15 mg/kg/dag kan understøtte led hos aktive hunde, især uden for sæsonen eller hos veteraner.

Hud/pels: Biotin og zink i balancerede mængder kan hjælpe ved tør pels, men vælg helst et komplet hudtilskud, så mineralbalancer bevares. Undgå at blande flere hudtilskud, da overdoser kan opstå.

Hjerte/energi: Ved længerevarende kornfri fodring eller tidligere hjertelidelse kan taurin (250–500 mg/dag til 10–20 kg hund) og eventuelt L-carnitin efter dyrlægens anvisning overvejes.

Lægemiddelinteraktioner: Giv ikke mineraltilskud (calcium, jern, aluminiumhydroxid) sammen med levothyroxin. Informér altid dyrlægen om alle tilskud, især hvis hunden får antiepileptika eller antiinflammatorisk medicin.

Til sidst, husk at det bedste tilskud er det, der er nødvendigt. Vælg målrettet, evaluer effekten efter 6–8 uger, og stop igen, hvis der ikke ses tydelig forbedring.