Briard specialdiæter og ernæringsråd

Briarden er en stor, aktiv hyrdehund med tæt dobbeltpels, og hud- samt øreproblemer kan forværres af foderintolerancer. Et allergivenligt foderspor starter, når dyrlægen har udelukket parasitter og infektioner. Guldstandarden er en eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får én stramt defineret proteinkilde og én kulhydratkilde, som den ikke tidligere er eksponeret for (fx hest + sød kartoffel eller and + ris). Alternativt kan du bruge et fuldfoder med hydrolyseret protein, hvor proteinerne er spaltet til så små fragmenter, at immunsystemet sjældent reagerer. Under forsøget må hunden kun få den valgte diæt plus tilladte godbidder fra samme råvarer; selv små afvigelser kan nulstille forløbet. Når symptomerne er faldet til ro, gennemføres en kontrolleret provokation med tidligere proteiner for at bekræfte diagnosen.
Vælg fuldfoder, som opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder, og som har tydelig deklaration uden uklare samlebetegnelser. Briardens pels har gavn af huddiæter med højt indhold af omega-3 og -6, biotin og zink, men ved Von Willebrands sygdom skal meget høje doser fiskeolie undgås uden dyrlægetilsyn. Ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser eller blød, ildelugtende afføring er et foderskifte relevant. Mange reagerer på oksekød, kylling, mælk og hvede, men enhver proteinkilde kan i princippet give problemer.
For praktisk håndtering af en stor hund er det ofte lettest at vælge tørfoder i allergiserien, gerne med store kroketter, der stimulerer tygning. Server maden i en slowfeeder-skål for at begrænse gylpen samt mindske risikoen for mavekneb. Fodr 2–3 gange dagligt, og undgå voldsomme aktiviteter 60 minutter før og efter fodring, da store, dybbrystede hunde har øget risiko for oppustelighed.

En voksen Briard vejer typisk 33–35 kg og kræver over 2 timers motion dagligt. Energi-behovet for en aktiv familiehund ligger ofte omkring 1.350–1.550 kcal/dag (baseret på 95–110 kcal/kg^0,75). Ved meget træning kan behovet ligge højere, cirka 1.750–2.150 kcal/dag. Brug kropsscoringssystemet BCS, hvor idealet er 4–5/9: ribbenene kan mærkes uden at stikke frem, set oppefra ses en talje, og fra siden en let bugoptrækning. Justér foderet hver 2.–3. uge for at holde idealformen.
Til vægttab anvendes et energireduceret, proteinrigt foder (typisk 28–35 % protein og moderat fedt), gerne med opløselige fibre, L-carnitin og høj mikronæringsdensitet, så musklerne bevares. Del den daglige mængde i 2–3 måltider, mål op med køkkenvægt, og hold godbidder under 10 % af dagens kalorier; brug slankegodbidder eller grøntsager som gulerodsstave.
Briarden har risiko for ledproblemer som albuedysplasi. Et slankt huld reducerer belastningen betydeligt, hvilket påvirker smerte og funktion positivt. Vælg eventuelt foder med dokumenteret ledstøtte (EPA/DHA, glucosamin, chondroitin).
Hvalpe skal have large-breed puppy-foder med kontrolleret energi og korrekt mineralbalance; undgå ekstra calcium. Sigt efter Ca:P på 1,1–1,5:1 og et calciumindhold cirka 2,5–4,0 g/1.000 kcal. Overfodring i vækstperioden øger risikoen for fejludvikling i led.
Forebyg mavedrejning ved at fodre adskilte, rolige måltider, undgå konkurrence om mad, anvende skål på gulv fremfor forhøjet skål, og begrænse hurtig indtagelse via slowfeeder. Vand skal altid være frit tilgængeligt, men store vandmængder lige før/efter måltid frarådes.

Hypothyreose er relativt almindelig og giver ofte vægtøgning samt nedsat energi. Behandlingen er medicinsk med levothyroxin, men fodringen skal støtte vægttab uden at skabe mangeltilstande. Vælg et fuldfoder med moderat energi, højt proteinindhold og normal jodtilførsel; undgå kelp-/tarebaserede kosttilskud med højt jod, som kan forstyrre behandlingen.
Albuedysplasi og andre ledproblemer afhjælpes bedst via slankt huld og ledstøttende diæter beriget med omega-3 (EPA/DHA), glucosamin, chondroitin og antioxidanter. Højkvalitetsproteiner understøtter muskelmasse, som stabiliserer leddene. Ved smerteperioder kan deling af rationen i mindre måltider og letfordøjelige kulhydrater forbedre komforten.
Øjensygdomme som PRA og CSNB kan ikke helbredes med diæt, men antioxidanter kan understøtte øjets stofskifte. Relevant er vitamin E, C, lutein og zeaxanthin samt DHA. Overskud af A-vitamin fra fx lever bør undgås. En komplet diæt med dokumenteret antioxidantprofil er at foretrække frem for usystematisk supplementering.
Ved Von Willebrands sygdom, en arvelig koagulationsdefekt, kan høje doser fiskeolie, hvidløg, ingefær og gurkemeje teoretisk øge blødningstendensen. Hold dig til moderate omega-3-doser, og koordiner alle tilskud med dyrlægen, især før kirurgi; stop fiskeolie 7–10 dage før planlagte indgreb, medmindre dyrlægen siger andet.
Mavetarm-skrøbelighed håndteres bedst med letfordøjelige proteiner, moderat fedt, prebiotika (FOS/MOS) og dokumenterede probiotika. Vælg gerne foder med et moderat indhold af fermenterbare fibre og stabile kulhydratkilder (ris, havre).
Som udgangspunkt bør du vælge diæter med klinisk dokumentation, tydelig deklaration og producentens ernæringsansvarlige. Undgå hyppige foderskift; indfør nye diæter gradvist over 7–10 dage.

Nogle Briard-ejere ønsker hjemmelavet eller rå (BARF) fodring for større kontrol over råvarerne. Briarden er stor, vokser længe og har følsomme led; derfor er præcis ernæringsbalance afgørende. De fleste ernæringsmæssige fejl ved hjemmelavede diæter angår calcium/fosfor, sporstoffer og vitamin D, hvilket især kan skade hvalpe og unghunde. Brug altid en dyrlæge med efteruddannelse i ernæring eller en veterinær ernæringsfysiolog til at formulere en fuldt balanceret opskrift efter NRC/FEDIAF, og anvend et passende vitamin-mineral-præparat.
Gently cooked-diæter kan være et kompromis for dem, der vil undgå råt kød, men stadig ønsker skræddersyning. Rå fodring kræver streng hygiejne: dybfrys kød ved -20 °C i minimum 3 døgn før brug, optø i køleskab, vask hænder og redskaber grundigt, og hold råt kød adskilt fra børns og sårbares miljø. Server aldrig kogte knogler; rå knogler indebærer kvælnings- og tandfrakturrisiko og kan give forstoppelse.
Makronæringsmæssigt trives de fleste voksne, aktive Briarder på 24–30 % protein og 12–20 % fedt på tørstofbasis med moderat fermenterbar fiber. Vælg fedtkilder rige på EPA/DHA og linolsyre, og proteiner af høj biologisk værdi som fisk, æg eller kalkun. Indregn træningsgodbidder i dagsrationen.
Hvalpe og unghunde bør ikke råfodres uden professionel opskrift, da fejl i calcium og energi kan øge risikoen for dysplasi. Ved kroniske sygdomme (fx hypothyreose eller Von Willebrands) bør naturlige diæter kun anvendes under veterinært tilsyn. Dokumenterede, komplette industridiæter er ofte det sikreste udgangspunkt, og man kan stadig vælge simple, rene ingredienslister og monoprotein-produkter.

Tilskud kan være nyttige for en Briard, men bør målrettes og doseres korrekt. Vælg produkter fra producenter med tredjepartstest og tydelig deklaration.
Omega-3 (EPA/DHA): 50–100 mg/kg kropsvægt/dag som samlet EPA+DHA kan understøtte led, hud og pels. Ved Von Willebrands sygdom bør du holde dig i den lave ende og rådføre dig med dyrlægen, især før operationer.
Glucosamin og chondroitin: typisk 30 mg/kg og 15 mg/kg/dag hhv. kan understøtte bruskmetabolismen ved albuedysplasi. Grønlæbet musling kan være et alternativ; følg producentens vægtbaserede dosis.
MSM og kollagen type II kan anvendes som supplerende ledstøtte; introducér ét ad gangen, og evaluer effekt efter 6–8 uger.
Probiotika: vælg dyrespecifikke stammer med dokumentation, fx 1–5 milliarder CFU/dag, kombineret med prebiotika (FOS/MOS) i foderet.
Antioxidanter til øjne: lutein 2 mg/dag og zeaxanthin 1 mg/dag kan indgå i en samlet antioxidantprofil; undgå høje doser A-vitamin.
L-carnitin kan støtte vægtkontrol og muskeludholdenhed; typisk 50–100 mg/dag til en stor hund, afhængigt af foderets indhold.
Undgå: højdosis kelp (jod) ved hypothyreose, hvidløg/ingefær/gurkemeje ved koagulationsproblemer, samt uspecifikke multivitaminer oven på fuldfoder. Tilskud erstatter ikke et korrekt sammensat foder og træning.
Evaluer enhver protokol efter 6–8 uger; hvis der ikke ses målbar effekt (bedre BCS, gangfunktion, hudkvalitet), revurder dosis eller seponér. Notér ændringer i en logbog, og del den med din dyrlæge ved kontrol.