Nødsituationer med Broholmer: Beredskab og førstehjælp

En Broholmer er stor, rolig og venlig, men dens størrelse betyder, at en nødsituation hurtigt kan blive fysisk krævende. En gennemtænkt førstehjælpskasse er derfor et must i hjemmet og i bilen. Den bør indeholde udstyr i “kæmperace”-størrelse og materiale, der tåler vægt og kraft. Indhold, der dækker de mest sandsynlige scenarier:

• - Kontaktliste: Telefonnummer til egen dyrlæge, nærmeste dyrehospital med døgnvagt, forsikringsselskab og opdrætter. Hav også hundens chip- og policenumre noteret.
• Store bandager: Sterile kompresser (10x10 og 20x20 cm), store gazebind, polstring (bomuld/“underwrap”), selvklæbende elastikbandage (bred, 7,5–10 cm), trekantklud og sportstape. Inkludér hæmostatisk gaze til kraftige blødninger.
• Desinfektion og skyl: Sterilt saltvand til sår og øjne, klorhexidin 0,05 % til hud, alkoholservietter til udstyr (ikke til åbne sår).
• Mål og overvågning: Digitalt termometer (med vaseline), engangshandsker, pandelampe, neglesaks og flåtfjerner. Et blødt målebånd er nyttigt til at måle bugomfang ved mistanke om mavedrejning (GDV).
• Stabilisering og beskyttelse: Alu- eller redningstæppe, kølepose, varmetæppe, oppustelig krave eller kegle (E-collar), improviserbare skinner (f.eks. skumplader eller lette skinner).
• Håndtering og løft: Ekstra bredt mundbind/muzzle (kun hvis vejrtrækning er normal, og ikke ved overophedning eller opkast), bredt bærestykke/bæreslynge, skridsikkert tæppe som båre, samt en bilrampe.
• Diverse: Saks med rund spids, store sprøjter uden kanyle til skyl, engangsposer, notatblok og en lamineret førstehjælpsvejledning inkl. HLR-trin.

Lægemidler bør kun indgå efter aftale med dyrlæge. Giv aldrig human medicin som ibuprofen eller paracetamol. Aktivt kul, antihistamin og mavesyrehæmmere anvendes kun efter professionel rådgivning. Kontrollér kassen halvårligt, udskift udløbne produkter, og øv bandagering og løfteteknikker, så du kan handle roligt og effektivt, når det gælder. For en stor og dybtbrystet race som Broholmer er beredskab en reel tidsbesparelse – og kan være livsafgørende.

Broholmeren er en stor, dybtbrystet molosser, hvilket øger risikoen for mavedrejning (GDV). Den kan også være stoisk, og dermed skjule smerte – hold derfor øje med subtile tegn.

• - Mavedrejning (GDV): Klassiske tegn er oppustet, spændt bug, rastløshed, savlen, mislykkede opkastforsøg, smerte og blege gummer. Dette er en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Forsøg ikke at give mad, vand eller at udlufte maven; mål gerne bugomfanget, så du kan rapportere progression til dyrlægen.
• Overophedning/hedeslag: Store hunde afgiver varme dårligere. Symptomer er kraftig halse, rødme af gummer, sløvhed, opkast og kollaps. Flyt til skygge, begynd kontrolleret nedkøling med lunkent til køligt vand på bryst og bug, brug ventilation, og stop aktiv nedkøling ved ca. 39,5 °C. Søg dyrlæge straks.
• Traumer (fald, påkørsel): Stabiliser nakke/ryg så vidt muligt, brug skridsikkert tæppe som båre, og undgå at løfte i halsbånd eller forben. Dæk åbne sår sterilt, stop blødning med direkte tryk, og kør til dyrlægen.
• Kvælning/fremmedlegeme: Hvis hunden hoster, kan den ofte selv løse det; observer roligt. Ved akut åndenød uden luft, forsøg at fjerne synligt objekt med fingre/pincet, hvis det er sikkert. Teknik til stor hund: Stå bagved, læg en knyttet hånd under brystkassen lige bag ribbensbuen, og giv hurtige opad-bagud-tryk. Alternativt kraftige brystkompressioner i sideleje. Søg dyrlæge.
• Kramper: Fjern farer omkring hunden, sluk lys, mål tiden, og forsøg ikke at holde den fast. Enkeltstående krampe <2-3 minutter kræver kontakt til dyrlæge samme dag; kramper >3-5 minutter, gentagne episoder eller ændret bevidsthed kræver akut hjælp.
• Akutte allergiske reaktioner: Hævelse i ansigt/læber, nældefeber og kløe kan udvikle sig til vejrtrækningsproblemer. Kølige omslag kan lindre, men søg dyrlæge hurtigt.
• Blødning fra poter/ører: Anvend direkte tryk 5-10 minutter uden at kigge, læg derefter polstret bandage. Ved gennemsivning, læg ekstra lag uden at fjerne det første.

Husk, at en Broholmer kan være stærk under stress. Sæt sikkerhed først, brug mundbind hvis nødvendigt og sikkert, og prioriter hurtig transport ved livstruende tegn.

Gifteksponering er en hyppig årsag til akutte dyrlægebesøg. En stor hund kan indtage store mængder hurtigt, men toksicitet afhænger ofte af mg/kg, så hurtig estimering af mængde og vægt hjælper dyrlægen.

• Typiske toksiner i hjem og natur:
• Fødevarer: Chokolade (især mørk), druer/rosiner, dej med gær, løg/hvidløg, xylitolholdige produkter (tandpasta, tyggegummi, sukkerfri snacks).
• Medicin og rusmidler: Ibuprofen/NSAID, paracetamol, ADHD- og hjertemedicin, nikotin/vape-væske, cannabis/edibles.
• Kemikalier og midler: Rottegift (antikoagulantia og andre typer), frostvæske (ethylenglykol), sneglemiddel, gødning, olie/benzin, stærke rengøringsmidler.
• Planter og haver: Liljer (særligt kattefarlige, men også problematiske), taks, gyldenrisblandinger, skimmelsvampramt foder.

Sådan handler du sikkert og effektivt:
1) Stop eksponeringen: Fjern produktet og hunden fra kilden, skyl hud i 10-15 minutter ved kontakt, og skyl øjne med sterilt saltvand ved irritation.
2) Indsaml information: Gem emballage, tag fotos, estimer indtaget mængde og eksponeringstidspunkt, noter hundens vægt og symptomer.
3) Ring til dyrlæge/dyrehospital straks: Beskriv præcist, hvad der er sket. Følg instruktioner om eventuel fremprovokeret opkastning. Gør ikke dette på egen hånd, da det er kontraindiceret ved ætsende stoffer, petroleumsprodukter, kramper, nedsat bevidsthed og ved forsinket eksponering.
4) Giv ikke mad, mælk eller hjemmemidler, medmindre dyrlægen anbefaler det. Aktivt kul og specifikke modgifte gives efter faglig vurdering.
5) Overvåg: Mål temperatur, observer slimhindefarve (skal være lyserød), puls/respiration og adfærd. Forværring, sløvhed, opkast, rystelser eller koordinationstab kræver akut vurdering.

• Forebyggelse i Broholmer-hjemmet:
• Opbevar kemikalier højt og aflåst; en stor hund kan åbne skabe og nå høje hylder.
• Træn et solidt “lad”/“slip” signal; brug mundkurv i risikomiljøer, f.eks. områder med udlagt gift.
• Brug sikre søde alternativer uden xylitol, og hold gæster informeret om hunde-uvenlige fødevarer.
• Ryd op efter grill og fest; restaffald frister en lugtglad molosser.

Tidlig, målrettet handling gør forskellen. Forberedelse og clear-cut kontaktveje til dyrlægevagt er en del af dit beredskab.

Effektiv førstehjælp handler om at stabilisere og forebygge forværring, indtil dyrlægen overtager. Med en tung Broholmer skal du tænke ergonomi, store materialer og rolig, sikker håndtering.

• Sårpleje og bandagering:
• Skyl sår med rigeligt sterilt saltvand. Klip forsigtigt pelsen omkring såret for bedre vurdering. Desinficér hud med klorhexidin 0,05 % (ikke dybt i såret).
• Læg steril kompres, polstring og herefter en jævn, selvklæbende bandage. Afslut med tape over pels – ikke hud. Tjek tæer for varme og hævelse; bandagen må ikke være for stram. Skift dagligt eller ifølge dyrlægens anvisning.
• Træk- og snitskader i trædepuder bløder ofte; brug polstret trykbandage, og begræns aktivitet til kontrol er foretaget.

• Forstuvninger, brud og rygskader:
• Mistænker du fraktur, immobilisér med polstring og let skinne, der dækker leddet over og under skaden. Undgå at forsøge reposition.
• Brug tæppe/båre og to-personersløft: Én stabiliserer forpart, én bagpart. Hold ryggen så lige som muligt. Undgå pludselige vrid.

• Øjne og ører:
• Ved øjenskade: Skyl forsigtigt med sterilt saltvand, på med krave, og kør til dyrlæge. Gnid ikke, og brug ingen salver uden anvisning.
• Ved øreblødning: Læg polstring omkring øret og en løs “turban”-bandage; undgå at lukke øregangen til.

• Vejrtrækning og HLR (hjertelunge-redning):
• Vurdér bevidsthed, vejrtrækning og puls (femoralarterie). Ingen normal vejrtrækning og ingen puls: Start HLR.
• Placér hunden i højre sideleje, hænderne på brystets bredeste punkt. Komprimer 1/3–1/2 af brystdybden med en rytme på 100–120/min. Efter 30 kompressioner gives 2 redningsåndedrag (mund-til-snude med lukket mund, blæs til brystet lige løfter sig). Fortsæt i cykler, og skift “kompressor” hvert 2. minut. Stop ved spontan vejrtrækning/puls, eller når fagpersonale overtager.

• Mavedrejning (GDV) – akut stabilisering:
• Lad hunden stå eller ligge komfortabelt; forsøg ikke at give vand/mad, og forsøg ikke at “burpe” den. Notér starttidspunkt for symptomer og bugomfang. Kør straks til dyrlæge.

Husk, at Broholmeren kan tåle smerte uden at klage. Vær opmærksom på små ændringer i adfærd, gang og appetit – og søg hellere én gang for meget end for lidt.

At kende tærsklen for, hvornår du ringer, og hvordan du kommunikerer, kan spare værdifulde minutter. For en Broholmer er følgende “ring nu”-tegn: Mistanke om GDV, vejrtrækningsbesvær, kraftig/ukontrollerbar blødning, kollaps/besvimelse, kramper >3-5 min eller gentagne episoder, alvorlige traumer, mistanke om forgiftning, manglende urinering, svære øjenskader og hedeslag.

• Forbered samtalen:
• Oplys race, alder, vægt, køn/intakt status, medicin/tilstande (f.eks. HD/ED), symptomer, varighed, udløsende hændelse og hvad du allerede har gjort. Beskriv slimhindefarve, vejrtrækning og temperatur, hvis målt.
• Spørg til ankomstvejledning: Hvor afleveres hunden, er der parkering tæt på, og skal personalet møde jer ved bilen?

• Transport og modtagelse:
• Brug sele og skridsikkert underlag i bilen. Hold hunden varm/tør, men undgå overophedning. Ved mistanke om rygskade, brug båre og minimal rotation.
• Overvej mundbind ved smertefulde hunde, men aldrig hvis hunden har vejrtrækningsbesvær, kramper eller opkast.

• Efterbehandling og forebyggelse:
• Få skriftlige udleveringsråd, doseringsplaner og kontroltider. Brug medicinæske og alarmer til at sikre korrekt dosering.
• Drøft racerelevant forebyggelse: Profylaktisk gastropexi ved sterilisation/kastration eller i forbindelse med anden mavekirurgi, fodringsrutiner (2-3 små måltider/dag, langsom foderoptag via slow-feeder, ro før/efter måltider), vægtkontrol og jævn, moderat motion (op til ca. 1 time dagligt for racen).
• Underlag i hjemmet: Skridsikre gulve og ramper kan forebygge forværring af HD/ED og reducere traumer ved glid.
• Opbyg et forhold til din dyrlæge, få årlige helbredstjek inkl. ortopædisk vurdering, og hav en plan for dyrlægevagt uden for åbningstid.

• Dokumentation og læring:
• Skriv hændelsesforløb ned med tidspunkter, fotos af skader og emballager ved forgiftning. Det styrker både behandlingen og din egen læring til næste gang.

Kort sagt, en tydelig plan, træning i håndgreb og et samarbejde med dyrlægen er de tre søjler i et solidt Broholmer-beredskab.