Bullmastiff's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Bullmastiff-hvalp vokser hurtigt og længe, og netop derfor er kontrolleret, næringsrigtig fodring afgørende for sunde led og knogler. Vælg et komplet foder, der er formuleret specifikt til store/giant racer (FEDIAF/AAFCO: growth/large breed), så calcium, fosfor og energi er balanceret til langsom, jævn vækst. Gå efter en Ca:P-ratio omkring 1,2:1–1,4:1 og undgå kalciumtilskud, ost, ben eller andre mineralrige snacks, da overskud kan øge risikoen for skeletproblemer, herunder hofte- og albuedysplasi samt panosteitis.

Portionsstørrelser bør styres efter kropskonditionsscore (BCS), ikke kun efter posens skema. Sigt mod BCS 4–5/9 under hele opvæksten. Et praktisk udgangspunkt er 2,0–2,5 × RER (70 × kropsvægt^0,75) efter fravænning, aftagende mod 1,6–1,8 × RER som unghund. Vej hvalpen ugentligt, og justér mængden i trin af 5–10 %, hvis vægten løber fra jer eller flader for meget ud. Husk, at Bullmastiffer først er modne ved 18–24 måneder, så de skal blive på stor-race hvalpefoder betydeligt længere end små racer.

Fodr 3–4 mindre måltider om dagen for at aflaste maven og reducere risikoen for oppustethed. Brug store kroketter eller slowfeeder for at begrænse slugning, og gennemvæd evt. tørfoder let i lunkent vand for at gøre spisningen roligere. Undgå fri adgang til foder. Hold mindst 60 minutter ro før og efter måltider, og lad ikke hvalpen drikke ekstreme mængder vand på én gang.

Skift foder langsomt over 7–10 dage, når I ændrer mærke eller proteinkilde, så maven kan følge med. Vælg 26–30 % protein og moderat fedt (ca. 12–16 % på tørstofbasis) med DHA fra fisk for hjerne- og synsudvikling. Begræns godbidder til maks. 10 % af dagens kalorier, og vælg bløde træningsgodbidder med lavt calciumindhold, så den samlede mineralbalance ikke skubbes ud af kurs.

Når din Bullmastiff rammer 18–24 måneder, er skelettet modent nok til overgang til voksenfoder. Målet er at fastholde en slank, stærk kropsbygning, der skåner hofter, albuer og korsbånd. For de fleste voksne Bullmastiffer lander energibehovet omkring 1.800–2.600 kcal/dag, afhængigt af køn, størrelse (typisk 41–59 kg), aktivitetsniveau og stofskifte. Brug kropskonditionsscore og taljemål som styringsværktøj; ribben skal kunne mærkes let under et tyndt fedtlag.

Vælg et fuldfoder med ca. 22–26 % protein og 12–16 % fedt (tørstofbasis) samt moderat fiber (3–7 %), der fremmer mæthed uden at belaste maven. Indhold af omega-3 fra marine kilder (EPA/DHA) kan understøtte led, hud og hjerte, mens funktionelle lednæringsstoffer (f.eks. grønlæbet musling, glukosamin og chondroitin) kan være relevante til denne tunge race. Undgå overfodring – overvægt er en stærk risikofaktor for korsbåndsskader og forværrer dysplasi.

Af hensyn til mavedrejning (GDV) fodres 2 daglige måltider, eller 3 mindre ved hurtig spisning. Anvend slowfeeder, hold ro før og efter fodring i 60–90 minutter, undgå hævede skåle som standard, og tilbyd ikke én meget stor portion. Sørg for fri adgang til frisk vand, men undgå ukontrolleret vandguzzling umiddelbart omkring måltider og hård aktivitet.

Bullmastiffer kan være blide sofaelskere, men de trives med daglig motion over 2 timer fordelt i rolige sekvenser. Justér foderet på aktivitetsdage, og hold godbidder under 10 % af kalorieindtaget. Ved sart mave, vælg letfordøjelige proteiner og ris/stivelsesfraktioner med dokumenteret tolerabilitet. Hud og pels kan drage fordel af et korrekt forhold mellem omega-6 og omega-3 samt tilstrækkeligt zink og biotin. Tænk i store kroketter for at fremme tygning og reducere slugning.

En Bullmastiff betragtes ofte som senior fra 6–7 år, da store racer ældes tidligere. Ernæringsmæssigt sigter vi mod at bevare muskelmasse, holde kroppen slank, skåne led og støtte kognition og organfunktion. I praksis betyder det ofte et moderat kalorieunderskud (10–20 % lavere end i voksenform), samtidig med at proteinkvalitet og -mængde forbliver høj – gerne 25–30 % protein på tørstofbasis fra letfordøjelige, aminosyrerige kilder. Det er en misforståelse, at ældre hunde generelt skal have lavt protein; det bør kun ske efter dyrlægens vurdering, fx ved fremskreden nyresygdom.

Vælg seniorfoder med højt biologisk værdifuldt protein, øget andel omega-3, antioxidanter (E-vitamin, C, polyfenoler) og evt. MCT-olie i moderate mængder for kognitiv støtte. Ledstøtte via grønlæbet musling, glukosamin, chondroitin og kollagen kan være nyttigt, ligesom fibre og præbiotika kan understøtte tarmflora og afføringskonsistens.

Del dagsrationen i 2–3 mindre måltider for at reducere mavebelastning og GDV-risiko. Hold fast i roen omkring fodring, og brug slowfeeders ved hurtig spisning. Mange seniorer trives med en blanding af tør- og vådfoder, som øger vandindtag og smagelighed. Sørg for let adgang til vand overalt i hjemmet.

Har din hund hjertelidelse (fx subaortal stenose), kan et moderat natriumindhold og et foder med dokumentation for hjertestøtte være hensigtsmæssigt – altid i samråd med dyrlægen. Ved hypothyreose er vægtkontrol central; justér kalorier og monitorér BCS/MCS månedligt. Få årlige seniorblodprøver (nyre, lever, skjoldbruskkirtel), så foderet kan skræddersys tidligt ved forandringer. Hold motionen blid men daglig, og vedligehold muskelmasse med nænsom styrkeleg og passende protein.

Bullmastiffen er en molosser med særlige dispositioner, som bør afspejles i fodringen.

Mavedilatation og -drejning (GDV): Fordel maden i flere små måltider, brug slowfeeder, undgå meget store portioner, minimér stress, og hold ro 60–90 minutter før/efter fodring. Undgå rutinemæssigt hævede skåle, medmindre dyrlægen anbefaler det. Overvej profylaktisk gastropeksi ved neutralisation hos hunde i højrisiko.

Ortopædi (hofte-/albuedysplasi, korsbåndsskade): Vægtkontrol er den vigtigste “led-supplement”. Hold BCS 4–5/9, tilfør marine omega-3 og overvej dokumenterede lednæringsstoffer. I opvæksten er korrekt kalcium/fosfor og moderat energiindhold afgørende; undgå kalcium- og D-vitamintilskud samt mineralrige ben.

Cystinuri og urinveje: Nogle Bullmastiffer kan udvikle cystinsten, hyppigst hanner. Øg vandindtaget via vådfoder og hyppig adgang til frisk vand, frem mod urinfortynding. Begræns protein fra indmad og visse fisk, og undgå høj-purin snacks (fx lever). Urinalkalinisering og specialdiæt kan være nødvendig – dette styres af dyrlægen.

Hypothyreose: Kan give vægtøgning og nedsat stofskifte. Brug kaloriebevidst fodring, slanke- eller letfoder med høj proteinkvalitet og tilpas mængden efter BCS. Fuldtdækkede fuldfoder dækker normalt jodbehov; undlad selvstændig jodtilskud.

Hud og allergi: Hudfolder og kort pels kan skjule irritation. Vælg foder med korrekt omega-6:omega-3-balance, zink og biotin. Ved mistanke om foderallergi anvendes en dyrlægestyret elimineringsdiæt med hydrolyseret eller novel proteinkilde, efterfulgt af kontrolleret provokation.

Hjerte (subaortal stenose): Vægtkontrol, moderat natrium og dokumenterede omega-3 kan indgå; taurin/karnitin kun efter dyrlægens anvisning.

Mave/tarm og mikrobiom: Vælg letfordøjelige fuldfoder med præbiotika; probiotika med dokumenterede stammer kan bruges ved sart mave.

Råt/kødfuldt foder: Hvis I vælger råt, skal rationerne være fuldt balancerede af en veterinær ernæringsfysiolog, hygiejnen skærpes, og knogler undgås pga. tandfrakturer og obstruktion. Mange opnår samme fordele via høj-kvalitets tør-/vådfoder med dokumentation.

Sådan omsætter du viden til hverdag.

Måltidsfrekvens: Hvalpe 3–4 måltider; voksne 2 måltider (evt. 3 mindre ved hurtig spisning); seniorer 2–3 mindre måltider. Hold faste tidspunkter, og skab ro omkring fodring.

Portionsstyring: Brug køkkenvægt, ikke kopper. Bevar den originale foderpose til batch- og næringsoplysninger. Justér mængden med 5–10 % ad gangen efter BCS og afføringskvalitet. Inkludér godbidder i dagsbudgettet (maks. 10 % af kalorierne).

Kaloriberegning: RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. Eksempel: 50 kg Bullmastiff → RER ≈ 1.315 kcal; ved vedligehold 1,2–1,6 × RER → ca. 1.580–2.100 kcal/dag, afhængigt af aktivitet og individ. Start midt i intervallet, og finjustér efter BCS.

Overgange: Skift foder over 7–10 dage (nogle har brug for 14), fx 25/75 → 50/50 → 75/25 → 100 % nyt. Ved mavesensitivitet, skift endnu langsommere og brug evt. probiotika efter aftale med dyrlægen.

Enrichment: Brug slowfeeder, slikkemåtter og søgelege for at sænke spisetempo og stimulere sindet uden at øge kalorieindtaget. Læg en del af dagsrationen i træningen, især hos unge hunde.

Motion og fodring: Undgå intens aktivitet 60–90 minutter før/efter måltider for at nedsætte GDV-risiko. Tilpas fodermængden på dage med ekstra aktivitet.

Opbevaring: Opbevar tørfoder køligt, tørt og lufttæt. Brug indholdet inden for 4–6 uger efter åbning. Fiskolie opbevares mørkt og køligt, og lugter det harsk, kasseres det.

Vand: Fri adgang til friskt vand overalt. Til hunde, der drikker for hurtigt, tilbyd mindre, hyppige vandpauser. På varme dage kan en del af rationen erstattes med vådfoder for at øge væskeindtaget.