Avlsstandard
Cairn Terrieren er en lille, kompakt arbejdende terrier fra Skotland, som oprindeligt blev brugt til skadedyrsbekæmpelse i stensætninger og heder. Avl skal bevare racens funktionelle helhed: en kvadratisk, smidig krop, tør muskulatur, god benstamme uden at være grov, samt et opmærksomt, frimodigt udtryk. Højden bør ligge omkring 28–31 cm og vægten 6–7,5 kg for begge køn. Hovedet er moderat bredt med tydeligt stop, sort næse og en stærk kæbe med saksebid; tangbid tolereres ikke i avlen. Øjnene skal være mellemstore, mørke og intelligente, med buskede bryn, og ørerne små, spidse og velansatte, båret opret. Halsen er moderat lang og tør, ryggen lige og fast, brystet dybt men ikke bredt, og halen kort, kraftig ved roden, båret glad men ikke krøllet over ryggen. Bevægelsen skal være fri, effektiv og parallel set forfra og bagfra, med god rækkeevne og drive.
Pelsen er dobbelt: en hård, strid og vejrbestandig dækpels over en blød, tæt underuld. Korrekt pelsstruktur er central, fordi den beskytter i barsk terræn; undgå bløde, silkeagtige eller langhårede pelstyper i avlen. Farverne er creme, hvede, rød, grå eller næsten sort, samt brindlet i de nævnte nuancer; rent hvid er uønsket. Pigment skal være dybt, og maske kan forekomme. Temperamentet er muntert, årvågent og travlt – nysgerrigt uden nervøsitet eller aggressivitet. Som familiehund trives Cairnen i lejlighed, når dens aktivitetsbehov mødes, men dens medfødte byttedrift og udholdenhed kræver daglig motion, mental stimulering og mulighed for at undersøge og grave. Avl efter standarden betyder, at helhed, sund funktion og stabilt temperament prioriteres over modeprægede detaljer eller ekstremt udtryk.
Genetiske overvejelser
Formålet med ansvarlig avl er at balancere bevarelse af racetypen med genetisk sundhed og diversitet. Start med at beregne indavlskoefficient (COI) over mindst 5–10 generationer; sigt mod COI ≤ 6,25 % over 5 generationer og helst ≤ 10 % over 10 generationer, så den genetiske variation bevares. Undgå den såkaldte “popular sire”-effekt, hvor en enkelt han præger racens genpulje uforholdsmæssigt; fordel i stedet avlsindsatsen på flere ubeslægtede hanhunde.
Arvegang varierer: Globoid Cell Leukodystrofi (GCL) og Craniomandibular Osteopati (CMO1) nedarves autosomalt recessivt, hvorfor kombinationen bærer × bærer skal undgås. Ocular melanosis (OM) med sekundært glaukom er arvelig i racen, men sandsynligvis polygen/kompleks uden tilgængelig DNA-test; her er fenotypisk øjenundersøgelse og selektion afgørende. Patellaluksation og Legg-Calvé-Perthes (LCPD) har multifaktoriel baggrund; risikoen reduceres ved konsekvent registrering, selektion for korrekt konstruktion og fravalg af afficerede linjer. Kryptorchisme er arveligt; afficerede hanner skal udelukkes fra avl. Hypothyreose har både genetiske og miljømæssige komponenter; selektion sker ved at undlade at bruge afficerede eller immunologisk mistænkelige hunde.
Vurder adfærdsarvbarhed: frygt, lydsensitivitet og intens byttedrift har dokumenteret genetisk komponent. Vælg avlsdyr med stabil nervekonstitution, lyst til samarbejde og passende jagtlyst uden skarphed. Farvegenetikken er simpel i Cairn, men undgå selektion for specifikke farver på bekostning af pelsstruktur, sundhed og temperament. Overvej desuden at bruge slægtskabsbaserede parringsplanlægningsværktøjer og, hvor muligt, DNA-baseret diversitetsprofilering (fx DLA-haplotyper), så man mindsker risikoen for at akkumulere skjulte recessive varianter.
Sundhedstests
- En systematisk sundhedsprotokol reducerer risikoen for arvelige sygdomme og dokumenterer kennelens ansvarlighed.
DNA-tests (før første parring): - Globoid Cell Leukodystrofi (GCL, GALC-gen): autosomal recessiv. Kategorier: Clear/Carrier/Affected. Par kun Carrier med Clear, og undgå Carrier × Carrier. Affected må ikke indgå i avl.
- Craniomandibular Osteopati (CMO1, SLC37A2): autosomal recessiv. Avlsstrategi som ved GCL. Vær opmærksom på variabel penetrans; klinisk opfølgning er nødvendig, selv ved genetisk klar hund.
Øjensundhed (ECVO): - Fuld øjenundersøgelse ved ECVO-specialist fra 12–18 måneder, gentaget årligt eller hvert 18. måned. Særlig fokus på tegn på ocular melanosis (pigmentering i sclera/uvea), forhøjet intraokulært tryk og tidlige glaukomtegn. Udfør gonioskopi som basis ved 2–3 år og gentag ved behov. Hunden bør ikke indgå i avl ved bekræftet OM eller glaukom; førsteledsslægtninge vurderes individuelt.
Ortopædi: - Patellaluksation: klinisk undersøgelse hos certificeret dyrlæge. Kun hunde med grad 0 anbefales i avl; grad ≥ 1 udelukkes. Registrér resultat i klub-/kenneldatabase.
- Legg-Calvé-Perthes: klinisk screening og røntgen ved mistanke eller familiær disposition. Fravælg afficerede linjer; brug kun klinisk sunde hunde over 12–14 måneder.
Endokrint/lever: - Hypothyreose: komplet skjoldbruskkirtelprofil (total T4, fri T4, TSH, TgAA) fra 24 måneder, gentag hvert 12.–24. måned. Afficerede eller TgAA-positive hunde bør ikke anvendes.
- Portosystemisk shunt (PSS): fastende og postprandiale galdesyrer før avl; ved afvigelser udføres ultralyd/CT. Afficerede hunde og tæt beslægtede frasorteres.
Andre forhold: - Kryptorchisme: kryptorchide hanner udelukkes, og helsøskendes avl vurderes forsigtigt.
- Tandsæt/bid: bekræft fuldt tandsæt og saksebid. Markante malokklusioner udelukker avl.
- Generel fitness: hjerteauskultation, bevægelsesvurdering, vægt/vilkår. Cairn skal kunne præstere op til 1 times daglig motion uden problemer.
Dokumentér alle resultater, del dem åbent i racens sundhedsdatabaser, og planlæg parringer, så kendte risici ikke kombineres.
Avlsetik
Etisk avl sætter hundens velfærd, gennemsigtighed og langsigtet racens bæredygtighed først. Brug kun fysisk og mentalt voksne hunde; tæver bør være mindst 18–24 måneder og i god kondition ved første kuld, og hanhunde fuldt helbredsvurderede før brug. Planlæg kuld med passende intervaller og et maksimalt antal kuld pr. tæve, så hun kan restituere fuldt mellem drægtigheder. Forbered fødsel som frit-fødselsforløb; vælg avlslinjer med ukomplicerede kælvninger, og hav en handlingsplan for akutte kejsersnit.
Undgå at fremme ekstreme træk eller modefarver, som kompromitterer funktion eller sundhed. Vælg hunde, der udviser original terrierfunktion: udholdenhed, robusthed, mod uden skarphed og samarbejdsvilje. Giv hvalpe en solid start med tidlig socialisering, positive oplevelser, miljøtræning og håndtering, så temperament og trivsel understøttes. Cairn trives med tæt familiekontakt og daglig aktivitet; match hvalpe med hjem, der kan tilbyde motion, mental aktivering og selskab, og dokumentér dette i en gennemarbejdet hvalpepakke.
Gennemsigtighed er central: del sundhedsdata, COI, testresultater og eventuelle kendte problemer i linjen med købere og kolleger. Brug skriftlige aftaler, returret for hele hundens liv og realistiske sundhedsgarantier. Begræns brugsfrekvensen af populære avlshanner (fx højst 3–5 % af registreringer over fem år), så genetisk diversitet fastholdes. Overvej samarbejde på tværs af lande/linjer for at udvide genpuljen ansvarligt, og indrapporter sundheds- og adfærdsdata til racens sundhedsprogram, så racen kontinuerligt forbedres.
Valg af avlspartner
Start med en helhedsprofil af din hund: sundhedsstatus, temperament, størrelse (28–31 cm; 6–7,5 kg), pelsstruktur, farve og konstruktion. Definér 2–3 forbedringsmål, fx fastere albuer, hårdere dækpels eller mere stabil ro i høj arousal, og vælg en partner, som sandsynligt kan bidrage netop her, uden at kompromittere styrkerne. Vurder slægtskab og COI for det konkrete match; hold parringens estimerede COI lav, og prioritér parringer, som ikke samler identiske forfædre i de første 3–4 generationer. Beregn samtidig den forventede genetiske diversitetsbevarelse (kinship) og undgå tætte linjeavlskombinationer.
Sammenhold DNA-profiler: par aldrig to bærere af samme recessive sygdomsvariant (GCL eller CMO1). Bekræft patellastatus (grad 0) og seneste ECVO-øjenattest hos begge parter, herunder baseline-gonioskopi. Vælg partnere uden kliniske tegn på LCPD, hypothyreose eller PSS, og uden historik for kryptorchisme. Temperamentet skal være foreneligt: en Cairn er travl og nysgerrig, men skal være venlig, tryg og førbar. Vælg hunde, der kan arbejde og holde fokus i miljøer med forstyrrelser, uden overdreven skarphed eller stress.
Se hunden i bevægelse: effektiv skridt- og travbevægelse, stabil overlinje og korrekt haleføring tyder på holdbar anatomi. Kontroller pelsens struktur ved håndstripping; hård, vejrbestandig pels arves, og blød pels bør ikke fremelskes. Farveprioriteringer må aldrig overtrumfe struktur og sundhed. Afslut med en realistisk parringsplan og hvalpefordeling, så ingen enkelt linje bliver overrepræsenteret, og så afkom får aktive, engagerede hjem, der kan tilbyde op til en times daglig motion og jævnlig pelspleje.