Cairn Terrier hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Cairn Terrier er en lille, robust og årvågen terrier, som trives med et forudsigeligt sundhedsprogram. Et godt forløb begynder allerede som hvalp, hvor besøg typisk ligger ved 8, 12 og 16 uger. Her vurderer dyrlægen vækstkurve, tandstilling, navle og testikler (for at udelukke kryptorkisme), samt tidlige tegn på racerelevante tilstande som craniomandibulær osteopati (CMO) og Legg-Calvé-Perthes sygdom. Samtidig gennemgås fodring, socialisering og forebyggelse af parasitter.

Som unghund og voksen anbefales mindst ét årligt helbredstjek. Det inkluderer kropsvægt og -score (Cairn ligger ideelt omkring 6–7,5 kg), tandstatus, hud og pels, ører, hjerte og lunger, samt en ortopædisk vurdering af knæene for patellaluksation. Da Cairn Terrieren har tæt, strid dobbeltpels, giver en faglig pelsvurdering mening ved hvert besøg, herunder råd om håndstripping, klopleje og hudpleje.

Øjnene fortjener særlig opmærksomhed i racen. Okulær melanose kan snige sig ind uden smerter i starten og senere udløse sekundært glaukom. Fra 2–3-årsalderen er det klogt med årlig tonometri (måling af øjentryk) og en omhyggelig øjenundersøgelse, og ved afvigelser kan øjendyrlæge inddrages tidligt.

Fra ca. 8 år fungerer halvårlige seniortjek ofte bedst. Her vil mange dyrlæger supplere med blod- og urinprøver, vurdering af skjoldbruskkirtelfunktion (hypothyreose), samt tandrøntgen ved mistanke om parodontale problemer.

Cairnens terriertemperament betyder, at den gerne vil have styr på situationen. Træn gerne frivillig håndtering hjemme og korte, positive klinikbesøg med godbidder. En kort luftetur, en fyldt godbidstaske og en skridsikker måtte i venteværelset gør besøget tryggere for den travle, nysgerrige lille hund.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Cairn Terrier mod alvorlige sygdomme, samtidig med at unødig belastning undgås. Kernevacciner i Danmark omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse (CAV). Hvalpe vaccineres typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en revaccination omkring 12-månedersalderen. Herefter gives kernevacciner oftest hvert tredje år, afhængigt af vaccine og dyrlægens vurdering.

Leptospirose anbefales årligt til de fleste aktive Cairns, da racen elsker udeliv, vandpytter og skovture. Kennelhoste-vaccine (Bordetella/Parainfluenza) giver mening, hvis hunden går til træning, i hundeskov, på pension eller til udstillinger. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet; planlæg i god tid, da karens og paspåtegning er nødvendige. I flåtrige områder kan Borrelia-vaccination overvejes som et ekstra lag beskyttelse sammen med effektiv flåtforebyggelse.

Unge hvalpe har varierende mængde antistoffer fra modermælken. Derfor er 3-stiks-skemaet vigtigt, og fuld beskyttelse indtræder først ca. 1–2 uger efter sidste hvalpevaccine. Socialisering er stadig vigtig, men vælg kontrollerede miljøer og sunde, vaccinerede legekammerater.

Nogle små hunde kan have lidt større risiko for forbigående bivirkninger som træthed eller lokal ømhed. Drøft eventuel opdeling af vacciner (fx leptospirose separat) med din dyrlæge, hvis din Cairn tidligere har reageret. Få alle vaccinationer dokumenteret i hundens pas og digitalt i journalsystemet, og sæt påmindelser i kalenderen, så du altid er ajour.

Forebyggelse bærer sundheden langt for en Cairn Terrier, der med sin energi og nysgerrighed møder mange små risici i hverdagen. Parasitter er et fokuspunkt: anvend et sikkert, veldokumenteret middel mod lopper og flåter i sæsonen, og tjek pelsen efter ture i krat og skov. I områder med lungeorm (Angiostrongylus) kan forebyggende regime eller hyppigere testning være relevant; hoste, træthed eller blødningstendens kræver hurtig dyrlægevurdering. Rutinemæssig ormekur anbefales ikke uden påvisning eller specifik risiko, så indsend en fækalprøve 1–2 gange årligt, og følg rejsekrav for ormekur, hvis I skal udenlands.

Tandpleje er et must for små racer. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, suppler med egnede tyggeprodukter med dokumenteret effekt, og få professionelle tandrensninger ved behov. Ubehandlet tandsten og parodontitis påvirker livskvalitet, foderoptagelse og kan belaste organer.

Pelsen er dobbelt, strid og vandafvisende. Håndstripping hver 6.–10. uge holder huden sund, mindsker fæld og bevarer racens naturlige struktur. Undgå hyppige shampoo-bade, medmindre huden kræver det; brug milde, hundespecifikke produkter. Tjek og rens ører skånsomt ved behov, trim potehår og klip klør regelmæssigt for at forebygge overbelastning af knæ og ryg.

Hold vægten slank for at skåne knæ og hofter og reducere risikoen for patellaluksation og forværring af ortopædiske problemer. Undgå gentagne høje hop og glatte gulve. Træn kontrolleret muskelstyrke via bakke- og cirkelarbejde, snorede skovstier, lav højde på balancepuder og korte intervaller med leg.

Fodring bør ske med et komplet, alderspasset foder. Ved kløe, tilbagevendende øreproblemer eller maveuro kan en dyrlægestyret eliminationsdiæt afdække fodersensitivitet. Overvej sygeforsikring, og sørg for ID-mærkning og opdaterede kontaktoplysninger i Dansk Hunderegister.

Kend de situationer, hvor din Cairn Terrier skal til dyrlæge med det samme. Øjensmerter er altid akutte: rødt, tåreflåd, lysskyhed, pludselig uklarhed eller udspilet øje kan være tegn på sår på hornhinden eller begyndende glaukom, som hos racen kan opstå sekundært til okulær melanose. Hurtig tryksænkning kan redde synet.

Pludselig halthed eller smerte fra bagparten, især hos unge hunde, kan være patellaluksation eller Legg-Calvé-Perthes sygdom. En låst knæskal, svær belastningssmerte eller manglende evne til at støtte kræver hurtig vurdering og smertelindring.

Mave-tarm-problemer ses hos nysgerrige terriere, der tygger på pinde, legetøj eller sten. Gentagne opkastninger, opkast med blod, sort tjærelignende afføring, voldsom diarré, udspilet mave, stærk smerte eller apati er alarmsignaler. Ved mistanke om fremmedlegeme eller forgiftning (chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, rottegift, lægemidler) ring straks, og medbring om muligt emballagen.

Neurologiske tegn efter måltid hos unge, små hunde – fx desorientering, rystelser eller kramper – kan pege mod portosystemisk lever shunt og kræver akut hjælp. Feber, hoste og nedsat energi, især i lungeormsområder, bør også vurderes hurtigt.

Ved hedeslag (rastløshed, kraftig gispen, opkast, svaghed) flyttes hunden til skygge, køles skånsomt med lunkent vand og blæst, og dyrlægen kontaktes. Anvend en rolig, sikker løfteteknik, brug eventuelt en blød snudehåndtering ved smerte, og kør direkte til klinikken. Hellere ringe én gang for meget end én for lidt.

Løbende hjemmeovervågning gør en stor forskel for en Cairn Terrier, der typisk lever 12–15 år. Før en enkel logbog over vægt, appetit, vandindtag, aktivitet, afføring og adfærd. Vej hvalpen ugentligt og den voksne månedligt, og hold kropsscore på 4–5/9. Et fleksibelt målebånd om brystkassen kan afsløre vægtændringer tidligt hos den kompakte, pjusketpelset terrier.

Tandsundhed gennemgås ugentligt: kig efter rødme ved tandkødsranden, dårlig ånde, tandsten eller løse tænder. Øjne tjekkes for pigmentering på sclera, øget tåreflåd, misfarvning, lyskyhed eller irritation. Notér ændringer i mørke områder i øjet hos den voksne Cairn, da okulær melanose kan udvikle sig langsomt.

Vær opmærksom på ortopædiske signaler: springer hunden små spring over, eller undgår den trapper? Ser du pludselig bagbenshalthed hos en ung hund, bør Legg-Calvé-Perthes udelukkes. Ved tilbagevendende, kortvarig bagbenshalthed kan patellaluksation være årsagen. Hold gulve skridsikre med tæpper eller måtter, og undgå gentagne eksplosive hop.

Energi og pels kan afsløre hypothyreose hos middelaldrende og ældre hunde: træthed, kuldskærhed, vægtøgning trods samme fodring og tør pels taler for testning. Mave- og hudsymptomer (kløe, ørebetændelser, løs mave) kan lede tanken mod foder- eller miljøallergi – dokumentér mønstre, og søg dyrlægeråd.

Mål hvilerespiration ugentligt, når hunden sover dybt: < 30 vejrtrækninger/minut er normalt. Hjertefrekvens i hvile ligger typisk 80–140 slag/minut for små racer. Dagligt vandindtag bør som tommelfingerregel ligge omkring 40–90 ml/kg. Markante afvigelser, eller ændringer i adfærd hos din ellers glade, travle Cairn, bør give anledning til et tjek. Med korte videoklip af episoder, en liste over spørgsmål og eventuelle prøver (fx afføring) bliver konsultationen ekstra effektiv.