Sundhedsguide for Cairn Terrier: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Cairn Terrieren er en robust, lille arbejdende terrier, men som hos alle racer findes der arvelige og racespecifikke risici, man bør kende og forebygge. Den rette viden og tidlig opdagelse er nøglen til et langt og aktivt liv for denne muntert travle og årvågne hund.

Patellaluksation (knæskalsløshed) er hyppig hos små racer. Knæskallen glider delvist eller helt ud af furen, hvilket giver springende gang, at hunden “skipper” skridt, eller tilbagevendende halthed. Tilstanden graderes fra 1–4 og kan, ubehandlet, føre til slidgigt.

Legg-Calvé-Perthes (LCP) rammer typisk i 4–12 måneders alderen. Blodforsyningen til lårbenshovedet reduceres, hvilket medfører smerte, halthed på bagben og muskeltab. Diagnosen stilles med røntgen, og kirurgi er ofte den bedste løsning.

Ocular melanosis med sekundært glaukom er en velkendt racetendens. Pigment ophobes i øjets drænagekanaler, trykket stiger, og synet trues. Tidlig tonometri og øjenundersøgelser er afgørende, da smertefrit glaukom kan udvikle sig snigende.

Hypothyreose (lavt stofskifte) ses oftest i midaldrende år. Tegn kan være træthed, vægtøgning, kuldskærhed, hud- og pelsforandringer samt nedsat fertilitet. Blodprøver (T4/TSH) bekræfter diagnosen, og behandling med levothyroxin er effektiv.

Portosystemisk shunt (PSS) er en medfødt misdannelse af blodkarrene i leveren. Hvalpe kan være små af vækst, få neurologiske symptomer efter måltider, kaste op eller få urinsten. Diagnosen stilles med galdesyretest og billeddiagnostik; kirurgi kan være kurativ.

Globoid Cell Leukodystrofi (GLD, Krabbes sygdom) er sjælden, men alvorlig. Den rammer nervesystemet i hvalpe/unge hunde, som udvikler svaghed, ataksi og rystelser. Der findes DNA-test, og sygdommen kan ikke helbredes.

Craniomandibulær osteopati (CMO) ses i 4–8 måneders alderen med smerte omkring kæbe og feber. Tilstanden kan være selvbegrænsende, men kræver smertebehandling og blødfodring i aktive faser.

Kryptorkisme (manglende nedstigning af en eller begge testikler) skal være konstateret senest ved 6 måneder. Kastration anbefales, da risikoen for tumor og torsion er øget.

Derudover ses, som hos mange små racer, tand- og parodontale problemer, som kræver livslang forebyggelse.

Forebyggelse begynder med at vælge en ansvarlig opdrætter, der kan dokumentere sundhedstjek. For Cairn Terrier bør der foreligge knæattest (patella-undersøgelse), øjenundersøgelse ved øjendyrlæge (ECVO), samt relevante DNA-tests, især for GLD. Spørg også til familiens historik for CMO, PSS og øjenproblemer.

Vægtstyring er et af de stærkeste forebyggelsesværktøjer. Hold din Cairn i Body Condition Score 4–5/9. Brug køkkenvægt til foderportioner, og justér mængden ved vægtsving. Overvægt belaster knæ og hofter og øger risikoen for stofskifte- og ledproblemer.

Fodring bør ske med fuldfoder af høj kvalitet, passende til alder og aktivitetsniveau. Overvej omega-3 (EPA/DHA) ved led- eller hudproblemer, efter aftale med dyrlægen. Ved mistanke om foderreaktion, kan en eliminationsdiæt i 6–8 uger, styret af dyrlægen, afklare problemet.

Motionér smartere, ikke kun mere. En Cairn trives med op til en times daglig aktivitet, men som hvalp skal højimpact-lege og store hop begrænses for at beskytte voksende led. Vælg varieret underlag med godt fodfæste, og brug ramper til sofa/bil for at skåne knæ og ryg.

Mental stimulering er essentiel for en travl terrier. Snuselege, spor, problemløsningslege og en dedikeret “gravekasse” i haven kan kanalisere jagt- og graveadfærden, reducere stress, og dermed indirekte forebygge stressrelaterede hud- og maveproblemer.

Pels- og hudpleje: Børst ugentligt, og håndstrip pelsen hver 6.–10. uge, så den stride dækpels bevares. Bad kun ved behov, 4–6 ugers interval er ofte passende. Tjek hudfolder, poter og ører for irritation og parasitter.

Tandpleje dagligt eller mindst 3–4 gange ugentligt med hundetandpasta forhindrer parodontose. Supplér med VOHC-godkendte tyggeprodukter.

Parasitsikring bør følge lokale anbefalinger. Flåtprofylakse er vigtig i sæsonen, da flåtbårne sygdomme kan give langvarige helbredsproblemer.

Øjne: Planlæg årlige øjentjek og tonometri fra ca. 4–5 års alderen, tidligere ved familiær disposition. Hurtig indsats ved rødme, smerte eller tåreflåd kan redde synet.

Kryptorkisme forebygges ikke, men konsekvenserne minimeres med planlagt kastration af den hund, der er ramt. Avl på kryptorkide hunde frarådes.

Tidlig opdagelse afhænger af systematisk observation i hverdagen. Lær din Cairns normale adfærd, så små ændringer fanges tidligt.

• Bevægelsesapparat:
• Periodisk “skipping” eller kortvarige hop på tre ben kan tyde på patellaluksation.
• Halthed, stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe op i sofa eller bil og muskeltab på bagparten kan pege på LCP eller begyndende slidgigt.

• Øjne:
• Rødme, tåreflåd, lysfølsomhed, knibning med øjnene, uklart/“mælket” udseende af hornhinden, forskel i pupilstørrelse, eller en “mat” blikretning. Akut smerte i øjet er altid en hastesag.

• Neurologi og lever:
• Desorientering, ataksi (usikker, slingrende gang), rystelser, kramper eller ændret adfærd efter måltider kan være tegn på portosystemisk shunt.
• Progressiv svaghed, tab af koordination og hyperfølsomhed hos unge hunde kan ses ved GLD.

• Endokrinologi og generel sundhed:
• Vægtøgning uden øget appetit, kuldskærhed, lavere aktivitetsniveau, tør eller tynd pels, hudinfektioner og væskeansamling kan indikere hypothyreose.

• Mund og kæbe:
• Savlen, fodernægtelse, smerte ved at åbne munden, feber og hævelse omkring kæbeled hos unghund kan være CMO.

• Urogenitalt:
• Manglende nedstigning af en eller begge testikler ved 6 måneder kræver dyrlægevurdering.

• Tænder og hud:
• Dårlig ånde, tandsten, blødende tandkød. Kløe, slikning af poter, hotspots og pelsmatter er tegn på problemer, der kræver handling.

• Røde flag – søg dyrlæge straks:
• Akut øjensmerte eller pludseligt synstab; kramper/kollaps; vedvarende opkast/diarré hos hvalp; hurtig, asymmetrisk halthed med smertehyl; vejrtrækningsbesvær; mørkebrun urin eller blod i urinen.

Et struktureret sundhedsprogram, der følger livsstadiet, giver det bedste helbredsoverblik for en Cairn Terrier.

Hvalp (8–16 uger): Basisvaccinationer, ormeprogram efter fæcesundersøgelse, chipregistrering og generelt sundhedstjek. Patellakontrol, bid- og navlecheck samt baseline øjenundersøgelse anbefales. Små, svagere hvalpe eller hvalpe med neurologiske tegn kan screenes med galdesyretest for at udelukke PSS.

Unge (6–12 måneder): Gentagen patellavurdering og ortopædisk undersøgelse med fokus på bagparten for tidlig opsporing af LCP. Ved halthed eller smerte overvej røntgen. Vurder tegn på CMO. Kontrol af testikler; planlæg kastration ved kryptorkisme. Tandstatus og rådgivning om tandbørstning fastlægges.

Voksen (1–7 år): Årligt helbredstjek med vægt/BCS, knæ- og bevægeapparatsvurdering, hud/pels, tænder og hjerte/lunger. Baseline-blodprøver og urinanalyse anbefales omkring 3–5 års alderen for at etablere referenceværdier. ECVO-øjenundersøgelse og/eller tonometri årligt fra 4–5 år, især ved racetendens til ocular melanosis/glaukom. Fæcesundersøgelse 1–2 gange årligt efter smitterisiko.

Senior (8+ år): Halvårlige kontroller. Fuldt blodpanel inkl. T4/TSH for hypothyreose, nyre/leverprofiler, elektrolytter og urinanalyse. Blodtryksmåling, tonometri hver 6.–12. måned, smertevurdering og ledstatus. Kognitiv funktionsvurdering og ernæringsrådgivning til senior.

Perioperativt: Inden anæstesi anbefales hæmatologi/biokemi og, hos små racer med racetendens til PSS, en galdesyretest. Dentale procedurer planlægges efter behov, typisk hvert 12.–24. måned afhængigt af hjemmepleje.

Kommunikation: Forbered video af halthed, fotos af øjenforandringer og en symptomlog. Spørg specifikt til patellagradering, øjentrykstal og BCS ved hver kontrol. Aftal, hvornår næste screening (f.eks. tonometri eller T4/TSH) skal gentages.

Sundhed for en Cairn Terrier er et maraton, ikke en sprint. En plan, der kombinerer daglige rutiner, årlige mål og økonomisk robusthed, giver ro i maven og bedre resultater.

Daglige og ugentlige rutiner: Børst tænder dagligt, og børst pelsen ugentligt. Gå systematiske kropsgennemgange i gennem – “fra næse til hale” – mindst en gang om ugen: øjne, tænder, tandkød, ører, hud, poter/kløer, og gangmønster. Notér ændringer i en simpel sundhedslog.

Aktivitetsplan: Planlæg op til en times daglig aktivitet, fordelt på ture, leg og mental stimulering. Snusebaner, spor og problemløsningslege udtrætter mentalt, hvilket passer den travle terrier og forebygger destruktiv adfærd.

Ernæring gennem livet: Skift fra hvalpefoder til voksenfoder ved ca. 10–12 måneder, og til seniorfoder ved 7–8 år, afhængigt af kondition. Overvej ledtilskud (glucosamin, chondroitin, omega-3) ved øget belastning eller tidlige tegn på stivhed, i samråd med dyrlægen.

Forebyggende medicin: Hold vaccinationer, parasitprofylakse og tandprofylakse ajour. Planlæg øjenkontrol med tonometri årligt fra 4–5 år og hyppigere, hvis der ses pigmentforandringer.

Sikkerhed og miljø: Brug Y-sele for at skåne hals og ryg. Installer ramper til sofa og bil for at reducere hop. Etabler en “gravezone”, så naturlig adfærd får et sikkert afløb.

Forsikring og budget: Sygeforsikring med dækning for øjensygdomme og ortopædiske tilstande er fornuftig. Afmærk en årlig sundhedspulje til tandrens, blodprøver og uforudsete hændelser.

Avl og etik: Avl kun på hunde med dokumenterede sundhedsundersøgelser: patella 0/0, aktuel ECVO-clear, DNA-clear for GLD, samt fri for kryptorkisme. Racens sundhed styrkes kun ved konsekvent selektion.

Aldersvenlig tilpasning: Når hunden bliver senior, justér underlag i hjemmet, læg skridsikre tæpper, hæv mad- og vandskåle let, og fordel motion i kortere, hyppigere ture. Smertebehandling og fysioterapi kan markant øge livskvaliteten.

Nødplan: Hav dyrlægens nummer, nærmeste akutklinik og en opdateret medicinliste let tilgængelig. Øv transport i transportkasse eller sele i bil, så akut besøg kan ske roligt og sikkert.