Cane Corso Italiano - Allergi og intolerance: Komplet guide

Selv om Cane Corso Italiano har kort, glat pels, er racen ikke hypoallergen. Allergener hos hunde stammer primært fra hudskæl (dander), spyt og urin, og en stor, savlende molosser som Cane Corso spreder derfor potentielt flere allergener i hjemmet end små racer. Den korte pels fælder moderat til kraftigt i sæson, og den tætte underuld kan frigive meget skæl i forår og efterår. Dertil kommer, at brede læber og løse læbekanter betyder mere savl, som let afsættes på tekstiler, gulve og menneskehænder.
For mennesker i husstanden med hundeallergi, kan det hjælpe at indføre stringente miljørutiner, men man kan ikke gøre en Cane Corso allergifri. Ugentlig gennembørstning med en gummistrigle eller plejehandske, suppleret med en højtryksstøvsuger med HEPA-filter, reducerer mængden af skæl i hjemmet. Et hurtigt aftørr med fugtig mikrofiberklud over pels og brystfolder efter gåturen, fjerner pollen og støv fra udendørsmiljøet. Bad hver 3.–6. uge med en mild, fugtgivende hundeshampoo kan være fordelagtigt, når hunden tåler det, men for hyppig vask kan udtørre huden og øge kløe.
Zonestyring i hjemmet virker: Hold soveværelset allergenfrit, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og anvend luftrenser med HEPA i stue og soveværelse. Tør savl væk fra poter, læber og hals med en engangsklud, så snart du ser det, og vask hænder efter kontakt. Hvis et familiemedlem har udtalte symptomer, bør man, i samråd med læge, overveje human allergiudredning og immunterapi.
På hundesiden er Cane Corso ikke særlig overrepræsenteret for allergi sammenlignet med andre store racer, men racen kan udvikle både miljøbetinget atopi, foderbetingede reaktioner og kontaktreaktioner, særligt manifesteret som kløe i poter, ører og lyske.

Effektiv håndtering starter med at kende tegnene. Hos Cane Corso ses allergi oftest som tilbagevendende kløe i poter og mellem tæer, rysten med hovedet eller ørebetændelser, rødme i hudfolder ved hals og bryst, samt slikning af lyske og bug. Nogle hunde får tilbagevendende hot spots eller sekundære hudinfektioner (bakterier/Malassezia). Ved mistanke, bør du tidligt inddrage dyrlægen, fordi korrekt udredning forebygger kroniske forløb.
En systematisk tilgang virker bedst: 1) Parasitsikring året rundt mod lopper og skabmider, da loppeallergi kan forværre enhver kløe. 2) Basal hudpleje: Skyl poter i lunkent vand efter tur på græs/jord, dup tørre, og brug evt. klorhexidin 0,05 % servietter 2–3 gange ugentligt i mellempads, hvis huden har tendens til overvægt af mikrober. 3) Ørepleje: Lær hunden samarbejdende håndtering (target-træning) og rens ørerne med et skånsomt ørerensemiddel 1–2 gange ugentligt, hvis dyrlægen anbefaler det, især i perioder med pollen. 4) Miljøstyring: Reducér eksponering for kendte triggere som højt græs, husstøvmider og stærkt parfumerede rengøringsmidler.
Lav en kløe-dagbog med daglige noter (0–10 skala), foto af læsioner og registrering af foder, godbidder, turmiljø og vejr. Det hjælper dyrlægen med at skelne mellem atopi, foderbetinget overfølsomhed, kontaktirritation og sekundære infektioner. Træn roligt kropshåndtering, så den store, stærke Corso kan få undersøgt poter og ører uden stress. Husk, at smerte fra led (hofte/albue) kan forværre slikning; en helkropsvurdering er derfor relevant.
Planen bør revideres hver 6.–12. måned. Målet er lav, stabil kløe, sunde ører og hud, samt minimal brug af systemisk medicin, understøttet af målrettet pleje og forebyggelse.

Mistænker du foderreaktion, bør du gennemføre en kontrolleret eliminationsdiæt. Hos store racer som Cane Corso er disciplin og korrekt energidækning afgørende. I samråd med dyrlæge vælges enten et komplet hydrolyseret fuldfoder eller et fuldfoder baseret på en for hunden ny proteinkilde (f.eks. hest, kanin, and eller hjort) og én kulhydratkilde (f.eks. sød kartoffel). Diæten gives i 8–12 uger uden andre proteinkilder, inklusive godbidder, tyggeben, smagskorrigerede mediciner og bordrester.
Under diæten bør du: veje hunden ugentligt, sigte mod huld 4–5/9, og justere fodermængden for at undgå vægtøgning, som belaster led. En typisk voksen Corso på 45–50 kg har et energi-behov omkring 1.400–1.800 kcal/dag ved moderat aktivitet, men individuelle forskelle er store. Brug kun godbidder, der er identiske med diæten; mange producenter tilbyder matchende elim-godbidder. Efter fuld periode foretages kontrolleret provokation med den tidligere kost for at bekræfte diagnosen; vender kløe/øreproblemer tilbage, er foderallergi sandsynlig.
Omega-3 fedtsyrer (EPA+DHA) i antiinflammatorisk dosis kan støtte hudbarrieren. En praktisk måldosis er ca. 100–150 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, hvis dyrlægen godkender det, og produktet er af høj kvalitet. Probiotika kan være relevante ved diarré eller blød afføring, men vælg dyrlægegodkendte produkter.
Vær opmærksom på lager-mider i tørfoder: Opbevar foder lufttæt, i små enheder, og undgå fugtige rum. Nogle hunde reagerer på krydskontaminering; hold madskåle i rustfrit stål, vask dem dagligt, og skil foder- og træningsgodbidder fra husholdningens øvrige fødevarer. Hjemmelavet allergidiæt bør kun laves i samarbejde med veterinær ernæringsekspert, så vitamin/mineralbalance bevares.

Miljøallergener omfatter husstøvmider, pollen (græs, birk, bynke), mug/skimmelsvampe og kontaktirritanter som rengøringsmidler og parfume. Cane Corso er tæt på jorden med brede poter og kraftig brystkasse, hvilket øger hudkontakt med græs og jord. Efter tur, især i pollensæson, kan du derfor skylle poter og nedre bryst/buk med lunkent vand, og tørre med mikrofiberklud.
Indendørs hjælper en kombination af HEPA-luftrensning, hyppig støvsugning, og vask af hundesenge ved 60 °C. Vælg senge med aftageligt betræk, og undgå tykke skumstrukturer, der ikke kan vaskes ordentligt. Hold luftfugtighed mellem ca. 40–50 % for at hæmme skimmelsvampe; brug affugter i kælder, hvis nødvendigt. Opbevar foder og godbidder tørt og køligt for at reducere vækst af lager-mider.
Udendørs kan du planlægge motion på tidspunkter med lav pollen (tidlig morgen efter regn), og bruge korte, intense lege- og næsearbejdssessioner på faste underlag, hvis græs udløser kløe. På stride underlag kan store hunde få mikroskrammer mellem trædepuder, som baner vej for infektion; hold kløer korte, og brug potevoks ved behov.
Vælg milde, uparfumerede husholdningsmidler. Skyl gulve grundigt, og lad dem tørre, før hunden færdes. Undgå skyllemiddel på hundetæpper, hvis huden er sart. Skift plastskåle ud med rustfrit stål eller keramik for at reducere kontaktreaktioner ved hage/mule (furunculose/barber’s rash-lignende tilstande kan forværres af bakteriebelægninger).
Husk bilen: Støvsug hundeburet regelmæssigt, og brug vaskbart underlag. Ved badning af den store Corso, sørg for grundig skylning af shampoo i den tætte pels, da rester kan irritere.

Diagnosen begynder med en klinisk undersøgelse, hudskrab for mider, cytologi (tape/trykprøve) af hud og ører for at identificere bakterier/Malassezia, samt vurdering af parasitbeskyttelse og fodringshistorik. Ved mistanke om atopi kan dyrlægen tilbyde serologiske IgE-tests eller, endnu bedre, intradermal test via henvisning til hudspecialist, når infektioner er bragt under kontrol.
Symptomdæmpende behandling skræddersys: • Lokale antiseptiske vaske (klorhexidin 2–4 %) ved overfladisk pyodermi. • Antimykotika lokalt/systemisk ved Malassezia. • Ørebehandling efter cytologi (steroid/antibiotika/antimykotika) i korrekt varighed. • Systemiske antipruritiske midler som oclacitinib eller anti-IL-31 monoklonalt antistof (lokivetmab) kan give hurtig kløekontrol. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svær kløe, men bør begrænses hos en stor race af hensyn til bivirkninger (muskelkatabolisme, vægtøgning, påvirkning af led). Ciclosporin kan være relevant ved kronisk atopi, ofte kombineret med shampoo-terapi og fedtsyretilskud. Antibiotika bør forbeholdes dokumenterede bakterielle infektioner, med korrekt valg og varighed.
Allergenspecifik immunterapi (ASIT) er den eneste sygdomsmodificerende behandling ved atopi. Når hudtesten har kortlagt relevante allergener, fremstilles et individuelt serum (injektioner eller sublingualt), som over måneder kan reducere behovet for anden medicin betydeligt.
Opfølgning er nøglen: store hunde kan maskere kløe ved rolig adfærd, så mål kløe-score og fotografer læsioner. En Cane Corso har kraftige ører og dybe øregange; korrekt teknik ved ørerens og medicinering skal instrueres af dyrlægen. Kombinér altid medicinsk behandling med miljø- og koststyring, ellers vender symptomerne tilbage. Ved mistanke om mave-tarmreaktioner (fladulens, blød afføring, kronisk diarré), bør fæcesundersøgelser og evt. GI-diæt indgå i planen.