Cane Corso Italiano hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Cane Corso Italiano er stor, intelligent og ofte stoisk, hvilket betyder, at små tegn på ubehag, let kan overses. Netop derfor, og fordi racen er tung og dybbrystet, er en struktureret plan for dyrlægebesøg guld værd. Hvalpe ses typisk ved 8, 12 og 16 uger for sundhedstjek, vækstkontrol og rådgivning om fodring af stor race. I teenageperioden, omkring 6–8 måneder, giver et ekstra tjek mening, så eventuelle tand- og ortopædiske problematikker opdages tidligt. Voksne hunde ses som minimum én gang årligt, mens ældre Corsos fra ca. 6–7 år, med fordel ses hver 6. måned, fordi aldersrelaterede forandringer udvikler sig hurtigere hos store racer. Ved et rutinetjek kan du forvente en grundig klinisk undersøgelse: hjerte og lunger auskulteres, tænder og tandkød vurderes, hud og pels tjekkes, og der laves en ortopædisk gennemgang af ryg, hofter, albuer og knæ. Da Cane Corso er atletisk, men tung, prioriteres kropsvægt og Body Condition Score (ideelt 4–5/9), så led belastes mindst muligt. Mange Corsos er høflige, men reserverede. Aftal gerne et roligt tidsrum, og bed om low-stress håndtering. Træn hjemme, at hunden accepterer mund-, pote- og øreberøring, og overvej mundkurvtræning som et positivt sikkerhedsværktøj, så procedurer kan gennemføres trygt, hvis smerte eller stress opstår. Diskuter kastration/sterilisationstidspunkt med dyrlægen; hos store racer anbefales det ofte, at man venter til 18–24 måneder, fordi hormonerne bidrager til færdig udvikling af led og muskler. For den modne Corso kan årlige blod- og urinprøver give et værdifuldt helbillede, så nyre-, lever- eller stofskifteafvigelser fanges tidligt. Har din hund rejsehistorik, eller bor I i flåtrige områder, tilpasses kontrolprogrammet derefter.

Et veltilpasset vaccinationsprogram beskytter din Cane Corso mod alvorlige sygdomme og giver tryghed i hverdagen. Kernevacciner i Danmark er DHP: hundesyge (distemper), smitsom leverbetændelse (adenovirus) og parvovirus. Standardforløb er ved 8, 12 og 16 uger, booster ved 12 måneder, og herefter hvert 3. år for DHP. Leptospirose anbefales oftest årligt, især hvis hunden færdes ved søer, vandløb, kolonihaver eller områder med gnavere. Kennelhoste (Bordetella/Parainfluenza) gives efter risikovurdering, typisk årligt, hvis hunden deltager i træning, pension, udstilling eller lignende. Rejser I til udlandet, kræves rabiesvaccination og gyldigt EU-kæledyrspas; rabies gives normalt hvert 3. år, afhængigt af vaccine og destinationskrav. Ved rejse mod syd kan dyrlægen også vurdere behov for yderligere forebyggelse mod leishmaniose og hjerteorm. Nogle ejere vælger titer-test for kernevacciner hos voksne hunde; tal med dyrlægen om, hvorvidt det er relevant for jer. Til selve vaccinationsbesøget hjælper det, at hunden møder let sulten, så godbidder motiverer, og at du undgår hård motion op til og umiddelbart efter. Hold øje med milde bivirkninger som ømhed ved stiksted, træthed eller let feber i 24–48 timer. Opstår kraftig hævelse, nældefeber, vejrtrækningsbesvær eller vedvarende opkast, kontakter du straks dyrlægen, da det kan være en allergisk reaktion. For en stor og følsom race som Cane Corso, der trives med forudsigelighed, kan "glad-besøg" uden nåle indimellem gøre underværker, så vaccinationer fremover opleves som rutine frem for noget ubehageligt.

Forebyggelse er nøglen til en sund, lang og aktiv hverdag for din Cane Corso. Parasitter: Danmark har flåtsæson store dele af året, og mildere vintre betyder, at helårsdækning ofte er relevant. Aftal et sikkert flåt- og loppeprogram, og suppler med fækalundersøgelse 1–2 gange årligt i stedet for rutinemæssig ormekur, medmindre dyrlægen påviser behov. Rejser I, kan behandling mod rævens dværgbændelorm være påkrævet. Tænder: Store hunde kan skjule tandpine. Daglig eller hyppig tandbørstning, tyggeprodukter med dokumenteret effekt og regelmæssige tandtjek forebygger parodontose. Ernæring: Hvalpe bør fodres med foder til store racer, så vækstkurven er rolig, og risikoen for ledproblemer mindskes. Voksne holdes slanke; overvægt er en stor risikofaktor for hofter, albuer og korsbånd. Tal med dyrlægen om omega-3 og eventuelle ledtilskud ved hård træning eller begyndende stivhed. Mave og brystkasse: Dybbrystede racer har øget risiko for mavedrejning (GDV). Forebyg ved at tilbyde 2–3 mindre måltider, anvende langsomt-spisende skåle, undgå vild leg 60 minutter før/efter fodring, og overvej profylaktisk gastropeksi, ofte i forbindelse med sterilisation/kastration. Hud og ører: Den korte pels kræver ugentlig gennemgang, så små hudirritationer, hot spots eller øregangsbetændelser opdages tidligt. Motion og underlag: En Corso har brug for ca. 2 timers daglig aktivitet, men pas på gentagne hop på hårde underlag. Brug skridsikre gulvtæpper i hjemmet, en Y-sele til linearbejde og en rampe ind i bilen for at skåne led. Adfærd og håndtering: Træn frivillig håndtering (cooperative care) – stå pænt, hage-hvil, pote- og mund-berøring – og mundkurv som positiv sikkerhed. For den hund, der bliver meget bekymret, kan dyrlægen rådgive om præmedicin mod angst og kvalme, så besøg bliver trygge.

Kend faresignalerne, så du reagerer hurtigt, hvis din Cane Corso bliver akut syg. Mavedrejning (GDV) er den vigtigste nødsituation hos dybbrystede, store hunde: tegn kan være pludselig uro, gentagne forgæves forsøg på opkast, udspilet mave, savlen og smertepib. Det er livstruende og kræver øjeblikkelig operation – ring altid til klinikken, inden du kører. Andre røde flag: hurtig, kraftig hævelse i hoved/hals, vejrtrækningsbesvær, kramper, ukontrollabel blødning, påkørsel eller voldsomt traume, pludselig kraftig halthed uden at støtte på benet (mistænkt korsbånd), vedvarende opkast/diarré med sløvhed, fremmedlegemer eller giftindtag, akut øjenrødme/smerte, hedeslag (kort, hurtig vejrtrækning, høj kropstemperatur, kollaps). Ved hedeslag flyttes hunden straks i skygge, køles forsigtigt med lunkent vand og blæser, og dyrlægen kontaktes. Forberedelse redder tid: hav klinikkens nødnummer let tilgængeligt, hold en lille førstehjælpstaske (bandage, saltvandsampuller, termometer, oppustelig krave), og træn bilen som trygt sted, så transport går glat. En 40–50 kg hund kan være svær at løfte; en foldbar rampe og skridsikre tæpper i bagagerummet gør løft unødvendige. Kør roligt, men direkte, og ring altid i forvejen, så teamet kan være klar med ilt, drop og smertelindring. Fortæl, hvad der er sket, hvornår symptomerne startede, og hvilke midler – hvis nogen – du allerede har givet. Husk, at en ellers kærlig og høflig Corso i smerte kan reagere med forsvar; en veltillært mundkurv kan være afgørende for både hundens og personalets sikkerhed, og gør det muligt at yde hurtig hjælp.

Systematisk overvågning derhjemme hjælper dig og dyrlægen med at fange begyndende problemer. Vej hunden månedligt, og noter appetit, energi, afføringskonsistens, vandindtag og eventuelle ændringer i adfærd. Hold øje med morgenstivhed, kortere skridtlængde, modvilje mod trapper eller hop og kliklyde fra led – tidlige tegn på smerte hos store hunde kan være subtile. Lav en ugentlig kropsscanning: gennemgå hud, ører, tænder og poter; mål evt. små knuder med en lineal, og skriv dato og størrelse ned. For hjertesundhed kan du, i samråd med dyrlægen, måle hundens hvilende respirationsfrekvens under søvn; vedvarende stigning kan være et tidligt tegn på hjertesvigt hos disponerede individer. En årlig basisprofil med blod- og urinprøver giver et referencepunkt; for seniorer kan halvårlige kontroller inkludere blodtryk, udvidet blodpanel og skjoldbruskkirtel-status. Ved halthed eller nedsat præstation kan objektiv smertevurdering, ganganalyse og røntgen/ultralyd hjælpe med målrettet plan. Brug teknologi klogt: aktivitetsmålere og video af gang og opstigning kan give klinikken værdifulde data. Opbevar alle sundhedsdata samlet – vaccinationer, parasitbehandlinger, laboratorieresultater og træningsnoter – så overblikket bevares. Endelig, fordi Cane Corso er intelligent og knyttet til sin familie, er mental stimulering en del af sundheden: problemløsningslege, næsearbejde og struktureret lydighed holder stress nede, hvilket igen reducerer risikoen for stressrelaterede mave- og hudproblemer. Når du, i dialog med dyrlægen, justerer planen efter hundens alder, aktivitetsniveau og miljø, sikrer du den majestætiske Corso et langt, trygt og aktivt liv.