Cane Corso Italiano specialdiæter og ernæringsråd

Cane Corsoen er en stor, atletisk arbejdshund med et robust immunforsvar, men som alle racer kan den udvikle foderbetingede reaktioner. Typiske tegn på fødevareoverfølsomhed er vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæer, blød afføring eller mavesmerter. De hyppigste udløsere hos hunde er oksekød, kylling, mejeri, æg, hvede og soja, men enhver ingrediens kan i princippet være problemet.

Guldstandarden for udredning er en eliminationsdiæt i 8–12 uger med én ny, ikke-prøvet proteinkilde (f.eks. kanin, hest, hjort eller insekter) eller en veterinær hydrolyseret diæt, hvor proteiner er spaltet til så små fragmenter, at immunsystemet ikke genkender dem. I perioden må hunden ikke få andre proteinkilder: ingen godbidder, tyggeben eller smagsatte mediciner. Efterfølgende foretages en kontrolleret provokation ved at genintroducere tidligere foder for at bekræfte diagnosen.

Langsigtet management indebærer et gennemskueligt foder med begrænset ingrediensliste, konsekvent indkøb af samme batch, og streng kontrol med godbidder. Supplering med omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe hud- og tarmbetændelse, mens probiotika kan styrke tarmbarrieren. Undgå ubegrundet kornfri fodring; hos store racer er der fortsat debat om visse bælgplante-tunge diæter og hjertesundhed. Vælg hellere et fuldfoder med veldokumenteret ernæringsprofil og ansvarlig producent.

Som stor, aktiv molosser har en voksen Cane Corso typisk gavn af et foder med moderat til højt proteinindhold (omkring 24–30 % i tørstof) og afbalanceret fedt (12–18 %), med korrekt calcium-fosfor-forhold på cirka 1,2:1. Hvalpe og unghunde skal fodres med stor-race hvalpefoder, der kontrollerer calcium og energi for at forebygge udviklingsbetingede knoglelidelser. Husk, at struktur, ro og forudsigelighed reducerer hud- og maveirritation: faste fodringstidspunkter, rolige omgivelser og ensartede komponenter er din ven.

Cane Corsoen har en kraftig muskulatur, og fordi den er intelligent og madmotiveret, kan kilojene snige sig på, hvis træningen glipper. Overvægt øger risikoen for hofte- og albueproblemer, korsbåndsskader og belastning af ryg og poter. Sigt efter en kropskonditionsscore på 4–5/9: ribbenene skal kunne mærkes let, taljen ses ovenfra, og buglinjen være svagt optrukket.

Energiudregning starter med RER = 70 x (idealvægt^0,75). For en 45 kg Cane Corso er RER cirka 1.215 kcal/dag. Vedligeholdelsesbehov (MER) er typisk 1,4–1,8 x RER for kastrerede voksne (≈ 1.700–2.200 kcal), og op til omkring 2,0 x RER ved højt aktivitetsniveau. Ved vægttab sigtes lavere, ofte 1,0–1,2 x RER, alt efter udgangsstatus. Brug vægt, ikke kopper, til at måle dagsrationen, og justér med 5–10 % hver 2.–3. uge efter vægtkurven.

Praktisk fodring for vægtkontrol indebærer: 2–3 mindre måltider dagligt for bedre mæthed; energifattige, fiberrige fuldfoderdiæter med høj proteinprocent for at bevare muskelmassen; godbidder under 10 % af dagsenergien; og rigelig, struktureret motion – Cane Corsoen trives med cirka 2 timers daglig aktivitet fordelt på puls- og næsearbejde, styrkegivende bakke- og terrænture samt kontrolleret leg.

Tænk også på mave-tarm-sikkerhed: del dagsrationen i flere måltider og brug slowfeeder-skåle for at reducere slugning. Undgå hård træning én time før og 1–1½ time efter måltid, da dybtbrystede hunde har øget risiko for oppustethed og mavedrejning (GDV). Hævede skåle anbefales ikke rutinemæssigt; vælg dem kun efter faglig vurdering, og hold fokus på rolig, kontrolleret spisning.

Selv om Cane Corso ikke er kendt for specifikke, racebundne ernæringssygdomme, kan den, som andre store racer, få gavn af målrettede diæter ved særlige tilstande. Ved kroniske hud- og tarmproblemer er hydrolyserede eller nøje udvalgte novel-protein-diæter ofte førstevalg. Ved inflammatorisk tarmsygdom og følsom mave kan en højtfordøjelig, moderat fed, fiberbalanceret diæt med tilskud af omega-3 og probiotika stabilisere symptomer.

Led- og bevægeapparat: Overvægt er den største enkeltstående kost-relaterede risikofaktor for slidgigt. Diæter udviklet til ledstøtte indeholder ofte højere niveauer af EPA/DHA samt funktionelle ingredienser som glucosamin og chondroitin. Et kontrolleret energiindtag og god proteindækning understøtter muskelmasse og mindsker belastning på hofter og albuer.

Mave-tarm og bugspytkirtel: Ved akut pancreatitis eller tilbøjelighed til fedtintolerance vælges en lavfedtdiæt med høj fordøjelighed og hyppige små måltider. Ved kroniske, tilbagevendende opkast/diarré kan fiberspektret justeres (blanding af opløselige/uoopløselige fibre), og et eventuelt foderrespons testes systematisk.

Hjerte og nyrer: Ved diagnosticeret hjertesygdom kan en diæt med moderat natrium, tilpasset aminosyreprofil og om nødvendigt suppleret L-carnitin/taurin efter blodprøver være indiceret. Ved kronisk nyresygdom prioriteres fosforrestriktion, moderat protein af høj kvalitet, og omega-3. Begge kræver veterinærdiagnose og opfølgning.

Hvalpe af stor race: Brug altid stor-race hvalpefoder med kontrolleret calcium (typisk 0,8–1,2 % i tørstof) og Ca:P omkring 1,2–1,4:1. Undgå overfodring og for hurtig vægtøgning, som kan udløse udviklingsbetingede knogle- og ledproblemer. Fodr efter idealvægt og vækstkurver, ikke efter skål- eller posestørrelse.

Mange Cane Corso-ejere ønsker frisk, hjemmelavet eller rå baseret fodring for at matche racens arbejdende natur og appetit. Det kan lade sig gøre, men kræver præcis formulering for at undgå mangler eller overskud, især i calcium, fosfor, jod, kobber, zink og fedtopløselige vitaminer. Arbejd ideelt med en veterinær ernæringsfysiolog, der kan sammensætte en fuldt balanceret opskrift til din hunds vægt, aktivitetsniveau og helbred.

Hvis du vælger råt, skal hygiejnen være skærpet: køb fra pålidelige leverandører, opbevar koldt, undgå krydskontamination i køkkenet, og vær særligt forsigtig, hvis der er børn, ældre eller immunsvækkede i husstanden. Varmebehandlede, friskfoderløsninger eller HPP-behandlede produkter kan være et kompromis. Undgå hårde knogler med risiko for tandfrakturer og forstoppelse; brug i stedet sikre tyggeemner og tandplejerutiner.

Balanceret naturlig fodring kræver mere end muskelkød: indregn korrekt mængde fedt, indmad i begrænsede, kontrollerede mængder (f.eks. lever 5 % af totalration for at undgå A-hypervitaminose), kulhydratkomponenter som kogt ris, havre eller kartoffel for stabil energi, samt grøntsager og frugt i moderate mængder for fibre og mikronæringsstoffer. Calciumbehov dækkes bedst via farmaceutisk grad calcium/kalktilskud eller præcis doseret benmel; sigt efter Ca:P på cirka 1,2–1,4:1 og samlet calcium på cirka 1,25–3,0 g pr. 1.000 kcal.

For at matche racens behov for mentalt arbejde kan en del af dagsrationen serveres som søgeopgaver, fyldte aktivitetslegetøj og sporarbejde. Del måltiderne i 2–3 portioner, server i ro, og undgå intens træning omkring måltiderne for at reducere GDV-risikoen.

Kosttilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet og oven på en fuldt balanceret diæt. Hos en 40–50 kg Cane Corso giver det mening at prioritere dokumenterede kategorier, især til led, hud og tarm.

Omega-3 (fiskeolie): Til led, hud og hjerte anbefales cirka 50–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt (for 45 kg svarer det til 2.250–4.500 mg). Fordel over måltider, og vælg produkter med tydelig deklaration og oxidationsbeskyttelse. Overskrid ikke 220 mg/kg uden faglig rådgivning.

Ledtilskud: Glucosamin HCl 15 mg/kg/dag og chondroitinsulfat 12 mg/kg/dag kan støtte bruskmetabolisme. Grønlæbet musling (GLM) 10–20 mg/kg/dag (standardiseret ekstrakt) og/eller UC-II (udenatureret kollagen type II) 10 mg/dag pr. hund har vist effekt hos nogle. MSM kan forsøges i 25–50 mg/kg/dag; vurder effekt efter 6–8 uger.

Probiotika: Vælg klinisk undersøgte stammer og mål efter 1–5 mia. CFU/dag. Bruges ved stress, foderomstilling eller mavefølsomhed. Præbiotiske fibre (FOS/MOS/æblepektin) kan støtte mikrobiomet.

Hudbarrierestøtte: Olie med GLA (f.eks. kæmpenatlysolie) kan være et supplement ved tør hud, men start lavt og evaluer respons. E-vitamin gives primært som antioxidant ved høj omega-3-tilførsel efter faglig rådgivning.

Hjerte- og muskelsupport: L-carnitin 20–50 mg/kg/dag kan overvejes ved dokumenteret behov eller høj performance. Taurin gives kun efter måling/indikation; store hunde ligger typisk i intervallet 500–1.000 mg/dag, men dosering bør styres af dyrlægen.

Vigtigt: Tilskud erstatter ikke korrekt foderplan. Undgå overlapping (f.eks. dobbelt glucosamin fra både foder og piller), og evaluer ét tilskud ad gangen for at kunne vurdere effekt og tolerance.