Sundhedsguide for Cane Corso Italiano: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Cane Corso er generelt en robust og arbejdsivrig molosser, men som stor og tung race har den nogle typiske risikoområder, som det er klogt at kende. Mange af problemerne er fælles for store, dybtbrystede hunde, og forebyggelse samt tidlig opsporing gør en stor forskel for både livskvalitet og levetid.

Ortopædi og bevægeapparat: Hofteledsdysplasi (HD) og albuedysplasi (AD) ses i store racer, og Cane Corso er ingen undtagelse. Desuden forekommer korsbåndsskader, osteochondrose (OCD) i skulder/has samt tidlig slidgigt. Overvægt, glatte gulve, stejle trapper og for hård træning i unghundealderen øger risikoen. Spondylose og rygsmerter kan opstå hos ældre individer.

Mave-tarm: Mavedrejning (GDV) er en livstruende nødsituation, som især rammer dybtbrystede racer. Risikoen stiger ved store, sjældne måltider, hurtig spisning og intens aktivitet tæt på fodring. Kroniske fordøjelsesproblemer, som fødevareoverfølsomhed eller sensitiv mave, kan også ses, især hvis foderet ikke passer til hundens behov.

Øjne: Entropion og ektropion (ind- og udadkrængede øjenlåg) samt “cherry eye” (prolaps af tårekirtlen i det tredje øjenlåg) forekommer i molosserlinjer. Ubehandlede øjenproblemer kan føre til smerte, hyppige infektioner og nedsat syn.

Hud og pels: Trods den korte, glatte pels kan Cane Corso være plaget af allergisk hudbetændelse, hotspots og tilbagevendende hudinfektioner. Demodicosis (demodex/mide-relateret pelsmide) kan opstå, især i unghundealderen eller ved nedsat immunforsvar. Foldedannelser ved læber kan give fugtproblemer og bakterievækst.

Hjerte: Visceral hjertesygdom, herunder dilateret kardiomyopati (DCM), kan forekomme hos store racer, og enkelte Cane Corso-linjer er rapporteret med hjertemislyde og formodede arvelige defekter, for eksempel aortastenose. Tidlig auskultation og, ved mistanke, kardiologisk udredning er fornuftigt.

Endokrine og neurologiske forhold: Hypothyreose ses i mange mellemstore og store racer og kan give vægtøgning, træthed og pelsforandringer. Idiopatisk epilepsi forekommer også i populationen, typisk med debut i unghunde- til voksenalderen.

Tænder og mundhule: Kraftig bidstyrke og lyst til at tygge betyder risiko for tandfrakturer, hvis hunden får for hårde genstande. Derudover opbygges tandsten hurtigt, hvis ikke der forebygges.

Klima/varme: Cane Corso har stor kropsmasse og kan have nedsat varmeudholdenhed. Hedestress kan komme snigende, især om sommeren eller ved hård træning.

Forebyggelse begynder længe før symptomer opstår, og hos en Cane Corso er planlægning nøglen. Racen er intelligent og arbejdsom, og en balanceret hverdag med opgaver, ro, korrekt motion og målrettet sundhedspleje betaler sig.

Avl og valg af opdrætter: Vælg forældre med dokumenteret HD/AD-status (A/B og 0), gyldig øjenundersøgelse og hjerteauskultation, gerne suppleret med kardiologisk evaluering ved mistanke i linjen. Spørg til forekomst af hud- og øjenproblemer samt nervesystemlidelser i slægten. En seriøs opdrætter kan fremvise helbredsdata og socialiseringsplan.

Fodring og vægtstyring: Brug stor-race hvalpefoder med kontrolleret energi og korrekt calcium-fosfor-forhold i vækstperioden, så skelet og led udvikles harmonisk. Hold kropskonditionsscore på 4–5/9, og vej ugentligt, især de første 18 måneder. Del daglige rationer i 2–3 måltider, brug slowfeeder for at dæmpe hastigheden, og undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og efter fodring. Hævede foder- og vandskåle anbefales ikke rutinemæssigt mod mavedrejning, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Friskt vand skal altid være tilgængeligt.

Motion og ledbeskyttelse: Som voksen trives Cane Corso med cirka 2 timers daglig motion, fordelt på både kondition, næsearbejde og mental stimulering. I hvalpe- og unghundealderen skal belastning doseres, så vækstplader ikke overbelastes: sigt mod korte, hyppige ture (vejledende 5 minutter pr. måned af hvalpens alder pr. tur), undgå gentagne høje hop, stejle trapper og glatte gulve. Indfør balance- og proprioceptionsøvelser (bløde underlag, lave bomme, kontrollerede bakkeøvelser) for at styrke kernemuskulatur og ledstabilitet.

Hud, øjne og tænder: Skyl øjne med sterilt saltvand efter støvede miljøer, og søg dyrlæge ved rødme, stærkt tåreflåd eller “kirsebærøje”. Rengør læbefolder og hage for at undgå fugteksem. Børst tænder 3–5 gange om ugen, brug tyggeben med dokumenteret effekt mod plak, og undgå meget hårde genstande, som kan knække tænder.

Parasit- og infektionskontrol: I Danmark er flåtsæsonen lang, og stor, kortpelset hud er let tilgængelig for flåter. Brug dyrlægeanbefalet flåtbeskyttelse i sæsonen, og gennemgå pelsen dagligt. Hold basisvaccinationer ved lige, og overvej leptospirose og kennelhoste afhængigt af miljø.

Miljø og adfærd: En Cane Corso, der keder sig, finder på egne “projekter”, som ofte øger skadesrisiko. Giv daglige opgaver, for eksempel spor, lydighed, vogntræk eller problemløsningslege, og træn ro på signal. Sørg for skridsikre underlag i hjemmet, og brug rampe til bil for at skåne led.

Tidlig opdagelse starter med ejers blik for små ændringer. Cane Corso viser ofte stoisk adfærd, og smerte kan være vanskelig at aflæse, så vær opmærksom på detaljer og adfærdsændringer.

Ortopædi: Halten efter leg, “kaninhop” ved galop, stivhed efter hvile, modvilje mod trapper eller ind/ud af bil, ændret gang på glatte gulve, eller at hunden sætter sig skævt. Kliklyde fra led eller knasen ved bevægelse kan ledsage slidgigt.

Mave-tarm/GDV: Pludselig oppustet, spændt mave, rastløshed, savlen, kaster op uden at der kommer noget, ubehag ved berøring af bugen, blegede gummer eller kollaps. Dette er akut – kør direkte til dyrlæge.

Øjne: Rødme, tårestriber, hyppig kniben med øjnene, gnidning med poterne, slimet eller puslignende udflåd, eller pludseligt synligt tredje øjenlåg. Tidlig indsats forebygger varige skader.

Hud: Øget kløe, rødme i hudfolder, hotspots, fedtet eller ildelugtende pels, små knopper eller sorte prikker på maven/armhuler, pletter med hårtab. Gentagne hudproblemer kan pege på allergi eller parasitter.

Hjerte og vejrtrækning: Hurtig træthed på gåture, hoste i hvile eller om natten, besvimelser eller svimmelhed, blålige gummer eller usædvanlig hvæsen. Søg dyrlæge ved nye eller tiltagende symptomer.

Endokrint og neurologi: Uforklarlig vægtøgning, kuldskærhed, mat pels og hud, ændret adfærd, nedsat energi, eller anfald med stivnen, sitren eller bevidsthedstab.

Hvornår skal du reagere? Akutte tegn på mavedrejning, alvorlig åndenød, pludselig lammelse eller anfald, der varer over 2–3 minutter, kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Ved vedvarende milde symptomer i mere end 48–72 timer, eller ved gradvis forværring, bør hunden ses af dyrlæge.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen forbedrer chancen for at fange problemer tidligt og reducerer langsigtede omkostninger.

Hvalp (8–16 uger): Basisvacciner mod hundesyge, parvovirus og leverbetændelse gives som serie, eventuelt med leptospirose afhængigt af miljø. Ormebehandling gives efter behov, baseret på fæcesundersøgelse. Vejning ved hvert besøg, gennemgang af vækstkurve og fodringsplan for stor-race hvalpe. Tjek af bid, hud, navle og testikler hos hanner.

Unge (6–18 måneder): Sundhedstjek hver 3.–6. måned mens hunden vokser. Drøft belastningsstyring, negletrimning og miljø. Røntgen for HD/AD ved 12–18 måneder, før intensiv sport/arbejde eller avl. Overvej tandtjek under let sedation ved mistanke om tilbageholdte mælketænder eller frakturer.

Voksne (1–6 år): Årligt helbredstjek med auskultation af hjerte og lunger, tandstatus, vægt og BCS. Blodprøver efter behov (for eksempel skjoldbruskkirtel ved relevante symptomer). Øjenundersøgelse ved tegn på irritation. Ved hjertemislyd eller prædisponeret linje kan proBNP, EKG eller henvisning til ekkokardiografi være relevant.

Senior (7+ år): Halvårlige tjek anbefales. Rutineblodprøver, urinundersøgelse, blodtryk, og vurdering af smerte/ledfunktion med plan for smertebehandling, ledtilskud og fysioterapi. Screening for kognitiv dysfunktion og ernæringsjustering mod sarcopeni.

Vacciner og parasitkontrol: Kernevacciner revaccineres typisk hvert 3. år efter grundimmunisering; leptospirose og kennelhoste er ofte årlige. Flåtprofylakse i sæson, og fæcesprøver ved vedvarende maveproblemer. Ormebehandling målrettes frem for rutine.

Forebyggende kirurgi: Profylaktisk gastropexi kan overvejes hos højrisikopatienter, ofte i forbindelse med sterilisation/kastration. Kastrations-/sterilisationstidspunkt bør drøftes, da tidlig neutralisation kan påvirke ortopædi; ofte anbefales at afvente til efter fysisk modenhed hos store racer.

Cane Corso er intelligent, kærlig og majestætisk, og den trives, når dens liv er velstruktureret. En plan på tværs af livsfaser skaber ro, reducerer risiko for skader og gør det lettere at handle rettidigt.

Forsikring og økonomi: Tegn sygeforsikring tidligt, gerne inden 6–12 måneder, så potentielle fremtidige ortopædiske eller hudrelaterede problemer er dækket. Budgettér for en stor hund: kvalitetsfoder, løbende sundhedstjek, tandpleje, parasitmidler og eventuel fysioterapi.

Vægt og ernæring: Hold løbende øje med BCS og muskelkondition. Justér fodermængde i takt med aktivitetsniveau og livsfase. Overvej foder med dokumenteret omega-3-indhold (EPA/DHA) ved begyndende ledproblemer. Kosttilskud kan være nyttige, men vælg produkter med evidens og kendt kvalitet i samråd med dyrlægen.

Træning og mental sundhed: Planlæg ugentlige træningspas, der kombinerer lydighed, næsearbejde og funktionel styrke. Indfør “arbejdsopgaver” i hverdagen, for eksempel at bære kløv i moderat vægt som voksen, eller at samle legetøj i kurven, så racens arbejdsglæde tilfredsstilles. Fastlæg hvilezoner, hvor hunden lærer at koble af, så restitution prioriteres lige så højt som aktivitet.

Hjemme-miljø og udstyr: Brug skridsikre måtter, særligt i gange og ved madskål. Trim negle, før de rører gulvet. I bilen bør en stor, kollisionssikker boks eller godkendt sikkerhedssele anvendes; en rampe skåner hofter og skuldre. Vælg en Y-sele, der tillader fri skulderbevægelse, og en bredt polstret line for god kontrol.

Data og samarbejde: Få vane for månedlige hjemme-“mini-tjek” (vægt, BCS, pels, tandkød, negle, gang). Notér observationer i en logbog eller app, så ændringer opdages tidligt. Samarbejd med relevante fagpersoner – dyrlæge, fysioterapeut, adfærdsrådgiver og, når nødvendigt, kardiolog eller øjendyrlæge – for en proaktiv, helhedsorienteret indsats.

Med den rette plan kan Cane Corso leve et langt, aktivt og trygt liv, hvor dens intelligens og loyalitet får de bedste betingelser.