Cane da Pastore Bergamasco som arbejdshund

Cane da Pastore Bergamasco er en gammel italiensk hyrdehund fra Lombardiet, udviklet til at arbejde i Alpernes barske terræn. I århundreder fulgte den transhumansens rytme, hvor hyrderne førte får og geder mellem sommer- og vintergræsgange. Racen blev formet til en dobbeltrolle: Den skulle både flytte flokken effektivt og samtidig være en rolig, vedholdende vogter, som holdt rovdyr og fremmede på afstand. Det særlige ved Bergamascoen er dens samarbejdende uafhængighed; den kan tænke selvstændigt i komplekse situationer, men, den søger aktivt samarbejde med føreren og binder sig stærkt til sin menneskelige gruppe.

Den karakteristiske pels – et funktionelt “mop-lignende” lag, der danner flade flokke/”cords” – opstår af tre hårtyper, som filtrer sammen. Pelsen var ikke mode, men værktøj: Den isolerede mod kulde, regn og sne, beskyttede mod sol og insektstik, og gav endda en vis støddæmpning mod skrammer i stenet terræn. Farverne er typisk gråmelerede i mange nuancer eller sort, ofte med varme anstrøg; ensfarvet hvid var og er ikke tilladt.

Som arbejdshund i bjergene skulle Bergamascoen kunne holde en rolig balance på flokken uden at stresse dyrene, styre passager i smalle kløfter, læse terrænet og reagere på overrumplende hændelser. Den moderate størrelse (hanner 58–62 cm, tæver 54–58 cm; 26–38 kg) gav styrke uden at ofre udholdenhed. Dens stemmebrug er typisk sparsomt og målrettet – en kort, advarende gøen frem for uafbrudt larm – hvilket er hensigtsmæssigt, når dyr skal bevares rolige. Den kombination af social intelligens, hårdfør fysik og mental robusthed gjorde racen til en uvurderlig partner for hyrder, der ofte arbejdede alene i dagevis.

I dag kan Cane da Pastore Bergamasco stadig løse klassiske hyrdeopgaver på mindre og mellemstore besætninger, både med får, geder og – med korrekt introduktion – ungkvæg. Racens evne til at bevare ro og overblik gør den velegnet til at flytte dyr gennem hegnsporte, langs veje og på åbne arealer, hvor der kræves fin styring uden at splitte flokken. Dens sociable væsen, kombineret med uafhængig problemløsning, gør den samtidig attraktiv i nyere arbejdsroller, hvor samarbejde og vedholdenhed vægtes højt.

Flere Bergamascoer trives i spor- og duftdiscipliner som Nose Work og mantrailing, hvor racens næsearbejde, koncentration og naturlige selvstændighed kommer til sin ret. Som redningshund kan individet, der har god drift og solid miljøtillid, udmærke sig i frivilligt søgearbejde, om end pelsen stiller krav til pleje og varmeregime i sommersæsonen. Racen kan endvidere gøre nytte på gården som vagthund med social dømmekraft: Den markerer, når der kommer ukendte, men, den er sjældent overdrevent skarp, hvilket passer til moderne, åbne landbrugsmiljøer.

En voksende anvendelse ses også inden for socialt arbejde og besøgstjenester, hvor racens rolige, menneskeorienterede tilgang skaber tryghed. Her er det vigtigt at skelne mellem terapi- og servicehundearbejde; Bergamascoen er oftere oplagt som besøgshund end som fuldtids servicehund, da dens uafhængighed kan give mindre forudsigelighed i opgaver, som kræver stringent, repetitiv adfærd. I sportslig sammenhæng klarer mange sig pænt i rallylydighed og traditionel lydighed, hvor racens samarbejdsvilje udbygges. Den daglige motionsmængde ligger ofte behageligt på op til en times struktureret aktivitet, suppleret af hjernetræning, hvilket passer de fleste arbejdende familier.

En Bergamasco lærer bedst gennem tydelige rammer, blid, konsekvent ledelse og høj grad af belønningsbaseret træning. Tænk “samarbejdende uafhængighed”: Giv hunden opgaver, der kræver eget initiativ, men, form dem med klare kriterier. Indlær centrale færdigheder tidligt: pålidelig indkald, et solidt nød-stop (fløjte eller verbalt), målrettede retningskommandoer (venstre/højre, ind/ud, frem/tilbage) og en langsom, kontrolleret drivning, hvor belønningen ofte er det at få lov til at fortsætte opgaven.

I hyrdetræning bør man begynde med rolige, hundevante dyr og indhegnet areal. Arbejd med store buer og korrekt afstand til dyrene, så hunden lærer at holde balancepunktet uden at presse for hårdt. Brug kegler, flag eller hegnslinjer som visuelle støtter for flankering, og indfør “stå”/“vent” som stabiliserende signaler. Da racen er intelligent, men ikke nødvendigvis eksplosiv, kan korte, fokuserede pas à 5–8 minutter være mere effektive end lange sessioner. Variér mellem næsearbejde, kropskontrol (target, bagpartskontrol, bomarbejde i lav højde) og let konditionstræning for at bygge en sund, alsidig arbejdskrop.

Hverdagsmæssigt er rotræning afgørende: En arbejdshund, der kan koble af på signal, holder længere på sigt. Træn passivitet på tæppe, bur eller måtte, også i nærvær af forstyrrelser. Indfør desuden systematisk håndteringstræning af pelsen; lær hunden at acceptere adskillelse af flokke, bad og tørring, så plejen ikke bliver en konflikt. Endelig bør man planlægge gradvis miljøtræning: underlag, lyde, dyr, maskiner og fodgængere, så hunden bevarer sin stabile nerve, også når arbejdsopgaverne bringer den tæt på moderne stimuli.

For ejere, der vil dokumentere arbejdsevner, findes flere veje. I FCI-regi kan hyrdehunde af gruppe 1, herunder Cane da Pastore Bergamasco, stilles i hyrdeprøver, som typisk omfatter en indledende test (HWT) og efterfølgende klasser (IHT 1–3) med stigende sværhedsgrad. Prøverne vurderer blandt andet balance, styring, ro, lydighed under pres og førerens stockmanship. I Danmark afholdes prøver og kurser periodisk under DKK/FCI-regler i samarbejde med relevante specialklubber og lokale hyrdefora; hold øje med officielle kalenderoversigter og klubannoncer.

Til næsearbejde findes DKK Nose Work med klasser 1–3, som er en glimrende platform for at udvikle målrettet søgeadfærd og vedholdenhed. Rallylydighed og de officielle lydighedsprøver tilbyder strukturer, der skærper samarbejde, præcision og ro under forstyrrelser – kompetencer, der direkte overføres til praktisk arbejde. En grundlæggende adfærds- og færdselsprøve (fx BH/VT under internationale regler) kan være en fornuftig milepæl, hvis man ønsker at dokumentere by- og miljøsikkerhed.

Interesserede i rednings- og eftersøgningstjeneste bør kontakte lokale redningshundeenheder og beredskabsorganisationer for at få indsigt i krav, træningsløb og godkendelsesforløb; her stilles der ofte krav til helbredsattester, miljøfasthed, spor- eller ronderingskompetencer og teamsamarbejde. Uanset sporvalg er god forberedelse nøglen: sundhedsundersøgelser (HD-status, bevægeapparat), kondition, pelsplejeplan og dokumentation af træningslog øger både sikkerhed og beståelseschancer. Husk, at prøverne ikke blot er konkurrence; de er et værktøj til at kvalitetssikre hundens egnethed og trivsel i arbejde.

Bergamascoen er både en kompetent arbejdshund og en venlig familiehund, men, prioriteringerne skal afstemmes. Som familiehund trives den med nær kontakt, stabil dagligdag og moderat, men meningsfuld motion – typisk op til en times struktureret aktivitet, suppleret af mental stimulering. Dens sociale natur gør den ofte god med børn og andre hunde, når introduktioner er veltilrettelagte, og når voksne sætter rammer. Som arbejdshund kræver den målrettet træning, regelmæssige opgaver og en fører, der værdsætter selvstændig tænkning og rolig vedholdenhed frem for højintensitet.

Pelsen er lavfældende og ofte tålt af allergikere, men, den er ikke vedligeholdelsesfri. De dannede flokke skal jævnligt adskilles med fingrene for at forhindre store sammenfiltrede plader, og efter arbejdsdage i marken bør man rutinemæssigt gennemgå pels, poter og hud for græsfrø og småskader. I varme måneder må man planlægge arbejde tidligt eller sent på dagen, sikre vand og skygge, og undgå overophedning. I hverdagen trives racen bedst i et større hjem med adgang til sikre, udendørs arealer; den kan bo bynært, hvis den får rolige rutiner, mentalt arbejde og regelmæssige ture i naturen.

Sundhedsmæssigt er racen generelt robust med en relativt lang levetid (13–15 år). Forebyg hofteproblemer via korrekt vægt, jævn opbygning af muskulatur, skridsikre gulve og undgåelse af hårde spring i unghundestadiet. Som dybbrystet race har den en, om end sjældent forekommende, risiko for mavedrejning; planlæg fodring i flere små måltider, ro før/efter aktivitet og overvej forebyggende tiltag i samråd med dyrlægen. Med de rigtige rammer kan Bergamascoen være både en dedikeret arbejdspartner og en harmonisk, kærlig del af familien.