Cao da Serra de Aires - Allergi og intolerance: Komplet guide

Cao da Serra de Aires (portugisisk hyrdehund) er en mellemstor, intelligent og livlig race fra Portugal, og den hører under FCI gruppe 1 (hyrdehunde). Med en højde på cirka 16–22 tommer og en vægt omkring 16–27 kg er den bygget til arbejde og udholdenhed. Racen har en lang, bølget pels, ofte med sparsom eller ingen underuld, hvilket giver et særpræg, men ikke gør den hypoallergen. Tværtimod kan den lange pels fungere som en “allergenfælde”, der opsamler pollen, støv og skæl, som efterfølgende irriterer både hundens egen hud og allergiske mennesker i husstanden.
Selv om nogle oplever, at hunde uden underuld fælder mindre, bør man ikke forveksle den oplevelse med hypoallergenitet. Allergi hos mennesker udløses primært af skæl og spytproteiner, som stadig fordeles i miljøet via pels og hjemmets overflader. Når man vælger en Cao da Serra de Aires til et hjem med menneskelig allergi, er det derfor afgørende, at man planlægger en konsekvent pleje- og rengøringsrutine, der reducerer allergenbelastningen.
For hunden selv er racen ikke dokumenteret som særligt disponeret for specifikke allergier, men som hos andre hunde kan både atopi (miljøbetinget allergi), loppeallergi og foderrelaterede overfølsomheder forekomme. Den lange, bølgede pels kan filtrere ved fugt og snavs, hvilket skaber et miljø, hvor gær (Malassezia) og bakterier trives, hvis huden i forvejen er irriteret. Det gør forebyggende pelspleje central i enhver allergihåndtering hos racen.
Racens temperament – hengiven, følsom og arbejdsivrig – betyder desuden, at stress og understimulering kan forværre kløeadfærd. Når man tager hånd om både pels, hud og mental trivsel, er chancen størst for at holde kløe og hudproblemer nede hos denne alsidige hyrdehund.

Effektiv hverdagshåndtering starter med at genkende tidlige tegn: kløe i ansigt, ører og poter, slikken mellem tæer, rødme i armhuler/lyske, tilbagevendende ørebetændelser og såkaldte hot spots. Når man ser et mønster – sæsonbetinget eller året rundt – bør man, i samarbejde med dyrlægen, lægge en plan, der adresserer både hudbarriere, parasitkontrol og miljø.
Pelspleje: Børst grundigt 2–3 gange om ugen med en knudebryder og kam, og bad hver 4.–6. uge med en mild, parfumefri, fugtgivende eller antiseptisk shampoo efter behov. Skyl altid omhyggeligt, og tør pelsen helt for at undgå hudirritation. Tør poter, bug og skæg efter hver tur; skægget fanger let foderrester og spyt, som kan give perioral irritation. Trim forsigtigt ved øreåbningen for ventilation, men undgå aggressiv hårplukning i øregangen, da det kan trigge inflammation.
Parasitkontrol er ufravigelig, fordi loppeallergi kan eksplodere ved blot et fåtal af bid. En helårsplan mod lopper og flåter, og en husstandsstrategi for alle dyr, forebygger mange tilbagefald.
Miljø og adfærd: Cao da Serra de Aires er særdeles kvik og arbejdsivrig. Når racen keder sig, ser man ofte mere slikkelyst og kradsen. Indbyg daglig hjernetræning – næsearbejde, problemløsning og korte lydighedssessioner – for at reducere stressrelateret kløe. Et roligt, forudsigeligt hjemmemiljø med faste rutiner hjælper nervesystemet og kan dæmpe symptomer.
Monitorering: Før en kløe- og huddagbog med fotos, intensitetsskala (0–10) og noter om vejr, steder og foder. Den systematik gør det lettere for dyrlægen at afgøre, om der er tale om atopi, kontaktreaktioner, loppeallergi eller foderproblemer, og den kan guide timing af intradermale test eller serologiske allergitests.

Foderallergi og -intolerance kan ligne atopi, men giver ofte også mave-tarm-symptomer som blød afføring, luft i maven eller hyppige småafføringer. Når man mistænker fødevareoverfølsomhed, er en stram eliminationsdiæt i 8–12 uger guldstandarden. Vælg enten et hydrolyseret veterinært fuldfoder eller et nøje udvalgt single-protein-foder med en for hunden helt ny proteinkilde (fx vildt eller hest) og en enkel kulhydratkilde. Under diæten må hunden ikke få andre proteinkilder – ingen godbidder, tyggeben eller smagsforstærkere – og medicin skal, om muligt, gives i kapsler eller med diætkompatible hjælpestoffer.
Når kløe eller maveproblemer er faldet til ro, laver man en kontrolleret provokation ved at genintroducere tidligere foder i 1–2 uger. Kommer symptomerne tilbage, har man sandsynlig udløser. Herefter etablerer man en langsigtet plan med et fuldfoder, som hunden trives på, og som dækker energi- og næringsbehov for en aktiv hyrdehund.
Supplerende tiltag kan styrke hudbarrieren: marine omega-3-fedtsyrer, tilpasset efter dyrlægens anbefaling, samt probiotika (fx Enterococcus faecium) ved mave-tarm-ubalance. Nogle hunde profiterer af ekstra opløselige fibre (psyllium) for at stabilisere afføringen.
Server måltiderne i ro, og fordel gerne dagsrationen i 2–3 mindre måltider. Vælg rustfri stål- eller keramikskåle, da plastik kan give kontaktreaktioner omkring læber. Skær ned på fedtede madrester og bordbidder, som kan forværre inflammation og maveproblemer.
Hjemmelavede diæter bør kun anvendes, når de er formuleret af en veterinær ernæringsekspert, da mangler på sigt kan forværre hud og pels. Vælg hypoallergene godbidder, der matcher proteinkilden i den valgte diæt, så du kan belønne uden at kompromittere udredningen.

Miljøet er ofte nøglen ved atopisk disposition. Indendørs er husstøvmider, skimmelsvampe og menneskeskæl typiske triggere; udendørs dominerer pollen fra græs, birk og bynke i sæson. Når man ved, at Cao da Serra de Aires har en lang pels, som samler partikler, er det logisk, at man reducerer belastningen både hjemme og på tur.
Indendørs: Støvsug 2–3 gange ugentligt med HEPA-filter, og luft ud dagligt. Vask hundens sengetøj ved 60 °C hver uge, og vælg tætsvævet betræk, der hæmmer støvmider. Overvej luftrenser med HEPA i sove- og opholdsrum, og hold fugtighed moderat (ca. 40–50 %) for at begrænse både mider og skimmel. Fjern unødige stofsamlinger (tunge tæpper, gardiner), hvis symptomerne er betydelige.
Udendørs: Planlæg gåture, når pollentallet er lavest (typisk tidlig morgen eller efter regn), og skyl poter, bug og skæg i lunkent vand, når I kommer hjem. Tør altid pelsen grundigt, især i den bølgede understamme, hvor fugt kan blive fanget og udløse hotspots.
Kontaktfaktorer: Rengøringsmidler, stærke dufte, parfumerede skyllemidler og visse tekstiler kan irritere følsom hud. Brug milde, parfumefri produkter i hjemmet, og skyl vaskede hundetæpper grundigt. Om vinteren kan vejsalt og sand give pododermatitis; påfør en beskyttende potevoks før turen, og skyl efterfølgende.
Parasitter og miljø: En konsekvent loppe- og flåtstrategi gennem hele året, tilpasset lokal risiko, mindsker risikoen for loppeallergi. Behandl alle husstandens dyr, og rengør sovesteder og bilen regelmæssigt – bilen fungerer ofte som uopdaget reservoir for allergener og loppeæg.

En systematisk dyrlægeudredning begynder med at udelukke parasitter og infektioner: hudskrab, tapeprøver og cytologi kan påvise bakterier og gær, mens otoskopi afdækker øregangens tilstand. Blodprøver og allergitests (intradermal test eller serologisk IgE) overvejes, når klinikken peger mod atopi, og parasit/foderårsager er håndteret.
Behandlingsværktøjskassen er bred:
– Kløekontrol: Moderne, målrettede midler som oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint) kan hurtigt bryde kløecirklen. Korte steroidforløb kan være nyttige ved akutte opblusninger, mens ciklosporin kan anvendes ved kroniske tilfælde.
– Allergen-specifik immunterapi (ASIT): Når man, via test, har identificeret relevante miljøallergener, kan individuelt blandede injektioner eller dråber langsomt opbygge tolerance. Det er den mest sygdomsmodificerende løsning ved atopi, men kræver tålmodighed (måneder) og opfølgning.
– Sekundære infektioner: Bakteriel overfladepyodermi og Malassezia-dermatitis behandles med topikale antiseptika og, ved behov, systemiske midler efter dyrkning/resistensbestemmelse. Øreproblemer kræver typisk rens med tørrende øreopløsning og kombinationsdråber mod gær/bakterier.
– Hudbarriere og badning: Regelmæssige, korrekt udførte bade med egnede shampooer, efterfulgt af balsam/leave-on-barrierepleje, kan reducere behovet for medicin over tid.
Opfølgning er central. Brug en pruritusskala og fotolog for at tilpasse dosis og hyppighed sæsonmæssigt. Cao da Serra de Aires er en arbejdsivrig og samarbejdende hund, så håndtering og hjemmebehandling lykkes bedst, når man træner rolig håndtering fra hvalpestadiet og holder rutinerne korte og positive. Der findes ingen entydige racespecifikke allergisygdomme dokumenteret for racen, men den kan, som andre, udvikle både atopi og foderallergi, og den lange pels gør konsekvent pleje ekstra vigtig.