Cao de Agua Portugues hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Den portugisiske vandhund (Cao de Agua Portugues) er en aktiv, intelligent og vandglad race, som trives, når sundheden følges struktureret gennem livet. Planlæg et grundprogram: Hvalp et tjek ved 8, 12 og 16 uger, unghund ved 6 og 12 måneder, voksen årligt, og seniorer (fra ca. 8 år) hver 6. måned. Ved hvert besøg vurderer dyrlægen vægt og kropskondition, tænder og tandkød, hud og pels, ører, bevægeapparat, hjerte og lunger. Racens tætte, krøllede eller bølgede pels kræver, at hud og ører vurderes ekstra grundigt, især hvis hunden svømmer ofte.

Race-specifik screening hører til: HD-røntgen i 12–18 måneders alderen, hvis hunden skal avles på eller har tegn på belastningsømhed. En årlig øjenundersøgelse (ECVO) er fornuftig, fordi progressiv retinal atrofi kan udvikle sig snigende. Tal med dyrlægen om DNA-test for PRA-varianter, GM1-lagringssygdom og juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM), særligt hvis hunden indgår i avl eller har syge slægtninge. Et basis hjertecheck med auskultation er standard, og ved mistanke kan ekkokardiografi overvejes.

For at gøre besøget trygt for en følsom og kvik vandhund, træn håndtering hjemme: kig i ører og mund, løft poter, og beløn roligt samarbejde. Kom i god tid til klinikken, så hunden kan lande, og medbring en opdateret sundhedsbog, en frisk afføringsprøve ved maveproblemer, samt en liste over foder, tilskud og medicin. Den rigtige forberedelse gør kontrollerne hurtigere, mere præcise og mindre stressende for både hund og ejer.

Kernevacciner beskytter mod alvorlige sygdomme som hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Et typisk dansk program er: hvalpevacciner ved 8, 12 og 16 uger, samt en booster omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner som oftest hvert 3. år, afhængigt af vaccinefabrikantens godkendelse og dyrlægens vurdering. Titer-test kan i nogle tilfælde bruges til at dokumentere beskyttelse mod kernevirus, men aftales individuelt.

For en vandglad Cao de Agua Portugues er leptospirose-vaccination særligt relevant, fordi smitten kan forekomme ved stillestående eller forurenet vand. I Danmark anbefales leptospirose oftest årligt, eventuelt halvårligt ved højrisiko. Rejser I, eller deltager hunden i miljøer med mange hunde, kan rabies (efter lovkrav for udland) og kennelhoste (Bordetella/parainfluenza) være fornuftige. Kennelhoste gives som næsedråbe, injektion eller oral vaccine, med virkning i 6–12 måneder afhængigt af produkt.

I udvalgte områder med høj flåtbelastning kan borrelia-vaccine drøftes, men effekt og anvendelse varierer nationalt; flåtprofylakse er under alle omstændigheder vigtigst. Planen bør tilpasses hundens livsstil: svømmer den ofte, går den på hundetræningsplads, eller bor I i by kontra land? En race med moderat størrelse og høj aktivitetslyst belastes ofte fysisk, så kombiner vaccination med et fuldt klinisk tjek, hvor dyrlægen også vurderer muskler og led. Sæt årlige påmindelser i kalenderen, så beskyttelsen aldrig glipper.

En portugisisk vandhund har lav fældning, men kræver daglig pelspleje. Børst igennem for at forebygge filtdannelse, der kan skjule hudirritation eller parasitter. Planlæg klip hver 6.–8. uge, afhængigt af pelstype og aktivitetsniveau. Efter svømning skylles pelsen i ferskvand og tørres grundigt; fokuser på armhuler, lyske og under ørerne, hvor huden let bliver fugtig. Rengør ører med skånsom ørerens 1–2 gange ugentligt i svømmesæsonen. Undgå rutinemæssig øreplukning, med mindre dyrlægen specifikt anbefaler det, da det kan irritere huden i øregangen.

Parasitter forebygges med flåt- og loppebeskyttelse i sæson; vælg halsbånd, spot-on eller tyggetablet i samråd med dyrlægen. En vandhund, der bader hyppigt, kan have gavn af orale midler, der ikke skylles af. Afføringsundersøgelse 1–2 gange årligt og målrettet ormekur ved positivt fund er en rationel strategi. Tjek poter og trædepuder for rifter efter strand og skov; skyl sand og salt af, og hold neglene korte for at bevare korrekt tåstilling.

Tænderne børstes dagligt, eller så ofte som muligt, med hundetandpasta. Tandsten og tandkødsbetændelse påvirker livskvalitet og kan belaste hjerte og nyrer. Et velafbalanceret fuldfoder med høj proteinkvalitet dækker normalt behovet; enkelte individer kan være følsomme over for visse proteinkilder, så introducér nye fodertyper gradvist og før en foderlog. For led og hofter kan konditionsstyring, glidende underlag i hjemmet, samt evt. tilskud med omega-3 eller grønlæbet musling diskuteres med dyrlægen. Hold hunden slank; en middelstor, muskuløs vandhund præsterer bedst og skåner hofter og albuer, når kropskonditionen holdes i optimal zone.

Kend tegnene på, hvornår din Cao de Agua Portugues skal ses akut. Efter svømning: hoste, besværet vejrtrækning, ekstrem træthed eller blålige slimhinder kan indikere vandaspiration – søg straks dyrlæge. Øremisdannelser som kraftig hovedrysten, smerte ved berøring eller brunligt, ildelugtende udflåd tyder på akut otitis. Sårskader i poter og hud, især efter klipning i ru terræn eller kontakt med skarpe muslingeskaller, bør renses og vurderes for syning.

Mave-tarm: gentagen opkast/diarré, blod i afføring, udspilet mave, rastløshed og uproduktivt hikken kan være tegn på livstruende maveproblemer. Selvom racen ikke er den mest udsatte for mavedrejning, bør symptomer tages alvorligt. Varmeslag kan opstå ved aktiv leg på varme dage; symptomer er kraftig hæsgen, sløvhed, kollaps og varm, tør næse – afkøl skånsomt og kør til dyrlæge. Kontakt også dyrlægen ved akut halthed, pludseligt synstab, kramper, blegede slimhinder, insektstik med hævelse af ansigt/hals, eller hvis hvalpe virker sløve, får åndenød eller kollapser, da JDCM hos predisponerede linjer kan være fatal.

Forbered en akutmappe: forsikring, dyrlægens nummer og nærmeste døgnklinik, medicinliste, samt et førstehjælpskit med saltvand, bandager, pincet og potesokker. Træn hunden i at acceptere mundkurv, så smertefuld håndtering bliver sikker og hurtig. Hurtig reaktion redder liv, og en velforberedt ejer gør hele forskellen.

Systematisk hjemmeovervågning gør, at problemer opdages tidligt. Vej hunden månedligt og brug en kropskonditionsskala; ribben skal let kunne føles uden at være synlige. Mål hvilepuls og -respiration i ro (puls typisk 60–120/min for mellemstore hunde; respiration 10–30/min) og noter baseline i en sundhedslog. Ændringer over tid er ofte mere betydningsfulde end enkeltmålinger.

Hold øje med øjne: nattesyn, snublen i dæmpet lys, eller øget refleksskin kan antyde begyndende PRA; få årlige øjenchecks. Evt. tåreflåd, rødme eller smerte kræver vurdering. Undersøg bevægeapparatet for stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe ind i bilen, eller asymmetrisk muskelmasse – tidlige tegn på hofteproblemer. Registrér aktivitetsniveau med et simpelt skridttal eller en hunde-wearable; ved fald i udholdenhed bør hjerte og led screenes.

Løft læberne og tjek tænder ugentligt for brun belægning og rød kant langs tandkødet. Lugter ørerne surt, eller ryster hunden på hovedet, så sæt ind med ørerens og book tid, hvis det ikke går væk. Vurder afføring med en 1–7-skala; vedvarende afvigelser, slim eller blod kræver udredning. Palpér kroppen månedligt for knuder; alt nyt, der vokser eller ændrer konsistens, skal vurderes.

Sæt faste påmindelser for vaccinationer, parasitmidler, pelsklip og kontrolbesøg. Med en aktiv, klog vandhund i et stort hjem vinder du ved forudsigelig rutine: klar struktur, rigelig motion (op til ca. 1 time dagligt), mental aktivering og konsekvent sundhedsovervågning giver et langt, godt hundeliv.