Senioromsorg for Cao de Agua Portugues: Ældre hunds behov

For den portugisiske vandhund, Cão de Água Português, indtræder seniorfasen typisk fra 8–9 års alderen, selv om mange holder sig friske til 12–15 år. Som middelstor, atletisk vandhund i FCI’s gruppe for apporterende jagthunde vil racen ofte maskere tidlige tegn på aldring, hvorfor ejerens systematiske observationer er afgørende. De første forandringer ses som regel i udholdenhed og restitution: din hund bruger længere tid på at komme sig efter leg og svømning, og den efterspørger flere pauser på gåturene. Stivhed efter hvile, særligt i hofter og lænd, en kortere skridtlængde, tøven på glatte gulve og modvilje mod at hoppe ind i bil eller båd, peger på begyndende slidforandringer i led.
Vægtkurven kan også ændre sig. Et lavere stofskifte favoriserer overvægt, som forværrer hofteledsdysplasi og artrose, mens uventet vægttab kan skyldes tandproblemer, malabsorption eller hormonelle lidelser. Sanseapparatet forandres: linseforandringer og grå stær er almindelige, og hos racen skal man være opmærksom på nattesynsproblemer ved progressive retinal atrophies (PRA). Hørelsen kan aftage, hvilket ofte viser sig ved, at hunden sover tungt og reagerer langsomt på kald.
Adfærden bliver typisk mere rolig, men ændret døgnrytme, forvildelse i kendte rum, stirren ind i hjørner, øget gøen eller separationsuro kan tyde på kognitiv dysfunktion. Huden bliver tørre, og pelsen filtrer lettere i de krøllede og bølgede områder, især i armhuler, bag ørerne og omkring halen. Vandglæden består oftest, men hårvækst i øregange og fugt efter svømning kan disponere til otitis externa. Øget tørst og urinering bør tages alvorligt, da det kan indikere nyre- eller hormonelle problemer. Endelig ses nogle gange sart mave, luft og blødere afføring, hvis fiber- og proteinprofilen i foderet ikke længere passer. Jo tidligere du registrerer og noterer små ændringer uge for uge, jo bedre kan du tilpasse træning, foder og pleje, så din vandglade ven fortsat trives i seniorårene.

Senioromsorg for en Cão de Água Português begynder i madskålen. Energiforbruget falder typisk 10–20 % med alderen, men proteinbehovet falder ikke tilsvarende. Tværtimod har mange ældre hunde gavn af et foder med højt, letfordøjeligt animalsk protein, så muskelmassen bevares, og immunforsvaret understøttes. Vælg et fuldfoder til seniortypen eller et voksenfoder af høj kvalitet, som leverer rigeligt protein og moderat fedt, og hold din hund i huldscore 4–5/9. Brug målebæger eller køkkenvægt, og vej hunden hver 2.–4. uge, så små udsving fanges tidligt.
Den vandglade natur gør fiskeolie til et oplagt supplement: EPA og DHA kan dæmpe ledinflammation og støtte hud og pels. Tal med dyrlægen om passende dosis, især hvis hunden får blodfortyndende medicin. Ledstøttende tilskud som glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling og kollagen type II kan være relevante ved begyndende stivhed; effekten er mest udtalt ved kontinuerlig brug og korrekt dosering. En moderat mængde fermenterbare fibre (fx roefiber, psyllium) kan stabilisere afføringen og give mæthed, uden at energitætheden bliver for høj.
Tilpas natrium ved hjertesygdom, og vær opmærksom på fosfor ved nedsat nyrefunktion; begge dele kræver dyrlægefaglig rådgivning. Del daglige portioner i to til tre mindre måltider for bedre mæthed og glukosekontrol, og brug slowfeedere eller foderpuslespil, som samtidig giver mental stimulering. Hold godbidder under 10 % af dagsrationen, og byt kalorieholdige snacks ud med sprøde grøntsager eller tørret, magert kød. Husk altid fri adgang til frisk vand, især efter svømning og på varme dage, hvor din portugisiske vandhund let arbejder hårdt uden at vise træthed.

Systematisk sundhedsovervågning er nøglen til et langt og godt seniorliv. Planlæg dyrlægetjek hver sjette måned, hvor vægt, huld, bevægelsesapparat, tænder, hud og ører gennemgås. En årlig seniorprofil med blodprøver (hæmatologi, biokemi), urinundersøgelse og blodtryk giver et vigtigt grundlag, så små afvigelser spotttes, før de giver symptomer. Hypothyreose screenes bedst med T4 og TSH ved mistanke om træthed, vægtøgning og pelsproblemer.
Racens kendte risici bør adresseres proaktivt. Hofteledsdysplasi og sekundær artrose er ikke ualmindeligt; ved halthed eller stivhed kan ortopædisk undersøgelse og røntgen være relevante. Behandlingsplaner kombinerer ofte vægtkontrol, målrettet smertebehandling ordineret af dyrlægen, tilskud og fysioterapi. Hydroterapi er særligt velegnet til den vandvante Cão de Água, fordi opdrift skåner leddene, mens muskulaturen styrkes. Start med korte, kontrollerede sessioner i lunkent vand, og skyl salt/klor af bagefter.
Øjnene fortjener særlig opmærksomhed. PRA er en arvelig tilstand, som typisk giver natteblindhed og gradvis synstab; genstatus (DNA) bør være kendt fra opdræt, men en årlig øjenundersøgelse hos øjendyrlæge kan opdage katarakt eller andre aldersrelaterede forandringer. Juvenile Dilated Cardiomyopathy (JDCM) og GM1 storage disease viser sig tidligt i livet; er din hund senior, er risikoen for debut minimal, men kendskab til DNA-status er stadig nyttigt for avls- og slægtssporing. Høresansen kan testes klinisk; mange seniorer kompenserer fint med håndsignaler.
Mundhulen bør efterses ved hvert tjek. Tandsten, paradentose og ømhed påvirker appetit, vægt og livskvalitet, og professionel tandrensning kan være på sin plads. Vaccinations- og parasitprogram tilpasses livsstil: svømmer din hund i søer, er leptospirosebeskyttelse vigtig; rejser I sydpå, kræves ekstra vektorbårne-parasitskemaer. Efter svømning tørres ørerne skånsomt, og overskydende hår i øregangene håndteres af erfaren groomer eller dyrlæge for at forebygge otitis.

Små ændringer i hjem og hverdag gør en stor forskel for en aldrende Cão de Água Português. Læg skridsikre løbere på glatte gulve, og brug ramper ved sofa, seng og bil for at skåne hofter og skuldre. En ortopædisk madras, som støtter ryg og led, reducerer tryk og fremmer uafbrudt søvn. Sørg for nem adgang til vand- og madskåle; mange seniorer trives med let hævede skåle, men undgå at belaste nakken. Hold kløerne korte, og trim potehår mellem trædepuderne for bedre greb.
Racen har krøllet eller bølget pels, der filtrer ved friktion. Et kortere klip i seniorårene kan gøre daglig pleje hurtigere og mere behagelig, og det mindsker risikoen for hudirritation i armhuler og lyske. Børst let dagligt, og planlæg grooming hver 6.–8. uge. Efter svømning skylles pelsen, og ørerne tørres for at forebygge infektion. Brug en Y-sele i stedet for halsbånd, så tryk på nakke og hals minimeres, især hvis hunden trækker.
Tilpas motion til dagsformen: flere korte ture på blødt underlag er bedre end én lang. Svømning er fremragende skånsom træning for denne vandtrygge race, men hold sessioner korte, og undgå koldt vand og stærk strøm. Mental stimulering er lige så vigtig: næsearbejde, lette apportopgaver i stue eller have, foderpuslespil og enkle balanceøvelser på bløde puder trætter uden at slide. Skab faste rutiner, rolige hvilesteder væk fra gennemgang og mulighed for at trække sig. Under bilkørsel giver en skridsikker rampe og en godt polstret sele eller boks sikkerhed og komfort.

Når din portugisiske vandhund bliver rigtig gammel, er en struktureret vurdering af livskvalitet den bedste hjælp til at træffe kloge beslutninger. Brug en dagbog eller en simpel skala, hvor du hver dag scorer nøgleområder fra 0–10: smertekontrol (Hurt), appetit (Hunger), væskeindtag (Hydration), hygiejne/pleje (Hygiene), glæde/engagement (Happiness), mobilitet (Mobility) og om der er flere gode dage end dårlige (More good days than bad). Notér, hvad der udløser gode øjeblikke: en blid svømmetur, næsearbejde i haven, besøg af kendte mennesker.
Tegn på, at livskvaliteten daler, er vedvarende smerter trods behandling, vedholdende appetittab, udtalt angst eller desorientering, nedsat mobilitet, der forhindrer basale behov, og hyppige uheld, som ikke kan håndteres med tilpasninger. Tal tidligt og åbent med din dyrlæge om palliativ pleje: individualiseret smertebehandling, kvalmestyring, afføringsregulering, hud- og sårpleje, og hvordan motion og svømning kan justeres, så din vandglade ven fortsat får gode stunder uden at blive udmattet.
Aftal på forhånd, hvad der for jer udgør et godt hundeliv, og sæt konkrete tærskler (fx antal gode dage pr. uge). Når listen over gode dage skrumper støt, kan det være en kærlig handling at planlægge en rolig afsked, hjemme eller på klinikken, på et tidspunkt, hvor hunden stadig har værdighed og ro. Denne forberedelse giver ejere og hund et mere fredfyldt forløb, og den sikrer, at beslutninger træffes med hjertet, men på et informeret grundlag.